Log ind

Generalforsamling i Det Krigsvidenskabelige Selskab 2022

#

Mandag d. 16. maj åbnede Det Krigsvidenskabelige Selskab dørene op for den årlige generalforsamling anno 2022. Dagen bød først på en velkomstsodavand inden selve generalforsamlingen blev skudt i gang. Først blev prisen for årets MMS-speciale uddelt til Tue Husted for hans afhandling ”Kaliningradregionen – et russisk skjold eller sværd?”. Dernæst fulgte kåringen af årets skribent på Krigsvidenskab.dk, som i år gik til Esben Salling Larsen og Claus Damm for deres artikel ”Luftværn til 1. brigade er mere end bare endnu en kapacitet - hvad er Luftværn, og hvorfor er det vigtigt?”. Efterfølgende blev det foregående år i selskabet gennemgået i formandens beretning af bestyrelsesformand Kontreadmiral Henrik Ryberg. Aftensmaden stod på pølser og flæskestegssandwich fra pølsevogn inden det planlagte oplæg i auditoriet.

Dagens oplæg var en paneldebat mellem Steen Kjærgaard, Claus Mathiesen og Anders Puck Nielsen med Henrik Breitenbauch som ordstyrer. De tre paneldeltager kom ind på en lang række forhold ved Ukrainekrigen og herunder særligt nogle betragtninger på krigens første måneder og hvad den vil betyde for dansk og europæisk sikkerhed i fremtiden.

Ifølge Steen Kjærgaard er en af konklusionerne fra krigens første måneder, at man fra Putin og russisk side på den ene side overvurderede sine egne militære evner, hvilket udstyrsvigt og dårlig strategiførelse har været klare eksempler på, og samtidig undervurderet Vestens evne til at assistere Ukraine militært og politisk i krigen. Claus Mathiesen betragter krigen som værende på vej fra den russiske offensiv i fase 2 til organiseringen af et ukrainsk modangreb i fase 3. Han vurderer ligeledes at de russiske krav til Ukraine er skrumpet ind og at et regimeskifte ikke længere er en realistisk prioritet fra russisk side. Påtvunget ukrainsk neutralitet ift. NATO eller indlemning af Khersonregion til de kontrollerede områder i Krim er i stedet mulige strategier, som Rusland vil forsøge at gennemføre i krigens næste faser. Ifølge Anders Puck havde Putin mange fejlagtige og misforståede idéer om, hvad en invasion af Ukraine ville kræve, men vurderer ikke, at man bør betragte Putin og hans regime som irrationelt. I næste fase af krigen gælder det for ukrainsk side om at stille ham i det valg, han ikke ønsker at skulle træffe. For fortsætter krigen sin intensitet er Putin nødsaget til enten at mobilisere befolkningen til en reel storkrig eller stoppe helt og anerkende Ukrainsk suverænitet.

I panelet var der bred enighed om, at krigen og dens umiddelbare konsekvenser må betragtes som et paradigmeskift i europæisk sikkerhedspolitik. Den geografiske virkelighed vil med finsk og svensk NATO-medlemskab forandre sig fuldstændigt og fuldende det russiske strækscenarie om at blive omringet totalt af NATO-lande mod vest. Vesten kommer dog stadig til at stå over for en vanskelig opgave med at håndtere Rusland de kommende årtier. Putin sidder fortsat stærkt på den politiske magt og der er ikke umiddelbare tegn på, at Rusland vil sænke sine globale ambitioner, hvorfor vi ifølge Mathiesen ser ind i en årtier lang spænding mellem Vesten og Rusland. Derfor bør NATO ifølge Kjærgaard tænke sig om og passe på med at puste til den russiske nukleare ild, der konstant vil udgøre en trussel for dansk og europæisk sikkerhed, så længe forholdet mellem Rusland og Vesten er så koldt som nu.

Alt i alt en ekstremt spændende paneldebat mellem nogle af de skarpeste på feltet. Der skal lyde en stor tak til alle de medlemmer som kom og støttede op om årets generalforsamling. Vi glæder os til se jer igen til en masse spændende arrangementer i det kommende generalforsamlingsår.

Læs formandens beretning, samt referat fra aftenen her.

Artikel
Publiceret den 17. maj 2022
Kommentarer i denne artikel: 1

DEL

Tags

Relaterede artikler

Emner