For nogen Tid siden havde jeg Besøg af en Officersfrue, der boede larigt fra Set. Annæ Plads. Hun kom for at spørge, om det var rigtigt, at hendes Mand i sin Egenskab gf Officer — og hans Familie — sognede under Garnisons Kirke uden Hensyn til deres Bopæls Beliggenhed. Jeg kunde svare bekræftende, for saa vidt som hendes Mand ikke gjorde Tjeneste ved 1. Regiment eller boede i Kastellet, i hvilket Fald de sognede under Citadelskirken, eller paa?Frederiksberg. Alle andre Befalingsmænd med deres Familier og alt andet indkaldt Mandskab har kirkeligt Tilhørsforhold til Garnisons Kirke uden Hensyn til Bopæl.
Det viste sig nu, at denne Moder havde 3 Børn, som var døbt forskellige og tilfældige Steder, fordi hun ikke havde vidst, at hun kunde faa dem døbt i Garnisons Kirke, hvor hun selv var døbt og nu meget gerne vilde have sin sidste lille Dreng døbt.
Ved mange andre Samtaler har jeg erfaret, at Hærens Befalingsmænd ikke er vidende om deres Kirkes særlige Stilling, og det kan maaske have sin Interesse engang at faa denne klarlagt.
Den første Gang, man møder Benævnelsen »Garnisons Kirke«, er i den ældste bevarede Kirkebog, som begynder med den 29. Juni 1691. Her er ved det første Barns Daab udtrykkelig nævnt, at den fandt Sted i »Garnisons Kirke paa Amalienborg«. Det »Amalienborg«, som her nævnes, er ikke det nuværende, men »Sophie-Amalienborg«, som laa lidt Nord for det Amalienborg, vi kender, og som nedbrændte 1689 efter at have staaet ubeboet siden Dronning Sophie Amalies Død 1685. Kun Kirken blev staaende og blev indrettet til Kirke for Garnisonen.
Kirken var imidlertid for lille, og Kongen begyndte derfor at lægge Planer om Opførelsen af en egentlig Garnisons- Kirke. Den 24. Januar noterer Kongen i sin Dagbog, at »naar Amalienburgs kirke bleff ned brut, da at giffue materialerne til en garnison kirke, efter gi. Schackis begering.« General Schack var da Kommandant i København og i Kastellet.
Den 13. September 1697 udsteder Kongen paa Frederiksborg Gavebrev paa en Byggeplads: Chr. V. Giøre alle vitterligt: at Vi af sær Kongl. Mildhed oc Naade allemaadigst haver skienket oc givet, saasom Vi oc herved skienker og giver Guar- nisonen her i Vores Kongel. Residentz-Stad Kiøbenhafn oc Christianshafn til en Kirkes opbyggelse een udi St. Annæ Qvarter her udi Staden beliggende Plads, havendes paa dend Nordre Side Adelgaden oc paa den vestre Side Dronningens Gade, Jordfri Grund og Eiendom, med tvende derpaa staaende Halftag Huuse, oc strecker sig bemelte Platz i Alen oc Maal som følger ... Hvilken forskrefne Platz saaledes som meldt er, til een Guarnisons Kirkes opbyggelse skal bruges oc anvendes; forbydendes etc.
I de nærmest følgende Aar sker der imidlertid intet med den paatænkte nye Kirkes Bygning. I 1699 døde Christian den V, og General Schack, der havde rejst Sagen, blev efterfulgt af General Cormaillon, som i en Skrivelse af 16. April 1703 tager Spørgsmaalet om en Garnisonskirke op paany. Der tilfalder samtidig den paatænkte Kirke en anselig Sum Penge, og der opstaar nu Planer om at opføre Kirken paa en helt anden Grund end oprindelig tænkt, fordi den bliver for stor til Grunden ved Adelgade. Saaledes kommer Garnisons Kirke til at ligge paa sin nuværende Plads.
Der gaar yderligere 3 Aar, og den 31. Marts 1706 udstedes kgl. Reskript til Biskop Bomemann:
Fr. IV. Vor Gunst tilforn. Saasom Garnisons Kirken her i Vores Kongel. Residentz-Stad Kiøbenhavn nu er færdig og Vi til dends Indvielse allernaadigst haver berammet den 24. Martii først kommendes, saa er Vores allernaadigste Vilie og Befaling, at Du retter Din Leilighed efter, samme Garnisons Kirke (som Vi allernaadigst haver resolveret at kalde Zebaoths Kirke) paa den Tid med christelige Ceremonier at indvie, til hvilken Ende Du strax til Os, til Vores allernaadigste Approbation, allerunderdanigst haver at indgive et Projekt af de Ceremonier, som Du eragter nødvendig dertil at bruge. Dermed etc.
Kongen overværede selv Indvielsen, der blev — selv efter den Tid — en saare lang og saare pompøs Begivenhed.
Garnisons Kirke ser i det store Hele ud i Dag, som da den blev indviet, idet dens karakteristiske Præg fremkommer ved de store Pulpiturer. Pladsen skulde udnyttes til det yderste for at skaffe tilstrækkelige Siddepladser til Soldaterne, og Kirken har da ogsaa ca. 1600 Pladser.
Hvad angaar Garnisonens Forhold til Kirken finder vi flg. Bestemmelse i Anordning af 9. Juli 1717, Pkt. 1:
Alle Ober- og Under-Officerer saavelsom Gemeene, være sig end hvad Regiment de kunde tilhøre, medens der her i Guarnison ere beliggende og staa under Commendanten, end og Vores Liv-Guarde til Fods og Grenadier-Corps samt Regimentet de Marine og Vore Betiente ved Land-Artilleriet, saa- som Ober- og Under-Officerer, samt Ober- og Under-Constab- lers, Tambours og Handverksfolk, saaledes som Artillerie- Etaten af Os regleret og virkelig staa i Vores Tieniste, desligste Vore Betiente ved Fortificationen og Guarnisonen, skulle med deres Hustruer, Børn og Tieniste-Folk henhøre og svare til Guarnisons Meenigheden i bemeldte Vores Kongel. Resi- dentz-Stad Kiøbenhavn, dog ej Vores Liv-Guarde til Hest, som følger Os selv, og ej staar under Commendanten, ey heller Land-Cadetterne, samt de dem foresatte Officerer, saa forblive og Vore Søe-Artillerie-Betiente, saavelsom alle andre, der haver Tieniste paa Vores Flode og henhøre til Søe-Etaten, herefter som tilforn, ved Holmens Meenighed.
Med Hensyn til de Afskedigede fra Militæretaten har vi i Skrivelse af 27. Oktober 1781 fra Cancelliet Meddelelse om, at Kongen bifalder, at alle disse maa, »naar de ikke har taget Borgerskab, i Henseende til alle præstelige Forretninger henhøre under Garnisonskirken.«
Hvad endelig Enkerne efter Officerer angaar, finder vi ned gennem Tiden flere forskellige Reskripter, der bestemmer, at saa længe de ikke indtræder i en civil Næringsvej eller Bestilling, regnes de som hørende under Garnisons Kirke.
Det fastslaas Gang paa Gang lige til 1907, at baade for aktive og afskedigede Officerer samt for deres Familier er Tilhørsforholdet som Sognebørn under Garnisons Kirke stadig en Realitet, men at det er saaledes, skyldes to Grunde. Den ene er, at Officersstanden ønsker det, den anden, at Præsterne ved Kirken kræver det. Og begge disse Grunde er i vor Tid forsvundne. Det er godt for den sidstes Vedkommende, thi naar Præsterne ved Garnisons Kirke med Mellemrum har maattet foranlediget Tilhørsforholdet indskærpet, skyldtes det de datidige ulykkelige Lønningsforhold, hvor Præstens Indtægt var afhængig af de kirkelige Handlinger. I vore Dage har Præsterne ved Garnisons Kirke ingen Interesser af nogen Art, hverken tjenstlige eller personlige, ved at betjene det indkaldte Mandskab og dets Befalingsmænd. De har samme Sognearbejde som enhver anden københavnsk Præst, og uafhængig af Garnisonen paahviler der dem mere Arbejde, end de nogensinde kan faa Tid til at udføre, som de gerne vilde det.
Men det er stadig deres Pligt at betjene Garnisonen og dens Befalingsmænd, og disse har stadig Ret til at lade sig betjene i Garnisons Kirke og af dens Præster.
Dette Forhold, forekommer det mig, kan meget vel tænkes at blive værdifuldt for en og anden. Det er jo Officerers Lod gennem Aarene at skifte Arbejde — og Opholdssted, men hvis man ikke ønsker det, behøver man altsaa ikke af den Grund ogsaa at skifte Kirke, da man stadig tilhører enten — for 1. Regiments Vedkommende — Citadelskirken eller Garnisons Kirke.
