Fremtidens Fodfolk

Af Kaptajn Halvor Jessen.

I Udlandets moderne Hære bestaar en Fodfolksbataillon for Tiden af

3 almindelige Fodfolkskompagnier (à 6— 24 lette Maskingeværer*)) og 1 tungt Maskingeværkompagni (à 12 — 16 tunge Maskingeværer). I Frankrig har en Fodfolksbataillon saaledes ialt 36 lette Maskingeværer og 16 tunge Maskingeværer. I Danmark bestaar en Fodfolksbataillon ifølge Hærloven af 1922 af 4 almindelige Fodfolkskompagnier få 24 Rekylgeværer (lette Madsen-Maskingeværer)). En dansk Bataillon har saaledes ialt 96 lette Maskingeværer, men ingen tunge Maskingeværer.

Ved Udvikling i i l Fægtning af en af Udlandets moderne Fodfolksbatailloner udstykkes Bataillonens Maskingeværkompagni meget ofte med 1 Deling til hvert af de 3 Fodfolkskompagnier, medens den 4. Maskingeværdeling forbliver til Raadighed for Bataillonschefen. En saaledes til et Fodfolkskompagni afgivet tung Maskingeværdeling (4 Maskingeværer, c. 25 Mand og c. 6 Heste) rykker frem (og gaar eventuelt i Stilling) inden for det Fodfolkskompagniet tildelte Omraade. Fodfolkskompagniet har herved i sig optaget et fremmed Element, som der skal skaffes Plads til; der er tilgaaet Kompagniet en ny Delingsfører, hvis 4 tunge Maskingeværer snart befinder sig i en, snart i en anden Fodfolksdelingsførers Omraade; ved Besættelse af Terrain og under Fægtning melder Kompetencespørgsmaalene sig*): 1) Har Delingsføreren af Fodfolket eller Maskingeværdelingsføreren Kommandoen i et givet Terrainafsnit og i en given Situation? 2) Kan Kompagnichefen af Fodfolket fuldt og helt disponere over de ham tildelte tunge Maskingeværer? 3) Hvor skal han anbringe disse Vaaben? og 4) hvor længe faar han Lov at beholde dem? 5) Kan han alene give Ordre for de tunge Maskingeværers Anvendelse, eller maa han vente, at Maskingeværkompagniets Chef blander sig i hans Dispositioner meu Hensyn til de ham tildelte tunge Maskingeværer? Hertil kommer Vanskeligheden for de tunge Maskingeværer med at følge det almindelige Fodfolks Bevægelser; disse tunge og meget synlige Vaaben har desuden deres særlige Train, deres særlige Ammunitionsforsyning o. s. v. Uvilkaarligt melder sig da det Spørgsmaal: Hvad Nytte gør disse tunge Maskingeværer, der skyder med samme Ammunition som de lette Maskingeværer og anvendes mod samme Slags Maal som de lette Maskingeværer? Skulde det ikke være muligt at undgaa at faa disse fremmede Vaaben blandet ind i de almindelige Fodfolkskompagnier ved Udvikling til Fægtning? I Juni og Juli Hefterne 1922 af „La Revue d’infanterie“ besvarer Oberst Henry disse Spørgsmaal saaledes: „Mitrailleusekompagniet hører ikke hjemme i Bataillonen. Vi ved, at dette Kompagni blev givet til Bataillonerne for at trøste dem for Tabet af deres 4.Kompagni. Nu da Forholdene, der paatvang os denne Organisation, er forsvundne, bør vi — idet vi gaar bort fra de 3-delte Formationer, der ikke mere har Eksistensberettigelse — give hver Bataillon sin rigtige Form og tildele den 4 Enheder af samme Slags, hvert Kompagni skal bestaa af 4 Delinger à 4 Grupper, samt en Kommandogruppe.“

Om den tunge Mitrailleuse udtaler Oberst Henry blandt andet, at selv om den ikke kan siges at være unyttig inden for den kæmpende Bataillons Kamme, saa har man kun ringe Brug for den der, og for at Mitrailleusen skal kunne følge med og deltage i Fægtningen, vil det som Regel være nødvendigt at skille Mitrailleusen af med Trefoden og erstatte denne med en let Affutering, hvorved den tunge Mitrailleuse „omdannes til en stor Geværmitrailleuse og mister største Delen af sine Hovedegenskaber: Stabilitet og Præcision.“ Den „lette Affutering“ til den tunge Hotchkiss-Mitrailleuse, som Oberst Henry her omtaler, er den „Affût berceau“, som Mitrailleuseskytten altid skal medføre ved Udvikling til Fægtning. Skydning fra denne „Affût berceau“ — der minder meget om et Barnevognsunderstel — er i høj Grad upræcis.

I Stedet for som i Frankrig — foruden Trefoden — at medføre en let Affutering til de tunge Maskingeværer, hvorved disse Vaaben skal kunne anvendes paa samme Maade som de lette Maskingeværer, bør man søge at gaa den modsatte Vej, nemlig at medføre til de lette Maskingeværer (Kampgruppernes Maskingeværer) en ikke for tung Affutering, hvorved disse Vaaben, naar det ønskes, kan faa de tunge Maskingeværers ovennævnte Hovedegenskaber: „Stabilitet og Præcision“. Lykkes dette, vil samtlige Fodfolkets lette Maskingeværer kunne anvendes som tunge Maskingeværer — for udsat da at det paa gældende lette Maskin­gevær i øvrigt kan tilfredsstille de Krav om Ild udholdenhed, som man maa stille til et tungt Maskingevær — man undgaar da at have særlige tunge Maskingeværkompagnier ved Fodfolket, Kommandoforholdene ved Bataillonen simplificeres under Fægtning, og Uddannelsen og Føringen af Bataillonen vil blive lettet i høj Grad.

Da Forfatteren af disse Linieri 1921 opholdt sig som Elev paa en fransk Skydeskole, udtalte en af mine Lærere, en fremragende dygtig fransk Commandant, omtrent følgende til mig: „Fremstil til Deres udmærkede danske Madsen-Gevær en Trefod, saaledes at De efter Omstændighederne snart kan anvende Kampgruppens MadsenGevær som le t snart som t u n g t Maskingevær — og De vil i Danmark have Verdens stærkeste Fodfolk!“ — Da man her i Danmark i August 1922 nedsatte en Maskingeværkommission for at undersøge, hvilket tungt Maskingevær man skulde indføre i det danske Fodfolk, var den i Fig. 1 viste Trefod til det danske Rekylgevær fremstillet, og samtidig med Trefoden afleveredes til Maskingeværkommissionen den i Fig. 2 og 3 viste T-Lavet til det danske Rekylgevær. Om begge de anførte Affuteringer til det danske Rekylgevær gælder, at de under Konkurrencen med Udlandets tunge Maskingeværer i Kommissionen (Hotchkiss, Colt og Vickers) har vist sig at give Rekylgeværet en saadan Stabilitet og Skudsikkerhed, at denne äffuterede Geværmitrailleuse ikke blot er Udlandets tunge Maskingeværer jævnbyrdig, 'men endogsaa overlegen paa Afstande indtil 3000 m.

Men herved er Spørgsmaalet om den fremtidige Organisation af et Fodfolk, hvis Kampgrupper er bevæbnede med danske Rekylgeværer, traadt ind i en helt ny Fase. Naar Fodfolkets lette Maskingevær (Kampgruppens Gevær - mitrailleuse) blot ved at blive anbragt i en passende Affutering kan tilfredsstille alle de Krav, man stiller til et tungt Maskingevær, maa særlige tunge Maskingeværer og alt saa ogsaa særlig et unge Maskingevær kompagni er falde bort i det paagældende Fodfolk. Alle almindelige Fodfolkskompagnier kan da efter Omstændighederne anvendes som tunge Maskingeværkompagnier eller som almindelige Fodfolkskompagnier; man bestemmer blot forinden en Fægtnings Begyndelse, hvorvidt eller i hvilken Udstrækning de enkelte Fodfolkskompagnier skal medføre Affutager til Rekylgeværerne, ja ved Indførelse af den ovenfor omtalte T-Lavet falder oven i Købet denne Overvejelse bort, idet T-Lavetten kun vejer c. 12 kg og derfor altid — under March, som under Fægtning — kan bæres af en enkelt Mand i Kampgruppen. Herved vil et hvert af Fodfolkets Kampgruppers Rekylgeværer naar som helst kunne anvendes til Løsning af de Opgaver, som de moderne Maskingeværreglementer tildeler de tunge Maskingeværer (Skydning over egne Tropper m. v.).

Rigtigheden af denne Paastand skal nærmere dokumenteres ved de sammenlignende Skydninger, der er udført af Maskingeværkommissionen af 1922 (se Sp. 203- 207). Ved automatisk Skydning med fastbremset Højdeog Sideindstilling (tir bloqué) blev Rekylgeværet i Trefod Nr. 1 og samme Vaaben i TLavet Nr. 2 af samtlige Pjecer; ved Skydning med løs Højde- og Sideindstilling (tir débloqué) blev Rekylgeværet i T-Lavet Nr. 1 og samme Vaaben i Trefod Nr. 2 af samtlige Pjecei. Da den tunge Hotchkiss-Mitrailleuse var det Vaaben, der kom det affuterede Rekylgevær nærmest med Hensyn til Præcision, skal nedenfor anføres Spredningsmaalene (for 80 °/o Træffere) for HotchkissMitrailleusen og for det i T-Lavet affuterede Rekylgevær.

Skydningerne paa Afstandene 200— 1000 m udførtes mod lodret Skive, der kunde opfange alle Skuddene, Spredningsmaalene er nedenfor opgivet i Centimeter; Skydningerne paa Afstandene 1200 3000 m udførtes mod Strandbred, hvorpaa Træffebillederne opmaaltes, Spredningsmaalene paa disse Afstande er i Skemaet (Sp. 199) opgivet i Meter. Det fremgaar af Skemaerne Sp. 199, at det danske Rekylgevær i T-Lavet ved tir dé bloqué er den tunge Hotchkiss-Mitrailleuse absolut overlegen baade med Hensyn til ringe Dybde- og til ringe Breddespredning, og at Rekylgeværet i T-Lavet ved tir bloqué er Hotchkiss-Mitrailleusen absolut overlegen med Hensyn til ringe Dybdespredning, altsaa med Hensyn til at kunne skyde over egne Tropperuden at bringe disseiFare. Hvad Skud kadence og praktisk Skud hastighed angaar, findes følgende Oplysninger for Hotchkiss - Mitrailleusen i „Reglement provisoire de manoeuvre d’infanterie“ af 10. Februar 1920, 2. Del, Punkt 51:

Skud kadence: 400— 500 Skud pr. Minut.

Praktisk Skudhastighed: 250 Skud pr. Minut.

I Maskingeværkommissionen af 1922 fik man samme Skudkadence (med dansk Ammunition) for HotchkissMitrailleusen; dennes praktiske Skudhastighed blev ikke endelig fastslaaet, men den maa antages at blive som i Frankrig — altsaa 250 Skud pr. Minut. For Rekylgeværet i T-Lavet var i Kommisionen:

Skudkadencen: c. 450 Skud pr. Minut

Den praktiske Skudhastighed: 290 Skud pr. Minut (med 34 Patrons-Magasiner).

Hvad endelig lldudholdenhed angaar, skal oplyses, at man i Frankrig (i Lejren ved Chalons den 21/2 1921) 

med eet dansk Rekylgevær har afgivet 6000 Skud i 26 Minutter og 29 Sekunder, uden at det havde været nødvendigt at indsmøre eller rengøre Rekylgeværet under Skydningen. Hverken Hotchkiss-Mitrailleusen eller nogen anden let eller tung Mitrailleuse vil kunne gøre det danske Rekylgevær denne Præstation efter.

I Henhold til alt, hvad ovenfor er anført, kan fastslaas, at det danske Rekylgevær i T-Lavet fuldt ud kan 

maale sig med den tunge Hotchkiss-Mitrailleuse med Hensyn til

1) Præcision paa Afstandene 200— 3000 m.

2) Skudhastighed.

3) Ildudholdenhed.

Og navnlig skal fremhæves, at det dan ske Rekylgevær i T-Lavet med større Sikke rh ed k an anvendes til Skydning over egne T ropper end den tunge H o tch kiss-M itrailleu se . Hertil kommer, at Rekylgeværet i T-Lavet er 25 kg lettere end den tunge Hotchkiss-Mitrailleuse (jvfr. Vægtopgivelserne Spalte 208). At det danske Rekylgevær, naar det anbringes i en T-Lavet (eller Trefod), kan erstatte -- ja maa foretrækkes for — et tungt Maskingevær, er der saaledes leveret Bevis for. Spørger man nu, om et hvilket som helst andet let M a skinge væ r ved at blive anbragt i en tilsvarende Affutering kan erstatte et tungt Maskingevær lige saa godt som det danske Rekylgevær, maa Svaret efter min Mening blive benægtende. Grunden hertil er det danske Rekylgeværs Overlegenhed over alle andre eksisterende lette Maskingeværer med Hensyn til E vn e til vedvarende au tom a tisk S k yd nin g .

Denne Rekylgeværets Overlegenhed skyldes

1) at Rekylen er Drivkraften for det danske Rekylgeværs Mekanisme.

2) det danske Rekylgeværs hurtige og bekvemme Pibeskiftning.

3) Mekanism edelenes Soliditet — og at Mekanismedelene ikke ophedes under en vedvarende automatisk Skydning.

Ved alle lette Maskingeværer, der har K rud tgassen som direkte Drivkraft for Mekanismen, tilsmudses og ophedes Mekanismedelene hurtigt, saaledes at automatisk Skydning alene af den Grund ikke kan blive af lang Varighed; Pibeskiftning med det ophedede Gevær er vanskelig, ja praktisk talt umulig at udføre i aaben Mark; Pibeskiftningen ved de gastrykdrevne Vaaben omfatter kun selve Piben, der i ophedet Tilstand er umulig at haandtere uden særligt Værktøj. Pibeskiftning ved det danske Rekylgevær omfatter derimod saavel selve Piben som de med denne forbundne Mekanismedele (Laasestol, Bundstykke m. v.), der forbliver kolde og gør den ophedede Pibe, der udskiftes, let at haandtere. Pibeskiftning ved det danske Rekylgevær foretages med Lethed af 1 Mand i liggende Stilling i Løbet af 15— 20 Sekunder — uden Anvendelse af Værktøj og med bare Hænder, selv om Piben, der skal ombyttes, er blevet rødglødende. Ved Anvendelse af 3 Reservepiber kan der med det danske Rekylgevær eksempelvis uden Vandafkøling afgives godt W 0 0 Skud automatisk i een Serie d. v. s. i Løbet af 20 Minutter, uden at Præcisionen bliver nedsat for de sidst afgivne Skuds Vedkommende. Det danske Rekylgevær er saaledes i Stand til at foretage en vedvarende au tom a tisk Skydning hen over egne Tropper, uden at man behøver at frygte for, at Skudneget skal blive uregelmæssigt og farligt for egne Tropper. For alle andre lette Maskingeværer vil denne Opgave være umulig at løse, selv om disse Vaaben affuteres saa stabilt som overhovedet muligt.

Résumé.

Den stærkeste, billigste, den i uddannelsesmæssig og i taktisk Henseende simpleste og derfor bedste — kort sagt den ideelle Organisation af Fremtidens Fodfolks - bataillon opnaas saaledes:

1. Hver Fodfolksbataillon bestaar af 4 ensartet sammensatte Kompagnier.

2. Kompagniet bestaar af Kampgrupper å 1 Fører og højst 8 Mand.

3. I hver Kampgruppe 1 dansk Rekylgevær (Vægt 9 kg).

4. Til hvert Rekijitgevaer medføres i Kompagniet (paa Ammunitionshestene eller baaret af 1 Mand i Kampgruppen) en T-Lavet (Vægt 12 kg), hvori Rekylgeværet anbringes, naar man ønsker at stabilisere dettes Opstilling under Skydning (f. Eks. ved Skydning over egne Tropper, Natskydning, Ejernskydning, indirekte Skydning).

5. Ingen særlige tunge Maskingeværkompagnier i Fremtidens Fodfolk! Men ved Fodfolksregimentet opstilles et Kompagni med tange Fodfolk svaahend. v. s. Vaaben med stort Kaliber (2—7 cm) til Nedkæmpning af Flyvemaskiner, Tanks, Maskingeværreder og Maal bag dækkende eller skjulende Terraingenstande.

I mere end 12 Aar har jeg i „Militært Tidsskrift“s Spalter og mange andre Steder kæmpet for det danske Rekylgevær, fremhævet dets udmærkede Egenskaber og — paa Basis af udførte sammenlignende Skydninger i Ind- og Udlandet, officielle danske og udenlandske Træffetabeller m. v. — hævdet, at det danske Rekylgevær i feltmæssige Skydninger altid vilde opnaa mindst lige saa gode Resultater som Udlandets tunge Maskingeværer. Og jeg hævdede, at 2 danske Rekylgeværer altid ved direkte sigtet Ild vilde være 1 udenlandsk tungt Maskingevær overlegent med Hensyn til at opnaa Træfning i en given Tid. De i Maskingeværkommissionen af 1922 udførte sammenlignende Skydninger (se Bilag 1— 6) viser, at jeg har haft Retten paa rnin Side i den lange Kamp. Hullerne i Skiverne paa Amager Skydebaner har nu talt deres tydelige Sprog, som maa overbevise selv den mest vantro. Og jeg skulde kun ønske, at samtlige danske Fodfolksofficerer havde haft Lejlighed til at se disse Huller, haft Lejlighed til at overvære disse Skydninger. Samtlige Træffebilleder findes iøvrigt optegnede i Kommissionens Arkiv. Det danske Rekylgevær har — uden særlig Affutage — i Maskingeværkommissionen svaret til, ja overtruffet mine Forventninger. Men hvorfor anbefaler jeg da nu, at man indfører en let T-Lavet til Fodfolkets Kampgruppes Rekylgevær? Tanken hertil fødtes hos mig i 1921 under en Natskydning med tunge og lette Maskingeværer paa Skydebanerne i Les Sables d’Olonnes ved Atlanterhavets Bred. Under de talrige Mitrailleuseskarpskydninger paa den franske Skydeskole havde jeg indtil nævnte Nat stadig kunnet sige til mig selv efter hver Skydning: „Denne Skydning kunde du have udført mindst lige saa godt med dit lette danske Rekylgevær, ja du vilde sikkert have faaet bedre Resultater end de tunge Mitrailleuser!“ Men under Natskydningen maatte jeg melde Pas! Og Natskydning skal efter de franske Officerers Udtalelser være anvendt i stor Udstrækning under Verdenskrigen. Altsaa maatte jeg have fremstillet en Affutage, der under særlige Forhold kunde stabilisere Kampgruppens Rekylgevær. Improvisering af et Underlag duer ikke.

De karakteristiske Egenskaber og Fordele ved TLavetten er følgende:

1) Kampgruppens almindelige Rekylgevær anvendes ganske uforandret i Lavetten.

2) T-Lavetten skal kun anvendes, naar der er særlig Grund til at stabilisere Rekylgeværets Opstilling.

3) T-Lavetten bæres med Lethed saavel under March som under Fægtning (springvis Fremrykning) af 1 Mand.

4) T-Lavetten gør det muligt for Rekylgeværerne i 2. Linie at deltage i 1. Linies Ildkamp ved Skydning over egne Tropper og gennem Mellemrummene mellem foranværende Kampgrupper.

5) T-Lavetten gør en tarvelig Rekylgeværskytte — blot han forstaar at sigte — til en udmærket Præcisionsskytte ved automatisk Ildafgivelse.

6) Et Rekylgevær, der er anbragt i en T-Lavet, kan selv paa faa Meters Afstand ikke skelnes fra et ikke affuteret Rekylgevær. Den til de tunge Maskingeværer hørende Trefod røber ofte disse Vaabens Standplads paa meget stor Afstand og gør Mitrailleuserne til Maal for det fjendtlige Artilleri m. v.

7) T-Lavetten gør tunge Maskingeværer overflødige.

Halvor Jessen.

BILAG TIL. „FREMTIDENS FODFOLK“

Træfferesultaterne fra de i Maskingeværkommisionen af 1922 udførte automatiske sammenlignende Præcisionsskydninger paa Afstandene 200—3000 m.

Til efterfølgende Bilag 1-6 skal knyttes følgende nærmere Oplysninger:

1. Samtlige Skydninger med samtlige Vaaben udførtes af samme Skytte, nemlig Skydeskolen for Haandvaabens Forsøgsskytte. Skydningerne paa hver enkelt Afstand udførtes endvidere paa samme Dag med samtlige Pjecer — naar lige undtages den paa Bilag 1 anførte Skydning paa 1200 m, der blev udført paa 2 forskellige Dage.

2. Der afgaves 100 Skud automatisk med hvert Vaaben paa hver af Afstandene 200— 1200 m. Skytten korrigerede Sigtet for hver 20 Skud. Ilden blev afgivet mod lodret Skive.

3. Forklaring til de paa Bilag 1-7 anvendte forkortede Benævnelser for de forskellige Pjecer:

Delta = Rekylgevær af Dansk Rekylriffel Syndikats Konstruktion. Pibelængde 800 mm.

Eta og 1 (Rekylgevær af Dansk Rekylriffel SynD.R.SJ i g | |dikats Konstruktion. Pibelængde 588 mm. H. t. K. H g . — Rekylgevær af Hærens tekniske Korp

Gamma R y . --- Rekylgevær af Dansk Rekylriffel Syndikats Konstruktion. Pibelængde 475 mm. 4. Ved Klassificeringen af de forskellige Vaaben med Hensyn til Præcision maa den paa Bilag 2— 3 og 5— 6 anførte Træfning for de 80 bedste Træffere lægges til Grund.

Ved Skydningerne mod Strandbred (Bilag 7), der udførtes i Dagene 10 — 14 3 1924, blev der paa hver af Afstandene fra 1200— 3000 m afgivet 50 Skud automatisk af samme Skytte som ovenfor med hver Pjece; Sigtet blev ikke korriget i denne 50 Skuds Serie.

Iøvrigt er der selvfølgelig blevet afgivet mange Tusinder af Skud med de forskellige Pjecer i Kommissionen, og det har herunder vist sig, at det danske Rekylgevær med Hensyn til Funktioneringssikkerhed staar over samt lige udenlandske tunge Maskingeværer, der har været prøvet i Kommissionen. Kommissionens officielle Rapport udtaler følgende:

„Bande i Henseende til Skntl sikkerhed og Funktionerings dygtighed har det danske Rekylgevær i Affutage vist sig de prøvede udenlandske Pjecer overlegent, medens det i Henseende til Ild i idholden l i ed maa antages at være paa Højde i hvert Fald med Hotchkiss. “