Ved Algesiraskonferencen i 1912 blev Frankrigs og Spaniens Interessesfære i Marokko fastslaaet. Den fastslaaede Grænse er nærmest a f teoritisk Betydning, saa meget mere som ingen a f Parterne til Data er naaet frem til den. Grænsen skal forøvrigt heller ikke være heldig valgt, idet der ikke er taget tilstrækkeligt Hensyn til de lokale Forhold. Det hænder bl. a. ikke sjældent, at en Stammes Omraade er delt saaledes, at den kommer til at høre ind under begge de interesserede Magter. Som bekendt er Spaniernes aarelange Forsøg paa at trænge sydpaa totalt mislykkede, idet de nu er kastede tilbage til Kysten dels omkring Mellila og dels ved Tanger-Tetouan og sluttelig har givet helt op. I 1921 skød Fi anskmændene en Række Poster frem mod den omhandlede Grænse bl. a. for yderligere at sikre den vigtige strategiske Jernbanelinie, der fra Rabat gu ar over Fez-Taza-Taourirt, og staar i Forbindelse med Banen i Algier.
Dette Fremstød mod Nord har ophidset mi TV! af de omkringboende Stammer, der henvendte sig til Abdel-Krim om Hjælp for at drive Franskmændene tilbage. Denne, der paa dette Tidspunkt var stærkt optaget af Krigen med Spanierne, søgte at berolige Stammerne og bad dem vente. Da Hjælpen imidlertid udeblev, begyndte de Fjendtlighederne paa egen Ilaa.nd eller maaske snarere autoriseret af Abd-el-Krim. Forinden havde man omhyggeligt bearbejdet de Frankrig venligsindede Stammer og tvunget dem, enten ved Overtalelser eller Trusler, til at slutte sig til Oprørerne. At Abd-el-Krim ikke selv havde opgivet Tanken om at falde over Franskmændene, men kun afventede det belejlige Øjeblik, fremgaar med tilstrækkelig Tydelighed af forskellige Foranstaltninger, han har truffet i Vinterens Løb. Franske Flyvere har saaledes meldt om Etablering a f talrige Telegraflinier mellem de forskellige Koncentrationscentre, om Anlæg af Veje og Overgange over ufarbare Steder, alt med en Frem rykning mod Syd for Øje. Medens man fra en Side paastaar, at Franskmændene ikke har tillagt denne Virksomhed nogen særlig Betydning, siges det fra anden Side, at Marskal Lyautey, den fremragende Chef for Tropperne i Marokko, allerede fra Januar skal have været klar over Situationen. Omkring Midten af April iaar begyndte talrige Bander af Rifkabyler at trænge ind imellem de franske Grænseposter. Bevægelsen udgik fra Jeni Zeroual, ca. 50 km n. f. Fez, uden at man straks var helt paa det rene med, hvad der egentlig skete. Landsbyerne blev afbrændte og Befolkningen dræbt, medens Stammerne blev tvungne til at slutte sig til Oprørerne, hvis det ikke i Forvejen var lykkedes dem at flygte ind i det franske Protektorat. Efterhaanden bredte Bevægelsen sig østpaa, hvor Rifkabylerne ligeledes overskred Postlinien og trængte ind i den Region, som i 1921 var bleven besat a f Franskmændene. Adskilige a f de franske Poster blev indesluttede og befandt sig i en meget prekær Situation. Saasnart Faren erkendtes, blev alle disponible franske og marokkanske Styrker dirigerede mod de truede Steder og endvidere afgik Tropper fra Algier. General CJwvihnm overtog Kommandoen over Nordfronten. Der dannedes -°> Kolonner: En Vestlig paa 8 Batir. plus Rytteri under General Colomhof rykkede frem fra Fez ad Vejen mod Fezel-Bali. Centrum under Oberst Freydenberg fra Fez mod Tissa. En Ostlig under Oberst Crtmbay fra Taza mod Kifane. Den samlede Styrke angives til 15 Batir., G Eskadroner og 12 Batterier.
Efter de indløbne Efterretninger at dømme har Abd-el-Krim endnu ikke aktivt eller officielt grebet ind i Fjendtlighederne, men har overladt disse til de paa Sydgrænsen boende Stammer, hvis Styrke anslaas til ca. 1000 velbovæbnede Rifkabyler. Imedens koncentrerer Abd-el-Krim sine ret betydelige Styrker omkring Cheehaoucn, hvorfra der er lige langt til Tetouan, den internationale Zone ved Tanger, Laracho og Ouezzane, det nænneste Punkt paa den franske Grænse. Abd-el-Krim kan blive Franskmændene en ikke ganske ufarlig Modstander, dels synes han velbevandret i den moderne Krigsførelse og Skyttegravskrig, og dels er hans Hær vel bevæbnet og rigelig forsynet med Am munition. Foruden mange Maskingeværer skal han være i Besiddelse af et halvt Hundrede Kanoner med dertil hørende vel uddannet Betjeningsmandskab. Han siges endog at være i Besiddelse af Flyvemaskiner og Tanks, antagelig nogle han har erobret fra Spanierne. Franske Flyvere har endvidere konstateret, at Undervandsbaade har landsat Vaaben og Ammunition ved Laouflodens Udløb i Middelhavet og ved Ajdir. At det vil lykkedes Franskmændene at nedkæmpe Rifkabylernes oprørske Forsdg er vel hævet over enhver Tvivl, i den Retning har Franskmændene stor Erfaring og smukke Resultater at opvise. Men denne Gang kommer der nye Vanskeligheder til. Det er nemlig ikke tilstrækkeligt at kaste Rifkabylorne ind i den spanske Zone, hvorfra de er komne; thi Abd-el-Krim vil med sin Basis etableret paa den anden Side af Grænsen kunne genoptage Fjendtlighederne, naar som helst det behager ham. Dette er saa meget farligere for Franskmændene, som en Gentagelse a f det skete vil skade deres Prestige, naar det viser sig, at de ikke er i Stand til at sikre deres Undersaatters L iv og Gods og forsvare dem mod ethvert Angreb. Paa den anden Side skal de franske Autoriteter være fast bestemte paa ikke at foretage nogen Invasion i Rifgebetet, som vil kunne fremkalde Kon flikt med Spanien. Frankrigs Maal skal derfor indskrænke sig til at kaste Rifkabylerne over Grænsen og sætte sig fast paa Plateauet n. f. Floden Ouergha, men i øvrigt ikke at gaa ud over Postlinien, der blev besat i 1924. Noget andet er, at Tiden synes at være inde til en samlet Optræden mod den fælles Fjende, hvorfor Franskmændene ogsaa har indledet Forhandlinger med Spanierne med det Formaal, at de ikke maa slutte Vaabenstilstand eller Fred med Abd-el-Krim uden forudgaaende fælles Drøftelse, at der etableres en fælles Blokade a f Rifkysten for at forhindre Tilfrirsler til R i f kabylerne, og at Franskmændene bemyndiges til eventuelt at forfølge Rifkabylerne ind i den spanske Zone. dog naturligvis uden Ret til at forblive der. De franske Poster er under Indeslutningen bievne forsynede med Levnedsmidler og Ammunition vod Hjælp a f Flyvere. De har holdt sig tappert og bliver mi befriet efterhaanden som Kolonnerne rykker frem. Den første stdrre Kamp fandt Sted den 13' Mai. idet General Oolombat foretog et Angreb paa Urtiderne ved Bibane, hvor Rifkabylerne havde anlagt et Svstem a f Skyttegrave efter den moderne K rig s bedste Principper. E fte r at en k ra ftig „Barragc" a f 120 mm og 150 mm’s Kanoner havde renset Terrainet og hindret en Nygruppering a f de fjendtlige Kræfter, skred Franskmændene ved Middagstid til Angreb.
Rifkabylerne gjorde fortvivlet Modstand og maatto flere Gange kastes ved Bajonetangreb, men snart var Tilbagegangen almindelig over hele Linien. OberstFvovdenberg, der- havde Ordre til at støtte Angrebets hrtire Fløj, lykkedes det under Fremrykningen at befri flere Poster, der hidtil havde været afskaarne. Under Tilbagegangen foraarsagede de franske Flyvere Rifkabylerne svære Tab. Inden Aften havde Franskmændene erobret Toppene a f Bibanehrtjderne uden nævneværdige Tab.
Den rtstlige Kolonne under Oberst Oambay har under sin Frem rykning ligeledes befriet flere indesluttede Poster. Kabylerne har her sat sig stau-kt fast foran Kifane. En fjerde Kolonne er dannet i Terrainet omkring Øuezzane. Medens man til at begynde med daglig kunde læse i „L a Fr.-milt.", hvilke Afdelinger der var bestemt til at af gaa til Marokko, er der nu givet Ordre til at standse alle Telegrammer, der giver Oplysning i saa Henseende. Den franske Nordfront i Marokko har efterhaanden faaet en Udstrækning a f ca. 300 km, til hvis Forsvar der i Øjeblikket kan paaregnes ca. 10.000 Mand, en Styrke, der daglig forøges. Som Frtlge heraf har M arskal Lvautey set sig nødsaget til at oorette en særlig Generalkommando paa denne Front, der i Vest betn-æn- . ses a f Atlanterhavet, i Syd a f Linien Kenitra— Mek- ’ nes— Fez— Taza— Oudjda, i Øst af Algier og Middelvet og i Nord a f Grænsen. Frontzonen deles i Afsnit, hver under sin Kommandant. Til Chef for Zonen er udnævnt Divisionsgeneral Daugan, hvilket fra alle Sider betegnes som et heldigt Valg. idet Generalen i alle Grader har gjort mange Aars fremragende Tjeneste i Nordafrika. Til hans Raadighed er stillet Brigadegeneralerne Bilotto og Chambrun. Som foran anført, har alle hidtidige Kampe kun haft til Formaal at befri de indesluttede Poster og srtrge for deres Forsyninger. Nogle enkelte Poster, hvis fremskudte Beliggenhed har forvoldt sævli ,re Vanskeligheder, har man rrtmmet, men paa en saadan Maade. at Franskmændenes Prestige ikke har lidt derunder, hvilket er af stor Vigtighed. Den Taktik, Abd-el-Krim har anvendt, minde'- stærkt om Tyskernes i 1914. idet han fra en strategisk Øffensiv er gaaet over til en taktisk Defensiv. Hans Manrtvro guar sandsvnligvis ud paa rtstb’g for Kifane at trænge from langs Msoun Floden — en Biflod til Moulauva. der lrtber forbi Posten af samme Navn — ned rtst for Taza for at afskære Forbindelsen med A lgier. idet han formenes ikke at turde angribe Fez frontalt. Ihvorvel Abd-el-Krim anses for en dygtig Fører, lægger Franskmændene ingen Skjul paa, at denne og lignende Planer ikke stammer fra ham selv, men fra forskellige Europæere, og da navnlig Tyskere, som fin des i hans Stab. Ved denne Artikels Afslutning omkring U Juni er Kampene nærmest stationære.
C. Fock.
