Log ind

Fra Udlandet 1961 - 3

#

FORRINGET SVENSK FORSVARSEFFEKTIVITET

Den forværring af det politiske klima, staterne imellem, som indtrådte i sidste halvdel af forrige år, er så åbenbar, at ingen tør benægte den. Uroen i verden spreder sig stadig mere, og den udenrigspolitiske situation må betegnes som både labil og foruroligende. Uroens arnesteder er legio, og deres antal øges snarere end mindskes. Man behøver blot at minde om navne som Laos, Algier, Kongo og Cuba. — Denne forværring i den udenrigspolitiske situation genspejles da også ved den svenske rigsdags åbning i kongens trontale, i hvilken behovet for et stærkt forsvar blev kraftigt understreget. På denne baggrund er det med forundring, at man erfarer regeringens forslag om at afkorte genindkaldelserne fra en måned til 25 dage. Det siges ganske vist, at det drejer sig om en forsøgsvis foranstaltning, der foreløbig kun gælder for det kommende finansår. Den berører ca. 80.000 mand af hæren og kystartilleriet, d. v. s. ca. en sjettedel af disse forsvarsgrenes krigsorganisation. Men erfaringen viser, at den slags provisoriske nedskæringer har en forunderlig evne til at blive permanente. Man bør i den forbindelse også erindre, at allerede nu er en sjettedel af krigsorganisationens enheder kun anvendelige i begrænset omfang, fordi genindkaldelserne aflystes i finansåret 1956/57.

Antallet af hærstyrker var i 1958 udsat for en drastisk beskæring. Dette har medført skærpede krav hl. a. til, at enhedernes personel er af høj kvalitet, noget som igen stiller store krav til fredstidsuddannelsen. Målsætningen for denne uddannelse er, at krigsenhederne skal kunne løse deres opgaver umiddelbart efter mobilisering med udsigt til et godt resultat. Forringelse af uddannelsen, f. eks. derved, at tiden til forsat øvelse reduceres, medfører hurtigt, at krigsenhedemes anvendelighed bliver mindre. Det b liver så nødvendigt at begrænse de opgaver, enhederne skal kunne lø ­ se i krig, hvilket igen direkte påvirker den operative målsætning. Og den har endnu ingen af de fire demokratiske partier villet rokke ved. Værnepligtkomitéen af 1948, som fremlagde forslaget om enhedsvise genindkaldelser til fortsat øvelse, skønnede, at et tidsrum af tilsammen 90 dage var nødvendigt til den slags øvelser. Siden denne vurdering blev foretaget, er udviklingen gået frem i et stedse stigende tempo, som har gjort det nødvendigt at indføre nye tidkrævende momenter i uddannelsen, bl. a. under genindkaldelserne. De taktiske kernevåben har således fremkaldt en fladetaktik, der stiller væsentligt større krav til enhedernes evne til at optræde selvstændigt og bevægeligt. Som følge heraf kræves øget tid til enhedsuddannelsen. Kamphandlinger kan fremover tænkes at finde sted overalt. Kampuddannelsen må derfor øges ved de enheder, der tidligere kun i undtagelsestilfælde behøvede at regne med at blive inddraget i egentlige kamphandlinger af større omfang. De taktiske kernevåbens tilkomst øger behovet for uddannelse i befæstnings-, slørings- og skinanlægsarbejder. Uddannelse i beskyttelse mod ABC-kam pmidler er kommet til. Mange enheder har fået kom pliceret materiel i øget omfang. Sådant materiel kræver øget tid til uddannelse.

Den hurtige udvikling bevirker, at enhedernes organisation, udrustning og kampteknik må ændres stedse oftere. An tallet af enheder, der hvert år berøres af disse ændringer, bliver herved større end før. Såvel enkeltmandsuddannelsen som enhedsuddannelsen bliver meget tidkrævende ved disse enheder. I de to sidste år er omfattende krigsorganisatoriske ændringer blevet gennemført. Dette medfører bl. a., at en betydelig del af de værnepligtige, der genindkaldes i år og i den kommende seksårsperiode skal uddannes i en ny organisation og i vid udstrækning med en ny udrustning. De her påviste øgede krav til uddannelse og samøvelse af krigsenhederne fordrer derfor et nyt system med flere og hyppigere genindkaldelser, i hvilket det nuværende samlede tidsrum af 90 dage — tværtimod hvad der er blevet foreslået — må forøges for samtlige kategorier af værnepligtige. For værnepligtige, der har med særlig kompliceret og vanskeligt materiel at gøre, kræves en betydelig forøgelse af den samlede tid til genindkaldelser, medens kun en mindre forøgelse synes nødvendig for værnepligtige befalingsmænd og øvrige værnepligtige.

Hvis et system med flere og hyppigere genindkaldelser indføres, skabes der forudsætninger for at afkorte længden af den enkelte genindkaldelse. Hvis de værnepligtige indkaldes oftere end nu, går det hurtigere med at repetere det tidligere lærte. De personelle ændringer i enheden bliver mindre, når genindkaldelserne kommer tættere på hinanden, og det bliver lettere at samarbejde enhederne påny. For tiden undersøger man, om denne forøgelse af genindkaldelserne ud over 90 dage kan kompenseres ved en tilsvarende afkortning af den første samlede uddannelsestid, så at den samlede tjenestetid ikke behøver at øges for flertallet af værnepligtiges vedkommende.

På baggrund af disse krav til forbedringer med hensyn til genindkaldelserne må enhver indskrænkning i det nuværende system medføre alvorlige konsekvenser. Forslaget indebærer en reduktion i længden af de fortsatte øvelser for samtlige personelkategorier i krigsenhedeme. Konpensation f. eks. ved en forlænget uddannelse af befalingsmænd og øvrigt nøglepersonel foreslås ikke. Øgede ressourcer med hensyn til instruktører, uddannelnelsesforskrifter samt øvelses- og skydeterrainer for at højne effektiviteten i uddannelsen kan ikke påregnes. Uddannelsesbetingelserne bliver således de samme som nu. Følgen af den foreslåede reduktion kan derfor kun blive en reduktion af uddannelsens omfang og dermed en alvorlig sænkning af krigsenhedernes anvendelighed. Forslagets gennemførelse medfører en besparelse på ca. 5 m illio ­ ner i et statsbudget på 16Y2 m illiarder. Den alvorlige forringelse af hærens og kystartilleriets anvendelighed, som vil opstå ved den foreslåede beskæring, står ikke i rimeligt forhold til de relativt meget små økonomiske besparelser, der kan opnås. Man spørger sig uvilkårligt, hvordan et sådant forslag, der savner saglig begrundelse, har kunnet fremlægges. Den ansvarlige militære ledelse har, så vidt vides, ikke engang været spurgt i forvejen. Hvorledes står det egentlig til med samarbejdet mellem den politiske og den militære ledelse? Selv om forslagets gennemførelse ikke indebærer en katastrofe for hele totalforsvaret som sådant, så medfører dets iværksættelse dog en alvorlig og unødig kvalitetsforringelse både af beredskabet og af enhedernes anvendelighed.

Gerald Hamilton.

SVERIGE

Ubåde Den svenske regering har bemyndiget marineforvaltningen til at afgive bestilling på 6 nye ubåde. Bådene skal bygges i Karlskrona og Malmø under delvis anvendelse af ikke udrangerede dele af nogle tidligere kystubåde. Ubådene, der får et deplacement på 400 tons, får som primær opgave at jage andre ubåde.

Helikoptere

Såvel marinen som arméen påtænker at indkøbe et antal helikoptere af typen Vertol 107 i USA.

Marinen råder for øjeblikket over 16 helikoptere, men forøger dette tal til 36 ved de forestående indkøb. Styrken er organiseret i to helikopterdivisioner, en i Stockholm og en i Gøteborg. Begge skal senere forlægges bl. a. til marinens skoler ved Berga, hvor der indrettes en ny helikopterstation, som, når den i 1961 er færdig, vil blive den mest moderne i Europa. Arméen er endnu i gang med at opbygge sin helikopterorganisation og råder for øjeblikket over et antal franske helikoptere.

Raketten FALCON

Det svenske flyvevåben har tegnet kontrakt med USAs militære myndigheder om frem stilling i Sverige af den nye amerikanske jordtil-jord-luft raket FALCON .

Raketten SS10 og SS11

Arméen har indkøbt et antal al de franske panserværnsraketter SS 10 og SS 11. Sidstnævnte skal efterhånden indgå som panserværnsvåben i arméens forskellige enheder. Den første uddannelse af værnepligtige er påbegyndt i Ystad.

Veles