RUSLANDS RAKETBASER
Forskellige oplysninger stykket sammen af mange — uklassificerede — detaljer resulterer i, at Rusland enten under bygning eller færdigkonstrueret som minimum bar 10 af skydningsbaser for interkontinentale raketter og 30 for mellemdistanceraketter. Produktion af raketterne finder sted i mindst 17 byer, og i mindst de 5 af disse fremstilles de meget store interkontinentale og med en brintbombe forsynede T-3 raketter. Hvor mange raketter, der er færdige til afskydning, vides ikke, men hvis sammenligning med amerikanske forhold foretages, kommer man til et sted mellem 100 og 300 interkontinentale og 300— 600 middeldistanceraketter. Den geografiske beliggenhed af de interkontinentale baser er:
Østlige Sibirien:
Anadyr (640 43’n, 1770 28’ e) (n. står for nord og e. for øst). På den nordøstlige kyst. Der er derfra mindre end 1000 km til Norne i Alaska. Denne base har også middeldistanceraketter.
Okha (53°40'n. 143° e.). Nordspidsen af øen Sakhalin. Også middeldistanceraketter, som kan nå Japan.
Komsomolsk (50° 30’ n. 137° e.). Ca. 2000 km n. e. for Peking. I et stort industriområde ved floden Amur.
Irkutsk (520 1 7 ’ n. 1 0 4 0 20’ e.). Ved Baikalsøen.
Vestlige Sibirien og Rusland:
Kalinin (570 5’ n. 37« 30’ e.). 150 km n. v. for Moskva.
Mafgnitogorsk (53° 21’ n. 58°40’e.). Sydural.
Alma-Ata (43° 15’ n. 77° e.). I den sydlige del nær grænsen til Kina.
Aralsk (47° 20’ 11. 62° 5’ e.). Nær Aralsøen. T illig e satellitaffyringsplads.
Kapustin Yar (48° 27’ n. 45° 35" e.). 100 km s. e. for Stalingrad.. Tillig e satellitaffyringsplads.
Murgab ( 3 7 0 36’ n. 30« 50’ e.). 300 km fra Persien.
Baserne for middeldistanceraketter er
Kola (680 45’ n. 330 e.). Kola halvøen nær Murmansk.
Ust-Taimyra (76° 15’ n. 99° e.). Sibiriens nordligste og midterste del.
Ostrov (69° 25’ n. 48° 29’ e.). Øen Kolgujew s. v. for Novaja Semlja.
Ozera (70« 10’ n. 71° 40’ e.). På Samojedehalvøen s. e. for Novaja Semlja.
Rettet imod Europa, Nordafrika og det nære østen:
Lada (540 39’ n. 45° 8’ e.)
Kuressaare (58° 18’ n. 23° 33’ e.). I Rigabugten.
Minsk (530 48’ n. 27° 21’ e.).
Kiev (50° 27’ n. 300 31’ e.).
Seroc (520 35’ n. 20° 55’ e.). 30 km n. f. Warszawa.
Riga (56° 57’ n. 240 7’ e.).
Kazan (55° 47’ n. 49° e.).
Bobruisk (530 10’ n. 29« 14’ e.). 150 km s. e. for Minsk.
Sovetsk (55°4’ n. 21° 48’ e.). 50 km n. e. for Königsberg.
Kuibychew (53° 10’ n. 50° 6’ e.).
Roslavl— Kirov (53° 58’ n. 33° 6’ e.). 2 pladser s. e. for Smolensk.
Yelgava (56« 39’ n. 230 43’ e.). 2 pladser 40 km s. v. for Riga.
Luga (580 45’ n. 300 3’ e.). 120 km s. for Leningrad.
Odessa (460 30’ n. 30° 45’ e.).
Rettet mod Alaska, Japan, Okinawa og Kina.
Anadyr, Okha, Komsomolsk, Okinakutsk, som står anført under de internationale baser, har tillige middeldistanceraketter.
Omsk (550 n. 730 20’ e.).
Nikolayevsk (53° 10’ n. 140° 45’ e.). 30 km fra floden Amurs udløb.
Korsakov (46° 30’ n. 142° 52’ e.). Sydlige del af Sakhalin.
Malkowo (540 35’ n. 158« 44’ e.). Kamchatka halvøen.
Terpeniye (49° 20’ n. 143° 45’ e.). På øen Sakhalin.
Grundlaget for kendskabet til ovenstående lokationer stammer bl. a. fra frigivne eller undslupne slavearbejdere, hvis oplysninger er blevet omhyggeligt vurderede og kontrollerede. Der er sandsynligvis flere baser end ovennævnte, idet gode landeveje og jernbanelinier flere steder fører ud i en udørk. Det ligger nær at antage, at de fører til en raketbase. Fra russisk side er der aldrig fremkommet oplysninger om basernes geografiske placering. Det synes evident, at der ved siden af hær, flåde og flyvevåben er oprettet et fjerde våben, raketvåbenet, under hvilket de længere rækkende raketter hører. En russisk artillerigeneral, marskal Yarentsev, som gled ud af syne for ca. et halvt år siden, er en m ulig leder af dette hemmelige våben. Man har fastslået med ret stor sikkerhed, at o fficerer fra hærens artilleri har haft ledelsen af de længere rækkende raketters anvendelse. Som ovenfor anført stammer de anførte oplysninger ikke fra statslige efterretningsmyndigheder, der selvsagt ikke lader deres viden gå videre til offentligheden. Den eneste officielle oplysning synes at lig ge i, at direktør Allan W. Dulles fra det amerikanske Central Intelligence Agency har oplyst over for det amerikanske senats Space Committee, at Rusland ville have 35 internationale raketter klar til affyring i juni 1960, og at dette tal et år senere ville ligge mellem 140 og 200. De amerikanske antal for Atlas og Titan vil være 9 stk. i ju ni 1960 og — hvis alt går vel — 45 stk. et år senere, således at den amerikanske styrke på dette område altså ind til videre kun opgår til 25 % af den russiske. (Missiles and Rockets, 15. feb. 60).
M.
VESTTYSKLAND
Opbygningen af det vesttyske forbundsværn skrider fortsat frem, idet man for tiden synes at koncentrere sig om at forbedre uddannelsen ved bestående enheder fremfor at forcere opstilling af nye enheder. Personelsituationen er fortsat anspændt, idet man mangler yngre officerer (løjtnanter) i alle våbenarter, ligesom tilgangen af teknisk uddannede officerer er utilstrækkelig. Felthærens styrke var ved begyndelsen af maj d. å. 158.000 mand, en fremgang på 14.000 mand i forhold til situationen ved udgangen af 1959. Personelstyrken ved forbundsmarinen var på omtrent samme tidspunkt ca. 23.000 og forbundsværnets samlede styrke på ca. 256.000 mand. Det endelige styrketal er som bekendt 350.000 mand, der påregnes nået i løbet af 1963. For at skabe mere ro i personelsituationen og om uddannelsen er det blevet bestemt kun at opstille nye hærenheder 2 gange om året og at begrænse øvelsesaktiviteten, således at feltmæssige øvelser i det store og hele kun vil omfatte enheder til og med bataljoner, herfra dog undtaget visse enheder, der skal deltage i NATO-øvelserne til efteråret. Opstillingen af brigader og divisioner har som hid til 1. prioritet, men korpstropper og det nationale overvejende fagligt betonede territorialforsvar er dog også under fortsat udbygning. For så vidt angår Korpstropper skelnes der mellem henholdsvis kamp- og kampstøtteenheder og faglige korpstropper. Sidstnævnte inddeles i 4 kategorier:
— enheder i vedligeholdelses- og bjærgningstjeneste (Instandsetzungstruppen)
— forsyningstropper (Materialtruppen)
— transporttropper (Transporttruppen)
— sanitetstropper (Sanitåtstruppen).
Ved hvert korps forudses et regiment af hver kategori. (Der påregnes i alt opstillet tre armékorps). Territorialforsvaret påregnes til sin tid at omfatte ca. 25.000 mand. Det har i dag en styrke på ca. 8.000 mand, der indgår i et antal ingeniør-, signal-, m ilitæ rpoliti- og bevogtningsenheder, som endnu ik ke er fuld t opstillede. Marinen består i dag af 144 krigsskibe og 21 hjælpeskibe.
Veles.
