Log ind

Fra udlandet 1960 - 8

#

RAKETTEN BOMARC

Raketten B O M ARC har sit navn fra de første bogstaver i Boing and Michigan Aeronautical Research Center. Den har også betegnelsen IM 99, hvor IM betyder /ntercepter Missile. BO M ARC er af typen førerløs fly, og den ligner også et fly, idet den har både vinger og side- og bøjderor som et fly. Dens dimensioner er

Længde 14,3 m

Spændvidde 3,5 m

Kropdiameter 84 cm

Vægt 6800 kg

Der findes 2 variationer, nemlig IM 99 A, hvis hastighed er ca. 2,5 Mach, rækkevidde 3— 400 km og maksimumshøjde 24000 m, og IM 94 B, hvis hastighed er ca. 4 Mach i 20 km højde, og hvis rækkevidde er ca. 800 km. Begge typer kan medføre almindelig sprængladning eller atomsprængladning. B O M ARC starter lodret og er ejendommelig ved, at startraketten ikke falder af (som f. eks. den engelske BLO DHO UND s 4 startraketter gør det) efter brændstop. Under kroppen hænger der rammotorer, som få sekunder efter affyringen overtager fremdriften og vedligeholder denne. Drivstoffet til rammotorerne er petroleum, og størsteparten af rakettens krop er beholdning for denne petroleum. Fo rtil i kroppen findes styremekanismen og sprængladningen. K roppen ender bagtil i startraketten, der for type A ’s vedkommende er en væskeraket (flydende ih l + petroleum), men som for type B ’s vedkommende er en krudtraket. Rammotoren har en vdre diameter på 71 cm. Prisen for type A er ca. 2,5 m illion kroner pr. stk. (heri ikke medregnet sprængladningen). Det er planen, at type B efterhånden skal overtage det amerikanske fly F 104 S TAR F IG H TER s rolle. Der er under bygning i USA ca. 20 affyringsbaser for BOM ARC . Hver base er forsynet med 28 BO ­ M ARC . Den personelle styrke pr. base er 272 personer. Hver BO ­ M A R C raket skal magasineres i et betonkammer, hvorved dens sårbarhed bliver temmelig ringe. E t sådant BOMARC-kammer er ca„ 18 m langt, 6 m bredt og 3,5 m højt. Baserne menes at være færdige ved begyndelsen af 1962. T il den tid regner man med, at man kan bringe tiden fra affyringsordre til affyring ned på 30 sekunder. Medens type A er i serieproduktion, synes type B ikke at være helt klar til serieproduktion, selv om den flø j første gang den 27. maj 1959. I Flugwehr und -teclinik 3T960)

M.

SVERIGE

Foranlediget af opstillingen af N IKE-luftværnsaf delingen omkring København har det svenske dagblad „Kvållsposten“ i Malmø for nylig i en lederartikel behandlet problemet vedr. luftforsvaret af Danmark og Sydsverige. Det anføres, at de nye danske luftværnsbatterier i tilfælde af krig eller i en skærpet situation kan medføre „adskillige kom plikationer“ for Sveriges vedkommende, idet våbnenes rækkevidde som led i luftforsvaret af Storkøbenhavn går langt ind over svensk område. I givet fald kan det danske raketluftforsvar muligvis forårsage nedskydning på svensk område af angrebsfly, der er bevæbnet med atomvåben, ligesom der er fare for, at svenske fly fejlagtigt bliver betragtet som fjendtlige og bliver behandlet i overensstemmelse hermed. Sidstnævnte forhold akcentueres af, at der allerede i dag i den vestlige del af Skåne findes 3 store svenske flyvestationer, hvorfra der opererer en del jagerfly. A rtiklen konkluderer, at der efter oprettelsen af de danske raketbatterier er meget, der taler for en samordning af luftforsvaret af Danmark og Sydsverige, hvilket bliver yderligere aktuelt, når og hvis luftforsvaret af Malmø også etableres ved hjælp af raketter.

GRÆKENLAND

Fra Athen meddeles, at NATO s Standing Group i Washington har godkendt en plan for oprettelsen af et allieret træningscenter for raketter på Kreta, og at en NATO-delagation om kort tid rejser til øen for at forberede de detaljerede planer for etableringen. Træningscentret vil blive anvendt til øvelser med raketter med en rækkevidde af op til ca. 230 km og vil blive stillet, til rådighed for alle medlemmer af NATO . Adm inistrationen og den operative kontrol af centret vil blive udført af Grækenland og under anvendelse af såvel amerikanske som græske in ­ struktører. Det understreges, at centret kun bar til formål at indøve NATO-styrkerne i brugen af taktiske raketter, og at det ikke er hensigten at oprette en egentlig raketbase.

ITALIEN

Italien v il til september påbegynde affyringen af en serie totrins raketter fra en raketbase på Sardinien for at opnå data om den ydre atmosfære. Raketternes rækkevidde vil være ca. 180 km.

STORBRITANNIEN

Som et resultat af den britiske luftfartsministers besøg i Vesttyskland meddeles det nu, at Frankrig, Vesttyskland og U K vil påbegynde et samarbejde vedrørende udviklingen af et supersonisk fly med lodret start til brug for det. europæiske luftforsvar. Der er åbnet mulighed for deltagelse i dette projekt også for andre lande.

DE FORENEDE STATER

Af pressemeddelelser fra Washington fremgår, at Pentagon er ivrig efter at overtale N A TO til at bestemme sig for landbaserede mobile POLARIS-raketter, for at nævnte raketter kan være i brug i Europa tidsnok til at hjælpe med til at slå bro over det såkaldte ,.Missile Gap“ , der forventes at v ille eksistere mellem 1962 og 1965, når Rusland v il have flere intercontinentale raketter end Amerika. Den amerikanske forsvarsminister bar hertil udtalt, at leveringen af POLARIS-raketter kunne komme i stand før 1963 på det tidspunkt, SACEUR bar bruge for dem.

Veles