Reorganisering af den svejtsiske hær
Det svejtsiske forsvarsministerium har udsendt en af generalstabschefen udarbejdet redegørelse vedr. en kommende reorganisering af hæren. Planerne for denne reorganisering har været under forberedelse i flere år og vil nu blive gennemført, når endelig godkendelse fra de politiske myndigheder foreligger. Indledningsvis redegør generalstabschefen for formerne af en evt. frem tidig krig og de konsekvenser, man fra svejtsisk side må drage heraf under hensyn til landets geografiske placering og de herskende magtkonstellationer. Det understreges, at Svejts fortsat vil bibeholde den væbnede neutralitets politik og ikke basere sig på en hypotese om mulig hjælp fra en fremmed magt. På den anden side håber man på en indirekte aflastning derved, at også andre magter i givet fald er i krig med landets modstander.
Det anføres, at kendskabet til militære operationer uden for og nær landets grænser vil være mere usikre end hid til, og at denne usikkerhed forøges ved evt. anvendelse af faldskærms- og luftlandeenheder. Dette stiller større krav til grænseenhederne, som må gøres mere slagkraftige og være i stand til at optræde i større dybde under hensyn til, at fjenden kan tænkes at anvende atomvåben. Grænseområderne må besættes kraftigere end hidtil, feltbefæstningerne udvides og alpeområdet må sættes under en kommando. Grænseenhedernes opgave vil først og fremmest være at optage kampen så tidligt som m uligt og at spærre indfaldsvejene til det såkaldte „M ittelland“ for derved at dække hærens mobilisering og opmarch. Den almindelige værnepligt og militssystemet bibeholdes som et for hæren uundværligt åndeligt grundlag. Efter den nuværende organisation består hæren af 4 armékorps med 8 infanteridivisioner, 1 bjergdivision, 3 lette brigader og 3 bjergbrigader, d. v. s ialt 15 større enheder samt tungt korpsartilleri og opklaringsenheder m. v. Ved den foreslåede reorganisering reduceres antallet af større enheder til 12, men samtidig moderniseres enhedernes bevæbning, og ildkraften og bevægeligheden forøges. Reorganiseringen skulle således bringe den svejtsiske liæ r op på højde med moderne vestlige hære. De hermed forbundne udgifter vil beløbe sig til gennemsnitlig 1200 m illioner svejtsiske francs pr. år i fire år. Reorganiseringen går i øvrigt ud på følgende: T il den umiddelbare sikring af grænserne opstilles tre grænseinfanteridivisioner til forstærkning af de eksisterende særlige grænsestyrker, hvorved der skabes mulighed for at gennemføre det indledende grænseforsvar med styrker, som kan kæmpe uafhængigt i nogen tid. De tre grænseinfanteridivisioner vil under den senere kamp indgå i henholdsvis 1., 2. og 4. armékorps (se nedenfor). T il forsvar af Alpeområdet, landets sydgrænse og en del af østgrænsen formeres et alpekorps (3. armékorps) bestående af tre bjergdivisioner og korpstropper, samt en eskadrille lette fly og helikoptere til anvendelse i opklarings- og transporttjenesten. Korpsets primære opgave v il være at fastholde alpeområdet for at forhindre et fjendtligt indbrud herfra mod „M ittelland“ . Alpekorpset dækker således hærens hovedstyrkers kamp i sidstnævnte område. Som det vil ses, er de hid til til direkte forsvar af alpeområdet afsatte styrker (en bjergdivision og to bjergbrigader) blevet udvidet til at omfatte ialt tre bjergdivisioner og korpstropper. T il forsvar af „Mittelland“ formeres tre armékorps (1., 2. og 4.), som i kampens indledende fase hver tildeles et operationsområde, hvori korpsene har ret frie tøjler. Årsagen til denne decentraliserede føring er ikke alene den mulige anvendelse af atomvåben hos modstanderen, men også den ovenfor omtalte usikkerhed med hensyn til, hvilken del af territoriet der i givet fald måtte blive udsat for fjendtligt angreb. Om og hvor længe denne decentraliserede føring i den indledende fase vil blive bibeholdt vil afhænge af situationen og hærchefens beslutninger i overensstemmelse hermed.
De tre armékorps vil hver være sammensat således:
— en infanteridivision
— en mekaniseret division
— et cyklistregiment
— korpstropper (artilleri m.v.) og
— en eskadrille m. lette fly samt efter det indledende grænseforsvar tillige
— en grænseinfanteridivision.
Infanteri-, grænseinfanteri- og bjergdivisionerne vil hver bestå af 3 infanteriregimenter, en opklaringsafdeling, et antal artilleriafdelinger, panserværns- og luftværnsartillerienheder og signal- og forsyningsenheder samt en eskadrille lette fly. Infanteridivisionerne vil herudover råde over en panserbataljon, og grænseinfanteridivisionerne over en tung morterafdeling.
De mekaniserede divisioner vil hver bestå af to panserregimenter, et motoriseret infanteriregiment og støtteenheder som for infanteridivisioneme anført. Hvert panserregiment vil bestå af en panserbataljon og en pansergrenaderbataljon. Opklaringsafdelingerne vil blive udrustet med lette kampvogne og pansrede mandskabstransportvogne. Reorganiseringen omfatter blandt andet nedlæggelse af et antal infanteribataljoner samt hele kavalleriet (5000 ryttere), hvilket næppe vil være let gennemførligt, da hestene i Svejts stadig regnes for det væsentligste transportmiddel i bjergene. Det samlede antal større enheder bliver efter forslaget følgende:
3 grænseinfanteridivisioner
3 infanteridivisioner
3 bjergdivisioner og
3 mekaniserede divisioner.
I betragtning af landets størrelse er disse styrker imponerende. Det svejtsiske flyvevåben, som udgør en del af hæren, formeres i et armékorps bestående af en fly verdivision og en luftforsvarsdivision. Chefen for korpset er ligestillet med de 4 andre armékorpschefer. Hovedopgaven for flyvevåbnet er som h id til direkte støtte for hærenhederne især med henblik på bekæmpelse af fjendtlige stillingsområder for våben, der kan afskyde atomprojektiler. Dette medfører, at flyvevåbnets operationsområde må forventes at blive betydeligt større end hidtil. Flyvevåbnet vil som yderligere opgaver have:
— afvisning af krænkelser af det svejtsiske luftrum i overensstemmelse med den væbnede neutralitets politik.
— luftdækning af hærenhederne, især i situationer, hvor disse er meget sårbare, eksempelvis under forskydninger i dagslys.
— opklaring, især for armékommandoen.
A f økonomiske årsager er det nødvendigt at finde frem til en flytype, der kan løse såvel „close support“ opgaver som lu ftforsvarsopgaverne. Det overvejes i øvrigt at. anskaffe et egnet raketvåben til forsvar mod højtgående fjendtlige fly. Sammenfattende kan om reorganiseringsplanerne siges, at vel nedsættes antallet af hærenheder, personel og fly, men til gengæld forbedres våbnene og materiellet. Især må man anse dannelsen af de meget mobile og slagkraftige mekaniserede divisioner for en stor gevinst. Kvaliteten forøges på bekostning af kvantiteten. Generalstabschefens redegørelse slutter med en omtale af spørgsmålet vedr. svejtsiske atomvåben. Det svejtsiske standpunkt er følgende, og det understreges, at det. v il være unyttigt at drage nogle yderligere slutninger i så henseende:
— muligheden for atombevæbning haves fortsat for øje
— tidspunktet for en virkeliggørelse af denne mulighed kan under ingen omstændigheder forudses, så meget mere som man ikke ved, om nogen magt overhovedet vil tilbyde Svejts sådanne våben.
Veles
