FREMTIDEN
Den kolossale tekniske udvikling i de seneste år — en udvikling, der efter alt. at dømme fortsætter — får man bl. a. et indtryk af gennem de utallige oplysninger om nye våben, køretøjer, fly m. m., der også når frem til M ilitæ rt Tidsskrifts spalter. Det kan im idlertid ofte være vanskeligt på dette grundlag at gøre sig klart, hvor langt fremme man er med det pågældende materiel; noget er klar til udlevering til tropperne, andet er måske blot på forsøgs- eller tegnebrætstadiet. I en artikel i det amerikanske „A R M Y “ , december 1959, har et medlem af staben hos den amerikanske hærs Chief of Research and Development redegjort for den formentlige status 1965 og 1975. Situationen 1965 kan forudses temmelig nøje, fordi det materiel, der v il være i brug til den tid, er under udvikling i øjeblikket; det gennemsnitlige tidsforløb fra en idés undfangelse til det færdige materiels udlevering til tropperne ei 6— 9 år.
Om 1965 kan følgende siges:
a. Bevægelighed.
— Små, lette, pansrede mandskabsvogne færdes i terrænet og passerer let vandhindringer.
— GOER-køretøjer med forsyninger kan færdes i sump, sne eller sand. Hvert h jul bar en diameter på 3 m og drives af sin egen elektromotor, der får sin kraft fra en generator. E t antal GOERs kan sættes sammen til et „tog“ , med en lille atomreaktor som kra ftkilde.
— Kampvognes og konventionelle køretøjers drivmiddelforbrug er nedsat efter indførelse af f. eks. dieselmotorer, „m ultifuel“-motorer eller damp turbiner
— I kampområdet vil der være konventionelle fly, forbedrede helikoptere og fly vende platforme, bevæbnet med maskingeværer, raketter, missiler og små atomvåben.
— Forsyninger og tropper fremføres i stor udstrækning gennem luften. Selv den „lille “ krig er blevet tredimensional.
b. Signalmidler m. m.
— Forbindelse etableres gennem en kombination af telefon og radiorelæ, idet opkald sker ved brug af drejeskive.
— Oplysninger nedefra omsættes til og videregives som cifre, behandles i hulkortmaskiner og elektronhjerner, således at. føreren trods de bevægelige operationer kan råde over å jour-førte oplysninger.
-— Radioer vil være bedre og væsentligt mindre end nu.
— Overvågning sker under anvendelse af radar, infrarødt materiel, fjernsyn og fotografi, fra droner og bemandede fly eller på selve kamppladsen fra jorden.
c. Ildkraft.
— Våbnene vil være lettere, mere effektive, pålideligere og lettere at vedligeholde.
— Håndvåbnene vil have større begyndelseshastighed og flere patroner i magasinet.
— A rtillerip jecer kan transporteres gennem luften.
— En „Fam ily of Missiles“ giver mulighed for støtte fra egen forreste linie til hundreder af kilometer ind i fjendens område.
— Panserværnet anvender „homing type missiles“ eller raketter, der kan afskydes fra lu ft eller jord.
— Frem føringsmidler til små atomvåben kan placeres på et hvilket som helst køretøj eller i ethvert luftfartøj.
— Luftværnsvåben vil omfatte alt fra „Redeye“ , affyret fra skulderen, til en forbedret „Haw k“ .
— Blandt kemiske kampstoffer kan stoffer, der m idlertidigt gør fjendens soldater ukampdygtige, finde anvendelse.
d. Faglig støtte.
— E t rekvisitionssystem svarende til det ovenfor omtalte system for fremsendelse og behandling af oplysninger nedsætter rekvisitionstiden til en brøkdel af den nuværende.
— Anvendelse af pipelines, fly, de ovenfor omtalte GOERs m. m. smidiggør yderligere forsyningssystemet.
e. Udvikling i rummet.
Satelitter med radiorelæforbindelser muliggør signalmæssig forbindelse over hele verden uafhængig af terræn og vejr. — Satelitter v il muliggøre meget nøjagtige vejrprognoser.
f. Den fremtidige soldat.
— Påklædningen vil være let, elektrisk opvarmet, og vil beskytte mod varme, kulde og væde, samt mod håndvåbenild og granatsplinter.
— Forplejningen vil kunne holde sig uden fryseanlæg gennem mange måneder og tilberedes blot ved tilsætning af varmt vand.
— Brækkede knogler sættes sammen med „knoglelim “
— og manglende stykker erstattes — således at soldaten vil være kampdygtig igen inden to døgn.
— Soldaten vil være bedre udrustet til at modstå det psykiske pres på kamppladsen.
Forudsigelserne om 1975 er naturligvis betydelig mere usikre. A rtiklen mener dog at kunne gætte følgende:
- Behovet for drivmidler vil være ubetydeligt efter at nye energikilder er taget i brug: solen, kosmiske stråler, atomkraft.
— „Luftpude“ -princippet vil erstatte hjulet i mange tilfælde.
— Bevægeligheden vil være forbavsende -— tropperne på kamppladsen vil ligne haletudser i en kasserolle med varmt vand. Køretøjer vil stryge hen over jordens overflade, lande og fare henad en vej og så stige til vejrs igen. Der vil være flere maskiner, men også flere soldater.
— Foruden nukendte våben vil muligvis „dødsstråler“ og „psykokemiske“ kampstoffer tilføje fjenden tab.
— P ille r og indsprøjtninger vil reducere virkningen af fjendens ABC-m idler og øge modstandskraften mod „battle-fatigue“ .
— Soldaten er udrustet med en armbåndsradio, hvormed han ved hjælp af en drejeskive kan sætte sig i forbindelse med enhver anden soldat i området
— eller for den sags skyld over hele verden. I sit fjernsynsapparat på størrelse med et. frimærke kan han se den, han taler med, og hvad der foregår i nærheden af ham.
— Kommandobefalingsmandens og O- og T-officerernes lommeelektronhjerner muliggør på sekunder videregivelse og behandling af de oplysninger, hvorpå førerens beslutninger skal baseres.
H. H.
FRANSKE FLY
Den årlige produktion af franske fly til forsvaret har været (og vil i 1960 blive)
1951 8426 stk.
1953 5242 stk.
1955 1412 stk.
1957 1440 stk.
1959 762 stk.
1960 713 stk.
(Det er formentlig raketterne, der er skyld i det aftagende antal). (Allg. Schweizerische M ilitä r Zeitschrift 11/1959)
DAVY CROCKETT Om raketten DAVY CROCKETT
vides kun, at den vil være forsynet med en atomgranat og vil blive affyret fra et raketstyr svarende til 89 mm raketstyr. Atomgranatens sprængkraft, vil være mindre end én kiloton (altså mindre end 1000 tons trotyl).
(Missiles and Rockets, 17/8 1959)
NY LUFTVÆRNSRAKET MAULER
Udover den amerikanske raket R E D E Y E som nærforsvar for tropper mod fly er en anden luftværnsraket M A U L E R under udvikling. M A U L E R skal supplere R E D E Y E og være meget m obil — selvkørende — så den kan benyttes til bl. a. beskyttelse af marcherende kolonner.
(Anny, nov. 1959).
NY RUSSISK PISTOL
Rusland har indført en ny pistol, der kaldes „M A K A R O W “ . Den skal sammen med en anden ny pistol, der kaldes „S T EC H K IN efterhånden afløse den hidtidige TO KA R EW . M A K A R O W benyttes også i den østtyske „Volksarmee“ og er beskrevet i dennes „Dienstvorschrift 20/2 a, 9-mm-Pistole-M, Typ M A K A R O W (Pist. M )“ . M A K A R O W pistolen ligner i temmelig høj grad den tyske Walther-Pistole, Kai. 9 mm, kurz. Den almindelige russiske 7,62 mm flaskeformede pistolpatron er opgivet, til fordel for den almindelige 9 mm i handelen forekommende patron. Den russiske 9 mm patrons mål er de samme, men krudtladningen er noget kraftigere, således at handelspatronens v0 på 260— 280 m/sek er forøget til 315 m/sek i den russiske patron.
Nogle data for pistolen:
Vægt 730 gram
Længde 160 mm
Højde 125 mm
Antal patroner 8 stk.
Patronvægt 10 gram
Projektilvægt 6,1 gram
(Soldat und Technik, 12/1959).
RUSSISKE FLYREKORDER
Rusland har anmodet om at få følgende flyrekorder anerkendt som verdensrekorder: 1. Den 31. okt. 1959 nåede et fly af typen E 66 (hvilket menes at være en version af deltajageren „S U K H 0 I“ ) en hastighed på 2402,8 km/tlme. Den hidtidige rekord var sat med den amerikanske F 104 S TAR F IG H TER . 2. Den 29. okt. 1959 løftede et fly med betegnelsen 201 M en last på 55220 kg til en højde af 13000 meter. 3. Den 30. okt. 1959 flø j et fly med betegnelsen 103 M en strækning på 1000 km med en last på 27000 kg og med en gennemsnitshastighed på 1028 km/time. (Flugwehr und -technik, 12/1959).
M.
VESTTYSKLAND
Ved det nordatlantiske Råds m inistermøde i dec. 1959 holdt den vesttyske forbunds forsvarsminister en tale , hvis uklassificerede dele siden er blevet offentliggjort. I talen bekræftedes den vesttyske regerings faste vilje til at opfylde NATO s styrkemål for den vesttyske forbundsrepublik og ud fra princippet om den størst mulige integration af de vestlige forsvarsstyrker at lade de færdigt opstillede styrker indgå under NATO - kommando. Trods forbundsrepublikkens udsatte beliggenhed var man endvidere beredt til at udruste de vesttyske styrker med kernevåben til taktisk formål og i overensstemmelse hermed at oplægge den fornødne atomammunition. For så vidt angår opbygningen af forbundsværnet meddelte m inister Strauss, at styrken med udgangen af 1959 udgjorde 235.000 mand fordelt med 144.000 til hæren, 22.000 til søværnet, 56.000 til fly vevåbnet og 13.000 til territorialforsvaret. Som tidligere meddelt i M. T. udgør de endelige vesttyske styrkemål: hæren: 200.000 mand, 12 divisioner (1961) søværnet: 25.000 mand, 22 eskadrer og 2 marineflyafdelinger (1963) flyvevåbnet: 100.000 mand, 28 fly verafdelinger (1963) lerritorialforsvaret: 25.000 mand (rammepersonel) (1963).
Veles
