Log ind

Fra udlandet 1960 - 10

#

LETVÆGTSKIKKERTER

Man læser så meget om stadig forbedrede fly og raketter, at det arbejde, der pågår med forbedring af den konventionelle udrustning, har vanskeligere ved at tiltrække sig opmærksomheden. I USA er der im idlertid fremkommet 2 nye militæ re kikkerter, som er meget bemærkelsesværdige. Deres betegnelser er T 13, der er en 6X20 kikkert, og T 14, der er en 7X50 kikkert. Vægtene er henholdsvis ca. 280 gram og 700 gram. De h id til benyttede kikkerter er en 6 X30 af vægt ca. 670 gram og en 7X50 af vægt ca. 1500 gram. I Kikkertbenævnelsen betyder det første tal kikkertens forstørring og det næste objektivlinsens diameter i millimeter. En 7X50 kik ­ kert forstørrer altså 7 gange, og objektivlinsen er 50 mm i diameter. Den lysstråle, der går ind i pupillen, har en diameter i millimeter, der fremkommer ved at dividere sidste tal med første, for en 7X50 kikkerts vedkommende altså 50:7 = ca. 7 millimeter. Hvis pupillen har netop denne diameter (hvad den omtrent har, når den er maksimum, altså i mørke), v il der komme maksimum af lys ind i øjet. Det vil ikke være til nogen nytte al gøre lysstrålediameteren større end pupildiameteren. Det vil derimod være uheldigt at gøre lysstrålediameteren mindre end pupildiameteren, idet der i så fald vil komme mindre lys ind i øjet, end det er ønskeligt. Øjet v il da se et mørkere billede. Da eksempelvis såvel en 6X20 som en 6X40 kikkert forstørrer 6 gange, v il man ved en sammenligning af disse kikkerter anvendt mod klart belyst terræn ikke bemærke nogen stor forskel, men dersom man betragter et mindre klart belyst terræn — f. eks. i skumringen — vil den 6X40 kik ­ kerts overlegenhed være udtalt. De mest anvendte kikkerter til militæ rt brug er 6X30 og 7X50, når det drejer sig om kikkerter, der skal holdes i hånden. Erfaringsmæssigt giver 7 gange forstørring en praktisk grænse opadtil, idet man vanskeligt kan holde en kik ­ kert med større forstørring så roligt, at man drager fuld nytte af denne større forstørring. Da en 7X50 kikkert hid til har vejet noget over 1 kg, har man i bestræbelserne for at tilvejebringe en lettere kikkert udrustet en del personale med den mindre ydedygtige kikkert 6X30, hvis vægt og dimenøioner kun er ca. halvdelen af 7X50 kikkertens. Idet den nye amerikanske 7X50 kikkert kun vejer det samme som den gamle 6X30 kikkert og har ydre dimensioner omtrent som denne, påtænkes det at normere alle hidtidige kikkertbrugere med den nye 7X50 kikkert. Den nye 6X20 kik ­ kert er den gamle 6 X30 kikkert underlegen i lid t mørkere vejr, men den er meget lille og let og opbevares uden besvær i en lomme. Dens dimensioner er 30X79 X 107 mm, medens den gamle kikkerts tilsvarende dimensiooner er 58 X 124X178 mm. Den nye 6 X 20 kikkert vil kunne anvendes af mange, som h id til ikke har været normeret med kik ­ kert, fordi en sådan ville være for tung og fylde for meget. De 2 kikkerter har im idlertid in ­ teresse på et helt andet område end det h id til berørte tekniske. De repræsenterer nemlig materielgenstande i et system, der med den herskende forkortelsesmani kaldes M AM S , hvilke bogstaver står for Modern A rmy Maintenance System.

Hvad betyder dette? Det betyder, at man ved konstruktionen af en materielgenstand søger at udforme genstanden således, at man i videst mulig udstrækning undgår fremtidig vedligeholdelse af genstanden. E t sådant system indebærer store logistiske fordele, af hvilke især følgende er fremtrædende:

1. Der skal ikke oplægges reservedele. Derved spares megen administration, meget personale og megen lagerplads.

2. Der skal ved de forskellige vedligeholdelseseoheloner ikke fin ­ des sådant specialværktøj og fiksturer m. v., som kræves ved reparationer. Sådant værktøj kan ofte være forholdsvis tungt og pladskrævende.

3. Der kræves heller ikke tekniske specialister til reparationer.

Dersom en genstand bliver kassabel, skal den efter dette nye system altså kasseres og erstattes af en anden. Nu vil en genstand naturligvis ofte være så kostbar, at man ikke uden videre kan kassere den, fordi den er blevet utjenstdygtig, men genstanden kan da evt. være delt op i komponenter, således at kun en komponent kasseres og erstattes af en ny, og således at den kasserede komponent ikke skal repareres. Fo r de 2 nye kikkerters vedkommende gælder, at den lille kasseres, når den bliver utjenstdygtig, medens den større og dyrere kikkert er delt op i 5 dele, hvoraf kun én del da normalt udskiftes. Men det skal bemærkes, at denne udskiftning foregår omtrent lige så let som udskiftning af en elektrisk pære eller et tændrør, og at der ikke efter udskiftningen skal foretages nogen justering eller andre verifikationsarbejder. Da man allerede ved konstruktionen har haft for øje, at frem tidige reparationer ikke skulle finde sted, har man på forskellige punkter kunnet gøre konstruktionen både bedre og billigere. Som eksempel på dette kan nævnes, at man visse steder har undladt at samle delene ved sammenskruning (hvorved skæring af gevind er bortfaldet), og i stedet for bar benyttet moderne samlemetoder, der tilmed giver langt bedre tætning end det gamle system, og netop en kikkert bør jo være tæt (de sammenføjede dele kan ikke atter adskilles, som det var m uligt ved gevindsamlingen). Man vil således forstå, at de nye kikkerter er både teknisk og logistisk interessante, og at en gradvis indførelse af M AM S vil kunne lette vedligeholdelsesproblemerne og modvirke en alt for kolossal vækst af vedligeholdelsesechelonerne.

(Ordnance 1/1960).

M.

OLIELEDNINGER

Et net af olieledninger vil blive tilvejebragt i Danmark. Derved lettes forsyningen med olieprodukter i krigstid, og transporten i fredstid bliver billigere. Der oprettes desuden oliedepoter i de forskellige landsdele. Projektet er allerede påbegyndt, idet en ledning fra Frederikshavn er ført ned gennem Jylland, hvor den nu forsyner flyvestationerne Aalborg, Karup og Skrydstrup. Denne ledning skal senere fortsættes til NATO-flyvepladser i Slesvig. Ved Kalundborg skal bygges et olieraffinaderi til 275 m illioner kr. Det bygges af den amerikanske oliekoncern „Tidewater O il Company“ . Fra raffinaderiet skal bygges en 85 km lang olieledning til K øbenhavn. Prisen for denne ledning bliver ca. 50 m illioner kr. Fra K alundborg vil ledningen senere også blive ført mod vest, over bælterne og Fyn til Esbjerg og med en afgrening over Nyborg til Svendborg. Ledningsnettet v il også komme til at omfatte en stikledning over Vordingborg til Nykøbing på Falster, og endelig påtænkes en ledning fra Aarhus over Herning og Holstebro til Vesterhavet. Den samlede udgift til bygning af olieledningerne er kalkuleret til ca. 400 m illioner kroner. (Wehrtechnisohe Monathefte, 12/ 1959)

M.

U. S. A.

Generelt.

Det amerikanske forsvarsministerium er i færd med at tilpasse de eksisterende forsvarsplaner til de vilkår, som fremkomsten af interkontinentale raketter har skabt. Planerne går bl. a. ud på at fremskynde udviklingen af MIDASsatelliten, som kan anvendes i radarvarslingssystemet (!) og at udbygge dette ved opførelse af 3 store radarstationer til varsling mod ICBMs. Foruden den i Thule, som påregnes at være i operativ tjeneste til efteråret, er det hensigten at opstille 1 i Alaska og 1 i det nordlige England. Endvidere vil man forøge antallet af underjordiske afskydningsanlæg for ATLAS-raketten, idet man samtidig nedskærer BOMARC-programmet. Sidstnævnte foranstaltning har vakt en del røre i Canada, som i 1959 besluttede at skrinlægge planerne om seriefremstilling af den canadiske jetjager „A R R O W “ og i stedet koncentrere luftforsvaret om den amerikanske BOMARC-raket samt om det elektroniske SAGE-system. Dette system betragtes allerede nu af nogle som forældet for så vidt angår forsvar mod indflyvende ICBMs. I overensstemmelse med opfattelsen, at trusselen mod Nordamerika i fremtiden primært kommer fra interkontinentale raketter (og ikke fra bemandede bombefly) samt fra raketter afskudt fra U-både, vil de skibe, der h id til har forrettet tjeneste i Stillehavet og Atlanterhavet som en del af radarvarslingssystemet blive trukket tilbage. I stedet v il man koncentrere sig om anti-ubåds-krigsførelse i de pågældende områder.

Hæren.

Infanteriets D AV ID C R O CK E T våbensystem til ydelse af tung ild ­ støtte — atom eller konventionel — fremstilles i to udgaver: en let som betjenes og bæres af 3 mand og en tung som påmonteres en jeep eller „mechanical mule“ . Der er konstrueret et indstikningsrør til 81 mm morter, således at morteren ved øvelsesskydninger kan af sky de 60 mm ammunition, som er væsentlig billigere end 81 mm granater, men til gengæld kun har en rækkevidde på 2000 m. E t nyt raketsystem PERS H IN G er under udvikling og v il formentlig til sin tid afløse den af de amerikanske tropper i Europa anvendte REDSTONE-raket. I Canada er bestilt et antal CARIBOU transportfly, som nu bliver hærens største fly. Det kan lande uden for egentlige flyvestationer og k i æver kun 200 m til start. Der er frem stillet et nyt automatisk signalsystem, som anvender telefoner med indbyggede transistorer. Med dette system er det muligt at etablere direkte kontakt, mellem de forreste enheder og armékommandoen uden på noget tidspunkt at have haft forbindelse med de mellemliggende enheders centralbetjening.

Strategic Arm y Corps (STRAC) har taget et nyt køretøj i brug til transport af H O N EST JO H N raketten. Køretøjet er en påhængsvogn, som trækkes af en traktor eller tung lastmotorvogn, og er samtidig afskydningsrampe for raketten. Vognen kan lufttransporteres i de transportfly, som er til rådighed for korpset.

Flyvevåbnet.

Strategic A ir Command (SAC) er i færd med at udarbejde planer for en luftbåren kommandostation, som øjeblikkelig skal kunne træde i funktion i tilfælde af, at SACs egentlige hovedkvarter skulle b live sat ud af spillet. Man arbejder for tiden på tre fly, som alle er tidligere jet tankere, og som påregnes at være klar i sommeren 1960. Det er herefter hensigten at have mindst 1 af disse fly klar til start med mindre end 15 minutters varsel.

SVERIGE

Det svenske udenrigsministerium har ved kongelig resolution udsendt nye supplerende bestemmelser vedrørende det psykologiske forsvar, som fra 1.. ju li 1960 fasstsætter snævre grænser for, hvad der må offentliggøres vedrørende dette emne. Generelt må afhandlinger, hvis offentliggørelse kan skade rigets forsvar eller medføre fare for dets sikkerhed, ikke publiceres, og som eksempler herpå anføres bl. a. følgende :

— organisations- og mobiliseringsplaner for det psykologiske forsvar med de til planerne hørende kort, plancher m. v.,

— bestemmelser for uddannelsen af personellet til den centrale og regionale krigsorganisation for psykologisk forsvar,

— planer, kort m. v. vedrørende det psykologiske forsvars kommunikations- og teleanlæg samt de for kryptotjenesten gældende instruktioner.

Veles