Log ind

Fra udlandet 1952 - 3

#

SOVJETUNIONEN. V-våben.

Russerne arbejder meget stærkt på at få færdigbygget en udskydningsbane for V-projektiler nordvest for Liegnitz i Polen. Skudvidden beregnes til 660— 1000 miles. Som arbejdsmandskab anvendes udelukkende sovjetrussiske soldater. Anlægget påregnes færdigbygget i august 1951.

(Aviation Age).

TYSKAND. Benzin af vand.

En af Hombergværkernes ledende ingeniører, dr. Köbel, holdt til 2000 tyske kemikere i Kö ln et sensationelt foredrag, i hvilket han omtalte en af ham og dr. Engelhardt udarbejdet fremgangsmåde, hvorefter man kan fremstille benzin af vand. A f foredragets titel: „Synspunkter vedrørende kulbrinter, vand og kulilte“ fremgik opfindelsens store værdi, men da dr. Köbel nærmere havde udviklet emnet og erklæret, at han udelukkende kører på benzin, fremstillet af ham selv, var sensationen klar. Opfinderen bar taget patent på metoden i alle lande og skal om kort tid til U. S. A. for at holde foredrag om emnet. Princippet skal gå ud på, at man på basis af den allerede i 1925 kendte Fischer-Tropsch-syntese udnytter en katalvsator af nikkel, kobolt og jern. Gennem en med jernpulver fyldt solid cylinder presses en blanding af vanddamp og kulilte ved en temperatur af 180— 280 °, hvorved brint- og kidatomer forenes. Samtidig dannes im idlertid tillige sejgtflydende paraffin, som udskilles ved en følgende destillationsproces. T il fremstilling af en liter benzin bruges kun 5 kubikmeter kulilte.

(Svenska Tidningen 28/9 1951).

U. S. A. Letiere udrustning.

Den amerikanske hær håber at kunne reducere vægten af den på manden bårne udrustning med op til 65 %. Ved en konference fornylig fremførte arméchefen: „Hver eneste udrustningsgenstand, som skal bæres af soldaten, gennemgår nu en undersøgelse for at konstatere, om den kan gøres lettere. V i håber at kunne spare 65 % i vægt, i første række ved at anvende letmetallegeringer og andre lette stoffer. Nogle af de udrustningsgenstande, hvor vi allerede har gjort fremskridt, er et nyt gevær, en ny pistol, nyt let maskingevær og ny ammunition. Vor ny 8,8 cm bazooka vejer f. eks. mindre end den tidligere model af 6 cm kaliber. V i får endvidere et nyt graveredskab, som v il erstatte spade, dobbelthakke og økse. Bare dette ene redskab v il gøre soldatens oppakning næsten 1,8 kg lettere. E n ny hjelmtype af aluminium-nylon bliver 8 c/b lettere end den nuværende, men giver tilmed 15 % mere beskyttelse. Endvidere er ny støvler til tropebrug under tilvirkning, som bliver 0,33 kg lettere end de tidligere anvendte. E n ­ delig nedsættes vægten af soldatens kogekedel og spisebestik med næsten 0,4 kg.“

I (Ordnance, juli-august 1951).

U. S. A. Nyt smøremiddel.

Efter tre års intensivt arbejde på Aberdeen Proving Grounds er man nået frem til et nyt smøremiddel, som kan anvendes under alle klimatiske forhold. Videnskabsmænd fra Arm y Ordnance har fremstillet det nye smøremiddel, som holder sig uforandret fra -i- 54 0 til —|— 52 0 C. Hæren kan nu med fordel anvende dette til sine motorvogne, kampvogne, artilleritraktorer og andre transportmidler, til hvilke der tidligere krævedes 6 forskellige arter af smøremidler.

(Ordnance, juli-august 1951).

U. S. A. Bulldozer nedkastet med faldskærm.

Det amerikanske flyvevåben bar med faldskærm nedkastet en 9Y2 tons bulldozer fra en fragtmaskine — den tungeste vægt, som h idtil med held er nedkastet i faldskærm. 5 minutter efter, at bulldozeren havde nået jorden, var den i fuldt arbejde. Så tung udrustning er tidligere blevet nedkastet i flere dele, men de enkelte dele blev ofte beskadiget i landingen, hvorved hele udrustningen blev værdilos.

(News Release).

U. S. A. Letvægtsvåben.

Ca. 2000 mand fra flyvevåbnet afprøver for tiden tre forskellige modeller af letvægts .38-kaliber revolver, som eventuelt skal erstatte den nu brugte .45-kaliber automatpistol. Revolverne bar et løb af 2 inch længde, medens ramme og cylinder er fremstillet af en særlig brudstærk aluminiums legering. De tre modeller omfatter en 6-skuds revolver, der vejer ca. 330 g, en 5-skuds revolver, der vejer ca. 300 g, og en 6-skuds revolver, der vejer ca. 400 g. Den nu i flyvevåbnet brugte .45 kaliber pistol vejer ca. 1135 g.

(Armed Force).

U. S. A. Atomvåben.

Direktøren for Defense Mobilization har fornylig meddelt, at atombomber nu i U. S. A. fremstilles „på industriel basis“, og at fremstillingen af atomladninger til artillerigranater og fjernstyrede projektiler er under udvikling, såvel som udvikling af atomdrevne undervandsbåde.

(News Release). L. S.

Svensk bedømmelse af robotvåben

„Ny M ilitär Tidskrift*1 nr. 10/1951 indeholder to artikler om dette emne. 1 den forste, „Något om robotvapnens militäre användning“, giver kapten Ro Westin en klar oversigt over fjernstyrede projektilers såvel strategiske som taktiske anvendelsesmuligheder og fø lgerne for de forskellige operationsformer. Om de strategiske fremtidsudsigter siger han bl. a.: „Bombeflyvevåbnet kan præstere en koncentreret masseindsats, som ikke er mulig for fjernroboter. T i l gengæld bliver indsættelsen af roboter mere kontinuerlig. Man kan sandsynligvis forudse angreb, der strækker sig over længere tid, hvorunder roboterne kommer med et eller et par minutters mellemrum. Dette stiller civilforsvaret overfor ganske særlige problemer. Man må ligeledes betragte fjernvåbnene med hensyn til deres politiske konsekvenser. E n robot kan gives en sådan bane, at man ved at iagttage denne ikke kan danne sig nogen slutning om, hvorfra den er kommet. Forud for et krigsudbrud kan man derfor vente sig sådanne roboter i provokatorisk øjemed. Videre må bemærkes, at besiddelsen af fjernvåben må betragtes som en latent trusel. E n stormagt kan således føle sit territorium truet af en småstat, hvis denne sidste besidder fjernvåben.“ Om taktisk anvendelse på landjorden udtales, at precisionen formentlig under alle omstændigheder bliver artilleriets overlegen på samme skudafstand. Selv på større skudvidder, der ligger langt udenfor artilleriets rækkevidde, menes precisionen at kunne fuldtud sammenlignes med artilleriets. Fjernvåbnene bar offensiv karakter og er gennem den store skudafstand særligt egnede til at skabe tyngde i en ønsket retning, ligesom rækkevidden overflødiggør hyppige omgrupperinger under bevægelig kamp. Anvendt ved kystforsvar giver roboter en forøgelse af beredskabet på grund af den store virkeradius, der muliggør en optagelse af kampen på meget store afstande. Derved kan opnås større frihed ved grupperingen af de til kystforsvar afsete landtropper. Det er også muligt, at den fra 2. verdenskrig kendte invasionstaktik må ændres i retning af mere spredt indsats, da store invasionsflåder vil udgøre gode mål for fjernvåben*). Anvendt i søkrigsførelsen iøvrigt medfører roboten, at kampafstanden forøges væsentligt. En evt. overlegenhed med hensyn til normalt artilleri kan ikke udnyttes under en sådan kamp på robot-afstande. Sammenlignet med artilleri er søroboter mere plads- end vægtkrævende. De tungere fartøjer kan derfor ikke som ved almindelig artilleriudrustning se bort fra våbenvirkning fra lettere fartøjer på store afstande. Også for luflkrigsførelsen kan roboter få afgørende betydning. Affyret fra luftfartøjer kan visse typer sættes an mod mål på jorden i relativ stor afstand fra disse måls luftforsvars virkeområde, hvilket synes at kunne give den underlegne visse fordele. Luftværnsmæssigt kan roboten med sine muligheder for opnåelse af store hastigheder i meget stor højde udgøre et vigtigt supplement til jager- og luftværnsartilleriforsvaret, som i øjeblikket er bombeflyverne underlegne netop i store højder (over 10 km). Kapten Westin er flere gange — velbegrundet — inde på den anskuelse, at robotvåbnet synes at være et våben, der kan have særlig interesse for den iøvrigt generelt underlegne. A t det im idlertid ikke er noget billigt våben fremgår bl. a. af den påfølgende artikel, hvori civilingeniør, kapten K . G. Hjerpe indleder en teknisk oversigt. Han opstiller heri en prisberegning for en amerikansk robot (tilsyneladende af V 1-typen), der kan sende en sprængladning på ca. 500 kg ud på ea. 160 km, og kommer til ca. 30.000 sv. kr. Det siges im idlertid til slut i denne artikel, at vanskelighederne og kunsten for en stor del ligger i at vælge blandt teknikens voksende ressourcer og vurdere de forskellige våben indbyrdes og lægge planer for deres tagen i brug på længere sigt. Så meget er dog sikkert, at det vil være uklogt på grund af tvivl eller kortsynet planlægning at komme bagefter på dette væsentlige område (fjernvåben) indenfor våbentekniken.

Wo.

Nederlag for superfæstninger i Korea

Over Nordvestkorea fandt den 23/10 1951 et stor luftslag sted, der endte katastrofalt for de ca. 20 deltagende superfæstninger B. 29. Disse var ledsaget af 90 jetjagere af typerne F 84 og F 86 og blev angrebet af 180 jetjagere af typen M IG 15. Kampen varede ca. 30 minutter og fandt sted fra jordoverfladen til ca. 10.000 m højde. Det lykkedes ikke F 84 og F 86 at beskytte B. 29’erne effektivt, og disses selvforsvar — der ellers betegnes som stærkt — slog ikke til, hvilket bl. a. sikkert skyldes M IG 15’s åbning af ilden på større afstande (M IG 15 bar 1 stk. 30 og 2 stk. 20 mm kanoner). 4 af B. 29’erne blev skudt ned og 1 så sva:rt beskadiget, at den måtte nødlande, hvorved den odelagdes. De ca. 15 resterende maskiner blev mere eller mindre sta'rkt beskadigede, men nåede i alt fald bag egne linier. A f ledsagejagerne blev kun een (F84) skudt ned, men nogle blev beskadigede. Fjendens tab opgives til 8 sikre og 2 sandsynlige nedskydninger samt ca. 10 beskadigede maskiner. Kampen den 23/10 viser de store propelmaskiners underlegenhed i kamp mod jetjagere og vil sikkert snart medføre, at også bombemaskiner må være jetmaskiner. Det vil erindres, at atombomberne over Hirosbima og Nagasaki kastedes fra B. 29’erne. (Flugwelir- und technik, nr. 12, 1951).

»Fyrværkeri« som fælde

Da man på et tidspunkt i den anden verdenskrig havde et stort overskud af lys- og signalammunition ved en amerikansk armé, førte man en dag denne ammunition ud til fronten og brugte den om natten til et flot „fyrværkeri“. Da man skønnede, al nu måtte enhver tysker være trådt uden for sin bunker eller kravlet op af sit skyttehul for bedre at se, lagde man en velforberedt artillerikoncentration overraskende over de tyske linier.

(Combat Forces, december 1051).

Nye geværer?

Som det vil være mange bekendt, bar man i England udviklet et nyt 7,11 mm gevær (0,28 inch). Da man inden for N A T O l/Vorth Atlantic Treaty Organization) naturligvis tilstræber eet gevær eller i det mindste eet kaliber (nemlig 7,62 mm), og det engelske gevær var en stærk trusel mod denne standardisering, fandt der i august 1951 i Pentagonen i Washington nogle lukkede moder sted mellem repræsentanter fra Canada, England, Frankrig og U. S. A. Fra amerikansk side fremførtes bl. a. følgende indvendinger mod det engelske gevær (kaliber): 1. Produktions- og forsyningsproblemet stiger enormt, dersom der findes både 7,11 og 7,62 mm. 2. Mange NATO-lande har allerede investeret store summer i 7,62 mm. 3. E n eventuel samlet overgang til 7,11 mm vil forsinke bevæbningen med geværer i mindst 4 år. 4. E n overgang vil ikke, som fremført af englænderne, blive billigere for amerikanerne, men tværtimod dyrere. 5. Man vil aldrig få kongressen til at bevilge penge til et gevær, der ikke er M l (7,62 mm gevær M/50) klart overlegent, hvilket ikke er tilfældet med det engelske gevær. Resultatet af konferencen blev, at englænderne gik ind på ikke at sætte deres gevær i produktion, og at produktionen af 7.62 mm skulle fortsættes. Derimod var der kun ringe fremskridt hsnimod det endelige mål: Samme tvpe gevær og samme ammunition i alle NATO-lande. Også det amerikanske Ordnance arbejder på et letvægts, automatisk gevær, i øjeblikket kaldt T 25. Dette bar 7,62 mm kaliber, kadence 7— 800 skud pr. minut, 20-patrons laderamme og vægt 3-2 kg. Man går nu spændt og venter på, hvorledes det amerikanske letvægtsgevær vil falde ud, men indtil videre er 7,62 mm gevær M/50 det gevær, hvormed man tilstræber at forsyne NATO-landene.

(Ordnance, nov.— dec. 1951).

Atomvåben

,.Atomic Energy Newsletter“ af 25/9 1951: Den amerikanske senator Brien McMahon, formand for rigsdagens atomenergikomité, har foreslået, at atomprojektet fremtidig bevilges 6 m illiarder dollars om året (i stedet for nu 2 milliarder om året), hvorved det skidle blive muligt at gøre atomvåbnet til rygraden i det amerikanske forsvar. Denne store stigning ville im idlertid bevirke, at udgifterne til de øvrige våben kunne sættes så meget ned, at udgifterne til det samlede forsvar ville gå ned fra 60 til 30 m illiarder dollars om året. Dersom senatorens forslag vedtoges, ville det blive muligt 1) al producere atomeksplosiver for mindre end en hundrededel af udgiften til brisante sprængstoffer af tilsvarende virkning, °g 2) i løbet af 3 år at forøge antallet af atombomber til et femcifret tal.

Brintbombefabriken i South Carolina bar tidligere fået bevilget 700 m illioner dollars. Man bar nu søgt en bevilling på yderligere 500 m illioner dollars. Disse enorme beløb gør det sandsynligt, at man nu bar visbed for at kunne producere den frygtede bombe.

Uddrag af den amerikanske atomenergikommissions 9. halvårsrapport (for ju li— december 1950): Ved Savannahfloden har man i South Carolina 20 km sydøst for byen Augusta eksproprieret et areal på 800 km 2, livor en stor arbejdsstyrke er gået i gang med at bygge en ny atomfabrik (brintbombefabrikken).

Man er snart ved at være færdig med at bygge en ny forsøgsreaktor (i Idaho), i hvilken man håber at kunne producere mere fissionsmateriale, end der konsumeres. Dersom dette skulle lykkes, ændres mange forhold på atomenergiens område på afgørende vis.

Man havde tidligere ment, at kun de tungeste stoffer som uran og thorium undergik fission ved partikelbombardement, men det er nu konstateret, at fission kan frembringes i f. eks. sølv, kobber og brom (altså stoffer midt i atomrækken). De forskellige nye opdagelser viser, at kernefysiken er et kæmpestort område, hvis udforskning man kun står ved begyndelsen af.

Det er i 1950 blevet forbudt at flyve direkte over Los Alamos, Oak Ridge og Hanford, og i en radius af 250 km fra disse atoincentrer må indflyvning kun finde sted efter forud indhentet tilladelse. Flyvevåbnet har fået til opgave at håndhævde forbudet mod indflyvning. Jagermaskiner vil vise privatmaskiner, der utilsigtet kommer ind i områderne, ud igen. I Hanford er der oprettet garnison.