Log ind

Fra udlandet 1943 - 8

#

FRA ANDRE TIDSSKRIFTER.

T id s s k r ift f o r S ø v æ se n , Juni: „L uftfartøjsarm ering" af Kapti. Westenholz. S v e n s k I v te n d e n tu r T id s k r ift Nr. 5: „Förplägnadstjänsten i fait" af E. Wikland. „H ur skal malen bekam pas i våra forråd" af S. F. Nr. 6: „Den engelska arméns forplagnadsunderhåll" af E. Wikland.

T id s k r if t i F o r tif ilm tio n Nr. 1: „Ingenjörtruppernas uppgifter" af S. Rahmqvist. „Fältbroslagning frân krigsbro" af C. M. „Traktorn i ingenjörtruppernas tjänst" af G. Akerhielm. „Flodövergangar i öster" af Lth. A llg e m e in e sc h w e iz e risc h e M ilitä r z e itu n g Nr. 5: „Der Geist der Ordnung in der K riegsführung" af Ob. G. Däniker. „Das Fernmeldewesen im Dienste des modernen Krieges" af Kapt. Theo W ettstein. „Zur Taktik der Panzerabwehr" af Kapt. M. Bosshard. „Panzergrenadiere. Sturm ­ truppen der deutschen W ehrmacht" af Ljtn. W. Moser. M ilitä r w is s e n s c h a ftlic h e M itte ilu n g e n Nr. 5: „Diplomatische und militärische Wechselbeziehungen" af Ob. G. v. Habka. „Der um strittene Iran" af Ob. R. Mlaker. „Die Kroaten und ihre Geschichte" af H. V. W ittas. D ie P a n z e r tr u p p e Nr. 5: „Des F ührers schnelle Truppen". „Handstreich auf Orell" af Kapt. Wollschläger. „Aus eigenem Entschluss" af Oberljt. G utjahr (fra Kämpen om Charkow). „Einiges über RäderRaupenfahrzeuge" af M. Knayer. W e h rte c h n isc h e M o n a ts h e fte Nr. 5: „Sewastopol" af Kapt. Dr. J a ­ cob. „Englands Eisenverluste" af Dr. W. Flemmig. „Die Jagdflugzeuge der italienischen Luftw affe" af H. Zuerl. M a rin e R u n d sc h a u Nr. 5: „Die Unvollkommenheit des Völkerrechts" af M inisterialdir. Rosenberger. „Das deutsche Handelsschiff im Seekriege" af Viceadm. Loliman. „Die Ozeanographie in N ordafrica" af Kapt. z. S. J. M. de Rotaeche. „Einsatz der Forschung in der Kriegsm arine" af Korvetkapt. MA. Prof. Dr. Wigge. D ie W e h r m a c h t Nr. 12: „Invasion in Südeuropa ... oder in Norwegen" af H. Rodemer. „Von der Flottenschlacht zur Geleitzugschlacht" af Kon.adm. Gadow. Nr. 13: „Vorstoss in die A rktis" af Dr. E. Lorenz og M. Künzner.

Anmeldelser.

General Kiihnels Dannevirkeopgaver, udgivet af W. W. Prior, Generalløjtnant. (Einar Munksgaards Forlag, København 1943). Pris Kr. 4,50. Det er nærliggende at benytte krigshistoriske Situationer som Udgangspunkt for Studier af applikatorisk Art, og Metoden er da ogsaa ofte benyttet bl. a. i udstrakt Grad af Verdy du Vemois i forskellige Skrifter. Ud af Krigshistorien kan Forfatteren (eller Øvelseslederen) plukke en Række mere eller mindre sammenhængende Situationer og stille sine Opgaver ud fra hver enkelt af disse. Hans Arbejde kan da virke baade belærende og kritisk. Men han kan ogsaa, naar instruktive Hensyn taler derfor, blot benytte en bestemt krigshistorisk Situation som Grundlag, men iøvrigt bygge sit Arbejde op paa sine egne Løsninger til de efterhaanden stillede Opgaver. I saa Fald taber Ai’bejdet i Almindelighed i Betydning som kritisk Studie, men bliver maaske saa meget mere belærende. Kuhnel har nu her benyttet den sidst omhandlede Fremgangsmaade, men alligevel giver hans Dannevirkeopgaver atter og atter Lejlighed til at undersøge og vurdere de virkelige Begivenheder i Februardagene 1864. Man kan vanskelig lade være.

Udgangspunktet er Situationen ved Dannevirke den 2’ Februar 1864 ved Mysundefægtningens heldige Afslutning, Aftenen før de skæbnesvangre Begivenheder om Kongshøj den 3’ Februar. Lidt afviger dog Kuhnels Grundlag fra den virkelige Situation. Dette gælder saaledes dets administrative Del, ligesom det antages, at der i Øjeblikket kan ses bort fi’a Isforholdene. Allerede Kuhnels første Opgaver, der omhandler den administrative Tjeneste, er særdeles instruktive. De udvider imidlertid samtidig Kløften mellem hans Studie og Virkelighedens Forhold, og dette gælder endnu mere om det følgende, hvor man stilles overfor det for hele Stillingens Holdbarhed saa vigtige Spørgsmaal om Forsvaret af Forterrainet, med andre Ord Kongshøj. I sine Præmisser er Kuhnel her ganske i Overensstemmelse med Virkeligheden. Han gaar ud fra, at Angreb paa Stillingens Centrum den 3’ Februar kunde forudses; det var jo i Virkeligheden ogsaa ventet. Men hans Konklusioner er anderledes end den danske Overkommandos i 1864; de gaar ud paa, at Kongshøj i hvert Fald maa holdes. Midlerne hertil er da, at Partiet endnu samme Aften bør okkuperes af en stærk Avantgarde, og at man forbereder sig paa at kunne føre Forsvaret offensivt ved et Frembrud fra Befæstningslinien mellem Skanse XIV og XVIII. Samtidig foregaar der en delvis Rømning af Egnen om Frederiksstad, idet denne Fløj ikke var truet. Hovedmassen af den derværende mobile Styrke trækkes ind til Centrum. Kommandoforholdene i Stillingen omordnes, og Forsvaret af dens forskellige Afsnit fordeles noget anderledes, end de oprindelig var. Alt dette ordnes nu ved en Armébefaling, hvorefter Arméens Situation er betydelig forbedret: overfor en spredt Modstander staar den nu mere koncentreret end før, rede til Angreb eller Forsvar, alt efter Omstændighederne, og den er sikret af en stærk Avantgarde paa Kongshøj og ikke som før ved et løst og alt andet end velordnet Forpostsystem. Nu er der lagt som en knyttet Haand paa Kongshøj. Situationen føres derefter endnu et Skridt frem, nemlig til den 3’ Februar Formiddag: Overgeneralen er paa Kongshøj, Chefen for 3’ Division ved Avantgarden som dennes Kommandør, Tropperne staar i Alarmstillinger og har afkogt. Og nu fremkalder den østrigske Fremrykning fra Kl. 12, efterhaanden som den udvikler sig, en Række Befalinger fra Overkommandoen, hvorved Modangrebet indledes. Hermed slutter 1' Afsnit af Dannevirkeopgaverne.

1 2' Afsnit gaar Kiihnel ud fra en tænkt Situation den 4’ Februar Formiddag: Det østrigske Korps er kastet tilbage med betydelige Tab, Kongshøj hævdet. Fjenden har Forposter langs Sorgfloden samt over Ramstorf, Ahlefeld og Damdorf. l. preussiske Korps er stadig i Svansen. Den danske Hær har i Hovedsagen indtaget sine tidligere Kantonnementer. Situationen er altsaa en helt anden end den, der forelaa for den danske Overkommando, da Krigsraadet samledes i Slesvig Kl. 6 Eftm. — den Situation, som bevægede Overkommandoen til Tilbagetoget, men som den preussiske Generalstabs Værk om Krigen mener burde være benyttet til et Fremstød fra Stillingens Centrum. I den tænkte Situation, Kiihnel behandler, vilde et saadant Fremstød i Centrum næppe have ført til stort. Der var simpelthen intet at slaa paa, før Angrebet var ført saa langt frem over Kongshøj, at man let kom i en vanskelig Situation overfor II. og III. fjendtlige Korps. Kiihnel har da ogsaa en helt anden Løsning. Han vender sig mod I. preussiske Korps for at ramme det, hvis det gaar over Slien og da under dets Debouchering fra Overgangsstederne. Da Kongshøj er hævdet, har Arméen sin fulde Handlefrihed bevaret. Dens Hovedstyrke forskydes da mod Øst til Egnen om Sdr. Brarup, medens Dannevirkes Forsvar overdrages til en mindre Del af Styrken (12 Batl.r, 3 Esk.r, 2 (4 Batteri, alt underlagt Chefen for 2’ Division tilligemed Stillingens faste Forsvar). Fra Egnen om Sdr. Brarup vil Hovedstyrken kunne gribe ind mod en fjendtlig Overgang ved Arnæs—Kappel, men den vil dog ikke være længere borte fra Dannevirke end, at den kan naa tilbage hertil, hvis det skulde blive nødvendigt. De fornødne Marcher, Forandringer i Troppeinddelingen m. m. udføres om Eftermiddagen den 4’ Februar. I Løbet af den 5’ forberedes alt til en hurtig Alarmering og Afmarch mod Øst af Styrken ved Sdr. Brarup. 1’ Brigade, der har Forsvaret af Slien ved Arnæs—Kappel, har Instruks om ikke at modsætte sig fjendtlige Overgangsforsøg og derfor holde sin Hovedstyrke noget tilbage fra Fjenden. Den 6’ Morgen sættes Styrken i Bevægelse mod Ar næs og Kappel; der er da meldt om fjendtlig Overgang i Baade, senere ogsaa om Broslagning. Derefter gennemføres en Fægtning, Fjenden kastes, og Opgaverne slutter med Anordninger efter endt Fægtning.

Kühnei betragter altsaa Dannevirkestillingen som en Manøvrestilliny, en Tankegang, som maaske laa Officererne i 1864 noget fjernt. Overkommandoen var jo tilmed paa Forhaand indstillet imod at optage nogen alvorlig Kamp i Stillingen. Sammenligner man Enkelthederne i Kühneis Løsinger med Datidens Dispositioner, erindrer man naturligvis, at Traditioner, Sædvaner, reglementariske Bestemmelser og meget andet var anderledes den Gang end nu. Men var den danske Hær 1864 overhovedet i Stand til at foretage saadanne Manøvrer, som Kühne] tænker sig? Ja, for Troppernes Vedkommende var der vist ikke noget i Vejen. Deres Marchedygtighed var betydelig, deres Forhold under Fægtning anerkendelsesværdig (jfr. bl. a. det preussiske Generalstabsværks Udtalelser herom). Men nu den højere Fønny. Der var mørke Punkter i Begivenhedernen de 3’ Februar. Generalerne var ikke, hvor de skulde være, og de fik ikke ordentlig Besked om, hvad der foregik i Forterrainet. Der var udmærkede Personligheder og højt begavede Mænd indenfor Generalernes og deres Stabschefers Kreds. Men det maatte være et selvfølgeligt Krav til alle, at de var tidlig paa Færde, naar vigtige Begivenheder ventedes, og at de ikke hindredes af Bekymringer for Helbredet og var ængstelige for Ophold i fri Luft. Mest Betænkelighed vækker imidlertid de højere Stabes Virksomhed. Den var langt bedre under Treaarskrigen. I Dannevirkedagene synes Opgaverne helt at være vokset Generalstabsofficererne over Hovedet. Eller forstod de slet ikke deres Opgave? I saa Fald var det ikke helt deres Skyld, at det gik saa daarligt.

Dannevirkeopgaverne udgør en hel Samling af Opgaver, egnede til Selvstudium. En højere Fører — og enhver Officer, der tænker sig en Gang at blive det — kan have god Nytte af at studere dem. Men ikke mindst for den unge Generalstabsofficer kan de være en rig Kilde at øse af. Men de maa yennemarbejdes. Underholdningslekture egner de sig egentlig ikke til.

O. F