Log ind

Fra udlandet 1943 - 2

#

T id s s k r ift fo r S fiv æ se n N r. 12: „ N o g le B e tr a g tn in g e r vedr. U d d a n ­ n elsen a f K y sto ffic e r e r (ved K y stfo r s v a r e t) o g d isses tje n s tlig e S tilling" a f O rlogsk ap t. -T. M iinter. „ S ø sla g e t ved Java" a f K a p tljt. F . H a u g - sted. K u n g l. K r ig s v e tc n s k a p s -A k itd e m ic n s H a n d lin g u r och T id s k r ift N r. 8: „ V o lo n tä r re k ry ter in g och u rval" a f T . H u sén . „ A rb e tsp ro v et i m ilitä r - sy k o log ien s tjä n st" a f G. E k m an . N y m iliU ir T id s k r ift N r. 21— 22: „ S to rm a k tern a s fly g p la n p ro d u k - tion" a f A . B ju g g re n . „ P resta n d a fö r n å g ra m od erna fly g p la n " . „ S y n spu n k ter på u tru str u stn in g och h jä lp m ed el fö r lå sn in g a v flyg'bilder" a f C.-L. H essle. „ A p p lik a to risk t exem p el a v seen d e .sam virkan m ellan a rm éstrid sk r a fter och fly g s tr id s k r a fte r vid a n fa ll och fo r sv a r . N r. 23— 24: „ M ilitä r tjä n st som m erit fö r civil tjä n st" a f E . T h om asson . „ N å g r a sy n sp u n k ter på d e t a v v ä rja n d e fo r sv a r e t se tt m ot b ak gru n d en a v de sen a ste k rig sh ä n d elsern a " a f G. F ry k m a n . „ A r tille r iste n s n ä rstrid " a f S. T illy . „ L u ftsk y d d ets p syk ologi" a f T. H u sen . „ L u ftv ä rn e t i m arkstrid " a f B . R ud ling. M ilitä r W o c h e n b la tt N r. 28: „ B a u tru p p en ein sa tz v o r Sew astopol" a f G en ljt. K lin g b eil. „ E in J a h r K rieg in O stasien " a f M ajor d. R. 0 . L ehm ann. N r. 24: „G edanken ü b er den E in sa tz d e r sch w eren G ran atw erfer in der A bw ehr" a f Oblt. D r. L ehm an n. „ W o lg a ra u m und K au k asu sgeb iet" a f M ajor d. R. O. L ehm an n. N r. 26: „ K a m p fta g e in der U k raine" a f O berl. A uerb ach . „ P io n iere du rchb rechen ein e S tellu n g nörd lich S ta lin g ra d " a f Y . B rey . „M in en such-, M in en räu m - und G eleitdien st" a f K ontreadm . B r ü n in g h a u s. „ F lu g a b w e h r im A u sla n d m it M asc h in en w a ffen in M e h r fa ch la fe tten " . „ F ra n z ö sisch N o rd w esta fr ik a . D ie L a n d sch a ft und die W irtsch a ft" a f D r. H . O ehm en. D e u tsc h e W e h r N r. 49: „ W a s a lles zu einem A u fm a rsc h geh ört" a f W . H . „ N eu e s von der a m erik a n isch en M o to risieru n g " . „B M W — 801 — das H o ch leistu n g strie b w erk u n serer n eu esten K rieg sflu g ze u g e s" a f H . Z uerl. N r. 50: „ D ie g r o sse W in ter sch la ch t am W olgakn ie" a f v. O. N r. 51: „B ren n p u n k t M ittelm eer" a f O blt. A . v. O llei'g. „M inenhunde" a f M ajor H . H ech t. N r. 52: „ A lg erien — T u n esien " a f W . L. „ T sch u n g - k .n g -C h in a s R uck nach N ord w esten " a f H z. M .-D . „ D ie S o w jetu n ion und ih re W a ffen " . „ T ech n isch e H ilfsm itte l fü r den S tu k a flieg er " a f In g. B . und H . v. Röm er. D ie r a n z e r tr u p p e N r. 11: „ W as w ir erleb ten in A frik a " a f A. Schön berg. „ P an zerd u ell am T erek" a f B. W ittm a a ck . „ D as e r ste T r e ffen sch w ersten L an d k reu zer-D ivision en " a f B ob rig. „D ie T a n k sch la ch t von C am brai" a f O berst B o rn sch leg el. „ K r a ftfa h r z e u g e im W inter" a f Oblt. V oelck el. W e h r te c h n is c h e M o n a ts h e fte N r. 12: „M asch in en p istolen " a f T echn. In sp . M araw ietz. „ P a n zerd u rch sch la g " a f G enm . In g. M a rtin ow sk y. D ie W e h r m a c h t N r. 1: „M ittelm eer" a f H a n n s-E b erh a rd D äm m er. A llg e m e in e s c h w e iz e r isc h e M ilitä r z e itu n g N r. 11 : „M eth ode in der O ffiziersausb ildu ng'" a f O b erst G. D än ik er.

Anmeldelser.

Generalløjtnant Kiihnel (1850—1908). Generalløjtnant Prior har — Einer Munksgaards Forlag — udgivet en Bog om General Kiihnel. Da Kiihnels Virksomhed sidst i Halvfemserne begyndte at spores i videre Kredse, var Landets Forsvarsvæsen forsaavidt forældet, som Hæren, naar den stod mobiliseret, vilde være spredt c. 2/5 i Jylland, c. 1/5 paa Fyn, c. 2/5 paa Sjælland, en Ordning, der kun passede, medens vi endnu kunde vente at beherske Forbindelsen mellem Landsdelene. Københavns Befæstning var, trods dens Mangler, en Kendsgerning, man kunde regne med; men det nødvendige Forberedelsesarbejde for Fæstningens Anvendelse laa endnu i et Kaos. Mandskabets og de lavere Befalingsmænds Uddannelse var god, vel ledet fra oven, dygtigt og samvittighedsfuldt gennemført ved Afdelingerne, men paa visse andre, meget vigtige Omraader var Uddannelsen noget gammeldags, tildels endog mangelfuld. Administrationen var ret tung og omstændelig. En Generalstab i moderne Forstand existerede ikke. I hele Hæren var der en stærk Følelse af, at der overalt trængtes til en Fornyelse, til en frisk Impuls. Den kom fra Kiihnel. Det er saaledes et fortjenstfuldt Arbejde, General Prior har udført ved at skrive om Kiihnels Liv og Gerning, og man faar et udmærket Billede af Kiihnels Personlighed: hans Karakteregenskaber, Evner og Kundskaber, kort sagt af alt det, som fik ikke blot hans Elever og medarbejdende Officerer, men ogsaa mange andre i og udenfor Hæren til at se op til ham med Beundring og Tillid. Bogens første Afsnit giver en Skildring af Kiihnels Liv og militære Løbebane, herunder tillige et Længdesnit gennem hele hans Virksomhed: som Lærer i Krigskunst paa Officersskolen, som Chef for Generalstabens taktiske Afdeling, som Generalstabschef og som kommanderende General; og saa tilsidst i dette Afsnit følgende smukke Udtalelse: „Da Budskabet om Kiihnels Død den 3’ Juni (1908) blev bekendt i Hæren, fremkaldte det almindelig Sorg. Med ham havde Danmark mistet en af sine bedste Sønner og Hæren sin ledende Kraft.“ I de følgende Afsnit skildrer General Prior særskilt hver enkelt Gren af Kiihnels Virksomhed. De Afsnit, der omhandler Lærervirksomheden paa Officersskolen, Generalstabsvirksomheden og Hærens Uddannelse giver et klart Billede af Kiihnels store, banebrydende Betydning som. Lærer — dette Ord taget i udvidet Forstand d. e. hele den Del af hans Virksomhed, der omfattede Officerernes Uddannelse, ældre saavel som yngre. Mindre klart staar Billedet af Kiihnel som Organisator. Men dette har sine gode Grunde. Der kan tvistes om, hvorvidt Kiihnels Betydning var størst som Lærer eller som Organisator. Men sikkert nok er det, at hans Indflydelse paa Officerskorpsets Uddannelse laa mere klart for Dagen end hans Betydning for Forsvarsordningen af 1909. Kiihnel fastlagde Grundlaget for denne Ordning. Den Tanke at samle Hærens Hovedkræfter til Forsvar af Sjælland var ganske vist ikke Kiihnels. Den var undfanget af en tidligere Generation, vistnok personificeret i Generalerne Tvermoes og J. Z. Schroll. Helt ny var derimod Idéen om en Sikringsstyrke, der — navnlig som Værn mod en Overrumpling af København — skulde tilvejebringes hurtig, naar der opstod truende politiske Forhold i Evropa. Nyt var ogsaa Kiihnels Syn paa Fæstningen; dens Opgave skulde i første Række netop være at tjene til Støtte for Sikringsstyrkens Kamp mod et fjendtligt Overfald; i anden Række skulde Fæstningen tjene til at modstaa et voldsomt Angreb med stærkere Kræfter. Derimod traadte Forholdene under et regelmæssigt Angreb i Baggrunden. Nyt var Kiihnels bestemt formulerede Krav om at faa Fæstningsforsvarets Forberedelse centraliseret under den kommanderende General i 1ste Generalkommando. Ogsaa Principet i Fordelingen af de sjællandske Garnisoner var Kiihnels. Og saaledes kunde man blive ved. Men det var ikke blot lutter Idéer, Kiihnel fremsatte. Ikke mindst beundringsværdigt var det, at enhvert af hans Forslag var ledsaget af en i Enkeltheder gaaende Angivelse af, hvorledes det skulde udføres. Men det faldt altsaa ikke i Kiihnels Lod at føre Planerne ud i Livet eller bidrage hertil. Aarene gik med Kamp mod Modstanden, mest fra usagkyndig Side, og Kiihnel blev slidt op i denne Kamp. Det blev andre, der bragte Planerne til Udførelse. General Prior karakteriserer med fuld Ret Resultatet, Forsvarsordningen af 1909, som et Kompromis. Mest iøjnefaldende var dette for Fæstningens Vedkommende; opportune Hensyn førte her til, at denne utilfredsstillende Løsning accepteredes ogsaa fra militær Side; man regnede med, at det inden 1922 vilde komme enten til Krig eller til Afspænding mellem Stormagterne. General Prior trækker iøvrigt Linierne i Kompromiset klart op og fremhæver med Rette den udmærkede Maade, Forberedelserne til Sikringsstyrkens Formering, saavelsom til Mobilisering blev trufne efter Kiihnels Død, idet han henviser til, hvorledes alt forløb glat, da disse forberedende Arbejder blev sat paa Prøve i August 1914. Men saa tilføjer General Prior, at Kiihnels Tanker og Planer paa denne Maade blev af uvurderlig Betydning for Landet. Og dette er netop Sagens Kerne. Thi naar alt kom til alt, hvilede Forsvarsordningen af 1909 og den derpaa følgende Krigsforberedelse paa Kiihnels Principer. Og selv om Enkelthederne paa mange Punkter afveg fra, hvad Kiihnel havde foreslaaet, saa løste den hele Ordning dog sin Opgave. En fuldstændig, indgaaende Fremstilling af hele Kiihnels Virksomhed vilde omtrent være ensbetydende med at skrive den danske Hærs Historie, og en god Del af den politiske med, gennem en Menneskealder. General Priors Bog giver imidlertid en fortræffelig Oversigt og en udmærket Forstaaelse af Kiihnels store Indsats. Bogen fortjener at blive læst og studeret af enhver dansk Officer og saaledes blive det Æresminde, som General Prior har ønsket at sætte „Hærens store Læremester.“

O. F.

R. Steen Steensen: Alverdens Krigsskibe. 412 Sider. Kr. 13,50. Det schønbergske Forlag. Paa et Tidspunkt, hvor den anden Verdenskrig med sine udstrakte og for Krigens Resultat saa vigtige Operationer paa Oceanerne raser paa fjerde Aar, maa det hilses med Glæde, at det for første Gang paa Dansk er lykkedes at faa udgivet et Værk som det foreliggende, der vil kunne yde interesserede Læsere Erstatning for Savnet af udenlandske Flaadekalendere o. 1. Til Forskel fra disse — f. Eks. „Taschenbuch der Kriegsflotten“, „Jane’s fighting ships“ m. fl. — er „Alverdens Krigsskibe“ forsynet med en indgaaende Tekst, der gor den mere værdifuld og lettere tilgængelig for Lægmænd end de forannævnte udenlandske Bøger, idet Teksten giver Oplysning om snart sagt alt, hvad der er af Interesse vedrørende de forskellige Krigsskibstyper og de enkelte Typers Anvendelse i Kampen om Herredømmet paa Havet. Der findes bl. a. Oplysninger om Typernes Inddeling og Benævnelser, skibbygningsmæssige og militære Faktorer og deres Afvejning i Forhold til hinanden, saaledes at man forstaar, hvorfor et Krigsskib maa blive et Kompromis mellem Taktikerens Krav og Skibbyggerens Formaaen eller Flaadeaftalers Begrænsninger. Da netop de sidstnævnte Aftaler, som er truffet mellem Stormagterne i Aarene mellem de to Krige — bl. a. Washingtonkonferencen 1922 og Londonkonferencen 1930 — i særlig Grad har bidraget til at lede Krigsskibsbygningen ind i bestemte Baner, er det kun naturligt og særdeles hensigtsmæssigt, at disse forskellige Aftaler gøres til Genstand for særlig Omtale. I Bogen redegøres for hver Skibstypes særlige Indretning, Armering, Udrustning med Luftfartøjer m. m„ saaledes at man faar et klart Overblik over, hvorfor en Krigsflaade maa bestaa af forskellige Typer, der supplerer hinanden paa tilsvarende Maade, som en Hærs forskellige Vaaben er nødvendige til de mange forskelligartede Opgaver, der skal løses.

Saavel for Stormagterne som for de mindre Flaademagters Vedkommende fremhæves de enkelte Typers Ejendommeligheder, og man kan læse om saavel „Dødsflyvere“ som om Enkeltmandsundervandsbaade o. 1. Forfatteren har i flere Tilfælde — bl. a. vedrørende Sverige — fremdraget Oplysninger om de særlige strategiske og taktiske Forhold, der i visse Lande indvirker paa særlig Maade paa Nybygningen af Søstridskræfter, hvilket er af Interesse ikke mindst for danske Læsere, der selv bor i et Land, hvor særlige Forhold paa det her omhandlede Omraade gør sig gældende. Bogen er forsynet med en Mængde fortrinlige Fotografier og Skitser af Krigsskibe, der virker overraskende „up to date“, ligesom en Righoldighed paa Skemaer, Oversigter, Tabeller o. 1. samt Stikordsregister og Skibsnavneregister bidrager til, at Bogen er vel anvendelig som Haandbog, og derfor egnet til at søge Oplysninger i for alle, hvem Søkrigens Problemer ligger paa Sinde, og som ønsker nærmere at fordybe sig i disse. Man maa ønske „Alverdens Krigsskibe“ en vid Udbredelse her i Landet i Haab om, at den maa være medvirkende til at sprede Kendskab til Søen og Livet paa Søen i Krigstid og derigennem bidrage til det danske Folks Forstaaelse af Havets Betydning for vort Land og lære Folket at forstaa, at til specielle Forhold paa Søen kræves specielle Løsninger af et Lands Søforsvar.

H. J. R.