Log ind

Fra Udlandet 1941 - 4

#

RUSLAND.

P a a den røde H æ rs og- F laad es 23 -A arsdag h a r A dm iral K usnetsov, Folkekom m issæ r fo r F laad en , udsen dt en D agsbefaling, i hvilken d e r b la n d t an d et siges, a t det forløbne A a r h a r væ ret et A a r med stad ig F orøgelse og F o rstæ rk n in g a f F laaden . F laad en s K a m p k ra ft skal u a fb ru d t øges. De nuvæ rende in te rn a tio n a le F orhold k ræ ver en sæ rlig virksom F laa d e og et intensiv t A rb ejde fo r a t øge K rigsbered sk abet. In te t bør kunne overrum ple R usland, fo rts a tte A dm iralen. I sam m e A nledning h a r ogsaa M arskal Tim osjenko u d sen d t en D ag sb efalin g , i hvilken han erin d re r om den m eget kom plicerede, in te rn a tio ­ nale S ituation. S ovjetunionen fø lg er n ø ja g tig t S talin s kloge og konsekvente U d en rigspo litik — F red en s og N e u tra lite te n s P olitik . D enne P olitik h a r i de seneste A a r sk a ffe t S ovjetunionen bem æ rkelsesvæ rdige S ejre, Sovjetunionens S ty rk e er m angedoblet og dens G ræ nser forstæ rk ed e. Den røde H æ r er bleven en m æ gtig og fry g te lig K ra ft. D et er im id lertid vor Opgave, fo rts a tte M arskallen, ikke a t lad e os nøje med de opnaaede R esu lta te r. H æ ren er rede til n a a r som h elst p aa P a rtie ts og R egering ens B efalin g a t re tte et sønderknusende S lag mod dem, som k ræ n k er U nionen. Til sidst fo rm an e r M arskallen H æ rens P erso n ale til a t fuldende dens K am pberedskab, fo rstæ rk e D isciplinen og stad ig a t væ re rede til a t fo rsv are F æ d relan det. Sovjetunionens hø jeste R aad h a r i A nledning a f Jubilæ um sdagen g ivet 1883 O fficerer og S o ld ater U dm æ rkelsestegn, idet den h a r tilk en degivet, a t disse U dm æ rkelser er givne fo r godt u d fø rte O rd rer og fo r b em æ rkelsesvæ rdige P ræ sta tio n e r ved politisk og m ilitæ r U ddannelse. Folkekom m issæ rernes R aad h a r endvidere fo rfrem m et fle re a f H æ rens højerestaaen d e O fficerer.

H ufvstbl. 2-1—-24/2 4 1.

U. S. A. Ifølge H u fv u d stad sb lad et m eldes f r a B uf falo den 2 7/2 41, a t en J a g e r a f ny T ype ved N avn A ir-C o bra u n d er en S ty rtd y k n in g paa 7000 M eter h a r s a t ny H astig h ed srek o rd , nem lig 998 km i Tim en. Den tid lig ere H astig h ed srek o rd u n d er S ty rtd y k n in g havde en C urtiss-H aw k 5, ■ den v a r 925 km i Tim en.

ENGLAND.

„S venska D agbladet" sk riv er 3 /5 41 f r a London, a t det engelske L u ftfo rs v a r er u h ø rt m eget stæ rk e re end fo r 6 M aaneder siden, men i sin nuvæ rende T ilstand re p ræ se n terer d et dog kun e t T rin i O pbygning sp rog ram m et. M aalet er naaet, n a a r 10 P ro cen t a f den an grib en de S ty rk e kan ødelæ gges; det anses fo r a t væ re et Tab, som in te t L u ftvaaben kan udholde i Længden. D ette R esu ltat er ikke o p n aaet endnu og kan næ ppe n aas med de H jæ lpem idler, der i Ø jeblikket s ta a r til R aadig - hed; m en nye F o rsv arsm eto d er er und er U darbejdelse.

C ensuren h a r g ivet T illadelse til a t m eddele, a t den fø rste a f de nye tung e B om bem askiner v a r i V irksom hed. Det d re je r sig om „T he short S tirrlin g " , som er en a f V erdens stø rste M ilitæ rm ask iner. D et er et M onoplan med fire luftafk ø led e M otorer og stæ rk Bevæbning. V æ gten er ca. 36 t. og M aksim alhastigheden 450 km i Tim en i 3500 M eters H øjde, Bæreevnen er 4,5 t.

U. S. A.

Enyi'lnhc F l y v c p h u u r b iiy y e s i U. S . A . l New Y ork, 7. F eb r.: Ifølge en M eddelelse f r a W ashington til Assoc ia te t P ress skal m an fo rm en tlig have P lan er om a t begynde B ygningen a f H aw k er-T ornad o-F ly vem askiner i De forenede S tate r. De engelske M yndigheder siges a t overveje S pø rg sm aalet om a t lade M askinerne bygge i A m erika saavel til De forenetie S ta te rs H æ r og F laade som til det engelske F lyvevaaben i den H ensigt a t sta n d a rd ise re F ly v em askinebygningen i De forenetie S ta te r. S v . Db. 8 / 2 1,1.

U. S. A. E fte r U d talelser a f den ordførend e i det aero n au tisk e H a n ­ delskam m er i New Y ork, O berst Jo n ett, er 400 am erikansk e B om bardem en tsm askin er allerede flø je t over A tla n te rh a v e t til E n g lan d, utlen a t en eneste er g a a e t tab t. N æ ste A ar, sagde han, kom m er den am erik an sk e P rodu ktion op paa tred iv e T usinde M askiner om A aret.

KANADA .

D er uddannes fo r Tiden 36,000 F lyv ere. Ved A a re ts S lu tning skal 4000 Skolem askiner væ re i B ru g mod 1700 nu.

JAPAN.

Tokio Hoshi Shim bun o ffen tlig g ø r et In terview med den jap an sk e U d en rig sm in ister M atsuoka, som heri g ør gældende, a t „den jap an sk e H æ rs K a m p k ra ft skal forøges saa h u rtig t som m u lig t u nd er H ensyn til de F a re r, den k an m øde." H an a n ty d e r ligeledes, a t der u d fø ­ res yd erlig ere N y bygnin g er til F laad en , h e ru n d er „det m est m oderne Slagskib, V erden nogensinde h a r set." H ufbl. 6/2 1,1.

AUSTRALIEN.

Det a u stra lsk e K rig sk ab in et h a r b e slu tte t a t skabe et „T an k k o rp s" e fte r engelsk F orbillede. A f dette skal fø rs t og frem m est opstilles en P an serdivision, bestem t til oversøisk Anvendelse. „ C n rr. d. S e r a “ 1 0 /1 / l . M . W .

Anmeldelser.

Kaptajn Hector Boeck: Danske Mindesmærker og Krigergrave i Sønderjylland. Slesvigsk Forlag, Grænseforlaget. København 1940. Pris Kr. 6,50. Værket behandler de af det danske Krigsministerium vedligeholdte ca. 450 Krigergrave og Mindesmærker fra Krigene 1813, 1848—50 og 1864, samt den danske Marines Grave i Eckernforde, Biisum og Kristianssand. Som Forfatteren anfører i Indledningen, findes der desuden i Danmark talrige andre Krigergrave og Mindesmærker, som ikke vedligeholdes af Krigsministeriet og heller ikke er medtaget. Dette gælder f. Eks. saa at sige alle Krigergrave og Mindesmærker i danske Byer med Undtagelse af de sønderjydske, samt de af en privat Komité i de senere Aar paa Als og ved Dybbøl rejste Mindesten for faldne fra 1864. Det er et anseligt, smukt og meget nationalt præget Værk, Kaptajn Boeck her har skænket os, Resultatet af et stort, omhyggeligt og fædrelandskærligt Arbejde. Der beskrives henved 150 Krigergrave og ca. 30 Mindesmærker spredt viden om, fra Fredericia til Neisse og Brunn, fra Magdeburg og Minden til Posen og Graudenz. De fleste og største Grave findes paa Kirkegaardene i Sønderborg, Augustenborg, Flensborg og Slesvig m. fl. Tættest ligger Gravene paa Als, i Sundeved, ved Isted og Slesvig, og her i stort Antal paa aaben Mark, ved Vejkanter, i Skov, i Have, i et Hegn. Den fængslende, livfulde Fremstilling suppleres ved ca. 350 udmærkede Billeder. Disse Billeder er Resultatet af et aarelangt, systematisk Arbejde, udført af Krigsministeriets forhenværende Tilsynsførende med Krigergravene, Oberst L. U. Dornonville de la Cour, hvis Minde Bogen er tilegnet. Med Rette fremhæver Forfatteren det store, trofaste Arbejde, som Obersten og hans Forgænger, Oberst V. E. Tychsen, i henholdsvis 23 og 31 Aar har udført som Krigsministeriets tilsynsførende med danske Krigergrave og Mindesmærker. Omtale fortjener ogsaa de mange stedlige tilsynsførende, som trofast har værnet og værner om vore Grave. Deres Antal er f. T. ca. 50 — Præster, Lærere, Kirkegaardsgartnere, Gaardejere, Husmænd m. fl., ogsaa tyske militære og civile Ernbedsmænd og Kirkegaardsgartnere. Mange af disse har udført et meget stort, aarelangt Arbejde; deres Navne fortjente at nævnes, men det er ikke muligt paa en retfærdig Maade at fremdrage enkelte, og jeg ved, at de er tilfredse med at virke i det stille. Kaptajn Boeck nøjes ikke med en tør Opremsning; denne Fare ved et saadant Værk er lykkeligt undgaaet. Læseren gøres ikke blot bekendt med Mindesmærkernes og Gravenes Ydre og Omgivelser, deres Indskrifter og deres Tilblivelseshistorie, men Forfatteren har benyttet enhver Lejlighed til at indflette livfulde Skildringer fra vor Krigshistorie og Uddrag af vore Fædrelands- og Soldatersange. Det hele bliver et smukt, uforglemmeligt Billede af vore dyrebareste og stolteste Minder — Sehested, Fredericia, Isted, Danevirke, Dybbøl ,Als o. s. v. — de fleste af de Slag og Kampe, hvor danske Soldater fra 1813 til 1864 gav Livet for Land og Konge. Dette Værk maa glæde enhver ærlig Dansker, særlig os Soldater; men samtidig fylder det os med Sorg og Beskæmmelse over, hvor lidt senere Slægter, og da især vor egen, har ydet. Maatte Kaptajn Boecks Bog finde Vej først og fremmest til vor Ungdom og gennem sit Vidnesbyrd om de trofaste Kæmper, der gav Livet for Konge og Fædreland, bidrage til i vort Folk at genrejse Viljen til fremtidig atter at skærme Arv og Æ re! W. E. O. Lawaetz.

Sønderjylland 9. April WUO. Udg. af YVinds Bogforlag, Haderslev. Det smukt udstyrede Mindehæfte indledes med General Kaupisch’s Opraab, ved Siden af hvilket er stillet Kongens Proklamation. Derefter følger en kort, velskrevet Omtale af Begivenhederne, ledsaget af Kortskitser, samt Gengivelse af nogle Soldaterbreve. Hæftets Hovedindhold er dog en Række Fotografier, tagne af en smart Fotograf før og umiddelbart efter Kampene, og som giver en klar Forestilling om de umulige Betingelser, hvorunder disse foregik. Paa de sidste Sider findes Billeder af Soldatergravene. Selv om Hæftet ved sine Billeder for saa vidt danner et Supplement til de af Kaptajn Stevns udgivne Soldaterbreve, kan det dog ikke siges at have været særlig paakrævet. J.

Axel Pontoppidan: Den kongelige Livgarde. Nordiske Landes Bogforlag. Fredericia—København 1941. Prøvehæfte. Ved det store Værk, Kaptajn Pontoppidan har planlagt, og som er tilegnet Hs. Majestæt Kongen, har han paataget sig den ingenlunde lette Opgave at sammenarbejde Bidrag fra over 70 Medarbejdere til en Helhed. De mange Medarbejdere, der alle tjener eller har tjent i Garden, vil dog have et fælles Mærke i Kærligheden til deres gamle Afdeling og derved kunne gøre Bogen til et Vidnesbyrd om den Aand, som præger alle dem, der har været saa lykkelige at staa Vagt om deres Konge. Det maa formentlig være denne smukke Tanke, der har ligget til Grund for Bogens Fremkomst, da der dog alt forud foreligger udmærkede Skildringer af Livgardens Historie. Efter det nu foreliggende Prøvehæfte at domme vil Fremstillingen blive rigt facetteret, ligesom Bogen vil faa et smukt Udstyr og blive forsynet med talrige Billeder. J.