Log ind

Fra Udlandet 1940 - 10

#

U. S. A.

Chefen for Hærens Luftvaaben førte for første Gang i Los Angelos Verdens hurtigste Jager, P. 38.

800 km i Timen,

2 Lockheed Motorer,

Aktionsraadius 1760 km,

1 Kanon,

5 Maskingeværer.

En i stor Hemmelighed konstrueret Kam pflyver antagelig klar til Efteraaret:

4 Motorer med 2000 H.K. 10 Mands Besætning,

Verdens stærkeste.                                                    M. W.

U. S. A.

Marinedepartem entet har udsendt et nyt M indeskrift; de sidste udkom i 1933 og 1937. U. S. A.s Flaadepolitik frem stilles heri. Det fastsæ ttes som Grundlag, at Flaaden skal være stærk nok til Operationer i begge Oceaner, og at de skal have de for Opgaverne nødvendige Luftvaaben. Kommer Skriftets U dkast til Udførelse, vil U. S. A. i 1945/46 have følgende F laadestvrker:

Skærmbillede 2020-08-04 kl. 13.01.13.png

U. S. A. M arinedepartem entet opstiller særlige Troppestyrker, der til enhver ,Tid kan anvendes hvor det ønskes, paa den vestlige Halvkugle. 6 M arineinfanteribatailloner å 750 Mand med Panservogne og A rtilleri. Hver raader over en Destroyer, paa hvilken befinder sig til Stadighed den for Troppelandsætningen særlige U drustning, og den har Baade for hele Styrken.

M. W.

U. S. A.

IJ d r u s tn m g u jrr o o ra m .

Opbygningsprogramm et for Hæren har for Øje: Til September 1940 Forøgelse af den regulære Hær til 375.000 Mand. Mobilisering af hele Nationalgarden til Uddannelse. I Løbet af kort Tid skal den regulære Hær og Nationalgarden tilsam ­ men op paa 1.000.000 Mand, saa paa 1,2 Millioner og endelig 2.000.000.

Til Oktober 1942 skal der være fuldstændig U drustning til 1,2 Miil. Mand. Til April 1942 skal Hæren have U drustning til en moderne mekaniseret Hær. Styrken af Hærens Luftvaaben, der nu er 3000 F artøjer, skal til April 1942 op paa 26.500 F artøjer.

M. W.

SOVJET-RUSLAND.

Sovjetunionen h ar planlagt Bygningen af et kæm pestort Kanalnet, der delvis allerede er under Udførelse, og som skal forbinde alle det russiske Riges Om raader med hinanden. Moskva bliver derved den centrale Havn fo r 5 Havomraader. Man graver allerede h erfra K analer, der ogsaa skal kunne befares af mindre, søgaaende Skibe, og som fører til det kaspiske Hav, Sortehavet, det asovske Hav, Hvidehavet og den finske Havbugt. For Tiden arbejdes under Højtryk for at fuldende disse nye Kanalforbindelser. Stalinkanalen, der g aar fra Leningrad gennem Ladoga og Onega til Murmansk, er allerede gennemført. En anden Kanal, der skal være 5 m dyb og 55 m bred, skal forbinde Moskva med Volga og h ar kun en Længde af 127 km. Ad denne Vej n aar Skibene det kaspiske Hav. Ved kæmpemæssige Dæmninger og Opstemning af nære Vandløb skal dannes et Moskvabassin, der skal være Hovedstadens Havn. Endvidere graves en Kanal mellem Don, der flyder ud i det asovske Hav, og Volga. Herved arbejder allerede 20.000 A rbejdere og 100 Ingeniører. Denne Kanal skaffer Forbindelse mellem de nordlige Have, det asovske og det kaspiske Hav. En anden Vandlinie skaffer en direkte Forbindelse mellem Moskva og Sortehavet. Den udgaar fra Oka, en Biflod til Volga, og fø rer til Desna, en Biflod til Dnjepr. E fter Fuldendelsen af disse K analer kan Bakus Olie udskibes til alle Landets Egne; ogsaa Kullene fra Donezbækkenet sta ar da til Anvendelse for alle Provinser; M otoriseringen i Landbruget vil kunne øges. Moskva bliver en af Verdens betydeligste Indlandshavne.

M. W.

U. S. A.

Field Artillery Journal, W ashington, Juli—August 1940, skriver om A rtilleri og Panser. Den ukendte F o rfatter undersøger A arsagerne til R esultaterne ved de tyske Indbrud i de franske Befæstninger. Franskmændene gjorde den Fejl, at de opgav den gamle Grundsætning: at vælge Stedet til Befæstning efter Punkter for den bedste Ildvirkning; de foretrak i Stedet for H indringer i Fronten og bestykkede deres teknisk set stærke Værker med sm aakalibret og lidet langtrækkende Skyts, især da, som ved Maas, n aar Hindringen syntes stærk. D erfor kunde stærke M asser af tysk A rtilleri opmarchere til Angreb dækket af Skove. Ikke ved hemmelighedsfulde Krigsm etoder opnaaede Tyskerne a t bryde igennem, men ved rigtig Anvendelse af alle Vaaben og frem for alt ved de enkeltes Samarbejde. Indbruddet af pansrede Vogne fandt først Sted efter en længere A rtilleriforberedelse.

M. W.

SOVJET-RUSLAND.

Den 20—22/10 fandt der Fægtningsøvelser i Forbindelse med Skarpskydning Sted ved en Skyttedivision fra Militærom raadet Moskva, under hvilken en forstæ rket Bataillons Gennembrud af en stæ rkt befæstet Linie var Genstand for Øvelse, og under hvilken alle moderne Kampmidler blev sat ind. M archallerne Timoschenka, Budjenny, Kulik, Schaposchnikow og Chefen for Generalstaben, Armégeneral Mjerezkow, deltog i Øvelsen. Timoschenka holdt en indgaaende Gennemgang af Øvelsen og gav almindelige Retningslinier for Uddannelsen. Han betonede, a t der i A ar paa Grund af de sidste K rigserfaringer skulde indføres en væsentlig F orandring i Fægtningsøvelser ligesom ogsaa i Inspektionen af Uddannelsesresultaterne. I A ar kom det frem for alt an paa for Hærledelse, a t de mindre Enheders — Kompagni, Bataillon og Regiment — Kampværdi prøvedes og bringe dem frem til det højeste Standpunkt T. forlangte den størst mulige Krigsmæssighed ved Anlæg og Gennemførelse af Øvelser og Fasthed i Uddannelsen af Førere og Tropper. F ra 30/8 til 7/9 overværede han — a tte r ledsaget a f Mjerezkow — M anøvrerne ved det vestlige særlige M ilitæ rdistrikt og ledede her personligt Øvelser i M arken med højere Stabe i Forbindelse med Troppeøvelser. Paa lignende Maade som i de nævnte to M ilitæ rdistrikter fandt der ogsaa E fteraarsøvelser Sted i Sovjetunionens øvrige Omraader.

M . W .

Anmeldelser.

9. April, skildret i Breve fra danske Soldater. Samlet og udgivet af Arne Stevns. Hasselbalchs Forlag. Kbhvn. 1940. Det er en god Tanke, Kaptajn Stevns har bragt til Udførelse ved at samle og udgive Soldaterbrevene fra 9. April, og naar det i Forordet fremhæves, at det ligger helt uden for Bogens Rammer at ville tage Standpunkt til Dispositioner truffet af politiske eller militære Myndigheder, har Kaptajnen netop derved ramt den Tone, som gaar gennem alle Brevene; thi i dem er ikke Tale om politiske Anskuelser eller Kritik. Alle er de præget af samme Følelse: at staa sammen som danske, naar Faren truer. Soldaterne i Sønderjylland vidste allerede Dagen forud, at store tyske Troppemasser stod rede til at gaa over Grænsen, og at Kampen skulde optages; men de lod sig ikke anfægte af det mærkelige i, at det var dem strengt forbudt at anlægge blot den mindste Skyttegrav eller Vejspærring, og i, at de ingen Forstærkninger fik. I Kjøbenhavn spekulerede Soldaterne ikke over, hvorledes Tyskerne overraskende kunde gaa i Land paa Langelinie, naar Havn og Rhed var forsvaret ved Kystbefæstninger, Miner og Orlogsskibe, og der tilmed var alarmeret den foregaaende Dag. Og ganske tilsvarende knurrede man den 8. ikke i Værløselejren over, at Flyvertropperne var blevet beordrede i Beredskab, men ikke maatte bringe sine Maskiner i Sikkerhed paa Mobiliseringsflyvepladser. — Overalt lystrede man blot. Da Angrebet kom, havde Soldaterne kun eet for Øje: det naturlige og ligefremme at forsvare deres Konge og deres Fædreland. At de Betingelser, under hvilke de blev sendt i Kamp, gjorde denne fuldkommen haabløs, hæmmede ikke et Øjeblik den Iver, de alle uden Undtagelse viste efter at kæmpe saa længe som overhovedet muligt. At Livet skulde sættes ind, var selvfølgeligt. Brevene viser tydeligt dette. Der findes i disse ingen store Ord, men alt fremstilles roligt og nøgternt, saaledes som det falder danske naturligt. Det Indtryk af de værnepligtige, man faar af Brevene, svarer ganske til de foresattes Udtalelser om det beundringsværdige Mod, den Ro og Omtanke, hvormed enhver udførte sin Pligt. Og ingen af os Befalingsmænd har vel ej heller nogen Sinde næret mindste Tvivl om, at netop saaledes vilde vore Soldater optræde, naar det blev Alvor. Hvad der i Tidens Løb er gjort for at undergrave Disciplinen og lægge Hæren for Had, har i Virkeligheden sat meget ringe Spor blandt dem. Fremhæves maa den Agtelse, som efter Kampene baade fra dansk og tysk Side gav sig til Kende over for Modstanderen; en Noblesse, som er betegnende for den rette Soldateraand.

Ligeledes fremhæves i Brevene uforbeholdent den gode Behandling, som fra tysk Side blev saavel de saarede som de fangne til Del. Brevene giver et lødigt Billede af den danske Soldat. Han er i Dag i sin pligttro Udholdenhed og i sit Krav om at blive ført mod Fjenden den samme, som han var ved Dybbøl, et levende og nøgternt Udtryk for dansk Fædrelandskærlighed. Red.

9. April. Kampene ved Bjergskov og Bredevad. Dansk-nordisk Forlag. M. Dall. Kbhvn. 1940. 16 S. Pris 60 Øre. Den lille Piece, i hvilken de ovennævnte Kampe er beskreved af Kaptajn K. Bahnsen og Sergent J. V. Løvgreen, er blevet et Supplement til den af Kaptajn Stevns udgivne Brevsamling. 1 Piecen giver Kaptajn Bahnsen en detailleret Fremstilling af Kompagniets Forhold den 8. April, Ordren til dets to Delinger den 9. og Beskrivelse af disses Kamp, nærmere uddybet ved Breve fra Sergent Løvgreen og menig Andersen. I Slutningen af Piecen findes Portrætter af de 3, der faldt, og de 7, der saaredes, samt Fotografier fra Kamppladsen og af Søgaard. Det centrale i Piecen er Kaptajnens uforbeholdne Beundring af sine Soldater. Ingen svigtede, og, som han rigtigt siger: »det var vore fremragende Underføreres Aand, Moral og Dygtighed, der her stod sin Prøve. Det var Mandskabets, Korporalernes, Sergenternes og Løjtnanternes Kamp, der skal have Æren.«

»Et Liv i Luften«. Af Flyveren, Løjtnant Knud Clauson-Kaas. (Gyldendal 1940). Da Forfatteren af denne Bog i 1918 agtede sig til Finland for at melde sig som Frivillig, henvendte han sig, for at faa forskellige Oplysninger, paa et lidet conventionelt Tidspunkt, nemlig Kl. 7 om Morgenen, til en tidligere af rejst Kammerats ham ganske ubekendte og ret alderstegne Forældre og præsenterede sig med et stort, glad Smil paa følgende ikke helt almindelige Maade: »Mit Navn er Knud Clauson-Kaas. Jeg er Familiens sorte Faar!« Der er vist næppe Tvivl om, at mange af dem (og det er med Forfatterens stærkt omvekslende Livsbane ikke faa), der i Livets Løb kun flygtigt er kommet i Berøring med ham eller kun har hørt om ham, vil have en Forhaandfornemmelse af, at denne hans frejdige Sammenligning mellem sig selv og ovennævnte stærkt miscrediterede Dyr ikke er saa helt ved Siden af, og navnlig gælder det vel i ikke ringe Grad en hel Del af dette Tidsskrifts Læsere, idet det er givet, at Forfatterens Genvordigheder indenfor Hærens Flyvertropper, til hvilke Genvordigheders Konsekvenser han nogle Gange — dog kun i naturlig Sammenhæng — vender tilbage, ikke kan være løbet af, uden at der maa være opstaaet Misstemninger, som kan have sløret Blikket for en fuldt retfærdig Bedømmelse af Forfatterens særprægede Personlighed. Som sagt: Skuffelsen over aldrig i det hjemlige Flyverkorps at have opnaaet den Position, han mener sig kvalificeret til, har paavirket Forfatteren dybt. Det er ikke her Stedet til at dømme i hans Mellemværende med hans daværende Foresatte, men det skal siges til Forfatterens meget store Ros, at han, al Bitterhed til Trods, afholder sig fra paa et Sted, hvor hans Modstander er afskaaret fra at »give igen«, at fremsætte personlige Angreb; tværtimod fremholder han, hvad der efter hans Opfattelse kan siges af fordelagtigt om hans Modstander. Med den bitre Brod, hans Vanskæbne som dansk Militærflyver har efterladt hos ham, vidner hans Behandling af denne difficile og meget personlige Sag om en ikke alt for hyppigt forekommende gentlemanlike Opfattelse af de rette Grænser og det rette Forum for en Polemik. At Forfatteren har kunnet være en besværlig Mand at have med at gøre og meget vanskelig at spænde ind i en Ramme, kan givetvis ikke bestrides, men det indledningsvis anførte Eksempel paa hans friske Gaa-paa-Humør, der kan suppleres med talrige andre, og mere materielt vægtige, — som jeg dog foreslaar Læserne af denne Anmeldelse selv at stifte Bekendtskab med gennem Læsning af Bogen — giver Indtrykket af en fris/c og rask Mand, som, naar han har sat sig noget i Hovedet, gerne løber samme Hovede mod ikke blot Conveniensens, men ogsaa andre og værre Vanskeligheders (som f. Eks. en frivillig Henlæggelse paa Operationsbordets!) Kampestensmur, hvis han skønner at have Chance for at vælte Muren og derved hurtigere naa det i Øjeblikket attraaede Maal; at han saa i Stedet for mange Gange faar en braadden Pande, afskrækker ham ikke — og vil sikkert aldrig gøre det — fra en anden Gang at bruge samme drastiske Fremgangsmaade. Under større Forhold, som levnede en videre saavel økonomisk som verbal Margin for Personlighedsudfoldelse, end vort især dengang saa lille Flyvevaaben er i Stand til, vilde en Personlighed som Forfatterens sikkert have haft store Chancer. Initiativet er der, som nævnt, ikke noget i Vejen med, og hvad Modet angaar, er det tilstrækkeligt at lade Tanken gaa tilbage til Flyvemateriellet af Anno 1918 og at henvise til Forfatterens frivillige Deltagelse i to Krige. Hvad endelig den tekniske Evne og Kunnen angaar, da er der, saavidt det er muligt for en Ikke-Flyver at bedømme disse Dele, heller ikke noget i Vejen. Bogen spænder vidt, baade i Tid og i Rum — fra en Ballonfærd i 1910 til Krigsflyvning i Finland 1940. I Mellemtiden følger vi Forfatteren i Finlands Frihedskrig 1918 — Bogens næsten morsomste Afsnit —, som Flyveelev hos Farman i Paris, som dansk Militærflyver, som »vandrende Flyver« i U. S. A. (omtrent paa samme Maade som Haandværkerne i Europa før i Tiden »gik paa Valsen«), paa en eventyrlig Langtursflyvning til Mexico; vi hører om Atlanterhavsflyvningsprojekter, om Tilværelsen som »Altmuligmand« i Flyvning herhjemme — og om meget andet. Anmelderen er i det heldige Tilfælde til en vis Grad at kunne kontrolere Bogens to finske Afsnit og kan attestere, at Forfatterens utroligt lydende, og morsomt fortalte, Oplevelser i 1918 er rigtige, — og denne Attestation er vist ikke helt unødvendig, fordi man ved Læsningen af dette Afsnit, og forøvrigt ogsaa andetsteds, er tilbøjelig til at sige, at nu tror man paa den og saa — maaske — paa een til, men saa absolut heller ikke paa flere. At Forfatteren, skønt længe ude af Flyvetraining og langt over den Alder, hvor man ellers lader Folk flyve Jagermaskiner, ogsaa i Finland 1940 kæmper sig igennem til Anvendelse som Jagerfly ver, og klarer sig, vidner atter højt om hans Energi og Dygtighed. Det er derfor velfortjent, at han som eneste Dansker, bortset fra Lægen, Professor Chievitz, bærer Frihedskorset for begge de finske Krige. Forfatteren, hvis elskværdige Personlighed ogsaa viser sig derigennem, at han omtaler praktisk talt alle de mange Mennesker, han i sin Bog nævner ved Navn, paa en venlig og sympatisk Maade, har tilegnet Bogen til sin i vide Kredse, ikke mindst blandt Officerer, meget kendte Fader med en smuk sønlig Motivering og sikkert fortjent Tak, der givetvis maa have glædet den ikke mindre end Sønnen initiativrige og .energiske Ritmester. Bogen, der som sagt er skrevet i en letflydende, fornøjelig, ofte pudsig Stil, er i Ordets egentligste Forstand humoristisk, naar man som Definition paa Humor tager den for nyligt af en Professor i et Radioforedrag anvendte, der (omtrentlig) var saalydende: »Humor er Smilet med Alvoren bagved«, — for der er Alvor i denne Bog bag de mange muntre Ord, nemlig i Forfatterens Ildhu for Flyverens raske, farefyldte Liv og i hans store Offervillie overfor sit »andet Fædreland«, Finland. Som en Bog af et rask Mandfolk med den for alle, dog særligt for en Flyver, uvurderlige Egenskab altid at komme ned paa Benene, være den paa det bedste anbefalet alle Mandfolk, ældre og yngre — de kommer saavist ikke til at kede sig. Rz.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

A. Foredragssam menkomster i Officersforeningens Lokaler i December 1940: a. M andag den 2/12 1940 Kl. 20: K aptajn af A rtilleriet E . C. O. L . L u n d : MODERNE FLYVERBOMBER OG DERES VIRKNING. Foredraget vil blive ledsaget af Lysbilleder. Foredraget er arrangeret af Artilleriofficersforeningen, der har indbudt Selskabets Medlemmer til at overvære Foredraget. b. M andag den 9/12 1940 Kl. 20: O berstløjtnant af Fodfolket P . F . L . B . H in tz : B EG IV EN H ED ER N E OMKRING SØGAARD DEN 9. APRIL. A rtilleriofficersforeningens Medlemmer samt Prem ierløjtnanter udnævnt i 1940 indbydes til at overvære Foredraget. B. Selskabets Medlemmer anmodes om at give Møde saa betids, at Sammenkomsterne (Foredragene) kan paabegyndes p ræ c is til det fa stsatte Flokkeslet.

Reserveofficersforeningen.

Postgirokonto 2144. Foreningen: Form anden K aptajn E. V alentiner-B ranth's Kontor, Storm gade 8, K., Tlf. Central 9005. Kassereren: K aptajn A. V. Rasmussen, Kløvervej 10, Kgs. Lyngby, Tlf. Lyngby 1532. K rigsm inisteriet har ved Skrivelse af 5/11 1940 meddelt, at det kan billige, a t der i F inansaaret 1940/41 søges afholdt frivilligt Kursus for Reservens Officerer m. fl. K rigsm inisteriet har for indeværende Finansaar stillet et Beløb af indtil Kr. 550.— til Raadighed for Generalkommandoen til Dækning af U dgifter ved Skrivem ateriale samt Porto. I den Anledning oprettes et Kursus ved Artilleriskydeskolen for Officerer af Reserven (Forstærkningen m. fl.) i Feltartilleriet og L uftværnsartilleriet. Kursus vil om fatte 6 Foredrag å ca. IV2 Time, som følger: Tirsdag den 10/12 1940: K aptajn E . C. O. L . L u n d . „Flyvebombers Konstruktion, Virkemaade og Virkning samt forebyggende Foranstaltninger imod Bombevirkning". (Foredraget ledsages af Lysbilleder). Tirsdag den 14/1 1941: K aptajn T . A . P o u ls e n : „Flyvevaabnets Anvendelse i moderne Krigsførelse". (Foredraget ledsages af Lysbilleder). Tirsdag den 18/2 1941: K aptajn J . J . G e r s to ft: „Kampvogne og Kampvognsskydning". (Foredraget ledsages af Lysbilleder). Tirsdag den 11/3 1941: K aptajn A . D u h lb e r g : „Den motoriserede Hær og dens Anvendelse (Sam arbejde mellem A rtilleri og Flyvere)". Tirsdag den 8/4 1941: K aptajn E . M . G. P r c b e n s e n : „E t B atteris Adm inistration". Tirsdag den 6/5 1941: K aptajn T . P . E . N ie ls e n : „Krigsbegivenheder i Norge, Holland og Belgien sam t Frankrig, navnlig med Henblik paa A rtilleriets Anvendelse. Kursus afholdes i Artilleriskydeskolens Undervisningslokale, Dronningensgade 55 ', hver Mødeaften Kl. 20. Anmeldelse om Deltagelse gives til Reserveofficersforeningen, Stormgade 8, København K., Telf. Central 9005. Da Undervisningslokalet kun kan rumme et begrænset Antal Tilhørere, skal Tilmelding ske senest Torsdag den 5/12. 1940. Værnepligtige Ofifcerer kan deltage i Kursus ved Henvendelse til Reserveofficersforeningen senest Torsdag den 5/12 1940. F ra Finlands Reserveofficersforbund h ar Foreningen modtaget saalydende Takkeskrivelse i Anledning af den Krans, som Foreningen sendte til Mindehøjtideligheden for faldne finske Reserveofficerer, der fandt Sted den 20. Oktober d. A. i Helsingfors: „Å Finlands Reservofficersforbunds vagnar her jag a tt få tacka Reserveofficersforeningen och Eder for det vånliga brevet av den 16. oktober. Minnesfesten over de stupade reservofficerarna var mycket hogtidlig och bevistades av stora månniskomassor. Reservofficerare deltogo till ett antal av 8.700 och var deras uppm arsch till fåltm arskalk Mannerheim enligt enståmm igt utsago imponerande. Vid kransnedlåggningen på hjåltegraven nedlades Eder krans jåm te band i danska fårg er och inskription av kapten Valmari och løjtnant Ormålå, vilka åro medlemmar av forbundets styrelse. Jag h ar den stora glådjen a tt kunna meddela a tt alla de officerare, vilka 1939 voro E dra gaster i Danmark, åro i gott behåll efter alla sina strapatser i kriget. Med en onskan att vi snart m ått kunna trå ffa s i fo rtsatt samarbete sånder jag våra basta hålsningar och tecknar, med utm årkt hogaktning, sign. N . A . O sa ra , reservkapten, ordforande."

E. Valentiner-Branth.

Udvalget for de frivillige Officerskursus.

(Fodfolket — København). Adresse: Kronprinsessegade 22, 3., K. Palæ 1484 y.

E fter en Pause sidste Vinter, da det af mange Grunde var umuligt at afholde Kursus, tager vi fat paa 12. Undervisningssemester med en Række Foredrag.

Generalkommandoen h ar stillet Officersforeningens Krigsspillokaler til Raadighed følgende A ftener: 26/11, 17/12 1940, 20/1, 10/2, 10/3 og 21/4 1941. K aptajn E. J. Joest taler den 17/12 d. A. Kl. 19,45 om L uftforsvar og Luftmeldetjeneste. Sekretæren, Løjtnant F. Castenskiold-Benzon, m odtager Tilmelding af alle K ategorier a f Officerer. Palæ 1484 y. Knud Wolff

Foreningen af Løjtnanter og Kornetter.

Foreningen: Kassereren, Pr. Constantinsvej 7, F., Tlf. Goth. 317 x, Postgiro No. 31686. A gitationen: Voldmestergade 25, 0. Foredrag: Vi indbyder vore Medlemmer til Foredrag Lørdag den H /1 2 Kl. 20.30 i „Palais de Noble.ss", Amaliegade IH, K. Foredragsholder: Løjtnant J . C. Lunn: „Mine Oplevelser som Fånrik ved 1. Rask. Psto. 9". Løjtnant Lunn er en af de faa danske Officerer, der fik Lejlighed til at deltage i aktiv Kamp paa det karelske Næs, hvorfor vi opfordrer vore Medlemmer til a t møde talstæ rkt op til denne aktuelle og interessante Aften. Feltsport: Vore Feltsportsfolk arrangerer en Konkurrence med „Akademisk Skytteforening" Søndag den 15/12 i T errainet omkring Borup. Tilmelding til K aptajn E. V alentiner-B ranth som sædvanligt. Bestyrelsen.

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

Ahlmanns Allé 4, Hellerup.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". T O R S D A G d e n 5. D e c e m b e r Kl. 19 i Officersforeningens Lokaler: Le aarlige GULE Æ R T E R m. m. — 4 Kr. 50 Øre pr. Kuvert plus Betjening. — S p ille b o r d e er frem sat. — Paaklscdning: daglig. Deltagelse i Spisningen bedes anmeldt til Boghandler, Løjtnant Chr. F. Rømer, Skindergade 29 (Telf. 3828 og 6728), eller Forretningsføreren s e n e s t O n sd a g d e n i . D e c e m b e r. T O R S D A G d e n 19. D e c e m b e r Kl. 1930: Sammenkomst i Officersforeningens Lokaler. T O R S D A G den 2. J a n u a r Kl. 19.30: Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler: T O R S D A G den 16. Januar KL 19.30 i Officersforeningens Lokaler: Foredrag af K aptajn Arne Stevns: „Soldaterbrcvenc den 9' April".

Redaktør: Bengrasvej 2A, Hellerup, Telf. 11 e l r u p 4 2 0 1 .

Ekspedition: Christiansgade 12, Kbh. K., Telf. 16101.

Annonceekspedition: Knippelsbrogade 2, Kbh. K., Telf. 611.

Heydes Bogtrykkeri, Frederiksholms Kanal 4, Opg. A., Kbh. K., Telf. 6522.