ITALIEN.
Reorganisation af de hurtige Tropper. E fter fleraarige Forsøg h a r Italien besluttet sig til a t reorganisere sine „H urtige Tropper". De h ar hidtil bestaaet af 3 Rytterregim enter, 1 Bersagliere (Cyklist) Regiment, A rtilleri, Kampvogne, motoriserede Fodfolksenheder, Pionerer og Forbindelsestropper. Den nye Organisation skiller fuldstændig H est og Motor. Divisionerne bestaar a f to i sig selv ensartede B rigader: een til Hest, den anden motoriseret. Den beredne Brigade om fatter to Regimenter, et Bersagliereregim ent og en Gruppe ridende A rtilleri. Som Følge af dens bedre Tilpasning til Terrainforholdene udgør den „ B e v æ g e ls e s e le m e n te t" . Den anden sammensættes af en Gruppe Kampvogne, to motoriserede A rtillerigrupper og et m otoriseret Maskingeværkompagni. Gennem sin store Ildkraft udgør den „ S tø d e le m e n te t" . I paakommende Tilfælde kan to ensartede B rigader sættes sammen og danner da en Rytterdivision eller en m otoriseret Division. Opgaverne med Hensyn til E klairering og Fæ gtning bliver de samme som tidligere, kun træ der Overraskelses- og Angrebsmomentet stærkere frem. Sammenvirken med Luftvaabnet betones. Ny er den Tanke a t anvende dem som strategisk Fortrop for at sikre de store Enheder og besætte vigtige frem skudte Punkter med motoriserede Tropper. Den samlede Virksomhed beror paa Overraskelse og den yderste Hastighed. „Sejren tilfalder dem, der hurtigere overser Situationen, udnytter det gunstige Øjeblik og angriber uden at tøve."
D. W.
TYSKLAND.
T a n k v a a b n e t. Den tyske Hærs Panservognsform ationer er bleven underlagt en fælles Kommandomyndighed. I Spidsen for denne nye Afdeling af Rigshæren er ansat den tidligere Inspektør for Automobilkam ptropperne og for Hærmotoriseringen, G eneralløjtnant Lutz, der fra nu a f fører Titlen a f kommanderende General for Panservognsafdelingerne. Tankvognenes Antal er i uophørlig Frem adskriden og er i Begreb med a t blive Hærens mægtigste Vaaben. Den Kolonne paa 150 Tanks, som paa N ürnberger Partidagen kørte gennem Byen, vidner om den Stolthed, hvormed Tysklands herskende M agt betragter Krigsteknikkens opnaaede Motorisering. General Lutz gælder for at være en stor Specialist paa Hærmotoriseringens Omraade, som han læ rte at kende allerede i dens Begyndelse før Krigen. I Rigsværnet udbyggede han Automobilafdelingerne, og han var i de sidste A ar den egentlige Skaber af Tankvaabnet. General Lutz beholder ved Siden af sin nye Kommando Inspektionen over AutomobilKam ptropperne. Foreningen af disse Opgaver viser den store Betydning, man tillægger Samvirket af de motoriserede Vaaben.
A llg . s. M .
U. S. A.
Den nordamerikanske Hær h ar en S k o le f o r G a s k r ig , der blev oprettet i 1921 i Edgewood Arsenal, M aryland. Hundreder af am erikanske O fficerer h ar i Løbet af de sidste 15 A ar besøgt Skolen. Kursus varer fra seks U ger til tre M aaneder. Det første Kursus, der varer seks U ger tjener til at uddanne Bataillons- og Regiments-Giasofficerer. E t andet, det saakaldte Stabskursus, bibringer Deltagerne en m ere dybtgaaende og om fattende Forstaaelse af Gaskrigens Teknik og Taktik. Det varer i 12 Uger. Det saakaldte Feltofficerskursus med en Varighed a f fire Uger, er en Slags Repetitionskursus. Det befatter sig mere med den strategiske end med den taktiske og tekniske Side af Gaskrigen. Det behandler altsaa Spørgsmaal, saaledes som de maa behandles og besvares af Kommandanten for en strategisk Enhed. C. A . J
U. S. A.
Efter at den engelske og den franske M arine er gaaet over til Anvendelsen af A u to g ir o fly v e m a s k in e r paa Skibe, h ar den am erikanske M arine ligeledes bestilt 4 M askiner til samme Form aal. L u f tw e h r .
Anmeldelser.
Flaadelære (udarbejdet ved Kystdefensionen og udgivet ved Marineministeriets Foranstaltning. Til Købs i Søkortarkivets Udsalg, Toldbodvej 19). I Indledningen til Bogen siges det, at den — ved Siden af at være Lærebog til Brug i Søværnet og Hjælpemiddel for Foredragsholdere — ogsaa er udarbejdet „med Henblik paa at kunne vinde Udbredelse blandt sømilitært interesserede“. Bogen fremtræder i tiltalende Udstyr, er paa ca. 330 Sider og forsynet med et godt Billedstof; den giver i en Række Afsnit — udarbejdet af forskellige Søofficerer, for et Par Afsnits Vedkommende dog af Ingeniører — først en Oversigt over Navigation og Navigationsmidler, Skibsbygning og Skibskonstruktion, Krigsskibstyper og Krigsluftfartøjstyper, dernæst en Beskrivelse af Vaaben og særligt Materiel, der iøvrigt hører en Flaade til, og sluttelig i de 3 Afsnit Søtaktik, Lufttaktik og Søstrategi en Redegørelse for Synspunkterne for Brug af Flaadens Midler. Bogen giver en stor Mængde Oplysning og Vejledning, rent teknisk og taktisk som brugsmæssigt anskueliggørende, og i en saadan Form, at det ovenciterede Formaal med den: at give interesserede uden for Flaadens egne Rækker et Middel i Hænde til at faa let Adgang til rimelig grundig, overskuelig og fagligt underbygget Besked om alle vigtigere Forhold en Flaade vedrørende, er opnaaet paa en smuk Maade, og det enten man søger Oplysning om et enkelt, maaske meget begrænset Forhold, ved hvilket den redaktionelle Opbygning af de enkelte Afsnit og den fyldige Indholdsfortegnelse hurtigt leder paa rette Spor, eller man søger mere omfattende Indblik; de forskellige Forfatteres individuelle Særpræg virker ikke forstyrrende paa Helhedsindtrykket af Bogen, giver den maaske endda en noget livligere Tone. „Flaadelære“, der jo er tænkt ogsaa at skulle være Haandbog, er paa tiltalende Maade blevet en Bog og ikke blot en Art Leksikon. Blandt de sømilitært interesserede maa med Føje i første Række Hærens Officerer tælles, og „Flaadelære“ kan anbefales paa det bedste som Medhjælp til at faa Besked om og Indblik i saadanne rent flaademæssigt betonede Forhold, der indgaar som Del i den Helhed: Samvirke mellem Hær og Flaade, som efter vore militærgeografiske Forudsætninger maa give væsentlige Dele af vort Forsvar sit Præg. Om et enkelt Forhold — Anvendelse af „fleet-in-heing“ Princippet — i Bogens afsluttende og vægtigste Afsnit „Søstrategi“ vil jeg ikke tilbageholde nogle Tanker, som Gennemlæsningen vakte hos mig, især da dette Forhold drejer sig om noget meget vigtigt, maaske det vigtigste i hele Bogen, nemlig en Stræben mod at anskueliggøre og begrunde en Retningslinie for vor Flaades hele Virken. Forfatteren til det nævnte Afsnit vil have fundet denne Retningslinie i „Fleet-in-being“ Princippet; det klinger mystisk, fyndordsagtigt, som en Art Trylleformular; Forfatteren vil nødig oversætte Udtrykket, dels fordi det kræver en Omskrivning, dels fordi det er internationalt anvendt. Overført paa vore Forhold synes det, der agtes udtrykt i „fleet-in-being“ Princippet, at være hverken mere eller mindre end strategisk Forsvar, den formentlig svageres, men ikke selvopgivendes naturlige Virkemiddel, om man vil med Tilføjelse af „med Stræben mod afsluttende angrebsvis Virken“ ; men dette sidste er dog efter gængs militær Sprogbrug underforstaaet i „strategisk Forsvar“, der jo altid arbejder med en Forhaabning om at kunne gaa i Angreb, naar Forholdene maatte blive til det, eller Situationen kræver det. Men der kan maaske kun vindes ved at fremhæve denne Tanke, og Forfatteren siger selv: „Den strategiske Defensiv maa være baaret af en offensiv Aand.“ Men hvortil saa „fleet-in-being“ ? Forfatteren anfører følgende: „Denne strategiske Metodes („fleet-in-being“) Rigtighed baseres paa den Betragtning, at saalænge den underlegne besidder en operationsdygtig Flaade. kan en selv overlegen Modstander ikke uden at løbe en uforholdsmæssig Risiko fuldføre noget afgørende Angreb paa en underlegens Territorium inden for dennes Flaades Aktionsomraade.“ Udtrykket „uforholdsmæssig Risiko“ gøres her til noget, der umiddelbart fremgaar af Anvendelsen af Metoden i sig, mens Risikoens Omfang, angivet i al Almindelighed, dog vel først og fremmest maa siges at være betinget af det gensidige Styrkeforhold, hvilket Forfatteren selv senere kommer ind paa, naar han siger: „Men naturligvis maa Styrkeforholdene ikke være for ugunstige for den underlegne.“ Med Hensyn til Begrebet „fleet-in-being“ mener jeg at vide, at dette oprindelig er fremgaaet af ganske særlige Forhold, nemlig som en Erkendelse af, at den stærke, ja selv den meget stærke Flaademagt kan se sin Fordel ved at holde sig til strategisk Forsvar i Stedet for straks at gaa i almindeligt Angreb, som det hele Formaal maaske ikke kræver, ellers hvis heldige Gennemførelse af særlige Grunde kan være forbundet med store Vanskeligheder. „Fleet-in-being“ synes efter sin Oprindelse at være en meget særpræget Udformning af strategisk Forsvar, d. v. s. som et Virkemiddel for den, der styrkemæssigt set i og for sig havde Vilkaar for at kunne angribe, men af særlige Aarsager ikke gør det, og endda mener at kunne naa sit Maal. De Muligheder, som en saadan Fremgangsmaade fra den stærkes Side med Føje kan pastaas at rumme for ham, taaler dog næppe uden videre at almindeliggøres; regner den svage med dette, løber han Risiko for at hilde sig i Illusioner.
V. Bjerregaard.
Berliner Monatshefte. Zeitschrift zur Vorgesohichte und Geschichte des Weltkrieges. Udgivet af Dr. h. c. Alfred von Wegerer. 14. Aargang, 1. Hefte, Januar 1936. Quaderverlag, G. m. b. H. Berlin W. 15. Pris — uden for Tyskland — pr. Kvartal R.M. 1,88, enkelte Hefter R.M. 0,75. Tidsskriftet — hvis Formaal er at klarlægge Verdenskrigens Opstaaen og Udbrud og at bekæmpe Dommen over Tyskland i Spørgsmaalet om Skylden for Krigen — paabegynder i det foreliggende Hefte en Række Afhandlinger, der behandler Mobiliseringen i 1914 i de forskellige Stater. Januarheftet indleder med Serbiens og Montenegros Mobilisering, udarbejdet af Major a. D. Dr. Czegka, Statsarkivar ved Krigsarkivet i Wien. Fremstillingen er klar og interessant og giver, saa vidt det kan ses, et rigtigt og upartisk Billede af den militære Situation samt Mobilisering og Opmarch i de to Stater ved Krigens Udbrud. I de følgende Hefter vil der komme følgende Afhandlinger: Østrig-Ungarns Mobilisering af Oberst Kiszling, Ruslands Mobilisering af Major Frantz, Belgiens Mobilisering af Generalløjtnant Kabisch, Frankrigs af Regeringsraad Greiner, Tysklands af Oberstløjtnant v. Schäfer og Englands af Kontreadmiral Assmann. Emnerne er altsaa behandlede af Militærforfattere, der for en stor Del vil være kendt ogsaa her i Danmark, og de maa imødeses med stor Interesse. Det foreliggende Hefte indeholder desuden en Række andre Afhandlinger, hvoraf særlig skal nævnes en meget interessant Artikel om Serbiens store Statsmand Nicola Pasic.
W. L.
Reserveofficersforeningen.
Foreningen: Form andens Kontor, Skindergade 44, K., Telf. Central 9751. Næstform anden: Kapt. S. Hammerich, Skinderg. 28, Tlf. Palæ 3215. K assereren: Kapt. A. S. M. Nielsen, Exnersv. 48, Klampb., Tlf. Ordr. 2531. Sekretæ ren: K apt. A. V. Rasmussen, Kløverv. 10, Lyngby, Tlf. Lyngby 1532 I Anledning af Foreningens Skrivelse af 31/3 d. A. til Generalkommandoen vedrørende F o r s tx r k n in g s o ffic e r e r n e s Indkommandering og Uddannelse h ar Generalkommandoen i Skrivelse af 4/4 d. A. anmodet F oreningen om senest den 1/7 d. A. a t frem sende de Planer og Ønsker, som Foreningen m aatte have vedrørende Forstærkningsofficerernes Indkomm andering og Uddannelse baade fo r 1937 og i Almindelighed. Generalkommandoen vil derefter tage under Overvejelse, i hvilken Udstrækning det vil være m uligt at imødekomme disse Forslag. I Forbindelse med A rtikler i Berlingske Tidende ved Paasketid iaar a f Grosserer Røper-Petersen, K aptajn O. M. Duus og K aptajn E. H. J. Dyre h ar Form anden paa Henvendelse fra K a p ta jn O. M . D u u s m ed d elt, a t Reserveofficersforeningen gerne yder sin Bistand ved Tilvejebringelsen af fri villige Uddannelseskursus for O fficerer a f A rtilleriet, der staar til Raadig'hed ved Mobilisering, men at man dog ikke vil undlade at pege paa, at en Henvendelse til Vaabnets Generalinspektør ogsaa kunde synes form aalstjenlig. K u r s u s f o r R e s e r v e o ffic e r e r ni. fl. a f A r tille r ie t p a a S jæ lla n d sluttede den lfi. April med et Foredrag paa Artilleriskydeskolen a f K aptajn A. E. V. K rej. Ved et paafølgende Stykke Smørrebrød i Kdbenhavns Officersforening var Chefen for Artilleriskydeskolen, O berstløjtnant E. BilleBrahe, og Kursuslederen, K aptajn A. E. V. K rej, Foreningens Gæster.
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.
Fællesstyrelsen"s og „Kjøbenhavns Kreds'" Adresse er fra April Fl
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". I Sommersaisonen (1/5—30/9) er der 2 maanedlige Sammenkomster (dog ikke i Juli) i Kredsens gamle Sommerlokaler, Allégade 10, — i Maj Maaned Fredagene den 1’ og 15’. I Juni: Fredagene den 12’ og 26’. S ø n d a g d e n 17. M a j K l. 9 paa Hærens Skydebaner (Nr. 5—6) paa A m ager: Skydning med Rekylgeværer og Hærens Pistol. S ø n d a g d e n 2 j. M a j K l. 9 : som den 17. Maj. Disse Pistolskydninger er gældende til Konkurrencen om F o r e n in g e n s Æ r e s p r æ m ie og F lid s p r æ m ie r sam t til de af Kredsstyrelsen udsatte F lid s - p r æ m ie r . Skydningen den 17. Maj vil blive paa ganske kort Afstand. Præmieskydningen er foreløbig fastsat til Søndag den 30. August. BEMÆRK: Afsluttede Skydninger genoptages ikke. Meddelelse fra „Lolland-Falsters Kreds". A d r e sse : N a k sk o v . Kredsens Pistolskydninger finder Sted i L y s e m o s e v e d M a rib o følgende Dage K l. 9 : Q v e ls e s s k y d n in g e r : den 8’ og 10’ Maj. P r æ m ie s k y d n in g : den 17’ Maj. De Skytter, der ikke selv har Pistol, kan laane paa Skydepladsen.
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
BESTYRELSEN:
Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Gen era lsta b en , P r o v ia n tg a a rd en , K jøb en h avn K.
Sekretær: Kaptajn J . C. R . Linde , Krigsm inisteriet, Slotsholmsgade 10, Kjøbenhavn K .
KASSERER: Oberstløjtnant G. G u lla k se n , Proviantgaarden, K jøb en h avn K.
M IL IT Æ R T T ID S S K R IF T : R ed a k tø r: B lid a h p a r k 8, C h a rlo tten lu n d . T e lf. H elru p 4201. E k sp ed itio n : O berstl. G. Gullaksen, P r o v ia n tg a a r d e n , K bh. K . T e lf. 16014. A n n o n ceek sp ed itio n : D r. T v æ r g a d e 4, T e lf. 11932. H e y d es B o g try k k eri, L æ d erstræ d e 15, K jøb en h avn K ., T e lf. 6522.
