JAPAN.
Automobiler med Gasgenerator. Som bekendt er Japan hvad angaar Forsyning med flydende Brændstoffer næsten udelukkende henvist til Indførsel fra Udlandet, hvilket allerede mærkes paa en ubehagelig Maade ved Hærens Motorisering og Mekanisering. Det er derfor forstaaeligt, at den japanske Regering og i Særdeleshed den japanske Hærledelse ofrer Udviklingen af Fabrikationen af Automobiler med Gasgeneratorer en ganske særlig Opmærksomhed. I første Linie er Krigsautomobilskolen i Setahaya bleven stillet overfor den Opgave at fremskynde Løsningen event. Videreudviklingen af Problemet „Gasgenerator til Automobiler" paa enhver Maade. For ikke lang Tid siden er det lykkedes Skolen at fremstille en saadan Maskine med Trækulsfyring, der snart efter blev bygget om til Træfyring og fandt Anvendelse ved Konstruktionen af et Automobil. I Sommeren 1934 foretog fire saadanne Maskiner en Tængere Prøvefart, som forløb fuldtud tilfredsstillende. Den videre Udbredelse af dette Automobil i Landet tilstræbes af de førende Instanser, og der tilstaas Køberen særlige Begunstigelser. Omkostningerne ved Anvendelse af Træ stiller sig to Gange billige end ved Anvendelse af Trækul og fire Gange billigere end ved Anvendelsen af Benzin. Den nye Maskine kan medføre et Brændstofforraad til 3—4 Arbejdstimer og kan udvikle en Maksimumshastighed af 70—80 km. D. W.
CZEKOSLOVAKIET.
Senatet har bestemt, at alle Personer, der hører til Hæren, saavel faste som værnepligtige, samt alle Civilpersoner, der i Tilfælde af Mobilisering tilgaar Hæren, skal lade sig vaksinere mod en Bække Sygdomme. I Motiveringen henvises til Faren for den bakteriologiske Krig.
BELGIEN.
Kamret har vedtaget et Lovforslag, hvorefter Forsvarsministeren bemyndiges til at foretage en forbigaaende Forstærkning af Hæren og oprette et nyt Begiment, 14’ Liniereserveregiment. Formaalet med Loven er at udjævne den med Fødselstilbagegangen i Krigsaarene ventede Tilbagegang af Rekrutter i Aarene 1935—41. Den af Generalstaben ønskede Modernisering af Feltartilleriet er nu paabudt. Kanonfabrikkerne i Liège har leveret de første nye Feltartillerikanoner paa 120 mm med en Bækkevidde paa 18 km. De 3 Armékorps’ tunge Artilleriregimenter har allerede modtaget de første nye Kanoner. De 7,5 cm Langrørskanoner, som derved er frigjorte, skal tildeles særlige Artilleriregimenter. Den belgiske Forsvarsminister Devize har erklæret, at Befæstningsanlægene skal fuldendes i Løbet af Foraaret 1935. Belgien skal ved hensigtsmæssig Befæstelse af sine Grænser selv sikre sit Gebet. Ministeren opridsede Arten af det mellem Frankrig og Belgien forudsete Samarbejde. Belgien bevarer som suveræn Nation sin fulde Handlefrihed og kan kun ved en Krænkelse af sine Grænser blive inddraget i en Krig. „Frankrig kan kun vente af os Opfyldelsen af vor Opgave at forhindre en fremmed Nation i at bemægtige sig vort Gebet for at angribe Frankrig fra Nord." Man maa gaa saaledes frem, at det afgørende Slag bliver leveret paa Grænsen, hvis Belgien bliver indviklet i en Krig. Ved nedre Schelde skal skaffes en Forsvarslinie og yderligere et Brohoved syd for Gent. Ministeren ønsker, at dette Brohoved er færdig til Foraaret 1935. Yderligere har han paalagt Generalstaben at forsøge Dannelsen af Reservekorps. Ifølge den nye Lov forhøjes Troppekontingentet fra 32,000 til 38,000 Mand. Allg. s. M
SOVJETUNIONEN.
Folkekommissærernes Baad har vedtaget Dannelsen af et Krigsraad for Arbejde og Forsvar, som tillægges stor Betydning. Det nye Krigsraad sammensættes af 80 Medlemmer, der udnævnes af Sovjetregeringen. Medlemmer er højere Officerer af den Bøde Hærs Generalstab, samtlige Militærkreds-Chefer, Cheferne for det militære og civile Flyvevæsen samt Chefen for Krigsindustrien. I Spidsen for Kaadet staar K. E. Woroschilow, Folkekommissæren for Sovjetunionens Forsvar, samt Gamarnik og Tuchatschewski som 1’ og 2’ Viceformand. D. W
ITALIEN.
Af det omfangsrige Program, som Hærraadet har behandlet i sine Møder under Mussolinis Forsæde, og som sluttede med Udgangen af Januar, skal fremhæves tre Punkter, der har almen Interesse: 1. Hærens Bevæbning og Udrustning skal med alle til Raadighed staaende finansielle Kræfter fuldstændiggøres og moderniseres. Tyngdepunktet lægges paa Fodfolket, hvor hvert Regiment udstyres med et Ledsagebatteri og med Minekastere. Antiluft M. G. og Antitankskyts tildeles dog kun Armékorpsene. 2. Tjenestetiden ved Tropperne sættes trinvis ned, den skal indskrænkes til det uomgængelig nødvendigste Mindstemaal, svarende til Fremskridtene i den obligatoriske førmilitære Uddannelse og den udenrigspolitiske Udvikling, saaledes at man er i Stand til trods den spændte finansielle Situation at uddanne alle Tjenestedygtige. En ny Rekrutteringslov er bebudet. 3. I Overensstemmelse med de Grundsætninger, som allerede er nedlagt i de nye Retningslinier for Indsættelsen af store Enheder, skal Uddannelsen ved Troppeafdelingeme gøres mere intensiv og navnlig være rettet paa Bevægelseskrigen. Hovedmaalene er en muligst beslutningsdygtig og snarraadig Føring indenfor alle Grader og en afgjort Afstandstagen fra den hidtidige doktrinære Vane.
ØSTERRIG.
En Autobataillon deles i: Bataillonskommandoen, Kommandokompagniet, 2 Autojægerkompagnier og 1 Auto-M. G.-kompagni. Kommandokompagniet sammensættes af: Efterretningsdelingen (Panserautoer), Minekasterdelingen (2 lette Minekastere), Telegraf delingen og Pionerdelingen. Autojagerkompagniet deles i: Stabsdelingen og 3 Delinger. Auto-M. G.-Kompagniet deles i: Stabsdelingen og 3 M. G.-Delinger. Bataillonen er paa 22 Officerer, 26 Underofficerer og 480 Mand. Autobataillonen er forsynet med terraingaaende Automobiler. Batailloneme, af hvilke der for Tiden findes fire, vil efter al Sandsynlighed danne Kernen i de „Hurtige Regimenter", hvoraf hver østrigsk Division raader over eet. Som bekendt inddeles den østrigske Hær i Brigader, men denne Inddeling ventes i den nærmeste Tid forandret til Divisioner. D. W
BELGIEN.
Fodfolksbagagevogne er i Færd med at blive indført i Belgien. Hvert Kompagni faar et Lastautomobil, paa hvilken Mandskabets Bagage læsses. Den enkelte Soldats Bepakning lettes derved 6—8 kg. Bataillonen faar 5, Regimentet 18 Lastautomobiler til Befordring af Fodfolksbagager. D. W.
BELGIEN.
Den belgiske Krigsminister har i Marts Maaned d. A. givet et Referat over det belgiske Landsforsvars Udvikling og en Oversigt over Anvendelsen af de dertil bevilgede Midler. Anlægene ved Fæstningerne Ltittich og Namur er praktisk talt færdige. For Tiden bliver der anlagt Ammunitionslagre over hele Belgien. I Provinsen Luxemburg er anlagt flere Hundrede Maskingeværreder og talrige Forsvarslinier. Lige over for den hollandske Grænse skrider Forsvarsanlægene godt frem. I Egnen omkring Antwerpen er der foretaget betydelige Forbedringer af Anlægene for a t forstæ rke venstre Fløj af den belgiske Forsvarslinie. Brohovedet østlig for Gent g aar sin Fuldendelse imøde. Med Hensyn til Hærens Nyorganisation kan nævnes Dannelsen a f en Overkommando for Fæ stningstropperne i N am ur og for Provisen Luxemburg; Oprettelsen af et 4’ Militærdi strikt, Organisationen af Jæ gerkorpset i Ardennerne, de forældede Tankeskadrers E rstatning med nye, Opstilling a f Cyklistenheder til Grænsebevogtning, N yform ering af FlyverE skadrer og Dannelsen af Luftforsvarsorganisationer. Alt i alt er den belgiske M ilitær-Organisation opbygget og forstæ rket saaiedes, at en Angriber, der bryder ind i Belgien, hverken vil vinde Tid eller spare Tropper til andre Form aal, men m aa regne med de største Vanskeligheder og med vedholdende Modstand.
D . W .
Anmeldelser.
Danmark—Norges Deltagelse i Den store nordiske Krig. Udgivet af Generalstaben, udarbejdet af Oberstløjtnant Jens Johansen, Kjøbenhavn 1935. 326 S.. Pris uindb. Kr. 5,75, indb. Kr. 11,50. Kun de, der lærte Danmarkshistorie, før Generalstaben udgav „Bidrag til den store nordiske Krigs Historie“ (I-—X, 1899—1934), aner, hvor fyldt med Sagn og Skrøner man dengang blev. Æren for, at der militært set nu er luget ud, tilkommer fremfor alle (Generalløjtnant) Dr. phil. A. Tuxen og Kaptajn K. Rockstroh, men skønt deres Værk ved Siden af at være et Kildeskrift af Rang ogsaa er underholdende, er 10 Bind mer end almindelige Læsere kan være over. Generalstaben maa derfor lykønskes til sin Indskydelse at samle Frugten af sine Hjælperes Flid og Snille i en let læselig Bog med velvalgte Billeder og gode Kortskitser. Hvervet overdroges Oberstløjtnant Jens Johansen, der har løst det paa en Maade, som baade gør Generalstaben og ham Æ re: Krigsforetagenderne med hvad dertil hører, fremstilles ikke alene klart og levende, men tegnes ogsaa stadig paa Samfundslivets og Politikkens Baggrund. Man ligefrem oplever bl. a. Slagene ved Helsingborg og Gadebusch, og samtidig faar man et godt Indtryk af, hvor uligt t. E. Datidens Syn paa Neutralitet var Nutidens, og hvor stærkt baade inden- og udenrigsk Politik og Herskerluner paavirkede Krigens Gang. Bogen er tillige skreven „uden Vild og Venskab“ — „sine ira et studio“, vilde Tacitus sige. Man finder ikke nemt et lignende Værk, der giver Fjenden saa meget som det, naar Øjemeddet da ikke var at bryde Staven over Fædrenes Synder, og alligevel kommer Danskes og Norskes Heltemod ogsaa til sin Ret. Dommene over Enkeltmand røber tilsvarende Retfærdssans. Ingen gøres til Syndebuk for andres Skyld, og, skønt Brøst og Fejlgreb ikke dølges, er Omtalen sjælden eller aldrig bidsk. Tit lægger Forf. hellere kun Sagen tilrette og henskyder Dommen til Læseren. Han ripper ikke op i Striden om Tordenskjolds Færd ved visse Lejligheder, men har aabent Øje for, at den Ildhu, Virketraa og Handlekraft, der gjorde Peder Wessel til Tordenskjold, Tordenskjold til Folkehelt, bærer Sejren hjem, hvor den er levende i mange. En af de faa Ting, der undrer En, er, at Czar Peter I („den store“), „hos hvem Barbarens Vilkaarlighed, Grusomhed og utøjlede Nydelsestrang mødtes med Videbegærlighed og Æ rbødighed for Vestens Kultur“ (S. 15), kaldes en af Historiens største Skikkelser. „En af Historiens mærkeligste Skikkelser“ havde truffet Hovedet paa Sømmet; „største“ leder Tanken hen paa noget menneskelig set ophøjet, som, brændende Videtraa og Skrabud for Kultur til Trods, er og bliver uforeneligt med „Barbarens Vilkaarlighed osv.“. Peter den store var tilmed ingen Helt, — han løb sin Vej før Slaget ved Narva og blev i sin Lejr under Poltavaslaget. Især efter Czardømmets Sammenbrud i vore Dage turde der ogsaa være Grund til at se tvivlende paa, hvad Velsignelse Ruslands velmente Fernisering bragte Verden i Almindelighed og det russiske Folk i Særdeleshed. „Nu eller aldrig“ — aut nunc aut nunquam — var Løsenet, da Frederik IV i Efteraaret 1709 kastede sig ind i den store nordiske Krig. Vor Tid synes Haabet om at genvinde de gamle danske Landsdele hinsides Sundet urimeligt, og allerede dengang kunde man have været paa det rene med, at de gamle uvejsomme Grænseskoves Rydning havde gjort Havet til Sveriges jordbaame o: uryggelige Grænse, men det er let at være bagklog. Man kan heller ikke laste Frederik IV for, at han ikke var Hærfører. Værre var, at han ikke tog Lære af sin Modgang i Krigen med Gottorp 1700, allerværst, at han greb til Vaaben paa ny uden at have redt Krigen, hvis Komme han forudsaa, for Alvor og lod Fem være lige i det første Krigsaar. Alt dette gør Bogen kort og godt Rede for*). Et mønsterværdigt Rids af Skaanef el ttogets første Maaneder godtgør, at Christian Ditlev Reventlow, som førte den danske Hær, i alle Maader var saa fremragende, at Svenskernes udmærkede Fører, Magnus Stenbock, ingen Vegne kom med ham, — tværtimod havde Reventlow maaske endog knyttet Sejren til de danske Faner, om Frederik IV ikke haardnakket havde vendt det døve Øre til hans Forslag og Nødraab. Da Reventlow blev syg (vistnok af Gigtfeber) og maatte nedlægge Kommandoen, vendte Lykken os Ryggen: hans Efterfølger, den tapre Rytterfører Jørgen Rantzau, evnede ikke at tage Arven op efter ham og blev slaaet ved Helsingborg (Marts 1710), saa at Skaane maatte rømmes. I de følgende Aar holdt Sveriges nordtyske Lande for. At faa gjort op med Svenskerne dér, skulde man troet, var en smal Sag. Hertugdømmerne Bremen og Verden toges ogsaa snart af Frederik IV og blev gode Kort paa Haanden ved Krigsopgøret. Kampen om Svenskpommem og dets Hovedfæstning Stralsund trak derimod længe ud. Vidner det end om, at det svenske Styre var fast og i Hænderne paa Mænd, som en krigersk Stormagt havde skolet, var Hovedaarsagen dog, at Forbundsfæller af gammel Vane skæver mistænksomt til Næsten, spilder Tiden med Kævl og svigter hinanden eller lokkes paa Afveje af selvske Øjemed. Sagen her blev hverken bedre ved, at Czar Peter og August den stærke begge havde for mange Jærn i Ilden paa én Gang og trods deres krigerske Fore lige som Frederik IV var Sinker i Krigskunst, eller ved, at Holsten-Gottorpemes Hjælpere med aabent Øje for Forbundsfællernes modstridende Ønsker og Udenforstaaendes Vaklen spandt utrolig frække Rænker, indtil Fals slog sin Herre paa Hals og gav HolstenGottorp i Frederik IVs Haand. En ikke ringe Del af Æren for, at Forpommern omsider „rensedes“, tilfalder den danske Flaade. Sehested og Gabel sejrede med Glans i haarde Kampe, Gyldenl-øve kom vel for sent til at vise Magnus Stenbock, som Carl XII havde stævnet til Polen, Vintervejen paa Østersøen, men gav hans Forehavende Grundskud ved at ødelægge hans Førselsflaade, saa at han endte i Tønning, og vore Orlogsmænds Iver for at afskære Fjenden Hjælp hjemmefra ad Søvejen gjorde i Længden baade Tønnings og Stralsunds Forsvar haabløst. Ogsaa da selve Sverige til sidst skulde angribes, lagde Mistillid og Splid et støt og maalklart Samvirke Sten i Vejen og bragte Særfred, ja endog den sorteste Svig paa Tale baade her og dér. I begge Henseender staar Frederik IV dog smukt i Sammenligning med sine Forbundsfæller. LTden Hovedværkets brede Grundlag kunde især Fremstillingen af det politiske Rænkespil og Forbundsfællernes skiftende Holdning aldrig have gjort det grundmurede Indtryk, den gør, men at den som Hele er ligevægtig og lærerig i alle mulige Retninger, maa tilskrives Oberstløjtnant Johansen.
Ingen kan tilfulde værdsætte Hovedværket uden at gaa Kilderne og en hel Litteratur efter. Lige saa lidt kan man uden at gennemlæse alle Hovedværkets 10 Bind og mer til, afgøre, om Oberstlt. J. har fulgt det i Enkeltheder, og af hvor gode Grunde han mulig er afveget fra det. Til sidst være derfor sagt, at hans Bog vækker Tillid og, skønt Krigen kun nu og da blussede voldsomt op, helt igennem læses med spændt Deltagelse. Mange kan derfor faa Glæde af at læse den, og alle, der sysler med Krigshistorie, bør læse den.
Rolf Kali.
Overstelojtnant W. Kleen: Tankar och Teser i Forsvarsfrågan. (Bonniers Forlag). Øvelser og Forsøg har forlængst vist, at Flyvevaabnets forøgede Kapacitet m. H. t. Fart, Rækkevidde og Vaabenvirkning er en Faktor, man ogsaa paa Søen maa regne med; Flyverne har Dag og Nat gjort god Fyldest i en Rekognoscerings tjeneste, som det har været muligt at kaste hurtigt og langt frem, og deres Angreb medfører utvivlsomt betydelig Fare for saavel Krigs- som Transportskibe. Da Landmaskiner i Hovedsagen synes at yde samme Præstationer som Vandmaskiner, og et tæt Samarbejde mellem alle Vaaben derfor er ønskeligt, har ovenstaaende Udvikling medført, at følgende Spørgsmaal mange Steder rejses:
— Vil Flyvevaabnet, helt eller delvist, kunne erstatte Flaadernes Forsvar af Kyster og indre Farvande?
— Er Tiden inde til en Eenhedsledelse af alle Krigsmagtens Midler?
Ikke mindst i Sverige, hvor en Forsvarskommission synes at nærme sig Afslutningen af sit Arbejde, er disse Spørgsmaal rejst med en Styrke og Konsekvens, hvorom den ovenfor citerede, nylig udkomne, Piece er et interessant Vidnesbyrd. Piecen indleder med at fastslaa, at Rusland kun vil kunne angribe Sverige med en lille Del af sin Hær, men derimod med hele sin Østersøflaade, der vil være den svenske haabløst overlegen. — Sverige maa derfor paa Forhaand overlade Havet til sin Modstander, og dets Opgave vil herefter indskrænke sig til: A t afværge Invasion og Landgang af Landstridskræfter samt Luf tbombardement. Forfatteren kommer derefter ind paa en Opstilling af hele det svenske Forsvar. Af Pladshensyn skal dog kun omtales de Forhold, der vedrører de ovenfor omtalte aktuelle Spørgsmaal: Piecen hævder, at Østersøen helt beherskes af saavel Rekognoscerings- som middeltunge Bombardementsmaskiner, hvilke sidste er en farligere Fjende for de russiske Skibe end Panserskibe. Det hævdes herunder, at Forsøg med Bombekastning under „Styrt“ har godtgjort, at man med een af hver 2 Bomber er i Stand til at træffe et Slagskib, der holder 8—10 Knobs Fart. Da Flyverne gaar langt hurtigere end Skibe, vil en fj. Flaade kunne opdages og angribes langt hurtigere og i større Afstand (ev. allerede i baltisk Havn) af Flyvere end af Skibe, og da Luftvaabnet ikke vil kunne nedkæmpes saa definitivt som en Flaade og derfor — efter ev. Uheld — stadig kan gentage sine Angreb, foreslaar Forfatteren: Flaadens Opgave overtages af Flyvevaabnet. Indtil dette er stærkt nok, bibeholdes dog de lette Søstridskræfter til særlige Opgaver (f. Eks. Spærring af Aalandshavet). Kystartilleriet forsvarer — sammen med det lokale Luftforsvar — Stockholms Skærgaard og visse Steder paa Kysten samt spærrer Aalandshavet og den sydlige Indgang til Øresund. Med Hensyn til Spørgsmaalet om Eenhedsledelse fastslaar Piecen, at Krigrsledelsen maa ligge hos Regeringen, der derimod ikke kan have den umiddelbare Ledelse af Stridskræfterne. Et „Raad“, hvori Repræsentanter fra de forskellige Vaaben vil kunne trække hver til sin Side, er imidlertid uheldigt. Ledelsen af alle Stridskræfter maa samles i een Person, og Generalstabschefen synes selvskreven hertil. Denne Betragtning munder ud i følgende Forslag: Samtlige Krigsforberedelser vedr. Stridskræfternes Mobilisering og Anvendelse udføres af Generalstaben, som i Krig er højeste Hærledelse med i Hovedsagen uændret Organisation. Marinestaben ophæves.
E. I. Wiboltt.
Boganskaffelser.
D E T K G L . G A R N IS O N S B IB L IO T E K .
D e c e m b e r 1 9 3 4 — A p r i l 193 5. Buus, M. : K a m p e n om S a a r . K b h . 1934. — Sporon-Fiedler, I.: I A f r ik a s K lø e r. K b h . 1934. — Steens trup, J.: N o g le O m rid s a f m in V irk s o m h e d so m U n iv e r s ite ts læ r e r . K b h . 1934. — R e g le m e n t f o r F e lta r ti lle r ie t. V I A . K b h . 1934. — Møller, E .: F e m te n A a r f r a F re d e n . I I . K b h . 1934. — H anssen, H. P.: E t T ilb a g e b lik . IV . K b h . 1934. — Maurois A : E d w a r d V I I o g h a n s T id . O slo 1934. — Jakobs, T. : D e r L ö w e von B rz e z in y . H a m b . 1934. — Wei/er: T a s c h e n b u c h d e r K r ie g s f lo tte n 1935. M ü n c h . 1935. — Neale, G. E .: D ro n n in g E lis a b e th . K b h . 1934. — Rosenberg, A .: D e r M y th u s d es XX J a h r h u n d e r ts . M ü n c h . 1935. — D a n m a r k s A d e ls -A a rb o g 1935. K b h . 1935. — Heigl: T a s c h e n b u c h d e r T a n k s . I. M ü n c h . 1935. — M antzius, A .: P æ d a g o g e n J o h a n M a n tz iu s . K b h . 1934. — Historg of the great w ar: M ilita r y o p e ra tio n s F r a n c e a n d B e lg iu m , 1918. I. w ith a p p e n d ic e s a n d m a p s. L o n d . 1935. — K g l. d a n s k H o f- o g S ta ts k a le n d e r 1935. K b h . 1935. — Braun, M.: Das Bataillons Gefecht. Berl. 1935. — Kühlwein: Schützenzug und Kompanie , im Gefecht. Berl. 1934. — Elberling, V.: Avis Aarbogen 1934. Kbh. 1935. — Hoetzsch, O.: Die internationalen Beziehungen im Zeitalter des Imperialismus. VI, 2. Berl. 1934. — Haugner, C. C.: Nakskovs Købstads Historie. I. Kbh. 1934. — Marine-Archiv : Der Krieg zur See 1914—18. Die Kämpfe der kaiserlichen Marine in den deutschen Kolonien. Berl. 1935. — Ministère de la guerre: Les armées françaises dans la grande guerre. Tome I. 4’ vol. Annexes 1-4. Cartes. Paris 1934. — Hansen, M.: 43000 km gennem Luften. Kbh. 1935. — Bull, E.: Historie og Politik. Oslo 1933. — Ravn, O. E.: Babylonske og assyriske Kongers historiske Indskrifter. Kbh. 1934. — Mangin, E.: Le 7—9 Verdun—La Somme. Paris 1934. — Kannengiesser: Gallipoli. Paris 1934. — Coleman, F.: From Mons to Ypres with French. Lond. 1916. — Danmarks Hær. I. Kbh. 1935. — Paloque: 1914. Bertrix. Paris 1932. — Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1934. Kbh. 1935. — Zahrtmann, M. K.: Borringholms Historie. II. Rønne 1935. — Grasset, A.: La bataille des deux Morins. Paris 1934. — Müller-Loebnitz, V.: Die Rüstung der Welt. (Löbells Jahresberichte XLVIII Jahrgang). Berl. 1935. — Lerchenfeld-Koef ering, II. : Erinnerungen und Denkwürdigkeiten 1843—1925. Berl. 1935. — Österreich-Ungarns letzter Krieg 1914—18. V. Das Kriegsjahr 1916. 2’ Teil. Beilagen. Wien 1934. — Gropp, H.: Hanseaten im Kampf. Erlebnisse bei den R. I. R. 76 im Weltkrieg 1914/18. Hamb. u. A.
— A ltrichter, F .: Die kampfbereite Kompanie. Berl. 1935. — W erfel, F.: Die vierzig Tage des Muza Dagh. I-II. Berl. 1933. — Kühlwein: Die Gruppe im Gefecht. Berl. 1934. — Andriot, R .: Tactique et fonctionnement des postes de commandement des unités d’infanterie. Paris 1935. — Haandbog for Søværnet 1935. Kbh. 1935. — Engelstoft, P. & Dahl, S.: Dansk biografisk Leksikon. VI. Kbh. 1935.
Ledige Legater.
Af det af Søstrene Marie Baronesse von Eggers og Louise Baronesse von Eggers stiftede Legat for trængende og værdige Enker efter Officerer af Hæren og Søværnet er en Portion paa 60 Kr. aarlig ledig. Ansøgninger om denne Legatportion, som skal tildeles en Enke efter en Officer af Søværnet, og som bortgives af Krigsministeriet, skal indsendes til dette Ministerium inden den 25/7 1935 og maa indeholde nøjagtige Oplysninger om Alder, økonomiske Forhold og Værdighed samt om, hvorvidt Manden er død i Tjenesten, eller medens han derfra nød Pension. Krigsm inisteriet, København, den 8/6 1935. Af Oberst von Kalckreutz’s Legat til Fordel for aldrende, trængende og veltjente, af Landmilitæretaten afskedigede Officerer er en Portion paa 200 Kr. aarlig ledig. Legatportionen bortgives af Hans Majestæt Kongen efter Indstilling af Forsvarsministeren, og efter at Forslagene forinden er indhentet fra de fire ældste Legatarer, nemlig: Kaptajn H. G. K. Bruun, København, Kaptajn A. A. Marcker, Nexø, Ritmester J. Berg, København, Kaptajn F. C. L. Krieger, København. Ansøgninger om Legatportionen stiles til Kongen og maa indeholde nøjagtige Oplysninger om Ansøgernes Alder, tidligere militære Stilling og nuværende økonomiske Forhold m. m. Ansøgningerne skal indsendes til Krigsministeriet inden den 31/7 1935. Krigsm inisteriet, København, den 15/6 1935.
Det danske Studenterhus i Paris.
Opmærksomheden henledes paa, at Officerer under Studieophold i Paris i Sommermaanederne kan faa Værelse med Morgenmaaltid i Studenterhuset for 12 frcs. pr. Dag. Henvendelse til Komitéen for Studenterhuset, V. Boulevard 22, Kjøbenhavn V.
Reserveofficersforeningen.
Foreningen: Formandens Kontor, Skindergade 44, K., Telf. Central 9751. Næstformanden: Kapt. S. Hammerich, Skinderg. 28, K., Tlf. Palæ 3215. Kassereren: Kapt. A. S. M. Nielsen, N. Frihavnsg. 28, 0., Tlf. Øbro 1631 y. Sekretæren: Løjtnt. A.V.Rasmussen, Kløverv. 10, Lyngby, Tlf. Lyngby 1532 Fålttavlingsudvalget, der har suppleret sig med Premierløjtnant E. Svane Lund, beder Officerer af Reserven, Sekondløjtnanter og Kornetter, der kunde tænke sig at deltage i en S portskonkurrence i Sverige i Oktober Maaned med svenske, norske og finske Officerer i Pistolskydning, Terrænløb og' Kortlæsning', snarest melde sig til Kaptajn E. Valentiner-Branth, Frederiksgade 11, Tlf. 14807, hvor nærmere Oplysninger og'saa kan faas. Udgifterne ved eventuel Deltagelse vil blive meget smaa.
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.
I Juli ingen Sammenkomst. F r e d a g e n e d e n 2. og 16. A u g u s t Kl. 2 0.0 0: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokaler, Allégade 10. S ø n d a g d e n 2 5. A u g u s t Kl. 9.00: PRÆMIESKYDNING med Pistol 1910 paa Hærens Skydebaner (5—6) paa Amager. Se iøvrigt „Mil. Tidsskr." for 1. August.
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
BESTYRELSEN:
Formand: Generalmajor 14'. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
Sekretær: Kaptajn T. K. Thygesen, Krigsministeriet, Slotsholmsgade 10, Kjøbenhavn K.
KASSERER: Kaptajn af Generalstaben G. Gullaksen, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
MEDLEMSKONTINGENT:
indenbys Medlemmer 12 Kr. aarligt.
udenbys Medlemmer 8 Kr. aarligt.
Medlemmerne erholder gratis „Militært Tidsskrift". Indmeldelser modtages af Sekretær og Kasserer.
ABONNEMENT PAA „MILITÆRT TIDSSKRIFT". Befalingsmænd og ligestillede, der ikke er Medlemmer af Foreninger, som har „Militært Tidsskrift" som Medlemsblad eller særlig Aftale med Det krigsvidenskabelige Selskab, betaler:
faste Officerer o. 1. af Linien .................................. 8 Kr. aarlig.
faste Officerer af Reserven og Forstærkningen ... 5 Kr. aarlig.
værnepligtige Officerer o. 1., afskedigede Officerer o. 1. samt
Kornetter .......................................... 4 Kr. aarlig.
andre indenlandske Abonnenter .............................. 8 Kr. aarlig
Beløbet kan indbetales kvartalsvis, halv- eller helaarligt paa Postkonto Nr. 28 096 eller — efter Abonnentens Ønske — opkræves 1 Gang aarligt (i April Kvt„) gennem Postvæsenet mod Postgodtgørelse. Abonnement kan tegnes gennem Postvæsenet, i Vilhelm Trydes Boghandel, Østergade —5, Kjøbenhavn K., eller ved „Militært Tidsskrift"s Ekspedition. For enkelte Eksemplarer er Prisen 50 Øre. Abonnenter paa „Militært Tidsskrift" kan ved Henvendelse til Det krigsvidenskabelige Selskabs Kasserer faa svensk Kungl. Krigsvetenskapsakudemiens Handlingar och Tidskrift og Norsi: Militært Tidsskrift til en Pris af 6 Kr. aarlig for hvert.
MILITÆRT TIDSSKRIFT:
Redaktør: Blidahpark 8, Charlottenlund. Telf. Helrup 4201. Ekspedition: Kaptajn G. Gullaksen, Proviantgaarden, Kbh. K. Telf. 16014. Annonceekspedition: Dr. Tværgade 4, Telf. 11932. Heydes Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. 6522.
