Generalfeltmarschal Grev Schlieffen og Østrig-Ungarns krigsforberedelser.
I Anledning a f 100-Aars Dagen for Schlieffens Fødsel har saa godt som alle militære Tidsskrifter og først og fremmest alle tyske haft længere Artikler om Gen. Schlieffens Virksomhed og Betydning for den tyske Hær.
I det udmærkede østrigske Tidsskrift „Militärwissenschaftliche M itteilungen" findes i Martshæftet for iaar en A rtikel med ovenstaaende Overskrift, der omhandler Gen. Schlieffens Forhandlinger med den østr.-ung. Generalstabschef og hans Indflydelse paa dennes Dispositioner. Denne A r tikel ændrer i nogen Grad det Billede, man i Almindelighed har faaet a f tlen. gennem de tyske Fagskrifter. I det følgende skal gives et Resumé af Artiklen, som iøvrigt anbefales til nærmere Studie. A rtiklen giver et Overblik over de forskellige Planer, der har været fremme i Tidens Løb mellem den tyske og den østr-ung. Generalstab, besyndende med den a f den gamle G. F. M . Grev M oltke og Chefen fo r den østr.-ung. Generalstab Feltm arskal v. Beek udkastede Plan a f 1882 til el Felttog mod Rusland. K fte r denne skulde der foretage.- en -tor dobbeltsidet Om talten a f do fjend tlige Hovedkræ fter, der formodedes a.t staa. i Rumm el mellem Weichsel og Pug, med en mindre G ruppe i Podoiien til Sik rin g a f den ost r.-ung. hejre F ip i og en ve i Niemen tii Sik ring a f den t;\ske venstre Flp j. lien i tre A rm éer delte ostr-ung. liæ r skulde opmarche're mellem K ra knu og- l.emberg m el Fron t mod N ord fo r at sip ie frem mellem ('holm og l.ublin. En svagere G ruppe skulde fra K rakau rykke frem paa den nordlige Side a f Weichsel til Forbinderne med de tyske Si ri i.-k r.efter. E fte r at have efter) mit svagt*!e K ræ fter mod F ra n k rig skulde den tyske Hter opremrcherc med 40 Fod folks- og 9 R ylte rdi\ision e r pst fo r Weichsel mellem Alienstein og Gramlen/. for at siode f r i in mod I.omzu og gennembryde N;u ev.d i on! en. Hen venstre Fiankedæ kning mod den russiske Niemenarmée skuide samle.- p.ui I.inien Insterburg -1.Inzer, medens en svagere Hæ ra fdeling fra Fronten T h o rn— Posen skulde manovrei'C langs tlen sydlige Weiehscibresl mod Wavscbau. Ledemotivet for den forste Mel a f Felttoge: va r en k ra ftig O ffensiv, indtil Foreningen a f de forbundne Ilæ re havde fundet Sted mellem Pug og Weichsel. I lerne Fo rd eling a f K ræ fterne forblev i det bele og store u forandret til 1892, da A fslu tningen a f den 1 ransk-nnsiske Militæ rkonvention fo randrer hele Situationen. Pen nye tvske G tneralsiab scoe f, Gen. Greve Sehlieffen, der Anret forud havde e fte rfulg t Grev Waldersee i denne S tilling, bestemte sig i r un er en Tofrontskam]) først at sætte i en lyske Hærs Hovedkræ fter ind mod F ra n k rig og i il Operationerne mod Rusland kun at anvende Korps, 8 Reserve- og 4 R y tterdivisioner samt 14 l.andevæ rnsbrigader. Trods den reducerede Styrke fastholdes Offensivtnreken mod Nai'ew. Pen ostr.-ung. Hær ændrer i den A nleilning intet i sin Plan, saa meget mere som Opm arch forholdene gennem nye Baneanlæg; har bedret sig væsentlig i de forløbne A a r , saaledes at Opmareben nu kan 1 ilendebringes paa 22 I lage mod d.'l tidligere. I 1894 lader Gen. Sehlieffen denne Plan falde og bestemmer sig fo r kun at efterlade 4 Fod folks- og I R y tterdivision til Beskyttelse a f Ostpreussere, medens Hovedmas-en a f p.-thæren 14 Fod folksR y tte rdivisioner skal rykke fra Preussisk Schlesien mod Weichselstrækningen Zawichost— Annapol fo r pst fo r Flotlen at forene sig med den østr.-ung. Hær. Henne O rdning medførte en m idle rtidig P risgi udse a f Ostpreussen. Skønt den nye Plan var væsentlig ugum-tigere for p.-t r.-Ung., antog F. M . L. v. Reck don, men g jorde dog opmærksom paa, at Frem rykningen fr a Preussisk Schlesien timedes fra Brohovederne ved Iwangorod og W arschau, hvad der fo røv rig t viste sig under Felttoget i E fte ru a re t 1914. Sehlieffen havde ved denne Plan opgivet Tanken om ved en dobbelt Omfat! en at tilin te tgøre Fjenden. Men heller ikke denne Plan staar Gen. fast paa. I I.obet a f 1895 og 9f> skifte r Planerne flere Gange. I M a j 95 meddeler Sehlieffen sin østr. Kollega , at han atter agter at lade Østhæren marchere op pst fo r W eichsel ti! Beskyttelse a f Preussen og Pommern samt Berlin, der endog kunde trues a f russisk Rytteri. T il Gengæld skal Østr.-Ung. forlænge sin venstre Flø j med en Arm ée paa Strækningen K a ttow itz—-Kempen fo r h erfra at søge frem mod Lin ien Warschau— Iwangorod. Denne P lan kan F . M . L . Beck ikke gaa med til, hvorfor Gen. Schlieffen allerede i Slutningen af Aaret meddeler, at han nu atter er gaaet tilbage til den oprindelige A f tale mellem Moltke og Beck, hvorefter 4 Korps og 4 Reservedivisioner opmarcherer mellem Thorn og Neidenburg, medens eet Korps og een Reservedivision ved Insterburg skal sikre mod Øst. T il S ikring a f Øvreschlesien og Forbindelse med den østr.-ung. Hæ r bestemmes en Reservedivision og nogle Landeværnsbrigader. Mod Slutningen a f 96 forlægger Schlieffen atter Tyngdepunktet, saaledes at 4 Korps, 3 Reserve- og 2 Rytterdivisioner nu skal opmarchere ved Insterburg, medens 2 Korps, 4 Reserve- og 3 Rytterdivisioner opmarcherer mellem Weichsel og Osterrode. Det var hans Tanke først ved et kra ftigt Fremstød mod Øst at skaffe sig Lu ft, for derefter at bryde frem mod Narewfronten. Dette blev den endelige Plan, som kom til at danne Udgangssituationen ved Verdenskrigens Begyndelse. Kun fulgte Fremstødet mod Narew ikke efter Tannenberg, men en ny Fremmarch mod den ikke nedkæmpede Niemenhær. Gen. Beck bestemte sig for at anvende ile østr.-ung. Stridskræfter efter et lignende Princip, idet han vilde sende 5— 6 Korps frem mod Rowno for at skaffe sig Bevægelsesfrihed, medens Hovedkræfterne stødte frem mod Nord for i Samvirken med Tyskerne at omklamre den russiske Hær i Polen. A lt eftersom den stærke Udbygning a f de russiske Jernbaner til den wolhyniske Fæstningsfirkant tog Fart, steg Betydningen a f den højre Fløjarmé, hvis 6 Korps skulde samles paa Linien Tarnopol— Krasne med Fron t mod Nordost, medens Centrumsgruppen paa 3 Korps opmarcherede ved Lemberg og venstre Fløjarmé, 4 Korps, ved Jaroslau. Eet Korps skulde fra Krakau manøvrere nord for den øvre Weichsel. I 1906 skifter begge Generalstabene Chefer, idet General, Grev Moltke, en Nevø a f den gamle Generalfeltmarskal, b liver Chef for den tyske Generalstab, medens General Conrad v. Hotzendorf overtager den østr.-ung. Først i 1909 kommer det, foranlediget ved den bosniske Krise, til F o rhandlinger mellem de to Chefer. M an enes om den a f Schlieffen og Beck trufne Afgørelse, hvorefter Tyskland, hvis F ra n k r ig og Rusland optræder samtidig som Fjender, først skal tilstræbe en Afgørelse mod Vest, medens svagere tyske Kræ fter og den østr.-ung. Hæ r vender sig mod Rusland, hvor Afgørelsen dog først skal søges, naar F ra n k r ig er nedkæmpet. Gen. Schlieffen beregnede, at den tyske Hær paa den 31’ Mobiliseringsdag kunde staa i Lin ien Diedenhofen— Rethel— Somme parat t il efter en rask Frem rykn ing i Løbet a f to U ger at søge en Afgørelse sydlig for Paris. De Kræ fter, han derefter mente indenfor kort T id at kunne transportere t il Østgrænsen, anslog han til 11 Korps. Men Schlieffens Forventn inger skulde ikke gaa i Opfyldelse. Marneslaget gjorde en brat Ende paa dem. Først i Foraaret 1915, efter at Fro n ten i F ra n k r ig var stivnet, kunde den øverste tyske Hærledelse afse Tropper til H jæ lp for den østr.-ung. Hær, der var et Sammenbrud nær efter de oprivende Kampe i Karpatherne.
Reserveofficersforeningen
afholder ekstraordinær Generalforsamling Mandag den 16’ Oktober 1933 Kl. 20 i Krigsspillokalerne i Københavns Officersforening. Dagsorden: Bestyrelsen fremlægger Forslag til Æ ndring i Lovenes §§ 1— 2 til Vedtagelse eller Forkastelse. Indkaldelse til Generalforsamlingen, bilagt Forslaget med Bemærkninger m. m., er den 12/9 1933 tilsendt hver enkelt a f Foreningens Medlemmer. Heinrich Koch. Foreningens Adresse er fra den 8/10 1933: Vimmelskaftet 47 3, København K. (Formandens Kontor); Tlf. Centr. 8766 og 3604.
Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.
Otlcnscgade 17, Kjdbetihuvn Ø.
Meddelelse fra „Kjobenhavns Kreds". Vintersaisonen b e g v n d e r. Fredag den ti. Oktober Kl. 7% Eftm. med Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 20. Oktober Kl. 7% Eftm.. i Officersforeningens Lokaler. Foredrag af Kaptajn K. A. W. Brannstein: „F ra et, Tjenesteophold red det britiske Flyvevæsen“ . Derefter U D D E L IN G af P R Æ M IE R for Sommerens Pistolskydninger. Fredag den -i. November Kl. 73,i Eftm. Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 17. November Kl. 7SA Eftm. i Officersforeningens Lokaler. Foredrag af Kaptajn E. F. Raeibye: „ E t Eksempel fra Verdenskrigen paa Samvirke mellem Fod folk og A r tille ri“ .
Meddelelse fra „1ste jydske Kreds". 1 falgas Avenue 46, Aarhus. Torsdag den 5. Oktober Kl. 7 Eftm.: Sammenkomst paa Hotel „Regina" i Aarhus. Spisning (kogt Torsk — Osteanretning — Kaffe) å 3 K r. 25 Øre pr. Couvert. Derefter Kortspil. — Deltagelse i Spisningen anmeldes til Formanden (Tlf. 5057) eller Forretningsføreren (Tlf. 2808). Torsdag den 2. November Kl. 7 Eftm. paa Hotel „Regina" i Aarhus. Foredrag a f Kaptajn H. H. de Lichtenberg, Fredericia: „E t Eksempel paa Mødekamp. Det franske Corps d’armée coloniale den 22’ August 19H".
DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB
BESTYRELSEN:
Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
Sekretær: Kaptajn T. K. Tltygescri, Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.
K A S S E R E R : Kaptajn af Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.
M I L I T Æ R T T ID S S K R IF T:
Redaktør: S. Fasanvej 39, Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 y. Heyde- Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.
