Log ind

Fra Udlandet 1933 - 3

#

U. S. S. R.

En Russer, der nylig har afsluttet et flere Maaneders Ophold i Sovjetrusland, udtaler, at de Ledende dér anser en K rig for uundgaaelig, fordi de kapitalistiske Stater er bestemt paa at udnytte Sovjet-Staten. De Forholdsregler, som man tager i Rusland, kræver lige saa meget a f Kvinden som a f Manden. Kvinderne er ikke alene forberedt paa og indøvede i at erstatte Manden i alle civile Virksomheder, men et større A n ­ tal oplæres nu ogsaa i militære Færdigheder. Der er for Øjeblikket 250.000 Kvinder i aktiv Militærtjeneste. A f disse staar 60.000 i Fodfolket, 55.000 gør Tjeneste ved Maskingeværenhederne, 40.000 i Forsyningstjenesten, 10.000 i Gastjenesten, medens Resten hører til A rtilleriet, Flyvervaabnet og andre Vaaben. I 1930 fuldendte 50 Kvinder Generalstabskursuset. Mange a f de kvindelige Veteraner fra Kampene mod Hviderusserne har ledende Stillinger i den Røde Hær. Foruden de regulære Formationer findes ogsaa et Antal militære kvindelige Organisationer i Provinsen. De kvindelige Batailloner i Tomsk og Knasnoyarsk nyder Ry for militær Stramhed. Muhamedanske Kvinder siges at være udmærkede Soldater. De opøves sammen med sibiriske Liniesoldater. Kvindelige Soldater a f Reserven indkaldes til aarlige Øvelser og gør Tjeneste Side om Side med regulære Soldater. Disse Øvelser strækker sig over et Tidsrum af to Maaneder. E fte r et Repetitionskursus paa to Uger bliver Kvinderne afgivet til de mandlige Kompagnier, saaledes at Procenttallet bliver omkring 30.

General Voroshilov har for nylig i en Beretning anført, at „Kvinder maa tjene i Arméen akkurat som Mænd. De maa deltage sammen med Mændene i den Plig t at forsvare U. S. S. R." Ligeledes søger Generalen med stor Iver at popularisere Flyvningen og at orientere Befolkningen om Faren fra Luften. Den raske Vækst a f Sovjets Luftkræ fter er betegnende. I 1928 havde Sovjet Lu ftru te r i en Længde a f 11.971 km. To A a r senere var den 26.500 km. I 1931 voksede den til 46.412 km, medens man antager, at den i 1932 beløber sig til 71,122 km. 5-Aarsplanen tilsigter en Længde a f 110.832 km. Disse Lu ftlinie r holder direkte Forbindelse mellem Moskva, Turkestan, Kaukasus og Sibirien. Ruslands Skoler for L u ft fa r t har i 1932 indrulleret 15.000 Elever. Der er syv Typer Luftskibe efter det stive System under Konsti’uktion og Bygning. N. M. T.

DEN INTERNATIONALE VAABENHANDEL.

Ved Aarskiftet 1932 udsendte den interparlamentariske Unions Sikkerhedsudvalg, hvis Formand er Dr. phil. P. Munch, et stort Værk (395 S.) ; Værket er Resultatet a f Unionens Rundspørge til en Række frem ragende Militære, Videnskabsmænd, Nationaløkonomer, Journalister m. fl. om, hvorledes en kommende K rig vilde udvikle sig. Udkommet i de tre Hovedsprog. Der var stillet 12 Spørgsmaal, saasom Krigens alm. militære Karakter, Krigspotentialet, Vaabenindustrien, finansielle Forhold, kemisk-bakteriologisk K rig , Lu ftk rig osv. De fremkomne Besvarelser bærer Vidne om V illie og Evne til at fremstille Forholdene ganske nøgternt, og alle konkluderer i, at en ny K rig vil blive udstrakt til de civile Befolkninger. Det ligger uden for min Hensigt at komme nærmere ind paa dette interessante Værk, der mærkeligt nok kun er blevet sporadisk omtalt; jeg vil kun fæstne forskellige Tabeller og Oplysninger, som jeg noterede ved Gennemlæsningen a f den tyske Udgave: Wie wurde ein neuer K rieg aussehen? og skønnes at være a f Interesse for Tidsskriftets Læsere. A f Franskmanden Francis Delaisi’s aabenhjertige A fsnit om Die internationale Verflechtung der K rieg midnat rie anføres følgende: Over hele Verden drives der en paradoxal privat Handel med Vaaben. Folkeforbundet har paa Grundlag a f de enkelte Landes Toldstatistik opstillet en Oversigt for Aaret 1925, efter hvilken Handel med Vaaben og Ammunition beløb sig til 48,378,000 Dollars fordelt som følger:

Storbritannien ....... ........ 16,844,000 ... ... 35,5 %

U. S. A ................. ........ 10,676,000 ...,... 22,5 %

Tyskland .............. ....... 8,609,000 ... ... 16,9 %

Fran k rig .............. ........ 7,191,000 ....... 15,2 %

Italien ................... ....... 2,040,000

Schweiz ................. ........ 1,210,000

Belgien ................. ........ 871,000

Østerrig ................ ........ 646,000

Holland ................ ........ 351,000

90 % a f de leverede Varer, 43,320,000 Dollars stammer fre de fire, store Industrilande: U. S. A., England, Tyskland og Frankrig. Vedrørende Bestemmelsesstedet for disse Leverancer opgiver Folkeforbundet:

Engelske Dominons ................... 8,159,000 Dollars

Japan ............ 7,561,000                                  —

China ....................................... 5,455,000       —

Mexiko ..................................... 1,468,000       —

Rumænien og Polen .................. 1,132,000     — 

Det er ejendommeligt, at Folkeforbundsstatistiken regner med et U d ­ førselstal paa 48 M ili. Dollars, men Indførselstallet opgives med 27 MilL, men dette viser tydeligt, hvor unøjagtige Toldopgivelser er, hvad der imidlertid ikke kan forundre, naar man erindrer, at mange Indførselslande har den største Interesse i at tilsløre Rustninger. Sluttelig skal blot omtales Forfatterens Præcisering a f Sværindustriens Forekomst som Følge a f Kulfelternes Fordeling. Metalindustrien, den kemiske og elektriske Industri kan kun blomstre, hvor der er Kul. De geografiske Forhold medfører, at Europas Kulfelter er sammentrængt paa et snævert Omraade og maa søges indenfor en Linie trukket: Stockholm over Danzig, Krakau, Budapest, Florenz, Barcelona, Bilbao, om Fran k rig og England over Glasgow til Bergen og videre tilbage til Stockholm. A f samme Grund koncentrerer de samme Industrier sig i Amerika i en F ir ­ kant: Boston, Chicago, St. Louis og Baltimore. Poul Ruus.

Anmeldelser.

Generalmajor L. G ra f Spannochi: Das Ende des kaiserlich russischen Heeres. Elbemuhl-Verlag. Wien— Leipzig 1932- En østrigsk O fficer, der selv har kæmpet mod Russerne, beskriver den russiske Kejserhærs tragiske Undergang og re jser derved, som han selv siger, et Mindesmærke fo r den kejserlig russiske Soldat, „vor ærligste Modstander“ . Bogen vil fo r en stor Del være Læserne bekendt gennem Kaptajn Gullaksens Foredrag. Forfatteren gør med Rette opmærksom paa, at Statsmænds, Diplomaters og Journalisters Beretninger ikke er a f større Værdi til Belysning a f det foreliggende Emne. Det kan tilføjes, at heller ikke de a f Centralmagternes og Ententens Hæ rførere udgivne E rind ringer gaar tilstræ kkeligt dybt. General Sp- har derfor foruden den i mange Henseender meget værdifulde Emigran tlitteratur gennem det østrigske K rig sarkiv i Wien skaffet sig Adgang til den o fficielle russiske K rig slittera tur — Sovjetlitteraturen — der er forfattet a f tidligere Czarofficerer og ifølge Sp. be flitter sig paa en vidtgaaende historisk Objektivitet og Paalidelighed, og i hvilken man hist og her — trods den strenge Censur — mellem Linierne kan læse Forfatterens Smerte over det kejserlige Ruslands og dets tapre Hærs Undergang. Da denne Litte ra tur ikke er tilgængelig fo r en dansk O fficer, er en K ritik a f Spannochis Arbejde vanskelig. Dog giver visse Væ rker — Danilow og især Golowins „The Russian Arm y in the W orld W ar“ — vægtige supplerende Oplysninger. E t a f de interessanteste Spørgsmaal er Grunden, eller rettere Grundene til Sammenbruddet. Den Forklaring, man almindeligst møder, er den, at det var Hærens daarlige Føring, de store Tab, Nederlagene, de haabløse Udsigter, som nedbrød Hærens Moral- Ogsaa Sp. udtaler sig i denne Retning, særlig tydeligt Side 44. V i maa dog her regne med, at den østrigske O ffice r naturligvis gerne ser Russernes Sammenbrud som Resultatet a f Centralmagternes K rig sførelse. Vægtige Grunde taler nemlig imod denne Opfattelse. Naar den russiske Hærs M oral kunde taale Tilbagetoget 1915 — i mange Henseender den haardeste Prøve, nogen Hær blev udsat fo r i Verdenskrigen — da var der ingen Grund til, at den skulde bryde sammen lige efter 1916, som dog hovedsagelig bragte Sejre — Brussilow-Offensiven. Selv Golowin, der ellers ikke er nogen Ven a f Brussilow , skriver: „De Sejre, som var vundet paa Sydvestfronten, havde en b rillan t V irknin g paa Aanden blandt Tropperne“ . Derimod erkender han, at de m islykkede Forsøg paa at bryde den tyske Fron t havde en meget nedslaaende Virkning — men navnlig paa Regeringen og bag Fron ­ ten, i Etaperne. V i finder her det samme, som kendes fra den tyske og den østrigske Hærs Sammenbrud- Det var Regeringen, Civilbefolkningen, Tropperne i Etaperne, der tabte Modet og ikke Frontsoldaterne. Den franske General Serrigny har skildret det samme Fænomen i Fran k rig 1917 og i Tyskland 1918. „Utilfredshedens K rise begynder altid blandt dem, der ikke kæmper“ . I Ø strig finder vi det klart frem stillet i Kerchnawes „D er Zusammenbruch der österreichisch-ungarischen W ehrmacht“ . Endnu den 15. M arts 1917 kunde General Alexejew i sit Telegram til Czaren sige: „H id til er det endnu lykkedes at bevare Arméen mod de Sygdomme, som har grebet Petrograd, Moskwa, Kronstadt og andre Byer“ . Denne Udtalelse støttes a f andre GeneralersSom Helhed var Hæren altsaa ikke demoraliseret ved Revolutionens Udbrud. Forholdet synes at have været følgende: Nord- og Vestfronten, der havde angrebet forgæves i 1916 og laa nærmest Urocentrene Petrograd og Moskwa, var tildels og navnlig i Etaperne noget demoraliseret, medens Sydvestfronten, der havde sejret, og den rumænske Fron t var fuld t paalidelige. Maaske var det lykkedes at hæve Moralen ogsaa ved de to andre Fronter, navnlig efter at General Russki havde afløst den modløse Kuropatkin. Ogsaa Hærledelsen havde nemlig begaaet Fe jl. Det var næppe rent tilfæ ldigt, at de to Fronter, der havde tabt Modet, i 1916 havde været kommanderet a f to Generaler — Ew ert og Kuropatkin — , der selv havde tabt Troen paa Sejren. Under General Alexejews Sygdom i Vinteren 1916— 17 gennemtvang hans Stedfortræder, General Gurko, trods Front- og Arm échefernes Protest, en Omorganisation a f Armékorpsene, der vel i og fo r sig var rigtig, men under de foreliggende Forhold fik meget skadelige Følger. I Hæren var der efter 1915 en voksende U vilje mod de A llierede- Den russiske Soldat tænkte omtrent følgende: „N aar vore Allierede var i Nød — ved Marne, Verdun, Italien 1916 o. s. v. — , har vi altid hjulpet og angrebet, selv om det var i Strid med vore egne Interesser. Da vi selv var i Nød i 1915, kunde vore Vaabenfæller have hjulpet os, men de gjorde kun lidet eller intet.“ De russiske M ilitæ rforfattere er ofte meget bitre, og helt uberettiget er deres Anklage ikke. General Golowin citerer bl- a. en Diskussion mellem en russisk General og den engelske General Knox, der i sin Bog „W ith the russian Arm y 1914— 18“ er æ rlig nok til at skrive: „Hvad skulde jeg sige til alt dette — jeg, som vidste, at meget af, hvad han sagde, var den simple Sandhed. Jeg sagde, hvad jeg kunde. Jeg haaber kun, at jeg ikke talte mere taabeligt end nogle a f vore Statsmænd, fo r jeg havde kritiske Tilhørere.“ Resultatet a f Vaabenfællernes Svigten i 1915 var, siger General Golowin, at Hærens tidligere Beredvillighed til at yde O fre fo r de Allierede veg fo r en bitter Følelse a f Skuffelse. T il Gengæld havde en vis Tyskvenlighed vundet Indpas. „Tyskeren er i Grunden en flin k Fyr. Han vil ikke gøre os Fortræd- Hvorfo r skal vi saa slaas med ham? Det er kun vor Regering og de Allierede, som vil K rigen .“ D ertil kom Udtalelser som: „V i er fra Vyatka eller Tula eller Perm. Tyskerne vil ikke komme saa langt som til vor Provins.“ Men disse Udtalelser hørtes først efter Revolutionen. E fte r Revolutionen gjorde ogsaa „Landhungeren“ sig gældende. Mange Bondesoldater deserterede fra Fronten, ikke fo r at slippe fo r at slaas, men fo rdi de vilde være med ved Fordelingen a f JordenDen daarlige Organisation a f Levnedsmiddelforsyningen, Forvirringen og de tildels raadne Forhold bag Fronten virkede nedbrydende. „Der leveres ikke engang Kød til N ord fron ten; den almindelige Mening er, at vi har alt, men ikke kan faa noget. I Petrograd sulter de fa ttig e ; de rige kan faa alt, hvad de ønsker“ , sagde General Russki, og han giver derved Udtryk fo r en Stemning, der ganske ligner den, som i E fteraaret 1918 fandtes i den østrigske Hær, jfr . Armékommandoernes Indberetninger, citeret i Kerchnawe: Der Zusammenbruch. Hovedskylden fo r Hærens Ødelæggelse har den liberale Revolutionsregering. Hærens højeste O fficerer havde — utvivlsomt ud fra en æ rlig patriotisk Overbevisning — været medvirkende ved Czarens Tronfrasigelse. General Danilow fortæller i „G rossfiirst N ikolai Nikolajewitsch“ , Berlin 1930, at der allerede i E fteraaret 1910 var Rygter om en Sammensværgelse med det Form aal at frem tvinge Czarens Tronfrasigelse- Som Medvidere nævnedes Generalerne Alexejew, Brussilow og Russki. I alt Fald havde alle tre Generaler — og ogsaa Storfyrst Nikolaus — kort fø r Tronfrasigelsen givet deres Samtykke, og General Russki spillede en Hovedrolle ved den. Danilow fortæller endvidere, at Russki skal have foreslaaet atter at gøre Storfyrsten til Overgeneral og have fundet almindelig Tilslutning. Altsaa: Generalerne vilde have Czaren, der var umulig som Overgeneral, erstattet med Storfyrsten, som havde Hærens T illid. D erfor gik de med til at styrte Czaren, idet de fik denne til som sin sidste Regeringshandling at gøre Storfyrst Nikolaus til sin E fterfølger som Overgeneral. Det er den sandsynligste Fo rklaring paa Generalernes Handlemaade. Men den nye Revolutionsregering turde ikke beholde Storfyrsten i Spidsen fo r Hæren, og denne maatte trække sig tilbage.

Nu kom det store Ødelæggelsesværk. A f de to liberale K rigsm inistre synes Gutschkow at have været den værste. Det var ham, der foretog Masseafskedigelserne a f Generalerne og lod sig kujonere a f Petrograds Arbejder- og Soldaterraad. I hans Tid blev ogsaa de fo r Disciplinen ødelæggende Befalinger udstedt. Om Betimeligheden a f Kerenskis og Brussilow s O ffensiv i Sommeren 1917 er det vanskeligt at dømme. De allerfleste a f de russiske Generaler, Brussilow , Alexejew, Denikin, ansaa den ganske vist fo r en Fortvivlelsens Handling, men dog fo r den eneste Chance. Blev man staaende uden at gøre noget, saa gik Hæren sit sikre Fo rfald imøde, men lykkedes det ved Hjælp a f de paalidelige Tropper at vinde en omend begrænset Sejr, saa var der Haab om atter at vække den svundne Begejstring blandt de andre. Golowin mener, at dette Haab ikke mere fandtes, men at det maaske med de endnu paalidelige Tropper havde været m uligt at genoprette Ordenen i Rigets Indre, d. v- s. forebygge Bolchevikrevolutionen. Man kan dog ikke fortænke Generalerne i, at de prøvede, hvad de ansaa fo r den eneste Chance; og der er næppe Grund til at haane Kerenski fo r hans Taler. Det var i Ø jeblikket den eneste Maade, hvorpaa han kunde hjælpe Hæren, og han gjorde fo r saa vidt, hvad han kunde. Men paa Mødet i Mohilew den 29. Ju li 1917 træder hele Modsætningen mellem den tidligere pacifistiske Krigsm inister og de ansvarlige Generaler frem. Trængt a f Generalernes A rgumenter maa Kerenski erkende, at han egentlig ikke er egnet til at være K rigsm inister — men Konsekvensen tør han ikke tage. Han er bundet a f sit Parti, og det ser Krigsm inisterens Hovedopgave i at forsvare Revolutionen — Fædrelandet synes at komme i anden RækkeAlene Referatet a f dette Møde gør Sp.s Bog værd at læse. Først og fremmest lægger man Mærke til General Denikins f r imodige Udtalelser, der slutter med, at han beder Kerenski om at give Ruslands Generaler Mulighed fo r atter at fore Hæren til Kamp under de gamle Faner. „De har traadt vore berømmelige K rigsfaner i Smudset. Rejs dem igen, hvis De da har Samvittighed.“ (Hele Referatet er taget fra „Strategischeski Otscherk“ og har altsaa passeret Sovjets Censur!) Ved Siden a f Denikins Tale vil man lægge Mærke til General Russkis kloge og ærlige Indlæg i Debatten. Paa Mødet i Mohilew lægger General Denikin ogsaa Ansvaret paa de rette Skuldre, naar han siger: „Jeg hører sige, at Bolchevismen har ødelagt vor Armé. Jeg forkaster denne Paastand- Hærens Ødelæggelse er besørget a f andre Folk, nemlig den sidste Tids Lovgivere, hvis Love har undermineret Arméen. Dette er udført a f Mænd, som ikke har Begreb om en Armés Livsbetingelser.“,

W. E. O. Lawaetz.

Poul Ruus: „ A f gammel K rigsbrug“ . Historisk Forlag. København 1933. Soldaterlivet, som det formede sig herhjemme i „gamle Dage“ , er et fristende Emne, der, ret behandlet, er a f stor kulturhistorisk Betydning og altid vil være sikkert paa at interessere. Forfatteren a f den foreliggende lille Bog har valgt i en Række smaa, journalistisk tilrettede K apitler at lade Støvlettidens brogede Soldaterbilleder flim re Læserens Øje hastigt forbi. Det kan ikke undgaas, at denne journalistiske Form giver hele Anretningen et noget tilfæ ldigt Præg; Karakteristiken bliver ofte fo r letkøbt, som f. Eks. naar „Tidens Retsprincip“ forklares som „Ø je fo r Øje, Tand fo r Tand“ , hvilket jo ikke blot er alt andet end udtømmende, men absolut urigtigt- Men Forfatteren skriver jo da ogsaa selv, at han ikke mener at bringe „noget nyt og ukendt“ , — ellers havde han næppe heller nævnt C arit E tlars Gøngehøvdingen og Børge Janssens Prinsessen blandt sine „Hovedkilder“ . ------ Men hvorom alting er: Resultatet a f hans Arbejde er blevet en fornøjelig, letlæst og fordringsløs Bog, der med sine mange vekslende Em ner (som Stokhuset, Fanesvingning, Tambourmajoren med og uden Skæg, Spidsrod, Soldateske osv.) giver en Mundsmag a f gamle Dages kuriøse Forskelligheder fra vor Tids Opfattelse a f „Soldatens L iv “ .

C. v. K.

Boganskaffelser.

DET KGL. GARNISONS BIBLIOTEK.

Januar 1933.

Signal training. Vol L Lond. 1926. — Zweig, S.: M arie Antoinette. Leipz. 1932. — Ministère de la guerre: Instruction sur l ’armement et le tir dans les unités de chars légers. Paris 1933. — Alexander von Russland: Einst w ar ich ein Grossfürst. Leipz. 1932. — Bibesco: Le destin de lord Thomson of Cardington. Paris 1932. — Kgl. dansk Hof- og Statskalender 1933. Kbh. 1933. — Johnsson, J. & Dehlholm, K. : Den danske Lægestand 1901— 1907. Kbh. 1907. — Christophersen, V. & Johnsson, J. W. S.: Den danske Lægestand 1907— 1915. Kbh. 1915.

Dansk militært Idrætsforbund.

Kortfattet Meddelelse om Repræsentantskabsmodet. E fte r afholdt ordinært Repræsentantskabsmøde Mandag den 27/2 1933 har Forbundets Bestyrelse faaet følgende Sammensætning, og den har konstitueret sig saaledes:

Oberst O. F. Baron von Eggers, Formand. (Genvalg).

Forretningsudvalg:

Kaptajn V. Wolfhagen, Formand. Kaptajn C. F. Tillisch. (Genvalg). Overofficiant S. N. Heiibo, Sekretær. Overofficiant C. C. W. Honoré, Kasserer. (Genvalg).

Øvrige Bestyrelsesmedlemmer:

Kaptajn M. E. W. Christensen, Ringsted. (Nyvalg). Kaptajnløjtnant A. F. Rasmussen, København. (Nyvalg). Stabsofficiant K. Petersen, Randers. Overofficiant A. K. P. Juul, Aarhus. (Genvalg). Løjtn. a f Res. H. O. Hansen, Aalborg. (Genvalg). O ffician t S. C. Jacobsen, Odense.

Under Bestyrelsen er nedsat følgende Udvalg:

Athletik- og Svømmeudvalg:

Kaptajnløjtnant A. F. Rasmussen. Overofficiant C. C. W. Honoré.

Fægteudvalg: Kaptajnløjtnant A. F. Rasmussen, der supplerer sig med en Befalingsmand udenfor Bestyrelsen.

Skydeudvalg: Kaptajn C. F. F. Tillisch. Overofficiant C. Møller.

Forbundets Repræsentanter er følgende:

Dansk Idræts-Forbund:

Oberst O. F. Baron von Eggers. Kaptajn V. Wolfhagen. Kaptajnløjtnant A. F. Rasmussen. Telegrafmester H. A. Rambusch.

Københavns Idrætspark:

Kaptajn V. Wolfhagen. Overofficiant S. N. Heilbo. Overofficiant C. C. W. Honré. Telefragmester H. A. Rambusch.

Danmarks olympiske Komité: Kaptajn V. Wolfhagen. Kaptajnløjtnant A. F. Rasmussen, Suppleant.

Repræsentantskabet har vedtaget at udsende følgende Meddelelse fra Danske Fægte-Forbund som „Gældende Bestemmelse" Nr. 14: „Da man gentagne Gange har iagttaget, at Fægterne i Konkurrence taber Vaabnene eller faar disse slaaet ud a f Hånden, hvorved Dommere og Publikum udsættes for Fare, vil man for Fremtiden ved Konkurrencer under D. F. F. som en Betingelse for Fægteres Deltagen forlange, at Vaabnene er forsynede med Martingale, d. v. s. ved en Snor er fastgjort til Haanden eller Haandledet. Man skal ligeledes paalægge Klubberne at sørge for, at Deltagerne i andre Konkurrencer holder sig denne Regel efterrettelig."

Ringsted Garnisons Idrætsforenings Forslag om Indførelse a f en ny sammensat Konkurrence — en 4-Kamp — henvistes til Bestyrelsen A fgørelse efter indhentet foreløbig Anmeldelse fra Foreningerne. Bestyrelsen har i den Anledning bestemt, at Bestemmelserne for en saadan Konkurrence ikke skal optages i de egentlige Bestemmelser for det 15’ militære Lands-Idrætsstævne. Ringsted Garnisons Idrætsforenings øvrige 2 Forslag: 1. Fægtemesterenes Deltagelse i særlig Pulje og 2. Underkorporalers Udelukkelse fra Lands-Idrætsstævnet forkastedes. Det vedtoges, at Skive 2 skal benyttes til Præcisionsskydning med Gevær. Paaklædnings- og Ammunitionsspørgsmaalet henvistes til Bestyrelsens Afgørelse. Minimumsbestemmelserne bibeholdes. Det vedtoges at lade det 15’ militære Lands-Idrætsstævne afholde i København i 1933. Stævnet arrangeres a f Forbundet. Tidspunktet vil senere blive meddelt.

Forbundet har modtaget Oplysninger om, at der ved flere A fdelinger sker dette, at menige, der har a flag t Prøver til Erhvervelse a f Idrætsmærket, faar det udfyldte Prøveskema udleveret for selv at skulle fremsende dette til Idrætsmærke-Bestyrelsen, hvilket er sket i mange Tilfælde efter deres Hjemsendelse. E t saadant Forhold vil i alle Maader skaffe Idrætsmærke-Bestyrelsen en M erudgift og stærkt forøget Arbejde, og Forbundet vil da anmode Foreningerne (Idrætskomitéerne) om at virke for, at de i „Vejledning fo r Forretningsgangen for Opnaaelse a f Idrætsmærket i Hæren" givne Bestemmelser nøje følges, idet man særligt a f økonomiske Grunde maa anbefale, at Foreningerne (Idrætskomitéerne) besørger Frem ­ sendelsen a f Prøveskemaerne og Modtagelsen a f Idrætsmærkerne, saaledes at den menige kan modtage Mærket forinden Hjemsendelsen.

P. F. V. O. F . EG G ER S , Oberst, Formand.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Odensegade 17, Kjøbenhavn Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". Fredag den 7. A p ril Kl. 7% E ftm .: Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. Fredag den 21. A p ril K l. 73A E ftm . i Officersforeningens Lokaler: Foredrag a f Kaptajnløjtnant E . C. H. V iffe rt: „Paa Jernbanendstikning i Lilleasien.“ Foredraget er ledsaget a f Lysbilleder. H E R M E D S L U T T E R V IN T E R S A IS O N E N . I Sommersaisonen (1. M a j— 30. September) er der Sammenkomst hver Fredag Aften Kl. 8 i Kredsens Sommerlokaler, Allégade Nr. 10. Søndag den 7. M a j Kl. 10 Fm. pr.: Besøg paa Tøjhusmuseet (en nyerhvervet Samling russiske og kaukasiske Vaaben, Munderingssamlingen). Indgang: Porten i Tøjhusgade. Mødested: Christian den IV Taarn Kl. 9.50. Bemærk: Porten lukkes Kl. 10 pr. Søndag den 21. M a j Kl. ff Form , paa Hærens Skydebaner (Nr. 5— 6) paa Amager: Skydning med Rekylgeværer og Hærens Pistol 1910. Søndag den SS. M a j Kl. 9 Form .: som den 21. Maj. Disse Pistolskydninger er gældende til Konkurrencen om Foreningens Ærespræmie og Flidspræmier, til de a f Kredsstyrelsen udsatte Flidspræ ­ mier og til den a f Løjtnant C. N. W. Flind t udsatte Sølvskaal. Skydningen den 21. Maj vil blive paa ganske kort Afstand. Præmieskydningen er fastsat til Søndag den 27. August. B E M Æ R K : Medlemmerne anmdes om at møde ved Skydningens Begyndelse, da afsluttede Skydninger ikke genoptages.

DET KRIGSVIDEMSKABELIGE SELSKAB:

B E S T Y R E L S E N :

Formand: Generalmajor W. W. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

Sekretær: Kaptajn T. K . Thygesen, Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.

K A S S E R E R : Kaptajn a f Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

M I L I T Æ R T T ID S S K R IF T : Redaktør: S. Fasan vej 39 Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 y. Heydes Bogtrykkeri, Pilestræde 8, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.