Log ind

Fra Udlandet 1933 - 10

#

ESTLAND.

Den estniske Forsvarsminister har planlagt Udbygninger a f Gasbeskyttelsesrum i Reval. H ertil skal anvendes de for kort Tid siden fritlag te underjordiske Gange under Bastionerne. Disse Gange skal beskyttes med et ti Meter tykt Jorddække mod Bombe- og Gasangreb fra Luften og kunne give Plads til 20,000 Personer. Lufthullerne skal udvides og forsynes med Gasfiltre og Ventilatorer, de enkelte Kamre skilles fra hinanden med gassikre Døre. De elektriske Ledninger gøres ved Akkumulatorer uafhængige af Byens Elektricitetsværk. Yderligere anlægges under Jorden Drikkevandsbassiner og i de større Kamre særlige Hjælpestationer for Saarede og Gasforgiftede. Bygningen, der skal gøres færdig i 3— 4 Aar, paabegyndes antageligvis i E fteraaret som Nødhjælpsarbejde.

TSCHEKOSLOVAKISK ARMÉ-RAAD.

Ifølge Dekret af Republikkens Præsident er der oprettet et Armé-Raad som raadgivende Faktor efter det franske „Conseil supérieur de la guerre" som Mønster, men tilpasset efter Forholdene indenfor den mindre Hær. Raadet forelægger til Præsidentens Godkendelse alle vigtige Spørgsmaal vedrørende Organisation, Uddannelse, Mobilisering, Operations- og Opmarchplaner, Udrustning, Bygning a f nye Kommunikationer samt Udnævnelse a f højere Førere. Forsvarsministeren fører Forsædet, men han er ikke bundet af Armé-Raadets Beslutninger, dog staar det Republikkens Præsident f rit for at foranledige Armé-Raadet indkaldt og lede dets Møder. Som Vicepræsident fungerer Hærens Generalinspektør, ordentlige Medlemmer er paa Embeds Vegne Chefen og Souschefen for Generalstaben, de 4 Armékommandanter, endvidere 4 paa bestemt Tid valgte Divisionschefer. Overordentlige Medlemmer er paa Embeds Vegne begge Stedfortrædere for Generalstabschefen og Generalsekretæren for den interministerielle Kommission, som befatter sig med Forsvarsanliggender i videre Forstand. F ra det franske Forbillede adskiller det tschekoslovakiske Armé-Raad sig — foruden ved Ministerens mindre prægnant udtalte Forpligtelse til at fremsætte visse Spørgsmaal til Raadets Godkendelse — frem for alt ved den Omstændighed, at samtlige Medlemmer a f det er virksomme i deres normale Funktion. For i nogen Grad at hæve Manglerne ved denne p. G. a. de mindre Forhold dikterede Løsning dannes en a f overordentlige Medlemmer sammensat permanent Arbejdskomité, som under Ledelse af Generalstabens Souschef skal tilrettelægge Arbejderne for Armé-Raadet. De rangældste militære Personligheder i Armé-Raadet er Generalinspektør General Podhajsky, der E fteraaret 1914 var Chef fo r en østr.- ung. Division, senere Distriktskommandant i Mähren-Schlesien, samt Generalstabschefen Gen. Syrovy, der var Fører a f det tschekoslovakiske Korps i Sibirien og senere Distriktskommandant i Bøhmen. Armé-Raadet var i Midten af Januar første Gang indkaldt til et 3-Dages Møde i Prag. S . M . f . O f f .

Anmeldelser.

„Österreich-Ungarns letzter Krieg 1914— 18“ , 2’ Bind, udgivet af det østrigske Bundesministerium für Heerwesen og af Krigsarkivet i Wien paa „Verlag der militärwissenchaftlichen M itteilungen“ (Wien I, Stubenring Nr. 1) — 2 Dobbelthefter og 2 Hefter med ialt ca. 800 Sider, 40 Bilag og 36 Situationsskitser. Pris S. 40 (Mk. 25), indbunden i hellinned Bind med en Kasette til Bilagene S. 48 (Mk. 29). Det foreliggende 2’ Bind af det østrigske Generalstabsværk om Østrig-Ungarns Deltagelse i Verdenskrigen er — ligesom 1. Bind — udarbejdet under Ledelse af Direktøren for det østrigske Krigsarkiv v. Glaise-Hortenau og Overstatsarkivar, Oberst A. D. v. Kiszling og omfatter den ø.-u. Hærs svære Kampe i Karpaterne, det derpaa følgende Sejrstog mod Gorlice indtil Indtagelsen af BrestLitowsk og de i dette Tidsrum forefaldende Kampe med Italien. Bindet indledes med Afsnittet „Situationen ved Aarsskiftet 1914 — 15“ . Først gøres Rede for Verdenssituationen. I Vesten var K rigen stivnet i Skyttegravskamp. I Østen var den russiske „Damptromle“ bragt til Standsning ved Kampene ved Lodz-Lowics og Limanowa-Lapånow. Alt tydede paa, at Krigen vilde trække i Langdrag, og det var tvivlsomt, hvilken Part Tiden vilde virke for. Den engelske Blokade begyndte at virke føleligt. Tyrkiets Tilslutning var et Lyspunkt for Centralmagterne, men Rumænien hældede til Ententen, Bulgarien, hvor Stemningen var for Centralmagterne, indskrænkede sig til velvillig Neutralitet; i Grækenland arbejdede Venizelos for Tilslutning til Ententen, indtil han i Marts 1915 blev afskediget af Kongen. Italiens Holdning blev stadig stedse mere tvetydig. Derpaa skildres Ø.-U.s Krigsmagt ved Aarsskiftet. De uhyre Opgaver, denne Krigsmagt havde været stillet overfor, som ikke var bleven mindre ved de gentagne Offensivfelttog mod Serbien — det erkendes her, at Beslutningen om disse Angreb mulig hvilede paa en Overvurdering af egen Ydeevne — havde medført uhyre Tab. Nord- og Sydhæren var rykket i Felten med tilsammen IV2 Million Kombattanter, og fra Hjemlandet var i Løbet af de første 4 Maaneder eftersendt 800,000 Kombattanter. Desuagtet var Hærens Kombattantstyrke ved Aarsskiftet knap 1 Million. De samlede Tab, hvoraf langt den overvejende Del faldt paa Fodfolket, udgjorde 114 Million Mand. I Hjemlandet stod ca. 1 Million Mand i Vaaben. Deraf sendtes i Januar ca. 800,000 Mand til Fronten (deraf 50,000 helbredede). Den stærke Officersafgang (44%, deraf 6,4 % døde — Procenten af døde af Mandskabet var 3,9) var overordentlig følelig og Erstatningen meget vanskelig. Ogsaa paa Hærens Udrustning havde de forløbne Krigsmaaneder tæret enormt. Der manglede saaledes Geværer og Uniformer og meget mere, men mest følelig var Manglen paa Artillerimateriel og Artilleriammunition. Artillerimateriellet var allerede ved Krigens Begyndelse utilstrækkeligt og delvis forældet. Hærledelsen opstillede i Begyndelsen af Februar 1915 et Artilleriprogram, hvis vigtigste Punkt var en overordentlig Forbedring og Forøgelse af Felthaubitsmateriellet og Felthærens svære Artilleri og Bjergartilleri. Det maatte naturligvis tage Maaneder, før Krigsindustrien kunde indstille sig paa den stærkt forøgede Produktion af enhver Art — foruden Afhjælpning af de nævnte Mangler krævedes stærk Forøgelse af Maskingeværernes Antal og Fremstilling af de nye Kampmidler, som Stillingskrigen fordrede, saasom Minekastere, Granatkastere, Haandgranater m. ni. Den artilleristiske Udrustning var derfor ved Aarsskiftet sunken til et Minimum — saavel hvad angaar Skyts som Ammunition — , hvilket i høj Grad maatte nedsætte Kampydelserne. Paa Udrustningens Omraade indhøstedes en bemærkelsesværdig Erfaring. Infanteristens Udrustning — næsten 30 kg — viste sig for tung. En Lettelse opnaaedes ved at erstatte det kostbare Kalveskindstornyster, hvoraf store Mængder bortkastedes allerede under de første Tilbagetog, med en Rygsæk. Indledningsafsnittet slutter med en Vurdering af Hærføringen og Kamptaktikken i de forløbne Krigsmaaneder. A f de heri anførte Betragtninger skal anføres et Par af særlig Interesse. Det erkendes, at det ugunstige Styrkeforhold, Manglerne paa tilstrækkelig artilleristisk Rygrad og vel ogsaa Undervurdering af Forsvarets Kraftbesparelse havde til Følge, at det trods utvivlsomt tilstedeværende teoretisk Erkendelse sjælden lykkedes at samle Maksimum af Kraft i det afgørende Rum til den afgørende Handling. Særdeles malende skildres, hvorledes Gennemførelsen af det i Fredstid indøvede Fodfolksangreb virkede under den første Tids Sammenstød, og hvilke uheldige Følger det havde, at Samarbejdet mellem Fodfolk og Artilleri ikke havde været Genstand for nævneværdig Indøvelse. Næste Afsnit „Karpatervinteren 1914— 15“ begynder med Skildring af Forfølgningen efter Slaget ved Limanowa-Lapanow, hvilken ikke førte til tilfredsstillende Resultat, idet det lykkedes Russerne ved et dygtigt gennemført Tilbagetog at unddrage sig den tilsigtede dobbelte Omfatning og henimod den 20. Decbr. at dæmme op for Forfølgningen. Derpaa skildres det russiske Modangreb og 3' ø.-u. Armés Tilbagetog mod Karpaterryggen samt Kampene i Weichselbuen om Mida-Overgangene og ved Tomaszow sidst i December samt Angrebet mod den ø.-u. højre Fløj, Armégruppen Pflanzer-Baltin i Begyndelsen af det nye Aar, hvorved Gruppen blev tvungen noget tilbage. Derpaa følger den ø.-u. Januaroffensiv, hvis Formaal var at befri den indesluttede Fæstning Przemysl. Angrebet skulde udføres af 4’ Armé, 3’ Armé, der forstærkedes ved Tilførsel af Tropper dels fra den sydlige Krigsskueplads og dels fra den polske Front, den nydannede tyske Sydarmé under General Linsingen og Armégruppen Pflanzer-Baltin. Fremrykningen begyndte 23’ Januar, men Angrebet mislykkedes, dels og hovedsagelig paa Grund af de uhyre Vanskeligheder og Tab, som Fremrykningen i Karpaterne midvinters beredte de for et saadant Felttog lidet egnede og daarligt udrustede Tropper, dels fordi den blev imødegaaet af et faa Dage senere ansat russisk Modangreb mod 3' Armés Centrum og venstre Fløj. Kun Armégruppen Pflanzer-Baltin paa yderste højre Fløj vandt Fremgang af Betydning, men blev standset af russiske Forstærkninger, før dens Fremgang kunde indvirke paa Hovedfronten. Behersket af Tanken om Przemysl’s Undsættelse anordnede den ø.-u. Hærledelse et nyt Fremstød mod Nord med højre Fløj, denne Gang med Tyngdepunktet i den delvis nydannede 2’ Armé, som indskødes mellem 3’ Armé og den tyske Sydarmé. Angrebet begyndte den 27' Februar, ogsaa dette Angreb mislykkedes af samme Grunde som det første: Karpatervinteren og russiske Modangreb. Saa maatte Kommandanten i Przemysl efter ct mislykket Gennembrudsforsøg den 22. Marts overgive Fæstningen paa Grund af Udhungring. 117,000 Mand faldt i russisk Krigsfangenskab. I et Tilbageblik gør Værket Rede for Grundene til, at Przemysl ikke blev rømmet, da Hærledelsen i November 1914 førte de ø.-u. Arméer tilbage til Vestgalizien, paaviser, at Hærledelsen de 3 første Maaneder af 1915 havde været behersket af Tanken om at undsætte Fæstningen, og at denne ledende Tanke førte til, at den valgte Angrebsretning som den korteste Undsætningsvej blev foretrukken for de andre Offensivmuligheder, der forelaa. At dette Valg førte til Vinterfelttogene i Karpaterne, der kostede den ø.-u. Hær uhyre Tab — alene 3. Armé mistede under Januar-Angrebet 89,000 Md., deraf Størsteparten ved Kulde og Sygdom — bekræfter den gamle Erfaring om, hvor skæbnesvangre Følgerne kan blive, naar Krigsførelsen præges af Hensynet til at undsætte en indesluttet Fæstning. Imidlertid havde den russiske Overkommando, som efter Vinterslaget i Masurien havde overvejet, hvorledes Initiativet igen kunde knyttes til den russiske Krigsførelse, bestemt sig for et Angreb gennem Karpaterne mod Buda-Pest, Brussilows Angreb. Dette havde i Begyndelsen god Fremgang og saa en Tid meget truende ud for Ø.-U., men gik henimod Midten af April i Staa, efter at den ø.-u. Sydøstfront var bleven forstærket med det tyske „Beskidenkorps“ . I sidste Halvdel af April flovede Kampen i Karpaterne af. Uhyre Tab havde Vinterfelttoget i Bjergene kostet begge M odstandere, Ø.-U. 6— 800,000 Md., Russerne sandsynligvis mere, og de kostbare, for begge Parter sluttelig resultatløse Angrebsfelttog maatte naturligvis ogsaa føleligt paavirke Hærenes Moral, dybest og varigst maaske paa russisk Side, fordi den russiske Krigsindustri var ude af Stand til at erstatte det enorme Materielforbrug, saa at Udrustningen derefter var og blev mangelfuld. Russiske Forfattere har da ogsaa betegnet Karpaterfelttoget som Begyndelsen til Enden. Det følgende Afsnit ,,Fra To- til Trefrontkrig“ indledes med en Oversigt over Ø .-U.’s militær-politiske Stilling i April 1915. Paa Balkanfronten herskede Ro. Erkehertug Eugen var der stærk nok til at afvise et serbisk Angreb; kun hvis Rumænien sluttede sig til Ententen og angreb i Forening med Serbien, kunde Situationen blive farlig. Men Italien, hvis Holdning siden Krigens Udbrud var bleven stedse mere urovækkende, og som i Januar havde stillet Krav til Ø.-U. om territoriale Afstaaelser og senere havde forhøjet disse Krav uden at opnaa Indrømmelse, sluttede sig den 26. April til Ententen med Løfte om inden en Maaned at træde ind i Kampen mod Centralmagterne. Uagtet denne Udvikling ikke kom overraskende, var det dog kun svage Kræfter, den ø.-u. Hærledelse formaaede at stille til Raadighed for G. d. K. Rohr, hvem Forsvaret af Rigets Sydvestgrænse var betroet — i Begyndelsen af Maj 112 Batl., 9 Esk. og 49 Batt. Den ø.-u. Hærledelses Syn paa Situationen var, at en større Sejr paa den russiske Krigsskueplads var det bedste Middel til Afværgelse af de truende politiske Forhold. Det lykkedes at vinde Tilslutning til dette Synspunkt hos den tyske Hærledelse, som besluttede at forlægge Tyngdepunktet af sin Krigsførelse til Østfronten i Erkendelse af, at man ellers maatte frygte Sammenbrud af Ø.-U.s Modstandsevne og under Hensyn til, at Vestfrontkampens Stivning i Skyttegravskrig nu muliggjorde Overførelse af de nødvendige Tropper. Resultatet blev Beslutning om en Offensiv fra Gorlice med Hovedretning mod Øst. I det følgende Afsnit skildres dette Angreb under Titlen ,,Fra Gorlice til Lemberg“ . I April overførtes 11. tyske Armé under Generaloberst v. Mackensen til Vestgalicien og underlagdes den ø.-u. Hærledelse. 11. Armé skulde virke som Stormbuk og skulde støttes paa den nordlige Fløj af den G. O. v. Mackensen underlagte 4. ø.-u. Armé, paa sin sydlige Fløj af 3' ø.-u. Armé. Den 2den Maj brød Angrebet løs, og i Slaget ved Gorlice (2’— 5’ Maj) blev 3' russiske Armé kastet tilbage og gennembrudt af 11. Armés højre Fløj. Russerne fik dannet en ny Front, men den tysk-østrigske Offensiv fortsattes under heftige Kampe. Midt i Maj er 11’ Armé, paa Fløjene fulgt af 3’ og 4’ ø.-u. Arme, naaet frem til nedre San, men ud for San-Knækket er Fremrykningen standset af Przemysl, og 4' Armés venstre Fløj hænger tilbage. Nordvest for 4' Armé har de ø.-u. Hære i Weichselbuen ogsaa deltaget i Fremrykningen og har Tilslutning til 4. Armé, men imødegaas af heftige russiske Modangreb (Slaget ved Opaton 15.-22. Maj). Sydøst for 3. Armé deltager 2’ Armé og den tyske Sydarmé i Fremrykningen, men vinder kun langsomt frem. Paa yderste højre Fløj er Armégruppen Pflanzer-Baltin, som fra 8. Maj benævnes 7. Armé og i Løbet af Maaneden forstærkes med et Armékorps, udsat for heftige Angreb af 9. russiske Armé og holder kun med Møje sine Stillinger. Men Angrebet fortsættes; i Slaget ved Jaroslau (14.— 20. Maj), trænger 11. Armé Russerne tilbage fra San, 2. Armé naar op paa Højde med 3. Armé og disse 3 Arméer er ved at omslutte Przemysl, som 3. Juni rømmes af Russerne. Samtidig naar Sydarméens venstre Fløj efter heftige Kampe frem til Dniester. De forbundne har naaet L inien San— Dniester. Under disse Begivenheder har de politiske Forhold taget en alvorlig Vending. 4. Maj opsagde Italien Treforbundet. Under Trykket af de militære Begivenheder og tysk Paavirkning har ØstrigUngarn gjort Italien Tilbud om territoriale Afstaaelser, men for sent. Italien havde bundet sig til Ententen, og 23. Maj erklærer det Krigen. Den tyske og ø— u Hærledelse er enige om, at Offensiven mod Rusland maa fortsættes i alt Fald til San— DniesterLinien, og med tungt Hjerte maa G. d. I. v. Conrad beslutte sig til foreløbig at imødegaa tlet ventede italienske Angreb defensivt, og igangsætter de i den Anledning nødvendige Troppeforskydninger. Men selv efter at San— Dniester Linien haves inde, er det klart, at Russernes Kraft ikke er brudt. Den tyske og ø.-u. Hærledelse beslutter at fortsætte Angrebet med Hovedretning mod Lemberg. 11. tyske Armé skal, forstærket med 4'/2 tyske Divisioner, stadig danne Stormbuk og skal mod Nord dækkes af 4. ø.-u. Armé, mod Syd af 2. ø.-u. Armé (3. ø.-u. Armé, som var bleven klemt inde mellem 11. og 2. Armé, opløses). Den store Offensiv mod Østgalizien brød løs den 13. Juni efter en mægtig Artilleriforberedelse og gav straks store Resultater. Fremrykningen fortsattes med største Energi, og Russerne, som led under Mangel paa Artilleri og Ammunition, ja endog paa Geværer, formanede trods tapper Modstand ikke at standse den. 20. Juni var Spidserne af 11. Armé trængt frem til N. f. Lemberg, og 2. Armé stod foran Lemberg, som den 22. rømmedes af Russerne og blev besat af 2. Armé. 11. Armés Spidser var da naaet frem N. 0. f. Lemberg. 4. Armé havde Tarnogrod inde og havde ved Osiek T ilslutning til højre Fløj af de ø.-u. Arméer i Weichsellandet. Sydøst for 2. Armé var Sydarméen og 7. ø.-u. Armé trængt frem til Dniester og havde kastet Russerne tilbage til den nordlige Bred. Erobringen af Lemberg var af stor militær og endnu større moralsk og politisk Betydning, men Russernes Modstandskraft var ikke brudt. Endnu den 22. Aften udgik Befalingerne for Felttogets Fortsættelse. Det følgende Afsnit, „Indledningskampe paa Sydvestfronten“ , begynder med en Redegørelse for de to Modstanderes Felttogsplaner. Som tidligere omtalt havde den ø.-u. Hærledelse besluttet sig til defensiv Afværgen paa den sydvestlige Krigsskueplads. I Kystlandet skulde Isonzolinien fastholdes, i Kärnten og Tyrol i Hovedsagen Grænsespærringslinien, i Sydtyrol dog den noget tilbagetrukne permanente Befæstningslinie. Overkommandoen over alle Stridskræfter paa den italienske Front og paa Balkanfronten var overdraget Erkehertug Eugen. Forsvaret af Isonzofronten overdroges den nydannede 5. Armé — 8 Divisioner, hvoraf dog kun 3 var paa Fronten, da Italiens Krigserklæring indtraf i Wien. I det hele stod paa dette Tidspunkt ved den italienske Grænse 128 Batailloner, Størstedelen af militsagtig Sammensætning, medens 94 Batailloner var under Overførsel dertil som første Forstærkning. A f tyske Tropper var det tyske Alpekorps under Overførsel til Tyrol, men det maatte foreløbig ikke benyttes til Angreb paa italiensk Grund, fordi der ikke var Krigstilstand mellem Tyskland og Italien. Dem italienske Hær opmarchede med 2 Arméer og 1 Korps (den karniske Gruppe) mod Tyrols og Kärntens Grænser, 2 Arméer og Hærrytteriet foran Isonzofronten og 4 Armékorps som Hærreserve midt bag hele Fronten. Hensigten var at angribe Isonzofronten, den karntske og den nordøstlige Del af den tyrolske Grænse, men at forholde sig defensivt overfor det tyrolske Fremspring. Efter Redegørelsen for Planerne skildres Begivenhederne ved den tyrolske og karntske Grænse til Udgangen af Juni, paa Isonzofronten til 22. Juni. Disse Begivenheder kan sammenfattes deri, at de italienske Angreb ikke førte til Resultater af nogensomhelst Betydning. Naar Hensyn tages til Italienernes mægtige talmæssige Overlegenhed, maatte dette forbavse. Det maa dels tilskrives den forsigtige italienske Krigsførelse, dels de ø.-u. Troppers taktiske og moralske Overlegenhed. Det skal i denne Forbindelse anføres, at den italienske Krigserklæring utvivlsomt virkede samlende paa det splittede Folkesind, som var en naturlig Følge af den brogede Sammensætning af Dobbeltmonarkiets Befolkning. Derpaa genoptages Beretningen om Begivenhederne paa Østfronten i Afsnittet „Brest-Litowsk-Felttoget“ . Allerede før Lembergs Fald var Spørgsmaalet om Angrebets Fortsættelse og videre Retning forhandlet mellem den tyske og ø.-u. Hærledelse. For begge frembød en Fortsættelse af Angrebet Betænkeligheder. Paa den vestlige Krigsskueplads viste Fjenden livlig Virksomhed. Paa Balkan maatte man regne med Muligheden af et serbisk Angreb og af Rumæniens Tilslutning til Ententen. Paa den italienske Krigsskueplads var Misforholdet mellem Angrebs- og Forsvarsstyrken faretruende. Trods disse Farer, mod hvilke man vel tog M odforanstaltninger, men ikke helt kunde sikre sig uden at svække Angrebskraften mod Russerne, besluttede de forbundne at fortsætte Angrebet paa disse, fordi Nedkæmpelsen af den russiske Krigsmagt var det vigtigste, nærmest opnaaelige Krigsmaal. Som Angrebsretning valgtes Nord. Ved at lade Mackensens Armégruppe støde frem mod Nord mellem Bug og Weichsel opnaaede man ikke blot direkte at forfølge de slagne russiske Tropper, hvis Hovedmasse syntes at vige i denne Retning, men ogsaa at true den russiske langt mod Vest fremragende polske Front i Ryggen. Den valgte Angrebsretning krævede særlige Foranstaltninger til Sikring af Stødgruppen mod Øst, og overensstemmende med disse Beslutninger udgaves den 22’ Juni Aften Befalingerne for Felttogets Fortsættelse. Der følger saa en Skildring af dette Felttogs Videreførelse, som ikke uden Rivninger mellem de forbundne Hærledelser angaaende Maal og Midler førte til Valg af Brest-Litowsk som Angrebsmaal og endte med denne Fæstnings Erobring den 25’ August. Denne Fremrykning var foregaaet under stadige og haardnakkede Kampe med de vigende Russere, der fra Tid til anden havde formaaet at tilføje deres Forfølgere følelige Tilbageslag. Angrebshærene havde fra Gorlice over Premysl og Lemberg til BrestLitowsk i knap 4 Maaneder gennemvandret en Slagmark paa 520 kni’s Dybde. Den ø.-u. Nordhærs Tab i disse 4 Maaneder beløb sig til omtrent V2 Million døde, saarede og fangne. Utvivlsomt har de russiske Tab været betydelig større end de forbundnes Tab, men føleligere end Tabet af Mennesker var for Russerne de meget betydelige Tab af Vaaben og Materiel. Faren for et russisk Indbrud Mellemeuropa syntes for stedse afværget, men den russiske Hær var i sin nye, udrettede Stilling endnu modstandsdygtig. Ubønhørlig maatte Krigen i Østen fortsættes. Det sidste Afsnit beretter under Titlen „Sommerslagene mod Italien“ om det 1’ og 2’ Isonzoslag i Juni— August samt om Kampene paa Kartner-Fronten og i Tyrol i Juli og August, Kampe, som trods Italienernes store Overlegenhed ikke bragte dem Fremskridt af nogen Betydning paa noget Punkt, men som dog paa Grund af Italienernes store artilleriske Overlegenhed, hvis Virkning mange Steder begunstigedes af den stenede Jordbund, medførte uforholdsmæssig store Tab for Forsvareren. A f Interesse er, at Forsvareren paa Grundlag af de indhøstede Erfaringer overalt flyttede Kampmidlerne ud af Værkerne og anbragte dem til Siderne for disse. Bindet slutter med nogle korte Betragtninger over de førte Kampe mod Italien, hvoraf kun én skal fremhæves. 8 Dage efter Fredsbruddet raadede den italienske Overgeneral, Cadorna, i Venetien over 400.000 Kombattanter mod lOO.obt) ø.-u. Soldater, for Størstedelen Landstormssoldater, og i Løbet af 3 Uger vilde den italienske Styrke blive mere end fordoblet. Utvivlsomt kunde han ved øjeblikkelig og afgørende Handling have løbet det ø.-u. Forsvar over Ende saa at sige hvorsomhelst. Selv om det maa erkendes, at Krigsskuepladsen opfordrede til Forsigtighedsregler, særlig mod den tyrolske Bastion, saa maa man dog medgive, at General Cadornas Forsigtighed var overdreven, og at han ved den gik tabt af en Chance, som aldrig kom igen, en Bekræftelse af den gamle Erfaring, at man i Krigen sjælden naar et afgørende Resultat uden at vove noget. Efter de under Sommerslagene indhentede Erfaringer bestemte General Cadorna sig til i Stedet for Angrebskrigen med vidt sigtende Maal at føre en besværlig Udmattelseskrig, som skulde vise sig heller ikke at bringe det ønskede Resultat. Den ø.-u. Generalstabschef maatte under Hensyn til Forholdene paa de andre Krigsskuepladser med tungt Hjerte beslutte sig til paa den italienske Krigsskueplads at fortsætte den defensive Krigsførelse, som uden at kunne bringe afgørende Resultater dog stadig forbrugte Tropper. Som i 1’ Bind udmærker Fremstillingen i 2' Bind sig ved Overskuelighed, Klarhed og en velgørende Objektivitet. Den livlige Fremstilling, de bilagte fortrinlige Kort, Situationsoversigter og Skitser og den fortrinlige topografiske Udstyrelse letter Læsningen. For enhver, som ønsker at studere den store Krig og i Særdeleshed Bevægelseskrigen, er det ø.-u. Generalstabsværk en Kilde til overordentlig Belæring; for enhver militært eller historisk interesseret frembyder Værket største Interesse, ikke mindst fordi det giver Indblik i, hvilke uhyre Krav Krigen stillede til Førernes Beslutningsdygtighed, Ansvarsmod og Arbejdsevne saavel som til Mandskabets Disciplin, Udholdenhed og Pligtfølelse, Krav, som i forbavsende Grad opfyldtes af det ø.-u. Mandskab, naar Hensyn tages til de det paaførte Anstrengelser, Lidelser og Tab og til dets brogede Nationalitet.

P. S.

Carl Ed. Martin: Kurze Zusammenstellung iiber die italienische Armee und die jaschistische Nationalmiliz. Verlag R. Eisenschinidt. 122 Tekstsider. Pris RM: 3.— . Den foreliggende Bog giver et klart og overskueligt Billede af den italienske Hær, saaledes som den er efter at være reformeret af Mussolini i 1925: en fuldt moderne Hær. Bogen giver ikke alene selve Hærens Organisation, dens øverste Ledelse, Befalingsmandskorps, Uddannelse og Bevæbning m. m., men ogsaa Hærens Tilvejebringelse og Værnepligten, som omfatter alle — i Krigstid ogsaa Kvinder, der skal „medvirke ved det materielle og moralske Forsvar“ — , og som er stærkt knyttet til den militære Ungdomsuddannelse. Skildringen af denne og den fascistiske Milits med dens Sortskjortebatailloner er ikke den mindst værdifulde, og man faar gennem den en levende Forestilling om hele den Forsvarsvillie, Mussolini har skabt i det italienske Folk. — I Slutningen af Bogen findes en Række Billeder af de forskellige Vaabenarter samt en farvetrykt Gengivelse af Uniformer nr. v. Den lille Bog — der er et Led i en Række lignende Fremstillinger af forskellige Hære — er af høj Interesse for Studiet af Hærorganisation.

K. F. U. M .’s Soldaterhjem og Soldatermission. Aarsberetning 1932— 33. Det maa hilses med Glæde, at K. F. U. M. ifjor har kunnet indrette et nyt stort Soldaterhjem i Haderslev, saaledes at Landsudvalget nu leder saadanne Soldaterhjem i samtlige faste Lejre ved København, i Jægersborg og i de forskellige Fægtningsskydningslejre samt i Haderslev og Tønder, medens Soldaterhjemmene i alle de øvrige Garnisonsbyer ledes af lokale Bestyrelser. I Aarsberetningen skildres i en kvik Dialog Livet og Virksomheden i Soldaterhjemmene, en Virksomhed, der jo overalt er stærkt paaskønnet fra Befalingsmændenes Side. Man maa ønske, at K. F. U. M. stadig maa være i Stand til at fortsætte sit Arbejde til Gavn for de værnepligtige og for Aanden i vore Afdelinger.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

De i Militæ rt Tidsskrift Nr. 6/1933 indleverede Besvarelser a f P ris ­ opgaver 1931— 33, der ikke er prisbelønnede, kan afhentes (forlanges tilsendt) ved Henvendesle til Sekretæren. M Ø D E A F T E N E R 1933— 34 (i Officersforeningens Lokaler, (V. Boulevard 20): M u n d a g d e n 4 . D e c em b e r 1933 K l . 20. Foredrag a f Kaptajn a f Fodfolket H . H . de L ic h t e n b e r g : „Eksempler paa Mødekamp. Det franske Kolonialkorps den 22. Aug. 1914." M a n d a g d e n 18. D e c e m b e r 1933 K l . 2 0 . Foredrag a f Oberst a f A r tilleriet R o l f K a l i : „Hannibal og den 2. puniske K rig ". M a n d a g d e n 15. J a n u a r 1934 K l . 20 . Foredrag a f Kaptajn a f Ingeniørtropperne E . P . M . S . W i s s tm : „Fodfolkets Feltbefæstning. Med Eksempier paa en Bataillons Indretning til Forsvar." Foredraget ledsages af Lysbilleder. Artilleriofficersforeningens og Ingeniørløjtnantselskabets Medlemmer er indbudt til at overvære Foredraget. M a n d a g d e n 29. J a n u a r K l . 2 0 : Oberstløjtnant C. F o c k : „Den østrigungarnske Hærs Sammenbrud".

Reserveofficersforeningen. Paa den ekstraordinære Generalforsamling den 16. November 1933 blev det under 12/9 til Medlemmerne udsendte Forslag til Æ ndring i Lovenes §§ 1— 2 vedtaget enstemmigt, hvorefter R e s e r v e o f fic e r s f o r e n in ­ g e n e r t r a a d t i F o r b u n d m e d F . O . L . Ligesom Fællesorganisationen har paataget sig at underrette Foreningen, naar Spørgsmaal, der faa r Indflydelse paa Foreningens Forhold, rejses a f Fællesorganisationen eller Styrelsen, saaledes har Foreningen ogsaa efter Fællesorganisationens Ønske unc’er 14/10 1933 overfor F. O. L. udtalt, at det vil være Foreningen kært at underrette F. O. L. om Forhandlinger, der føres a f Res. O. F. med Krigsministeriet, og som ikke skønnes utvivlsomt kun at angaa Reserveofficererne som saadanne. Paa Grund a f A fgang fra Hærens Reserve er K a p t a j n K . N . L ii t c h e n - L e h n den 1/11 fratraadt sit Sæde i Foreningens Bestyrelse. Bestyrelsen bringer herved Kaptajnen F o r e n in g e n s T a k for godt og trofast Arbejde i Foreningens Tjeneste, ikke mindst med Tilrettelægningen a f de friv illige Kursus for O fficerer a f A rtilleriet. Det i Medlemsbladet for September S. 379 omtalte K u r s u s v e d J y d - ske D r a g o n r e g im e n t med O fficerer a f Rytteriet i Jylland— Fyn, der ikke for Tiden er til Tjeneste ved Vaabenet, til hvilket Kursus Foreningen har ydet Tilskud, er afholdt den 20— 24/11 med et fyldigt og instruktivt Program saavel i Teori som i Marken. T i r s d a g d e n 16. N o v e m b e r samlede Foreningen Medlemmerne til Foredrag og kammeratligt Samvær. Foredraget overværedes efter Indbydelse a f Chefen for Kommandoafdelingen, Chefen for Officersskolen og Stabschefen hos Generalinspektøren for Rytteriet. Formanden bød Velkommen, hvorefter Chefen for Generalstabsafdelingen, O b e r s t E . G ø r t z , holdt et overordentligt instruktivt Foredrag om Korpsøvelserne i Jylland i E fteraaret 1933. E fte r Foredraget bragte Formanden Obersten en Tak saavel for dette Foredrag som for alt, hvad Foreningen iøvrigt skylder Obersten for hans Arbejde for de frivillig e Kursus. Ved det paafølgende Smørrebrødsbord, der talte ca. 50 Deltagere, talte Formanden for Gæsterne, hvorefter Chefen for Kommandoafdelingen, Oberstløjtnant K. Knudtzon, talte for Foreningen. Foreningen beder indtrængende Medlemmer, der i Aarets Løb har s k i f t e t B o p æ l uden at meddele Foreningen dette, om at melde deres nye Adresse til Sekretæren, Lø jtnant a f Reserven Poul Mørkeberg, Holbergsgade 20, K., til hvem Medlemmerne ligeledes bedes meddele eventuelle fremtidige Å d r e s s e f o r a n d r in g e r.

H e in r i c h K o c h .

Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste.

O d e n s e g a d e 17, K jø b e n h a v n Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". F r e d a g d e n 1. D e c em b e r K l . 7% E f t r n . Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. F r e d a g d e n 15. D e c em b e r K l . 7 E f t n i . p r . i Officersforeningens Lokaler: Gule Æ rte r m. m., Pandekager, 01, Snaps, Madeira og Ka ffe — 3% K r. pr. Kuvert + Betjening. Spilleborde er fremsat. — Paaklædning: tvangfri. Deltagelse i Spisningen bedes anmeldt til Boghandler, Løjtnant Chr. F. Rømer, Skindergade 29 ( T e l f . 3828 og (1728), eller Forretningsføreren senea t O n s d a g d e n 13. D e c em b e r . Fredag d e n 5. J a n u a r K l . 7 SA E f t m . Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. F r e d a g d e n 19. J a n u a r K l . 7% E f t m . i Officersforeningens Lokaler. Foredrag a f Oberstløjtnant C. C. J . F ø r s lc v , Chef for Hærens Flyvertropper: „ D jin g i s k h a n " (Verdens største Feltherre).

Meddelelse fra „1ste jydske Kreds". Dalgas Avenue 4G, Aarhus. T o r s d a g d en 7. D e c em b e r K l . 8 E f tm . : Maanedlig Sammenkomst paa Hotel „Regina" i Aarhus. Spilleborde er fremsat.

DET KRIGSVIDENSKABELIGE SELSKAB

BESTYRELSEN:

Formand: Generalmajor W. TF. Prior, Chef for Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

Sekretær: Kaptajn T. K. Thi/gesen, Fuldmægtig i Krigsministeriet, Slotsholmsgade 8, Kjøbenhavn K.

K A S S E R E R : Kaptajn af Generalstaben G. Gullaksen, Generalstaben, Proviantgaarden, Kjøbenhavn K.

M E D L E M S K O N T IN G E N T :

indenbys Medlemmer: 12 Kr. aarligt.

udenbys Medlemmer: 8 Kr. aarligt.

Medlemmerne erholder gratis „M ilitæ rt Tidsskrift". Indmeldelser modtages a f Sekretær og Kasserer.

A B O N N E M E N T P A A „ M I L I T Æ R T T ID S S K R IF T " .

Befalingsmænd og ligestillede, der ikke er Medlemmer a f Foreninger, som har „M ilitæ rt Tidsskrift" som Medlemsblad eller særlig A ftale med Det krigsvidenskabelige Selskab, betaler: faste O fficerer o. 1. a f Linien ........................... 8 Kr. aarlig.

faste O fficerer a f Reserven og Forstærkningen ... 5 K r. aarlig.

værnepligtige O fficerer o. 1., afskedigede O fficerer o. 1. samt Kornetter ......................................... 4 Kr. aarlig.

andre indenlandske Abonnenter ........................... 8 K r. aarlig.

Beløbet kan indbetales kvartalsvis, halv- eller helaarlig't paa Postkonto Nr. 28 096 eller — efter Abonnentens Ønske — opkræves 1 Gang aarligt (i A p ril Kvt.) gennem Postvæsenet mod Postgodtgørelse. Abonnement kan tegnes gennem Postvæsenet, i Vilhelm Trydes Boghandel, Østergade 3— 5, Kjøbenhavn K., eller ved „Militæ rt Tidsskrift"s Ekspedition. Fo r enkelte Exemplarer er Prisen 50 Øre. Abonnenter paa „M ilitæ rt Tidsskrift" kan ved Henvendelse til Det krigsvidenskabelige Selskabs Kasserer faa svensk Kungl. Krigsvetenskapsakademiens Handlingar och Tidskrift og Norsk Militæ rt Tidsskrift til en Pris a f 6 Kr. aarlig for hvert.

M I L I T Æ R T T ID S S K R IF T :

Redaktør: S. Fasanvej 39, Kjøbenhavn F., Telf. Godthaab 4932. Ekspedition: Julius Blomsgade 6, Kjøbenhavn L., Telf. Taga 2111 y. Heydes Bogtrykkeri, Læderstræde 15, Kjøbenhavn K., Telf. Central 6522.