Log ind

Fra Udlandet 1931 - 7

#

ORGANISATION AF ET AMERIKANSK LUFTVÆRNSREGIMENT.

I Aarene efter Verdenskrigen har Amerikanerne arbejdet stærkt paa at bringe deres Lu ftforsvar paa Højde med Tidens K rav og er i teknisk Henseende naaet langt. I de sidste A a r har de arbejdet paa at forbedre Organisationen a f Luftværnsregimenterne, og denne Forbedring er nu tilendebragt og foreligger, om end endnu ikke stadfæstet a f Krigsministeriet. Ifølge „Coast A rtille ry Journal", Februar, er der sket nogle ganske interessante Forandringer, som for en stor Del skyldes Luftværnskorpsenes Øvelser og Forsøgsskydninger paa Aberdeen Proving Ground sidste Foraar. Saaledes er Tallet a f Lydpejleapparater og Projektører ved Projektørbatterierne sat op fra henholdsvis 6 og 12 til 15, da det tidligere Antal har vist sig utisltrækkeligt. Endvidere er de Maskinkanoner, som tidligere var tildelt Stabene og Projektørbatterierne, fjernet med det Formaal at nedsætte Antallet a f Maskinkanoner ved Regimentet. E t andet Resultat af Forsøgene er en Forøgelse a f Radiomateriellet, idet alle ydre Observatører skal bruge Radio, da Traadforbindelse paa de store A fstande har vist sig vanskelig at etablere og opretholde. I Stedet for som tidligere at høre under Afdelingerne hører de L u ftværnsartilleriet tildelte Maskinkanoner under Batterierne med den Opgave ved Angreb af fjendtlige Maskiner at forsvare Luftmaalsskytset og og iøvrigt tage Lejlighedsmaal.

Et Luftværnsregiment bestaar af Regimentsstab, en Maale- og Forbindelsesgruppe, en Værksteds- og Forsyningsgruppe, en Artilleriafdeling, hvorunder hører et Projektørbatteri, en Maskinkanonafdeling samt Sanitetsmateriel og Sanitetspersonale. Regimentets Fredsstyrke er 31 Officerer og ca. 900 Underofficerer og Menige og Krigsstyrke 67 Officerer og ca. 2000 Underofficerer og Menige.

S. Eriksen.

DE ITALIENSKE CYKLISTAFDELINGER.

Om dette Emne findes i et af de sidste Numre a f Militår-Wochenblatt en Artikel, som skal gengives her i Korthed: Den italienske Hær besidder et i Forhold til moderne organiserede Hære ualmindeligt stort Antal Cyklistafdelinger. Der findes ikke mindre end 12 (Bersagliere) Regimenter å 2 Batailloner, altsaa 24 Batailloner mod kun 12 Rytterregimenter. Grundene til det store Antal Cyklistafdelinger er forskellige. I den italienske Hær maa man regne med Kamp lige fra B jergkrig til Kam]) i Slettelandet. Letbevægelige Tropper kan derfor blive ligesaa uanvendelige som paatrængende nødvendige. Rytteriet er for dyrt et Vaaben til under Omstændigheder at have det staaende uanvendt i større Mængder i Reserve eller lade det kæmpe afsiddet. Dertil kommer, at Landets Mangel paa Hestemateriale maner til Indskrænkning og endelig, at Cyklesporten i Italien er meget udbredt og ligger godt for Italienernes Temperament. Organisationen er nærmest den samme som Fodfolkets. Bataillonen har 3 Skytte- og 1 Maskingeværkompagni. Men medens Fodfolkets Skyttedeling har to Skytte- og en let Mask.gev.-Gruppe, bestaar Cyklistkompagniets Skyttedeling a f tre blandede Grupper (en Skytte- og en let Mask. gev.-Halvgruppe, ialt 1 Fører og 18 Mand). Den er begrundet i den senere omtalte Anvendelse af Gruppen. I Maskingeværkompagniet (a 4 Delinger, hver paa 3 svære Mask.gev.) er det svære M. G. for Tiden endnu anbragt paa Cyklen. Forsøg med at medføre det svære M. G. samt E r ­ statningsdele og Ammunition paa Motorcykler med Bivogn er i Gang. Det samlede Fægtningstrain er læsset paa mindre Motorvogne. Cyklisterne er tænkt anvendte i Forbindelse med Rytteriet, men ogsaa alene. Den italienske Fægtningsinstruktion anviser Cyklisterne Opgaver, hvorved deres store Hurtighed kan udnyttes og en Overraskelse a f Modstanderen kan ventes. Saadanne Opgaver kan være at spærre eller holde Defileer aabne, at ødelægge Veje og Broer samt at virke i Flan ­ ke og Ryg. Til Opnaaelse heraf kan Cyklistafdelingerne forstærkes med andre Vaaben, A rtille ri, Panservogne, Kampvogne o. lign. Gennemsnitshastigheden kan ansættes til 12— 15 km i Timen. Hurtigmarcher paa 40— 50 km med en Gennemsnitshastighed a f 18— 20 km i Timen anses under gunstige Vej- og Vejrforhold for mulige. Man foretrækker Cyklister for Fodfolk paa Motorvogne, der er sværere at sikre, mere saarbare og ikke væsentlig hurtigere. E fte r den italienske Fægtningsinstruktion skal Cyklisterne danne en Bestanddel a f de store Rytterlegemer, som forøvrigt bestaar a f Rytteri, ridende og motoriseret A rtilleri, Fodfolk paa Lastautomobiler, Panservogne og Kampvogne. En fast Troppeinddeling bestaar ikke. Kernen a f et saadant Rytterlegeme bestaar i Fredstid a f to Rytterdivisioner, hver paa en Rytterbi'igade å, 3 Regimenter og et Cyklistregiment. Endvidere kan Cyklister anvendes ved Rytteriets Opklaringstjeneste. De italienske Divisioner raader ikke organisk over en Opklaringsafdeling. I Almindelighed dannes af de til Arméerne til Raadighed staaende letbevægelige Tropper efter Behov Opklaringsafdelinger, der saa tildeles Armékorpserne og D ivisionerne. Man er klar over, at Ryttere er mere egnede til Opklaringstjeneste end Cyklister. Større Opklaringsafdelinger (naar der ingen Rytterdivision er foran Fronten) bestaar ofte af 1 Rytterregiment, 1 Bataillon Cyklister, 1 motors. Artilleriafdeling, 1 Deling Panserautomobiler. Mindre Opklaringsafdelinger bestaar a f 1— 2 Eskadroner og 1— 2 Cyklist kompagnier. Rigeligt med Efterretningsmidler medgives. Da Cyklister, som anført, anvendes til den egentlige Opklaringstjeneste, maa ogsaa deres Organisation i det smaa tilpasses efter dette Formaal. Cyklistdelingen deles derfor i tre blandede Grupper, hvoraf hver har et let Mask.gev. Patrouillen bestaar i Almindelighed af en saadan Gruppe. Man opdrager den til at fastholde Fjenden frontalt, men at bryde hans Modstand ved Omfatten eller Omgaaen. Cyklerne ska! udenfor Vejene føres ved Haanden, kun i Nødstilfælde veil Passagen a f Vadesteder og Skove bliver de klappede sammen og baarne paa Ryggen, men denne P.æremaade er meget anstrengende. De lette Mask.gev. kan ogsaa for længere Strækninger bæres i et Stel paa Ryggen.

TYSKLAND

I Tyskland har der været drevet forskellige Forsøg med kunstig Taage i den Hensigt at sikre bl. a. tekniske Anlæg mod Luftangreb. Ved et Forsøg blev et stort Elektricitetsværk fuldstændig skjult a f den kunstige Taage. GO Røgfrembringere blev stillet op i en Halvcirkel om Værket. Forsøget varede i 2 Timer og gik helt regulært for sig ti! Trods for forholdsvis ugunstige atmosfæriske Betingelser (Vind paa 8— 10 s/m). I Løbet af meget kort Tid var Værket fuldstændig skjult for Tilskuernes Blik. Tre Flyvere fløj over Stedet. De bekræfter, at Forsøget havde givet de bedste Resultater, og at Værket havde været unddraget Indseende fra Luften. Fraregnet en let Irritation af Luftvejene viste Røgstoffet sig at være absolut uskadeligt saavel for Mennesker som for Dyr.

N. M. T.

STORE LUFTMANØVRER I ITALIEN.

En virkelig Luftkrig, saaledes som den beskrives i Skrifter, der beskæftiger sig me l Fremtidens Krige, er for første Gang søgt fremstillet i August iaar i Italien. Ikke mindre end 4 Divisioner, 4 Brigader, 12 Regimenter med 63 Eskadre og ca. 600 Flyvemaskiner har deltaget i Øvelserne, foruden de fascistiske Organisationer til Forsvar a f Landet mod Luftangreb. Ledelsen havde Luftvaabnets Generalstabschef, General Valle. Øvelserne fandt Sted i Mellemitalien i et Rum, der mod Vest begrænses a f det tyrrhenske Hav,, mod Øst af Adriaterhavet, mod Nord af L inien Genua— Ravenna og mod Syd a f Linien Livorno— Ancona. De fandt altsaa udelukkende Sted paa Fastlandet, men ikke desto mindre var der ikke uvæsentlige Terrainvanskeligheder at overvinde, idet Appeninerne, der hæver sig indtil 2000 m, ligger mellem begge Partier. Ministerpræsident Mussolini, der interesserer sig for alt, men især for Fuldkommengørelsen a f Forsvaret, har ladet sig Planen for Øvelserne forelægge a f Luftfartministeren, General Balbo. Den Kendsgerning, at de Luftstridskræ fter, der var afgivet til Øvelser ved Hæren og Flaaden, ikke deltog i den store Luftkrigsøvelse, beviser, hvor stærk den kampberedte italienske Lu ftflaade allerede nu er.

n. i v

ARTILLERILINIENS TÆTHED OG AMMUNITIONS FORBRUGET I VERDENSKRIGEN.

I „Revista militare italiana" har Major Giannini skrevet en første Artikel om dette Emne. Majoren oplyser, at Franskmændene (bortset fra Fæstningsartilleriet) ved Krigens Begyndelse i Juli 1914 ramlede over .'1900 Stk. Feltskyts og 512 Stk. middelsvært og svært Skyts. For Tysklands Vedkommende var de tilsvarende Tal 5400 og 2000— 2500. Altsaa en betydelig Overlegenhed paa Feltskytsets Omraade og en ligefrem overvældende Overlegenhed for det middelsvære og svære Skyts Vedkommende. Dette Misforhold blev ikke udlignet ved Hjælp a f den engelske og den belgiske Armé, idet Englænderne madede over 432 Stk. Feltskyts og 48 Stk. middelsvært og svært Skyts, Belgierne over 340 Stk. Feltskyts. Mod Slutningen af Verdenskrigen madede Franskmændene over 5580 Felt- og 0144 middelsvære og svære Kanoner, men Tyskerne over 12,000 Felt- og middelsvære og 7850 svære Kanoner. Hvad A rtilleriliniens Tæthed angaar oplyser Forfatteren, at der ved det tyske Gennembrud ved Gorlice (2’ Ma j 1915) var 1 Feltkanon pr. 20 M. og 1 svær Kanon pr. 28 M. Ved det franske Gennembrudsforsøg i Champagne (i September 1915) belob Tætheden sig til 1 Feltkanon pr. 32 M. og 1 svær Kanon pr. 40 M. Medens Ammunitionsforbruget ved Gorlice androg 105 Skud pr. K a ­ non, var Forbruget i Champagne steget til 855 Skud pr. Kanon, hvortil dog maa bemærkes, at Gennembrudet ved Gorlice ikke som i Champagne indlededes med en 72 Timers Trommeild. I det 9’ Isonzoslag endelig var paa en Angrebsfront a f ca. 14 km paa italiensk Side 1 Feltkanon paa hver 25 M., 1 middelsvær paa hver 36 M. og 1 svær paa hver 254 M. Ammunitionsforbruget var 355 Skud pr. Kanon d. e. 25 pr. M. og ialt 70,000 Skud pr. Dag. A f disse Tal fremgaar direkte den kolossale og ligefrem fantastiske Fordgelse a f Ammunitionsforbruget, som Stillingskrigen fremkaldte.

A ll . s M .

Boganskaffelser,

459 DET KGL. GARNISONSBIBLIOTEK

Juli 1931. Fabri/, ,/.:

Joffre et son destin. Paris 1931. — Pétain & Valéry, P.: Discours de réception de M. le maréchal Pétain à l ’academie française et réponse de M. P. Valéry. Paris 1931. — Hansen, J. J.: Større danske Landbrug. Statistisk, topografisk, historisk Haandbog. I. Kbh. 1931. — v. L a n g s d o r f f, W .: Taschenbuch der Luftflotten 1931. Münch. 1931. — Koeltz: L ’armée von Kluck à la bataille de la Marne. Paris 1931. — K ro ­ ninger, J. & Veitli, (!.: Heerwesen und Kriegführung der Griechen und Römer. Münch. 1928. — M in is t è r e de la gue rre : Règlement des unités de chars légers. I— IL Paris 1931.

A u g u s t 1931. v. T r o t h a : F r i t z von H o ls te in als M en s ch und P o litik e r . B e rl. 1931. — Lévy, A.: N ap oleon in tim e d’ap rès des docum ents nouveaux . I-II . P a ris 1927/28. — P ie r r e f eu, J. de: N o u v e au x m ensonges de P lu ta rq u e . P a ris 1931. — Militæ rteknisk Tidsskrift fo r Ingenifirvàbnet. O slo 1931. — M i ­ nistère de la défense nationale : D é fen se de la po sition f o r ti fié e de N am u r en aoû t 1914 avec cartes. B ru x . 1930. — Casanova, de Seingaet, J. : M é ­ m oires. Tom e X . P a r is 1931. — M inis tè re de la guerre: In s tru c tio n p ro v isoire su r la lia is o n et les tra n sm is sio n s en cam pagne. A n n e x e No . 2 à l ’in s tru c tio n p ro v is o ire su r l ’em ploi ta c tiq u e des g rand e s unités. P a r is 1931. — Rasmussen, G.: Code des p ris o n n ie rs de gue rre . C om m en taire de la conven tion du 27’ ju ille t 1929 re la tiv e au traitem e n t des p riso n n ie rs de gu e rre . Copenh ague 1931.

S e p t e m b e r 1931. Thaulow, T.: E n dansk-norsk Slægt Falck. Kbh. 1931. — Kjftbenhavns A in a t o i  S e jlklu b : Dansk Sejlsport 1806— 1930. Kbh. 1931. — Borberg , L . P.: Slægten Wedege i Danmark. Kbh. 1919. — Wedege, S. J .: F ra mine Erindringers Pulterkammer. Kbh. 1930. — Dossing, T. & R. L. Hansen: Dansk Tidsskrift-Index 1930. Kbh. 1931. — Stemann, H .: F. Meldahl og hans Venner. V. Kbh. 1931. — Hauch-Fausbfill, T.: Admirai Richelieu’s Anetavle. Kbh. 1931. — F riis , A. & P , Mwnch: J. L. Heiberg og A. T. Krieger. En Sämling Breve 1860— 89. I-II. Kbh. 1914/15. — Charteris, J.: A t G. H. (J. London 1931. — Hoetzsch, O.: Die internationalen Beziehungen im Zeitalter des Imperialismus. Dokumente aus den Archiven des zarischen und der provisorischen Regierung. 1-1. (Das Jah r 1914 bis zum Kriegsausbruch). Berl. 1931. — von der H elle n , G. : Die Erziehung zum Soldaten. Graz 1931. — Roloff, G.: Bismarck. Lpz. 1929. — N y r o p , K . : Talt og skrevet. Kbh. 1931. — Mordacq: Le ministère Clemencau. Journal d’un témoin. I— III. Paris 1931. — Heyens: Deux années à Berlin 1912— 14. I— II. Paris 1931. — Rubow, P. V.: Georg Brandes og den kritiske Tradition i det nittende Aarhundrede. Kbh. 1931. — W a r office: Section leading. Lond. 1931. — Keyser, E .: Die Geschichtswissenschaft. Aufbau und Aufgaben. Berlin 1931.

Det krigsvidenskabelige Selskab.

Selskabets aarlige Generalforsamling’ afholdes M a n d a g d. i). N o v em b e r Kl. 20 i Officersforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 20 (Selskabslokalernes Indgang).

D A G S O R D E N :

1. Beretning om Virksomheden. Tildeling af Selskabets Prismedaille i Guld.

2. Fremlæggelse a f det reviderede Regnskab.

3. Valg a f Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer samt Suppleanter for Bestyrelsesmedlemmer og Revisorer.

M a n d a g den 22. N o v em b e r K l . 20: Foredrag a f Kaptajn H . C. Ro chstroh: T O R D E N S K JO L D S A N G R E B P A A S TR Ø M S TA D D E N 19. J U ­ L I 1717". M andag den ,\ De cem be r 1921 K l . 20 Foredrag af Oberst I. C arstenscn: „ J O F F R E OG S L A G E T V E D M A R N E " . Indsendte Besvarelser a f de i „M ilitæ rt Tidsskrift" Nr. 8/1929 stillede Prisopgaver tilbageleveres til Forfatterne ved Henvendelse til Selskabets Sekretær.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn 0. Meddelelse fra Fællesstyrelsen.

M a n d a g den 20. N o v em b e r K l . 7 E f tm . F E S T M ID D A G i O fficersforeningens Lokaler i Anledning af, at der er forløbet 25 A a r siden, Foreningens høje Protektor, M A N S M A J E S T Æ T K O N G E N , viste Foreningen den Æ re at overtage Protektoratet for Foreningen. H A N S M A J E S T Æ T K O N G E N H A R T I LS A G T SIN N Æ R V Æ R E L S E Anmeldelse om Deltagelse direkte til Fællesstyrelsen snarest.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds".

F r e d a g den O. N o v em b e r K l . 7% F f im . Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler. F r e d a g den 20. N o v em b e r K l . ~SA E f tm . Sammenkomst i O fficersforeningens Lokaler.

Meddelelse fra 1ste jydske Kreds. Frederiks Allé 75 C, Aarhus.

T o r s d a g den 5’ N o v em b e r K l . 8 E f tm . paa Hotel „Regina" i Aarhus. Kortspilaften. T o r sd ag den ■i ’ D ecem ber K l . 7 E f tm . paa Hotel „Regina" i Aarhus. Foredrag a f Kaptajn C. A . R eim ann -H an sen : F O D F O L K S M O R T E R E N OG D EN S T A K T IS K E A N V E N D E L S E .