DE STORE EFTER AARSØVELSER I FRANKRIG.
Paa den italienske Grænse blev der i Begyndelsen af September i A a r afholdt større Manøvre under Ledelse af General Carence, Chefen for 15’ Armékorps. Øvelserne naaede deres Højdepunkt ved et fingeret Angreb paa Col de Valette, en Bjergknude, som danner Nøglepunktet til Valdalen. Øvelsernes Forløb anses for fuldstændig tilfredsstillende set fra et fransk Standpunkt, da Angrebet paa Col de Valette blev afslaaet. Ingen a f Partierne kunde ved Øvelsernes A fslutning tilskrive sig nogen afgørende Fordel. E fte r de foreløbige Meddelelser har Alpemanøvrerne konstateret Uanvendeligheden a f Tanks i bjergrigt Terrain, ligesom Vanskeligheden a f Natkampe. Umiddelbart efter Afslutningen a f disse Øvelser fandt de store E f te r a a r søv ei ser i L o t h rin g e n Sted i Omegnen a f Lüneville. I disse deltog 50.000 Mand. E t a f Hovedformaalene ved Øvelserne var det praktiske Forsøg med den nye franske Rytterdivision samt med de nye Motorcykleformationer, som første Gang fandt Anvendelse i den franske Hær. Den a f General Dufieux kommanderede „blaa Hær" blev tvungen til at gaa tilbage a f den „røde Hær" under Kommando a f General Mittelshauser. Under god Dækning gik den blaa Hær tilbage i god Orden. Øvelserne varede i 8 Dage og blev ført videre om Natten, kun afbrudt nogle T imer om Eftermiddagen for Provianteringens Skyld. Troppernes forholdsmæssig friske Holdning var i Almindelighed paafaldende. De franske Sagkyndige synes at være tilfreds med Øvelsernes F o rløb. Særlig fremhæves, at Homogenitet og Sammenvirkning a f Tropperne intet lod tilbage at ønske, til Trods for at de i Øvelserne deltagende Tropper for en Del bestod a f Soldater, der kun havde gennemgaaet en fire Maaneders samlet Uddannelse og var sammenblandet med stærke Kontingenter a f Reservister. Særlig Sensation vakte det ovenfor nævnte paa Grundlag a f E rfaringe r fra Verdenskrigen stærkt reformerede R y tteri. Dette er nemlig blevet saa stærkt motoriseret, at det mere eller mindre har tabt sin oprindelige Karakter af beredne Tropper. Saaledes blev de i disse Øvelser for første Gang optrædende „Sidecar-Tropper", som de allerede findes i det tyske Reichswehr og i den engelske Hær, tildelt Rytteriet. Ogsaa med Automobiler med Larvefødder, saaledes sam de er bievne anvendt til Passage a f Sahara, synes man ikke at have gjort daarlige E rfaringe r i det kuperede Terrain i Lothringen. Den franske Hærs moderne Udrustning skal udbygges videre paa „Motoriseringens" Vej.
En tredje Serie af Øvelser er afholdt fra 17’— 28’ Septbr. d. A. i Grænseregionen mellem Champagne og Burgund, nemlig paa Linien Nogent, Troyes, Joigny, Sens. Formaalet med Øvelserne var at studere Problemet om en hurtig Dækning og en rationel Anvendelse a f Automobiler, saaledes som de ved Overgangen til den nye Militærorganisation er traadt i Forgrunden ved det franske Krigsberedskab. 30.000 Mand deltog i Øvelserne, deriblandt 18 Fodfolksbatailloner, 30 Ryttereskadroner. 3 Felta rtilleriregimenter, 1 beredent Artilleriregim ent og 1 Tankbataillon 'med den dertil hørende Flyverorganisation. Allg . s. .17.
BELGIENS BEFÆSTNINGSANLÆG.
Til Udbygningen af Brohovedet ved Namur er der stille Forsvarsministeren, Grev de Broqueville, en Sum af 30 Millioner Francs til Raadighed. Fem Forter a f det i Begyndelsen a f Verdenskrigen ødelagte Fæstningsbælte, nemlig Marehovelette, Maizeret, Andoy, Dave og St. Heribert skal istandsættes under Hensyntagen til den nye Krigsteknik. Det er Meningen at spærre Mellemrummene med cementerede Hulrum forsynede med Maskingeværer. Istandsættelsen a f Fæstningen Namur er en Del af den Befæstningsplan, der i sin Tid blev udarbejdet af Grænsekommissionen under Forsæde a f Generalløjtnant Borremann. A f financielle og politiske Grunde bliver Rustningsplanen kun udført skridtvis. Forrige Aar blev der taget fa t paa Lüttichs Fæstningsbælte, som nu paa det nærmeste maa betragtes som endt. Ogsaa et Fæstningsartilleriregiment blev i Begyndelsen a f dette A a r oprettet. Hvilke Befæstningsanlæg, der staar for Tu r efter Afslutningen a f Arbejderne ved Namur, ved man kun i Generalstaben. Men man formoder i indviede Kredse, at Floderne Vesdre, Ambléve og Ourthe vil blive befæstede i 1932. Udover Bevillingen til Brohovedet ved Namur er der paa næste Aars Budget tilstaaet 40 Millioner Francs til Omdannelsen a f Gendarmerikorpset i tre Sikkerhedsregimenter. Disse udelukkende a f Underofficerer og O fficerer sammensatte Regimenter, som skal kommanderes a f to Generaler og en Oberst, vil i Krigstilfælde finde Anvendelse ved Siden a f de tre belgiske Armékorps.
M . W.
ØVELSER I BESKYTTELSE MOD GAS.
To Kompagnier a f den 28’ russiske Skyttedivision har foretaget Marchøvelser med paasatte Gasmasker. Marchlængden var 36 km i bjergrig t Terrain, først i stærk Varme, dernæst i Mørke. Gasmaskerne blev baaret uafbrudt i 8 Timer og 35 Minutter. Enkelte af Mandskabet a flagde ikke Masken under Hvilet, saaledes at disse Folk beholdt den paa uafbrudt i 10 Timer og 5 Min. Det bemærkedes, at enkelte Soldater tabte fra ta til 4 kg i Legemsvægt under Marchen. Pulsslaget forøgedes med 4 til 25 Slag i Minuttet, men blev atter normalt efter Marchens A fslu tning. Man forbereder lignende Forsøgsmarcher i en Længde a f 120 km paa Strækningen Grosna— Wladikavkas. I Amerika er der blevet afholdt Forsøg med Gasmasker til A rtille riheste. Hestene bar dem i 2 til 4 Timer og taalte det godt. I Skridt mærkedes ingen Formindskelse a f Hestens Ydelse. I Trav indtraadte snart Aandedrætsbesværligheder, og Hestene faldt i stærk Sved, ved længere T ra v begyndte de at hoste. Paasættelsen a f Masker foraarsagede ingen Vanskeligheder og tilendebragtes i 2% Min. I Kaiserslautern afholdtes den 25’ August f. A. den første G a s besky ttelsesøvelse i Tyskland. Øvelsen afholdtes af den bayerske Sanitetskolonne og lededes a f Doktorerne Biischer fra Hamborg og E v e rt fra Berlin med Assistance a f Brandvæsenet og den stedlige Sanitetskolonne. Med Anvendelse a f alle Slags Gasmasker og Oplivningsapparater blev ved Hjælp a f farvede Taager Virkningen a f Industrigassen og den frygtede Kampgas demonstreret. Øvelsen skulde forestille et fjendtligt Flyveroverfald paa en tysk By, hvorved denne blev belagt med Gasbomber. Der anvendtes Kuloxydgas, Phosgengas, saavel som de forskellige Gasgrupper: Blaakors, Gulkors og Grønkors. Formaalet med denne for første Gang viste Øvelse var at studere Beskyttelsen mod alle Giftarter. Demonstrationen, som varede i over 3 Timer, blev fulg t med den største Opmærksomhed af en kæmpemæssig Tilskuerkreds. Den fandt sin A fslu tning med et virkeligt Giftangreb, ved hvilket der blev anvendt Taaregas.
M . W.
FORSØGSORGANISATION AF FODFOLKET I U. S. A.
Andet Stadie a f Forsøget med Fodfolkets krigsmæssige Sammensætning er for nylig afsluttet. „In fan try Board", som ledede Forsøgene, samt Chefen for Fodfolket, der har udarbejdet Planen for Omorganisationen saavel for Fred som for K rig , har anbefalet disse, hvorefter K rig sdepartementet har bestemt, at 29’ Fodfolksregiment skal omorganiseres i Overensstemmelse hermed.
Det første Forsøgsstadie, som indlededes i Ju li 1929, gik ud paa at skabe en Bataillon med størst mulig Ildkraft, forenelig med Bevægelighed, Smidighed og Manøvredygtighed. Forsøgene baseredes snarere paa Anvendelsen a f de nuværende Vaabentyper og paa en forøget Tildeling a f automatiske og halvautomatiske Vaaben end paa en Forøgelse af Geværernes Antal. Resultatet, som forelaa i Slutningen af 1929, var en Bataillon paa (i Kompagnier, nemlig 3 Geværkompagnier, 2 Maskingeværkompagnier og 1 Stabskompagni.
Denne Organisation, som ikke fandtes i tilstrækkelig Grad at tilfredsstille Kravene til Afdelingens Bevægelighed og offensive Kampkraft, har man ment at burde modificere. Under Hensyn hertil har der under det andet Stadie, som havde til Formaal at omorganisere Fodfolksafdelingerne, været afholdt Forsøg ved Fodfolksskolen siden Januar i Aar. Grundprincipet at opnaa forøget Ildkra ft er blevet fastholdt dog under større Hensyntagen til Bevægelighed og offensiv K ra ft. Paa Grundlag a f disse Forsøg er der foreslaaet følgende Organisation :
a. Geværkompagniet beholder i Hovedsagen sin nuværende Sammensætning, dog med den Forskel, at hver Gruppe bestaar af 6 Geværskytter og 2 Rekylgeværskytter. b. Maskingeværkompagniet (Bataillonens) organiseres paa 4 Delinger (7,62 mm M. G.). Delingen beholder nuværende Organisation (4 M. G.). c. Bataillonsstaben og Stabskompagniet bibeholde]’ i Hovedsagen sin nuværende Organisation. d. Fodfolksbataillonen bestaar a f o Geværkompagnier, 1 Maskingeværkompagni, Bataillonsstab og Stabskompagni. e. Regimentsstaben og dets Stabskompagni bibeholder med mindre Æ ndringer sin nuværende Organisation. f. E t Kanonkompagni erstatter Haubitskompagniet og organiseres paa 4 Delinger. Hver Deling bestaar a f en .'!7 mm Kanonsektion paa 2 Pjecer og en 75 mm Mortersektion, ligeledes paa 2 Pjecer, samt en Ammunitionsgruppe. g. Regimentets Kompagni for Erstatningstjenesten er bibeholdt med de Ændringer, som er nødven 'ige paa Grund a f Regimentets Omorganisation. h. E t Regiments Maskingeværkompagni er kommet til og er givet samme Organisation og Bevæb ing som Bataillonens. i. E t Fodfolksregiment bestaar saaledes a f Regimentsstab, Stabskompagni, et Kanonkompagni, et Kompagni til Erstatningstjeneste, et Maskingeværkompagni og tre Batailloner. j. Fodfolksbrigaden beholder sin nuværende Organisation med de Æ ndringer i Styrke og Bevæbning, som de i Brigaden indgaaende E n heder medfører. k. Kampvognskompagniet, Divisionskvarteret og Politikompagniet er kun undergaaet mindre Forandringer. \s Tomme-Maskingeværet indgaar ikke i Divisionens Bevæbning. Strygningen a f det skete efter indgaaende Forsøg, og Anledningen opgives at være dels Manglen a f en bevægelig Lavet og dels Vaabnets u tilfredsstillende Egenskaber som Antitankvaaben. Forsøget med Vaabnet fortsættes imidlertid.
Regimentets Transportmidler forbliver i Hovedsagen hestebespændte, de højere Enheder er ikke undergaaet nogen Forandring. En Oversigt over den nye Bataillons og det nye Regiments Bevæbning i Sammenligning med den nuværende Bevæbning ser saaledes ud:
Anmeldelser.
Antingen— Eller. Freds- och Forsvarsproblemet i saklig Belysning. N y M ilitä r Tid sk rifts Bokförlag. Stockholm. 1930. Ligesom i Danmark er ogsaa i Sverige Sindene stærkt optagne a f Forsvarsspørgsmaalet, og Diskussionen herom er bleven særlig livlig efter O ffentliggørelsen i M aj 1929 a f den svenske Forsvarskommissions Betænkning, som mange ikke finder tilstræ kkelig klar, udtømmende og oplysende. Navnlig Redegørelsen fo r Nutidens Krigsførelse har vakt stærk K r itik, saaledes i „N y M ilitä r T id sk rift“ , hvor det i en A rtikel endog udtales, at Kommissionens Arbejde ikke kan danne Grundlaget fo r Sagens videre Behandling. Det er altsaa ikke blot her i Danmark, at Forsvarsproblemet volder Vanskeligheder. Fo r at bidrage til en grundig O rientering a f O ffen tligheden har en Kreds a f yngre O fficerer under Ledelse a f A fdelingschef i Generalstaben, M ajor H. Jung, udarbejdet en interessant og lødig Bog „Antingen— E lle r“ , hvis Indhold ganske svarer til Afhandlingens U ndertitel: „Freds- och Forsvarsproblemet i saklig Belysning“ . Denne Bog har ogsaa Bud til vort Land, ikke blot fordi Danmarks militære Kapacitet i høj Grad vedrører Sverige, men ogsaa fo rdi Forfatterne gør Nutidens Krigsførelse til Genstand fo r en indgaaende Undersøgelse, saaledes at „Antingen— E lle r“ næsten fremtræder som en Haandbog i moderne organisatoriske, strategiske og taktiske Spørgsmaal.
I Fortalen bemærker M ajor Jung, at „Grundlaget fo r den i disse Dage afsluttede Forsvarsudredning (altsaa Kommissionsbetænkningen i M aj 1929) ikke synes holdbart, hvorfor det Resultat, Kommissionen er naaet til, ikke kan tjene som Udgangspunkt fo r Forsvarsspørgsmaalets fortsatte Behandlin g “ . En Kreds a f Fagmænd har derfor paataget sig det A r bejde „at stille Forsvarsspørgsmaalet i saglig Belysning uden Hensyn til partipolitisk Indflydelse eller o fficielt tiltraadte Standpunkter“ . Majoren giver her den meget sigende Oplysning, at medens hans Henvendelser om Medarbejderskab overalt i Hæren er bleven modtagne med Forstaaelse, har det til hans Beklagelse ikke været m uligt at opnaa M edvirkning fra Marinens O fficerskorps. Strax i Bogens Begyndelse fremhæves meget overbevisende, at det er nødvendigt nøje at definere Forsvarsopgaven, før man giver sig til at behandle Organisationen — et Princip , som, hvor umiddelbart indlysende det end er, hid til ikke har været fulg t i Sverige og, som bekendt, heller ikke i Danmark. „D er raader nu“ , udtaler Majoren, „en almindelig Uklarhed angaaende de Forhold, hvorunder svenske Forsvarsstyrker kan komme til at optræde i Tilfæ lde a f krigerske Forviklinger. Følgen heraf er bleven en saa godt som fuldstændig Planløshed ved Behandlingen og Afgørelsen a f Spørgsmaal vedrørende de forskellige Forsvarsgrenes A fve jning og de militære E n heders Styrke og Sammensætning, Uddannelse, Bevæbning og Udrustning“ . Først naar Statsledelsen har taget S tilling til Forsvarets Opgaver og tru ffe t sit Valg med Hensyn til dette Forsvarsproblemets Kærnepunkt, kan Sveriges Forsvar udformes saaledes, at det bliver M idlet til „at betrygge Nationens Frihed, bevare Freden og sikre vesterlandsk K ultu r i Norden.“
Hvad nu Statsledelsens Valg angaar, da maa dette „med eller mod vor V ilje “ træ ffes mellem to Alternativer (heraf Bogens Titel: „Enten— E lle r“ ) : Enten maa Forsvaret organiseres saaledes, at Sverige, paa Opfordring a f Folkeforbundet, med Udsigt til et gunstigt Resultat kan understøtte Finland mod et russisk Angreb. E lle r Sverige maa indrette sit Forsvarsberedskab saaledes, at Riget har gode Betingelser fo r at kunne hævde sin Selvstændighed, hvis det udsættes fo r et direkte Angreb i Forbindelse med eventuelle Expansionsforsøg fra russisk Side. I første Tilfæ lde („En ten“ ) er det ingenlunde sikkert, at de Krav, Solidaritetspolitiken stiller, vil forøge Krigsrisikoen.
Det synes tværtimod sandsynligt, at de russiske Magthaveres Viden om, at et Angreb paa Finland ikke blot vil blive imødegaaet a f eet, men mindst a f to Landes Kampkræfter, vil komme til at virke i høj Grad tilbageholdende paa Sovjetunionens Expansionstendenser i denne Retning. Rusland har, saaledes som dets Historie tydeligt viser, i Reglen søgt Landudvidelse dér, hvor det ventede mindst Modstand. E t nedrustet Sverige indbyder til russiske Udvidelsesforsøg ved Østersøen og repræsenterer derfor en Fare fo r Freden. I sidste Tilfælde („E lle r“ ) maa Sverige berede sig paa et Forsvar indenfor Rigets egne Grænser, overlade Finland til dets Skæbne, opgive at handle i Overensstemmelse med den vestevropæiske Kulturverdens — og iøvrigt ogsaa Folkeforbundets — Solidaritetsidé og give A fkald paa enhver Indsats, der tilsigter at opretholde den nuværende Situation — og dermed ogsaa Freden — i Østersøomraadet.
Bogens første A fsnit behandler Sveriges Stilling mellem Nationerne. En Bedømmelse a f denne maa først og fremmest foretages paa Baggrund af de Krav og Konsekvenser, Sveriges Optagelse i Folkenes Forbund medfører. Endvidere maa der tages Hensyn, dels til de sandsynlige Følger af, at Sverige har undertegnet Kelloggpagten og Ålandskonventionen, dels til de almindelige, udenrigspolitiske Tendenser. A f Forfatternes interessante Undersøgelse af disse Fo rhold skal følgende anføres: Det fremhæves, at Neutralitet, i dette Ords Betydning før og under Verdenskrigen ikke længere synes mulig indenfor Folkeforbundets Ramme. Kelloggpagtens Bestemmelser staar øjensynligt i et vist Modsætningsforhold til Forbundspagtens. Kelloggpagten fo rdømmer Krigen, „kriminaliserer“ den og vil have alle Konflikter, a f hvad Natur de end maatte være, udjævnet ad fredelig Vej. Men en „Voldgiftsdom uden Sanktioner, det er en Dommer uden exekutiv Magt, det er en Domstol uden P oliti“ , ytrede den franske Socialdemokrat, Paul Boncour, under denne Sags Behandling i Deputeretkamret. Kelloggpagten savner derfor i væsentlig Grad praktisk Væ rd; dens Betydning maa udelukkende søges indenfor det moralske Omraade. Spørgsmaalet om, hvor vidt Tilslutning til Pagten kan tages til Indtægt for Afrustning, har Pagtens egentlige Ophavsmand, Briand, besvaret saaledes: „Man maa ikke tro, at man altid kan handle i Overensstemmelse med Idealerne. De Regeringer, som ikke træ ffer visse Forsigtighedsforanstaltninger og undlader at betrygge deres Lands Sikkerhed, tjener paa ingen Maade Fredens Sag, men aabner tværtimod Portene paa vid Gab for K rigsfaren“ . Klarere kunde næppe Konsekvenserne af en isoleret A frustning under de nuværende Forhold karakteriseres. Hvad Folkeforbundets i 1921 fattede Beslutning om at tildele Finland Ålandsøerne angaar, bemærkes, at Bestemmelsen om, at disse ikke maa befæstes, ikke har bidraget til at formindske Konfliktstoffet i Østersøen, men rummer en stor Fa re for Freden, idet Øerne, hvis strategiske Betydning er uomtvistelig, nu i deres forsvarsløse Tilstand let vil kunne besættes a f russiske Kræ fter og udnyttes i offensivt Øjemed. Endelig giver et særligt Kapitel „Freds- og Krigstendenser“- en kortfattet Oversigt over de i Nutidspolitiken fredsfremmende og fredshindrende Momenter. T il de sidste hører Modsætningen mellem England og U. S. A. angaaende Spørgsmaalet om Friheden paa Havene, den konstante Gnidning mellem Frankrig og Italien, den polske Korridor, som spærrer Forbindelsen mellem Østpreussen og det øvrige tyske Rige, o. s. v. Den værste Fare for Freden er dog den udfordrende, russiske Imperialisme, der arbejder Haand i Haand med det kommunistiske Verdensparti for at gennemtvinge Verdensrevolutionen og Proletariatsdiktaturet.
Størstedelen a f Bogens 268 Sider optages af andet A f snit, en meget læseværdig Skildring af Nutidens Krigsførelse. E fter en kort Redegørelse for Krigsførelsens almindelige Karakter følger en detailleret Frem stilling a f Luftkrigen, et af Bogens fortrinligste Kapitler, der vidner Højt om Fo rfa tternes store Sagkundskab. Der gives her Oplysning om Flyvemateriellets Udvikling efter Verdenskrigen og om Luftvaabnets Organisation, Sammensætning og Styrke i forskellige Stater. Endvidere vurderes de mangfoldige Faktorer, som influerer paa Resultaterne a f offensiv og defensiv Luftkrigsførelse. Om Civilbefolkningens Reaktion overfor Terroriseringsbombardement fra Luften er det efter Forfatternes Mening meget vanskeligt at udtale sig i Forvejen, eftersom de folkepsykologiske Faktorer er a f meget irrationel Art. Hvis en A n griber ikke raader over tilstrækkelige Angrebsmidler til helt at bryde Forsvarerens Modstandskraft, turde det være, at han — om ikke af andre Grunde, saa dog af Klogskab — giver A fkald paa en saadan Krigsførelse. Luftangrebene kan nemlig, saaledes som det viste sig ved Angrebene paa Paris og London under Verdenskrigen, give den stik modsatte Virkning end den tilsigtede. Folkeopinionen i andre Lande er desuden en Faktor, som i denne Sammenhæng ikke kan undervurderes eller tilsidesættes — jfr. den tyske, uindskrænkede Ubaadskrigs Indvirkning paa de neutrale Staters og navnlig U. S. A.s Holdning. Endeligt er det ikke utænkeligt, at man ved internationale Overenskomster kan opnaa, at større Befolkningscentrer, som ikke rummer militære Anlæg, forskaanes for Luftangreb.
Ja, saaledes staar der i Bogen, men man faar uvilkaarlig det Indtryk, at Forfatterne ikke helt tror derpaa. Sandheden er vist den, at man kun kan sikre en Storstads Befolkning en vis — men ikke en absolut — Beskyttelse mod Angreb fra Luften. Dette Standpunkt bør fastholdes, uden at man behøver at gaa saa vidt i Pessimisme som de svenske Officerers Landsmand og Kollega, Major Bratt. Selv om Forfatterne med Rette tillægger Operationerne i Luften en væsentlig Betydning i en Fremtidskrig, og selv om de heller ikke ser bort fra, at Marinen kan komme til at spille e:i Rolle, bliver Krigens afgørende Slutakt dog Landkræ fternes Indsats, hvorfor Hæren repræsenterer den Gren a f K rig smagten, hvoraf Landets militære Modstandskraft i sidste Instans afhænger. Jeg finder i denne Forbindelse Anledning til kra ftigt at fremhæve, at ganske den samme grundlæggende Betragtning gælder for Danmarks Vedkommende. En hvilken som helst dansk Forsvarsordnings E ffektivitet vil først og fremmest være en Funktion a f Hærens Kapacitet. Medens Krigen til Søs skildres ret summarisk, gøres Landkrigen til Genstand for en nøje Udredning, og med særlig Interesse læses her om saa aktuelle Emner som Motoriseringsspørgsmaalet, den kemiske K rig og Kvalitets- og KvantitetsDroblemet. Som alle andre nøgternt vurderende Fagmænd tager Fo rfatterne Afstand fra de yderligtgaaende engelske Anskuelser om Hærens Mekanisering (repræsenteret bl. a. af Oberstløjtnant Fuller). Konklusionerne vedrørende den kemiske K rig er meget forsigtige, men selvfølgelig benægtes ikke Muligheden for dens Anvendelse, hvorfor man maa stille endnu større Krav til den Kvalitet, Tropperne faar gennem Uddannelsen. 1 det hele fremhæves det stærkt, at det ikke længere er Antallet a f Soldater, der er Værdimaaler for, hvad Krigsmagtens forskellige Dele formaar, men først og fremmest Soldaternes og Førernes professionelle Dygtighed og den tekniske Udrustning. Paa den anden Side kan man heller ikke se bort fra Kvantiteten, som er en Forudsætning for, at Operationerne kan udføres med fornøden, talmæssig Styrke. De svenske O fficerer udkaster derfor den Tanke at opstille ulige Kategorier a f Tropper — egentlige operative Enheder og saadanne, der kun skal anvendes til Løsningen a f sekundære Opgaver. Jeg tror, det er et farlig t Princip, og for Danmarks Vedkommende kan jeg i hvert Fald ikke se rettere end, at det for os ikke gælder om at have en forholdsvis stor, mindre godt udrustet, mindre godt uddannet og mindre godt ført Hær som den nuværende, men at vi bør foretrække en mindre, virkelig første Klasses Kvalitetsarmé. Afsnittet afsluttes med nogle udmærket orienterende Betragtninger angaaende det faste Luftforsvar, Landbefæstningerne, Kystforsvaret og det nationale Forsvarsberedskab.
I tredje A fsnit omtales Sveriges militærpolitiske Situation, som udelukkende præges a f Sovjetunionens Expansionspolitik, der tydelig peger mod Vest. Forfatterne giver derfor ikke blot en indgaaende Frem stilling a f Ruslands Krigsmagt, men dvæler i et meget instruktivt Kapitel „Komintern“ („Kom munistiske Internationale“ ) ved det store kommunistiske Verdenspartis samfundsødelæggende Virksomhed, der, direkte støttet a f den russiske Regering, mærkes saa at sige overalt i og udenfor Evropa. E t Referat a f de Oplysninger, „Antingen— E lle r“ bringer i saa Henseende, vilde føre for vidt. Jeg skal dog gengive, hvad den tidligere Legationsraad Dmitrievskij ved Sovjetlegationen i Stockholm for nylig har udtalt om dette Em ne: „Hænder det ikke hver Time, hver Dag, at Kominterns Haand, ledet fra Moskva, banker paa næsten ethvert evropæisk Vindue? Man kan sove, man kan bore Hovedet ned i Dynen for ikke at se og høre, man kan endog drømme om store Gevinster, om lokkende Forretninger med Sovjets Nafta, med Tømmer og Korn. Men tænk, om I vaagnede en skønne Dag. Tænk, om Muldvarpene havde undermineret Marken, I staar paa, tænk, om Revolutionens Haand slog Jert Vindue ud, og trak Jer ud a f den varme Seng! Naar I saa ikke længere har Brød og Husrum, naar Banker, Parlament og Børslokaler ryger i Luften, naar hele Jeres Civilisation rykkes utallige Aar tilbage, og I maa begynde fo rfra som Huleboerne i Tidernes Morgen — da vil I maaske sige: „De havde Ret, disse urolige Russere; de vidste, hvad Revolution var“ . Medens I sover, arbejdes der feberagtigt derovre, og Hensigten helliger Midlet ... I mere end 10 A a r er det russiske Folk blevet opfostret til at hade alt udenlandsk. Og Resultatet er, at Asien er ved at sejre i Rusland. Hvad vil I sige til, at et Folk paa 150 M illio ner, som I har kastet ud i Skæbnevilkaarlighedernes Ørken, et uoplyst og uudviklet Folk, der er forgiftet a f Menneskehadets Propaganda, rejser sig, naar en ny Djingis-Khan kalder, og begynder K rig mod Evropa.“
Naar en særlig kompetent Person som Hr. Dmitrievskij fremmaner et saadant Billede af, hvilken Frem tid det udenfor Folkeforbundet staaende, til Tænderne væbnede Rusland haaber at kunne berede Evropa, maa det, skulde man da mene, alene a f denne Grund være Plig t fo r enhver, der sætter Pris paa at bevare Aarhundreders Kultur og ordnede Samfundsforhold, at bekæmpe vor Tids saa moderne Pacifisme og A fru s tning, som direkte fremmer Kominterns, o : Sovjetunionens Planer mod Kulturnationernes Frihed og Selvstændighed. E t a f dette A fsnits Kapitler „Indløbene til Østersøen“ har særlig Interesse for os Danske. Forfatterne drøfter navnlig Spørgsmaalet om en Spærring a f Bælterne og Sundet og bemærker herom: „Dersom dette Land (Danmark) er a f rustet, er det sandsynligt, at en Spærring, foretagen a f en fremmed Magt, vil blive udført helt paa dansk Territorium . En Spærring ved russiske Krigsstyrker synes næppe gennemførlig i den nuværende Situation; det tør heller ikke antages, at Tyskland under de nuværende Forhold vil risikere at sætte en saadan mod Vestmagterne rettet Foranstaltning i Scene; dertil er Tysklands Landstridskræfter altfor svage. Det bør imidlertid tages i Betragtning, at en frem tidig Koalition mellem Tyskland og Sovjetunionen kan ændre Situationen, og det er i denne Forbindelse værdt at lægge Mærke til, at det allerede er lykkedes Tyskland at skabe en respektindgydende, moderne Flaade, og at mange Tegn tyder paa, at Landets Hovedinteresse i maritim Henseende er koncentreret om Østersøen. Paa den anden Side synes det nærliggende at slutte, at hvis Danmark er afrustet, og en Vestmagt under en Kon flikt ønsker at sikre sine Flaadestyrker Adgangen til Østersøen, da vil denne Magt utvivlsomt sætte sig i Besiddelse a f Kysterne ved Passagefarvandene. Selv om det i den nuværende Situation er a f Interesse for Sverige, at en Vestmagt kan optræde i Østersøen i Tilfælde af et russisk Angreb mod en baltisk Stat, er det ikke Sveriges Interesse, at en Stormagt sætter sig fast ved Adgangen til Østersøen. En dansk A frustning kan som Følge heraf ikke være Sverige ligegyldig. Det behøver ikke at fremhæves, at en væbnet Kon flikt mellem Sverige og Danmark er udelukket.“ Disse velovervejede, maadeholdne Udtalelser bekræfter Rigtigheden af, hvad Forsvarsvennerne her i Danmark Gang paa Gang har fremhævet som Hovedkonsekvensen a f en dansk Afrustning: Saa langt fra at skabe Fred for vort Fædreland vil denne Foranstaltning — under en i Østersøomraadet opstaaet Kon flikt — tværtimod automatisk udløse et Kapløb fra interesserede Staters Side, fo r i Tide at bemægtige sig vort Territorium og derved beherske Adgangene til Østersøen. Sveriges militærpolitiske Situation i Forhold til Staterne mod Vest er saaledes, at der ikke foreligger nogen Risiko fo r Kon flikter med England og Norge, hvorfor en svensk Fo rsvarsordning ikke behøver at raade over særskilte Kampstyrker til Beskyttelse mod disse to Magter, som iøvrigt ligesom Sverige er meget interesserede i, at den nuværende Magtfordeling i Østersøomraadet opretholdes. En dansk A frustning vil forøge Faren fo r Kon flikter ved Indløbene til Østersøen, og selv en Forringelse a f Danmarks nuværende, militære Magtmidler vil sandsynligvis komme til at indvirke paa Behovet a f svenske Forsvarskræfter. Ser man under eet paa Situationen ved Vestevropas Østgrænse, karakteriseres denne næsten udelukkende a f Sovjetunionens systematiske Undermineringsarbejde i samtlige Grænsestater. A f disse er de allierede Stater Polen og Rumænien nu saa stærke som Militærmagter, at Rusland næppe vil vove at angribe dem. Staterne Nord for Polen besidder derimod ikke militære Magtmidler a f større Styrke, til Trods fo r at de har udbygget deres Forsvarsorganisationer, saa langt deres Ressurcer har tilladt. En russisk Expansion i denne Retning er derfor sandsynlig, maaske dog ikke i den nærmeste Fremtid, men til det Tidspunkt, hvor Tendenserne til at forringe Fo rsvarsberedskabet i disse Lande (jfr. t. Ex. den nylig trufne Bestemmelse om Uddannelsestidens Formindskelse i Estland og Letland), samt tiltagende, pacifistiske Strømninger har beredt Jordbunden tilstrækkeligt.
I fjerde og sidste A fsnit kommer Forfatterne nærmere ind paa det Enten— Eller, Sveriges Udenrigspolitik er stillet overfor. Det paavises, at Forsvarets Organisation i det ene Tilfælde maa blive væsentlig anderledes end i det andet, idet Forudsætningerne for det første Alternativ („Enten“ ) i Hovedsagen vil kunne skabes med Forsvarsordningen af 1925 som Grundlag, medens Forsvarssagens Løsning efter det andet Alternativ („E lle r“ ) fordrer en Organisation, som i mange Henseender bør være i Overensstemmelse med Ordningen af 1914.
Hermed skal jeg slutte dette Referat a f „Antingen— Eller“s oplysende og tankevækkende Indhold. Den fortrinlige Bog bør, som alt berørt, ogsaa finde mange Læsere her i Danmark, og navnlig vilde det være ønskeligt, om den vandt Udbredelse i socialdemokratiske Kredse, hvor der utvivlsomt i Virkeligheden findes langt mere a f dulgt Forsvarsvilje, end man efter Presseudtalelser er tilbøjelig til at tro. Det danske, officielle Socialdemokrati er jo ogsaa snart det eneste i Verden, der et negativt indstillet i Forsvarshenseende. Da jeg skrev disse Linier, kom Meddelelsen fra Sverige om den nye Forsvarskommission, der skal tage hele Forsvarsproblemet op til alsidig Behandling. Det tøj- vel nok antages, at „Antingen— E lle r“ ikke har været uden Indflydelse paa denne Regeringsbeslutning, som bl. a. ved Valget a f Formand lover godt for Forsvarssagens Frem tid i Sverige. Til Formand er nemlig udnævnt Føreren for det svenske, socialdemokratiske Parti, Hr. P. Albin Hansson, hvis Holdning i Forsvarssagen er absolut positiv. Hans Syn paa Forsvarsspørgsmaalet er nærmere udformet i hans i 1927 udgivne Pjece: „Fakta rorande socialdemokratisk forsvarspolitik, nedrustningen efter kriget och flottkommitéens forslag“ , hvoraf følgende karakteristiske Udtalelse skal anføres: „Hvad selve Forsvarsprincippet angaar, da har der visselig været Tider, hvor baade den Opfattelse, at „Proletariatet har intet at forsvare“ og en Tolstoysk farvet Forsvarsnihilisme har haft deres Forkæmpere. Men bestemmende for Partiets Politik har været den Opfattelse, som særlig Branting traadte i Skranken for, og som hævder baade Retten til Forsvar mod Angreb og Pligten til at værne Nationens Uafhængighed og Frihed. Paa dette Punkt er Meningsuoverensstemmelserne praktisk talt ophørt. I hvilken Grad Gennemførelsen a f det politiske Demokrati og Arbejderpartiets derved muliggjorte Fremtræden i en mere markeret Ansvarsstilling har medvirket hertil, kan ikke afgøres. Men at den med forøget Indflydelse følgende Væxt a f Ansvarsfølelsen har haft sin store Betydning, er udenfor al Tvivl. Man kan muligt karakterisere Fo rholdet saaledes, at Demokratiets Sejr vel ikke har fremkaldt nogen Æ ndring i den socialdemokratiske Forsvarspolitik, men har øget og udbredt Forstaaelsen af, at Viljen til A frustning altid maa konfronteres med Ansvaret for Landet ......
Udgangspunkterne for Socialdemokratiets Forsvarspolitik er saaledes antimilitaristiske, men ikke forsvarsfjendtlige. Vi har Ret og Plig t til Forsvar a f den nationale Frihed.“
K . L. Lasson.
Militærforlaget R. Eisenschmidt, Berlin, har udgivet 6 Tavler til Brug ved Undervisning i Skydelære. Tavlerne, der er beregnet til Opklæbning som Vægtavler, viser paa særdeles anskuelig Maade de vigtigste Forhold vedrørende Skudbanen (Skudbane, bestrøgne Rum, døde Vinkler, Spredningsforhold o. 1.). — Tavlerne vil være en god Støtte for Undervisningen i Skydeteori paa Skoler, men er iøvrigt ikke andet og mere, end en fingernem Skydelærer selv kan fremstille efter Illustrationer fra vore Reglementer. Pris: for Bestilling inden 31/3 1931: 6 M., efter 31/3 1931: 7,50
M. T. Wagn.
Ny Generalstabs-Kortbog. Som den anden i Geodætisk Instituts ny Kortbogsserie i 1 :100,000 er nu Bog II Det sydlige Jylland og Fyn udkommet. I Forvejen findes Bog III, Øerne Øst for Store Bælt, saaledes at Serien vil være sluttet, naar Bog I, Det nordlige Jylland, udkommer om ca. 1 [é Aar. Korttypen, der er anvendt, er ikke ny, men den samme, som er benyttet til de meget brugte og overordentlig populære Kort i 1 :100,000. Kortene har gennemgaaet en omfattende Revision, saaledes at de nu er up to date. Prisen er Kr. 9,00. Til Sammenligning tjener, at Bogen omfatter 24 Kort, som koster 1,20 pr. Stk. A f praktiske Forbedringer kan nævnes: Sidetal paa de hvide Sider mellem Kortene, en Vejlængdetabel og et solidt vandskyende Skind a f Kunstlæder. Denne Kortbog vil være en velkommen Gave til Motorkørere og mange andre, der har Interesse fo r gode Kort.
J.
Boganskaffelser.
D E T KG L . G A R N IS O N S B IB L IO T E K .
November 1930.
Castex: Théories stratégiques. Tome I og II. Paris 1929. — v. Loebell, E .: Gefechte unter besonderen Verhältnissen. Berlin 1931. — v. Cochenhmmen: Die kriegswissenschaftliche Fortbildung des Truppenoffiziers. Berlin 1931. — Bourget, J. M. : Gouvernement et commandement. Paris 1930. — Ihimba, C.: Dreibund und Entente Politik in der alten und neuen Welt. Wien 1931. — Keneworthy, J. M. : New wars — new weapons London 1930. — Pless, I).: Daisy Princess of Pless. London 1929. — Spears, E . L.: Liaison, 1914. London 1930. — History of the great war: Military operations Egypt & Palestine. Part I & II and Maps. London 1930. — Bourget, J. M.: Si Napoleon en 1914. Paris 1930. — Stracke y, L.: Iironning Victoria. Kbh. 1930. — v. Bülow, B.: Denkwürdigkeiten. II Band. Berlin 1930. — Andrée, S. A.: Polarfærd. Kbh. 1930.
Ledigt Legat.
A f det saakaldte „Hegenerske Skydefond" skal Renterne anvendes som Understøttelse for een trængende og værdig Enke efter en O fficer a f den ophævede Kjøbenhavns Borgervæbning eller eventuelt efter en O fficer af den nu ligeledes ophævede Kjøbenhavns Væbning. Ansøgninger om denne Understøttelse, der for Tiden udgør 258 Kr. aarlig, vil være at indsende til Krigsministeriet inden den 12/1 1931. De skal indeholde fyldestgørende Oplysninger om den paagældende Ansøgerindes afdøde Mands Tjeneste i Kjøbenhavns Borgervæbning eller i K jøbenhavns Væbning samt om hendes Alder og økonomiske Forhold, og Rigtigheden a f det i Ansøgningen anførte skal attesteres a f en paalidelig Mand. Krigsministeriet, Kjøbenhavn, den 11. Decbr. 1930.
Det krigsvidenskabelige Selskab.
Foredrag i Officersforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 20: Mandag den 5. Januar 1931 Kl. 20: Oberst I. Carstensen: Tidssvarende Manøvre r. Mandag den 19. Januar 1931 Kl. 20: Kaptajn T K. Johnstad-Møller: L i d t om K o m p a g n i t j e n e s t e n og F o d f o l k e t s Detailtaktik. Mandag den 2. Februar 1931 Kl. 20: Premierløjtnant /•'. H eib e r g - Jii rg e n - sen : M e d d e 1 e 1 s e s t j e n e s t e n i Hæren. Desuden er Selskabets Medlemmer indbudt til at deltage i A r tille riofficersforeningens Sammenkomst M a n d a g den 12. J a n u a r 1921 K l . 20 med Foredrag af Premierløjtnant /'. A. F. Nora/i: H æ r e n s 8 1 mm s F o r s ø g s - F o d f o l k s m o r t e r . Foredraget vil blive ledsaget af Film og Lysbilleder.
Foreningen af Reservens faste Officerer.
Frivillig t K u r s a s fo r Fodfolksofficerer. Torsdag den 8. og Torsdag den 22. Januar Kl. 20 paa Officersskolen. F rivillig e Kursus fo r O fficerer a f Feltartilleriet. Paa Artilleriskydeskolen: Kaptajn L. Kongstorp: Søndag den 11’ J a n u a r Kl. 9 * 2 : Observationstjenestens Etablering. Skydetabellens Brug. O n sdag den 21’ J a n u a r K l . 20: Feltartilleriets Ammunition. Føring af Ammunitionskolonner. Kantonnementsforhold m. m.
Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.
Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø.
Meddelelser fra Fællesstyrelsen
Opmærksomheden henledes paa, at „M ilitæ rt Tidsskrift" fra Nytaar udkommer som Maanedsblad — den 1. i hver Maaned — paa ca. 40 Sider i almindeligt Bogformat.
Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds". I Officersforeningens Lokaler, Vestre Boulevard 20: F r e d a g den 16. J a n u a r K l . 7% E f tm . : Foredrag a f Kommandant II. M . S te n sbæ h-Pavid sen : „ S o l d a t e r l i v i K o n g o." F r e d a g den 6. F e b r u a r K l . 7% E ftm .: Sammenkomst. F r e d a g den 20. F e b r u a r K l . 7% E ftm .: Foredrag a f Kaptajn i F ly verkorpset H. R. M . Herschend: „ E n F l y v e r f o t o g r a f s E r i n d r i n g e r". — Foredraget er ledsaget af L y s b i l l e d e r og F i l m s . N O T ITS . A f Hensyn til Omkostningerne ved Opkrævning a f Medlemskontingent bedes dette saa vidt muligt indsendt (8 Kr. aarlig; Medlemmer a f Fugleskydningsklubben + 4 K r.), eventuelt bedes det tilladt, at Beløbet opkræves aarlig. Ved Indsendelse a f Beløbet pr. Indbetalingskort til Foreningens Postgirokonto N r . 206 er Portoen 5 Øre. Postvæsenets Kvittering bedes opbevaret, saa det kun bliver nødvendig at sende særlig Kvittering paa udtrykkelig Forlangende.
Aleddelelse fra 1ste jydske Kreds.
Frederiks Allé 75 C, Aarhus. T o r s d a g den 8. J a n u a r K l . 7 E f tm . , paa Hotel „Regina" i Aarhus, Foredrag af Oberstløjtnant O. Berg , Viborg: „Fremmedlegionen og T o n k i n". Foredraget er ledsaget af Lysbilleder.
