Log ind

Fra Udlandet 1930 - 3

#

Hærene Motorisering er et aktuelt Spørgsmaal i alle Lande. Nedenstaaende Oversigt giver et Begreb om, hvor langt man er naaet i de store Militærstater. Af Kampvogne har Frankrig 5 Brigader å 2 Regimenter å 2 Batailloner å 3 Kompagnier, 1 tung Kampvognsbataillon og enkelte Afdelinger i Kolonierne. Polen har 1 Regt. å 4 Batir., Tscheko-Slovakiet 1 Batl. å 3 Kompr., Italien 1 Regt. å 5 Kompr., Rusland 3 Regtr. å 2 Batir., England 1 Korps paa 4 Batir. og U. S A. 2 Batir. Desuden haves i alle de nævnte Lande Panserbilafdelinger. 

Af Artilleri er f. T. motoriseret: Frankrig 6 Regtr. 7,5 cm Kan., 4 Regtr. 10,5 cm Kan. og 15 cm Haub., 6 tunge Regtr. og hele Luftværnsartilleriet, Polen 2 tunge Batir., Tscheko-Slovakiet alt tungt A rtilleri, 3 Regtr. let A rtille ri og Luftværnsartilleriet, England 5 Batir. let Artilleri, 5 Batir. middeltungt Artilleri og en Del af det tunge A rtilleri, V. S. A. 7 Regtr. let A rtille ri og 4 Regtr. middel og tungt A rtille ri. Motorisering a f Trainet foregaar i alle Lande. Fodfolk paa Automobiler indgaar i de franske, polske, engelske og amerikanske Rytterdivisioner. Alle Hære har desuden Automobilafdelinger til tilfældig Transport a f Fodfolk. Ingeniørtropperne er overalt motoriserede i større eller mindre Udstrækning. N. M. T.

Seære Maskingeværer. I „Revista Militare Italiana" udtaler Oberst Armellini Chiappi sig i en meget læseværdig A rtikel om den taktiske Anvendelse a f svære Maskingeværer. Han betoner i et indledende Kapitel Nødvendigheden af fortsatte Forsøg og Studier over de svære M. G.s Ild for at skaffe Klarhed over de to Kardinalpunkter: Det svære M. G.s Ejendommeligheder og Betingelserne (stedlige og taktiske) under hvilke dette Vaaben bør anvendes. I et andet Kapitel omtaler Forfatteren mere indgaaende disse Ejendommeligheder ved de svære M. G., Ildvirkningen og deres Indflydelse paa den taktiske Anvendelse. Særlig udførligt behandler han ved denne Lejlighed Spørgsmaalet, om man skal foretrække den centraliserede Anvendelse for den decentraliserede og studerer videre Følgen heraf, om man skal give den kompagnivise Indsætten Fortrinet for den delingsvise. Fo rfa tteren anbefaler — forøvrigt ligesom det italienske Reglement — som Regel den decentraliserede Anvendelse a f det svære M. G. Han henviser til, at man ved den taktiske Anvendelse ikke uden videre kan overtage de Grundsætninger, der gælder for A rtilleriets Anvendelse. Han betoner, hvorledes den centraliserede Udnyttelse, bortset fra enkelte Tilfælde, hvor Terrainet og den taktiske Situation undtagelsesvis retfærdiggør den, hovedsagelig fører 4 store Mangler med sig: 1. Umuligheden a f at skyde over eget Fodfolk. 2. Større Vanskelighed ved Observationen a f Udvirkningen og Reguleringen a f Ilden i Modsætning til den delingsvise Indsætten, hvor de enkelte Delinger vil have Muligheder for at arbejde sig videre frem. 3. Vanskeligheden ved Maalforandringer og i Tilfælde, der kræver en hurtig Udnyttelse a f en gunstig Situation. 4. Stor Saarbarhed, saa snart det centraliserede indsatte M. G.-Komp. først er opdaget a f det fjendtlige Artilleri og bliver beskudt a f det. Man maa nødvendigvis stedse holde sig de i Grunden taget højst enkle og beskedne Opgaver for de svære M. G. for Øje, hvilke bestaar i: At muliggøre Fodfolkets Fremadbevægelse ved at holde de fjendtlige Ildelementer nede, som vort eget Artilleri ikke har ødelagt eller ikke har kunnet holde nede, og som Indsættelsen af lette M. G. har vist sig utilstrækkelige overfor. Forfatteren viser i dette Sammenhæng ogsaa hen paa den Vildfarelse, der bestaar i, at man tror, at Tildelingen af lette M. G. til Fodfolket har gjort dette mere eller mindre ua fhængigt af de svære M. G.s Medvirken. Til Slut betoner Oberst Chiappi det ønskelige i Udgivelsen af en særlig- Ildinstruktion for det svære M. G. Denne skulde indeholde en paa Skydeforspg beroende omfangsrig Statistik, af hvilken Maskingeværildens Ejendommeligheder fremgik, og som egnede sig til at gøre det klart for Fodfolket, hvad det kunde vente sig af de tildelte M. G., og hvad det som umuligt ikke kunde forlange af dem.

Et Tillæg indeholder sammenlignende Angivelser af saadanne ved Skydeforsøg opnaaede Resultater med koncentreret Ild fra hele M. G.-Komp.et, med delingsvis og endeiig med geværvis Ild mod bestemte Maal.

Allg. s. M.

Skærmbillede 2021-01-18 kl. 12.33.11.png

Anmeldelse.

I et af de sidste Hefter af „Militæ rt Tid ssk rift“ staar under „Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.“ anført: Nahkampfschule af Hermann Teske. Jeg har før her i Tidsskriftet skrevet om og anmeldt Bøger omhandlende Bajonetfægtningens og Nærkampens Brug i Verdenskrigen for derigennem at belyse Udlandets Syn paa samme. Sidst var det i Anledning af Obl. Loebels Bog. Denne Gang er det i Anledning a f ovennævnte Oberstløjtnant H. Teskes Bog „Nahkampfschule“ . Enhver Befalingsmand tjenstgørende i Geleddet burde eje den. Den indeholder læst i Forbindelse med vort Gymnastikreglement i saa knap en Form som overhovedet muligt alt, hvad der er nødvendigt i Nærkamp. Det er ganske unødvendigt- at kunne Tysk, for takket være sit glimrende Billedstof er Læsningen af Teksten saa godt som unødvendig. Jeg anførte i en tidligere A rtikel (Juni 1917), hvorledes Franskmanden M. J. Joseph-Renaud saa paa Haandgemæng, specielt mellem en fransk og en tysk Soldat, og hvorledes han bl. a. slog til Lyd for, at den franske Soldat skulde lære „Jiu-Jitsu“ og Boksning, for at den legemlig svagere kunde staa sig mod den stærkere. Desværre undervises der paa Gymnastikskolen paa Grund a f manglende Pengemidler ikke i „Jiu-Jitsu“ og Boksning, saa meget desto mere Grund er der til fo r enhver, der vil fylde sin Plads i Geleddet fuldt ud, at anskaffe Nahkampfschule a f H. Teske, der er paa 50 Sider og koster 2,50 Kr. Skulde vi engang komme over for i mange Dage at ligge i sammenskudte Skyttegrave, holdt nede a f overlegent A rtilleri, ventende Fjendens Storm, vilde det være rart, om vore Soldater med samme Tillid som Tyskerne kunde knuge om deres Geværer med den Overbevisning, at naar de først havde Fjenden inden for Bajonettens Rækkevidde, kunde de knuse ham. Hvilken Betydning vilde det ikke ogsaa have for Patrouiller, udsendt for at gøre Fanger, om de kunde „Jiu-Jitsu“ og Boksning. Gymnastik er udmærket Legemstræning, det er Grundlaget, — men man kan ikke slaa Fjenden mea Gymnastik, det kan man derimod i sidste Instans med Bajonetfægtning og Haandgemæng.

E. H. Augsburg.

Oversigt over indgaaede Tidsskriftartikler, Bøger m. m.

Februar 1930.

a. GENERALSTABENS BIBLIOTEK. Artilleri. D. A. T. 1/30: Fremtidens lette Feltkanoner. — M. T. 5/30: Nyt let Feltskyts. — Allg. s. M. 2/30: Ueber die Gliederung der Divisionsartillerie. — Rev, d’art. Jan./30: Un service en Campagne de 75. Le groupe dans la marche d’approche. — Mw. u. t. M. Jan.-Febr./30: Die Entwicklung des A rtille rie ­ materiales seit 1914 (Fortz.). — M. W. 32/30: Zusammenfassung des Artilleriefeuers. Fodfolk, a. Almindeligt (Organisation og Uddannelse). 1). W. 7/30: Der gemischte Verband. Von Kampfgruppe bis zur I bvision. c. Forskelligt (herunder Taktik). M. W. 29/30: Das Wesen des Nahkampfes. — Rev. d’inf. Febr./30: La protection antiaérienne de Tinf. dans les transports par chemin de fer. Flgver-, Luftskibs- og Ballontjeneste. R. m. t. Jan. og Febr. 30: La défense du pays contre le danger aérien. — M. W. 30/30: Einsatz von Luftstreitkräften im Bewegungskrieg. — D. W. 7/ 30: Jagdflugzeuge. Gas. S. M. f. O ff. 2/30: Künstlicher Nebel (Schlusz). — S. M. f. Off. 3/30: Der Schutz der Zivilbevölkerung gegen den chemischen Krieg. — T. i. F. 1/30: Gasskyddsrum i fältbefästningar. — Allg. s. M. 2/30: Künstliches Vernebeln (Schlusz). Maskingeværer. N y M. T. 3/30: Några synspunkter beträffende den taktiske Användingen af infanteriets Kulsprutor. Panserautomobiler, Motorisering, Tanks. M. W. 29/30: Der Kraftwagen im Trosz. — D. W. 5/30: Panzertruppen. — M. T. 3/30: Engelske Motoriseringsforsøg. — M. T. 5/30: Cyklister

og motoriserede Tropper. — R. m. F. Febr./30 Side 283: Projet basé sur le Réglement de la mécanisation. — M. W. 30-31/30: Tankabwehr durch Infanterie. — D. W. 6/30: Panzertruppen. — I). W. 7/30: Die neue französische Anleitung fü r die V erwendung der Kampfwagen. Forskelligt. Rev. d’inf. Jan./.'iO: La radiothéléfonie secréte. — N. M. T. 1/30: Hjulrytterafdelinger. — M. T. 4/30: Om Cyklistformationer. — S. I. T. 1-2/30: Lantförsvaret i 1930ârs statsproposition. — T. f. S. Febr./1930: Kystforsvaret. — Allg. s. M. 2/30: Der Nachrichtenoffizier im Regiment. — Mw. u. t. M. Jan.-Febr./30 : Ausharren oder Ausweichen? Taktische Erfarungen aus dem Weltkrieg. — R. m. F. Febr./30:1/organisation du terrain. — 1). W. 6/30: Das Zusammenwirken von Heer und Flotte. — 1). W. 7-8/ 30: Gedanken zum taktischen Einsatz einer in Fernsprech- und Funkenkomp, gegliederten I )iv.-Nachr.-Abt.

b. ARTILLERIETS BIBLIOTEK. A. T. (Svensk) Artilleri-Tidsskrift (Nr. 5/6 1929) : Radion vid artilleriet. — Artilleribekämpningsproblemet enligt fransk och engelsk uppfattning. — Diverse underrättelser. F. A. J. The field artillery journal (Januar/Februar 1930) : Field artillery notes. — The artillery hunt. — Why throw away good vol? A. O. Army ordnance (Januar/Februar 1930) : Railway artillery. — Amorplate. The passibility of utilizing low carbon industrial steels. — Mausers in history. — Control of strategie raw materiels. — Manufactures of machine gun parts. A. R. Artilleristische Runschau (Februar 1930) : Batterieoffizier und Batterieführer. — Die neuzeitliche Führer einer Division. — Motor-Artillerie. — Die deutsche A rtille i iepistole. — Welches ist die zweckmässigste Kaliber fü r Schiffs-Flak und ortfeste Flak. — Artilleristisch-taktische Aufgaben. — Aus fremden Artillerien. K.-W. B. Kriegskunst in Wort und Bild (Februar 1930) : Der Weltkrieg in Einzelbildern. — Ein Angriffstag. -— Gewehrmunition. C. A. J. The coast artillery journal (Februar 1930) : Combat arms. Their relative functions. — A ir defense. — A ircra ft in war in ten years time. — Chemical warfare tactics. — Avoidable delays in target practice. — Professional notes.

Marts 1930.

a. GENERALSTABENS BIBLIOTEK. FoJfol!;. a. Almindelig ! (Organisation og Uddannelse ). M. W. 34/30: Ausrüstung und Zusammensetzung neuzeitlicher Infanterie-Nachrichtenzüge. b. Bevæbning og Udrustning. 1). W. 10/30: Eine halbvergessene W a ffe (Geværgranaten). F l g rer-, Luftskibs- og Ballontjeneste. N. M. T. 2/30: Felthærens luftvernsartilleri. — M. T. 6/30: Den bevægelige Luftinaalskanon af Kaliber omkring 75 mm til 80 mm. — M. W. 33/30: Luftfahrt-Rundschau. — M. W. 55/30: Automatische Flugzeug-Abwehrwaffen. Ingeniører. T. i. F. 1/30: Fortificationsofficerarnes utbilding. Ingen jörplutonens fordon. — I). W. 9/30: Organisationsfragen der Pioniere. Rytteri. M. W. 33/30: Die grosse Kavallerie-Einheit? Forenede Vaabenurters Taktik samt Strategi. Mw. u. t. M. Marts-April/30 : Das Abbrechen von Gefecht. Über Anlage und Leitung von applikatorischen Übungen bei der Truppe.

Panserautomobiler, Motorisering, Tanks. M. W. 33/30: Motorisierung, Pferdezug und Kriegsschauplätze. — 1). W. 9/30: Kampfwagen gegen Kampfwagen. — 1). W. 10/30:Manöverformationen fü r die Kampfwagengefechtsausbildung. — I). W. 12/ 30: Die englischen Manöver mit motorisierten und mechanisierten Truppen im September 1929. Verdenskrigen. N. R. 3/30: Englands Entschluss zum Flo ttenangriff auf die Dardanellen im Januar 1915. Forskelligt. T. f. S. Marts/30: Italiens Fredsstrategi efter Verdenskrigen. — Allg. s. M. 3/30: Der Nachrichtenoffizier im Regiment (Schlusz). — S. I T. 3/30: Lantförsvaret i 1930års statsverkspropotion (Forts.). — N. M. T. 2/30: Løste det danske Forsvar sin Opgave under Verdenskrigen? — Mw. u. t. M. Marts-April/30: Truppentransporte zu Kriegsbeginn. — N y M. T. 4-5/30: Fältmässiga övningar ved Trängtrupperna. — M. W. 35/30: Der Brieftaubendienst und seine Weiterentwicklung auf Grund der Kriegserfahrungen. — M. W. 36/30: Kann die Kriese des Angriffes überwunden werden. — I). W. 10/30: Kriegswirtschaftliche Vorbereitungen in der Vereinigten Staaten von Amerika.

b. ARTILLERIETS BIBLIOTEK. J. A. R. Jan./30: The rocket service and the award of the Swedish decorations for Leipzig. — Design of a morter for close support. — Multiplications is vexation. C. A. J. Marts/30: Communications to and from airplanes in flight. — The Robot brothers gunners. — Coast artillery activities. — Professional notes. — Coast artillery board notes. K . -W. B. Marts/30: Des Weltkrieg in Einzelbildern. — Ein Angriffstag.

Foreningen af Officerer uden for aktiv Tjeneste.

Holsteinsgade 3, Kjøbenhavn Ø.

Meddelelse fra „Kjøbenhavns Kreds": Hver Fredag Aften Kl. 8: Sammenkomst i Kredsens Sommerlokaler (Allégade Nr. 10).

Meddelelse fra „Loiland-Falsters Kreds“. Adr.: Nakskov. Søndag d. 22.Juni Kl. 9 Form.: Skydning med Hærens Pistol 1910 i Lysemose ved Maribo. Søndag den 29. Juni Kl. 3 Eftm Præmieskydning med Pistol 1910 samme Sted. Medlemmer, der ikke har Pistol, kan laane paa Skydebanen