Log ind

Fra 8. britiske korps operationer omkring Caen (fortsættes)

#

(Fortsat)

Det er hensigten i det følgende at give en så detailleret fremstilling som muligt af det stabsarbejde, der i dagene 13.— 17. ju li foregik ved 8. korps forud for angrebet.

Overvejelser.

Den 13. ju li kl. 1000 besøgte general Dempsey 8. korps for i et møde, hvori ogsaa cheferne for 1. brit. og 2. can. korps deltog, at forelu'gge den kommende tids operationer. Det var 2. armé’s almindelige hensigt, på grundlag af det nævnte direktiv, at lade 8. korps gå igennem det snævre brohoved øst for Orne og herfra bryde frem i det åbne terrain syd og sydøst for Caen, for således ved en direkte og kraftig trusel i retning af Falaise på afgørende måde at forfølge Montgomery’s almindelige strategiske plan. (Skise 4). Den brede beslutning, der blev truffet på denne konference, tilgik senere på dagen korpset i form af en foreløbig angrebsbefaling, boldt i store tra'k, men med det formål at lette korpset den nødvendige forberedende undersøgelse af problemerne.

Den første undersøgelse af problemerne stillede straks korpset overfor betydelige vanskeligheder. Særlig ville forholdene i Orne-brohovedet på afgørende måde komme til at gribe ind i korpsets dispositioner og på forhånd begrænse mulighederne i forbindelse med angrebets planlæggelse. Brohovedets begrænsede udstrækning gjorde det nemlig klart, at der under ingen omstændigheder ville være rum til at opstille mere end een af panserdivisionerne i udgangsstillinger ost for floden, og at angrebet derfor måtte forme sig med de tre divisioner bag hinanden. Korpset måtte derfor lægge afgørende vægt på den kraftigst mulige luftstotte for at kunne bevare fremaddriften, således at vderligere kræfter hurtigt kunne udvikles over en bredere front. Ligeledes måtte der stilles krav til en hurtig og friktionsfri afvikling af den nødvendige trafik over Orne-floden, hvorfor det fornødne antal broer og veje måtte stilles til rådighed for korpset. Manglen på egentlige fodfoksenheder ville også gore det nødvendigt, at spørgsmålet om den fornødne sikring af indbrudsstedets flanker og en successiv overtagelse og sikring af det vundne terrain, blev taget op overfor 2. armé. Dette forhold ville på afgørende måde kunne skabe betingelser for den fremaddrift, den hurtige udnyttelse af et gennembrud, som korpset måtte anse for va-rende af vital betydning for en heldig gennemførelse af operationen. Endnu et spørgsmål var hemmeligholdelsen af angrebets forberedelser, et stort problem, således som forholdene lå. Det snævre brohoved var næsten i sin fulde udstrækning indset bl. a. fra skorstenene i det store fabriksområde i Colombelles. Tilvejebringelsen af supplerende veje og broer ville derfor kunne forøge fjendens mistænksomhed, og indledende, afledende operationer vest for Orne ville derfor hjadpe til at tilsløre billedet.

Angrebsplanen. Disse studier og overvejelser var herefter det grundlag på hvilket angrebsplanen og de til denne knyttede problemer på en konference i Creully om morgenen den 14. ju li nærmere kunne diskuteres og uddybes. Denne konference, der holdtes under forsæde af general Dempsev, omfattede samtlige korpschefer med nærmeste hjælpere. På konferencen blev de kommende operationer i store træk fastsat således I skitse 4):

,.Vest for Orne. 1) 12. korps opererer mod den almindelige linie Evrecy— Esquay— Eterville og fremkalder fra den 17. ju li en stærk trusel i retning af Amaye med det formål at få 

Skærmbillede 2020-06-15 kl. 15.29.26.png

fjenden til at tro, at det er 2. armé’s hensigt at overskride Orne på dette sted. 2) 30. korps forbedrer sine stillinger og udvikler fra den 15. ju li kræfter i retning af Villers-Boeage med det formål at trække reserver til og fastholde dem vest for Orne. Øst for Orne. 3) 8. korps erobrer og fastholder rummet Bourguébus— Vimont— Bretteville-sur-Laize, ødelægger de her værende tyske kræfter og iva'rksætter iøvrigt kraftige fremstod mod øst og sydost indtil Dives, mod syd i retning af Falaise og mod sydvest i retning af Thury-Harcourt ved Orne, desorganiserer de i dette rum værende styrker, spreder forvirring og tilslører det almindelige billede. 4) 2. can. korps erobrer og fastholder Vaucelles og Giberville, bygger broer over Orne og skyder derefter sine stillinger frem til den almindelige linie Eterville— Fleury — Cormelles til sikring af 8. korps’ vestlige flanke. 5) 1. korps erobrer og fastholder rummet St. Pair— Troarn — Em ieville— Touffreville, sikrer i dette terrain 8. korps’ østlige flanke og skal iøvrigt være rede til at sikre 8. korps’ basis ved successiv overtagelse af terrainet Cuverville— Demouville. Skillelinierne mellem korpsene blev fastsat således: Mellem 2. can. korps og 8. korps St. Honorine— Mondeville— Bras (til 8.)— St. Andre (til 12.).

Mellem 8. korps og 1. korps Escoville (8.)— Banneville (1.)— Em ieville (8.).“

Spørgsmålet om en storstilet luftstøtte mødte til at begynde med ikke almindelig tilslutning. Erfaringerne fra Cassino i Italien og ti dage tidligere ved Caen havde ikke været gunstige, idet man ikke på afgørende måde havde været i stand til at eliminere fjendens modstand, men i stedet i bøj grad var blevet hæmmet i sine overvejelser på grund af de betydelige kraterdannelser, og fordi vejene ofte blev spa-rret af ruiner. Imidlertid insisterede korpset sta*rkt på nødvendigheden af en sådan luftstotte. Efter forskellige forhandlinger, hvori også general Eisenliower var indblandet, blev korpsets ønske imødekommet, og nogle stabsofficerer floj til England for i „Bomber Commands“ hovedkvarter at bistå ved planlæggelsen, særlig med hensyn til målvalget og tidstabellen.

Spørgsmålet om tilvejebringelse af (le fornødne veje og broer for den ostgående koncentration blev også berørt og senere fastlagt i enkeltheder under ledelse af 2. armé. Efter korpsets beregninger ville 3 veje være nødvendige for den ostgående koncentration af korpset, og hver af disse veje måtte dubleres af hensyn til kampvognene. Disse veje eksisterede allerede i nogen udstrækning, men det var nødvendigt allerede fra den 13. ju li at sa-tte 2. armé’s 1. og 8. korps samlede ressourcer af ingeniørtropper ind på den nødvendige supplering af vejnettet.

Floden Orne og Caen-kanalen løb side om side ganske tæt ved hinanden og dannede således en dobbelt vandhindring til brohovedet. De eksisterende vejbroer mellem Bcnouville og Ranville var allerede erobret intakt af 6. luftbårne division på D-dag. Udover denne måtte nu bygges to nye broer og de ialt tre sæt broer forbindes med hver sit sæt veje fra vest og ned til udgangslinien. Dette var det absolutte m inimum for den indledende koncentration, medens yderligere to nye sa't broer måtte være rede fra D-dag kl. 0000.

1. korps fik overdraget disse opgaver, ligesom også vedligeholdel sen af veje og broer sorterede under korpset indtil lin ien : •St. Honorine— Eseoville. Syd herfor skulle hvert korps være ansvarlig indenfor sit område.

Efter at opgaverne nu nærmere var præciseret, kunne den (letaillerede planlægning nu begynde.

A ngrebsterrainet.

Den sektor, gennem hvilken 8. korps skulle angribe, bestod af et næsten åbent terrain, oversået med et antal kompakte, stenbyggede landsbyer, omgivet af frugthaver, oftest lukkede med solide stengærder eller rækker af bøje træer. De eneste egentlige terrainhindringer var de to jernbanelinier Caen— Troarn og Gåen— Vimont. Førstnævnte var enkeltsporet og lob for størstedelen på en knapt 2 m bøj dæmning, hvilken måtte anses for impassabel for hjulkøretøjer. Den anden var dobbeltsporet og løb henholdsvis på en dæmning eller gennem (lvbe gennemskæringer, livis skrænter i begge tilfælde var 3 m eller mere, og som på få steder nær var en betydelig hindring for kampvogne.

Angrebsterrainets almindelige karakter var afgjort ufordelagtigt for angriberen, idet det bævede sig jævnt fra linien: St. Honorine— Escoville op til højderyggen om Bourguébus og derfra op mod skovene og landsbyerne om T illy og Garcelles-Secqueville. Denne jævne skråning tillod fuldstændig observation over næsten bele angrebsterrainet, ligesom forsvareren havde fordelene af de lange rene skudfelter og gode betingelser for skjulte bevægelser i skovene og landsbyerne. Tæt ved angrebsrummets venstre flanke lå de skovklædte højder om Bois de Bavent og det uoverskuelige terrain mellem Touffreville og Frénouville opfyldt af småskove og frugthaver. I højre flanke Cormelles’ fabriksområde.

Efterretningsgrundlaget.

Det rådige efterretningsgrundlag (skitse 5) gav betydelige og detaillerede oplysninger om det fjendtlige forsvarssystems opbygning og reservernes gruppering. Grundlaget var i første række en

Skærmbillede 2020-06-15 kl. 15.30.50.png

serie udmærkede luftfotografier, der viste et stort antal fjendtlige støttepunkter, vel udbygget i dybden og med et betydeligt antal batterier, særlig i rummet syd og syd-øst for Bourguebus. Forsvaret havde tydeligt karakteren af en række forsvarszoner og syntes i første række grupperet om de tæt sammenbyggede landsbyer. E n vurdering af de fjendtlige panserreservers gruppering og forhold kommer tydeligt til syne i den af korpset den 15. ju li udsendte efterretningsoversigt, hvori det bl. a. hedder:

„Øst for Orne er de lokaliserede panserformationer fø lgende :

1. 21. panserdivision. I hovedsagen i rummet om Argences med en kampgruppe indsat i fronten i rummet syd-øst for Caen. Dens kampvognstyrke antagelig 45— 50 med yderligere ca. 35 stormpiecer.

2. 1. ss-panserdivision. Vanskelig at lokalisere. Dele af dens fodfolk om Louvigny, dens artilleri syd for Fleury, dens kampvogne, ca. 100, muligt om St. André.

3. 12. ss-panserdivision. Resterne i et hvilerum mellem Orne og Laize, ca. 50 kampvogne og 7000 mand. Lokaliserede tunge enheder: en kampvognsbataillon med 20— 25 Panther og Tiger kampvogne om Einieville, en minekasterbrigade med 15— 21 cm raketkastere, et stort antal luftværnsbatterier tilhørende armé- eller Luftwaf fe-enheder.“

De sa'rlige efterretninger vedrørende det fjendtlige artilleri blev behandlet af korpsartilleriføreren, og det rådige materiale sammen med en vurdering den 15. ju li forelagt korpschefen. Hovedtrækkene i artilleriførerens fremstilling var følgende:

,— I kystsektoren om Franceville og Cabourg vil kystbatterierne efter frontforandring kunne gribe ind overfor korpset. Flåden vil naturligt kunne tage sig af disse mål.

— Artillerigrupper, hvert sted 12— 24 kanoner, om Brucourt og Janville ligger udenfor det lette og middeltunge artilleris rækkevidde og må derfor neutraliseres af jagerbombere.

— I rummet nord for jernbanelinien Caen— Vimont er stedfæstet op imod 130 piecer af forskellig type, der dels vil blive neutraliseret gennem de tunge bomberes angreb, dels må gores til genstand for den fornødne kontrabatteriskydning.

— 1 rummet snævert syd for Caen ca. 20 piecer, observeret kontrabatteriskvdning fra artilleriobservationsmaskiner.

— De nordlige skovkanter på begge sider af Carcelles— Seequeville og nord herfor synes at være liovedartillerirummet for de syd for jernbanen værende batterier. Dette rum vil kræve en betydelig kontrabatteriindsats og er uden for det middeltunge artilleris rækkevidde. Det må forventes, at kampvognsstyrkerne i dette rum vil mode betydelig modstand, som det vil være vanskelig at neutralisere.

Det samlede efterretningsgrundlag viste således et i dybden vel udbygget forsvarssystem, støttet af et meget betydeligt artilleri og med en mobil modangrebsstyrke på mellem 200— 250 kampvogne.

Hans Cordsen.

(Fortsættes).