Af kaptajn H. Nielsen (HAL) leder O-delingen i Eskadrille 126 på Flyvestation Aalborg.
Kaptajn H. Nielsen var ALO ved NORDBAT 2 fra den 2. oktober 1995 til den 19. december, hvor bataljonen overgik til IF OR og derefter ALO ved NORDIBRIG indtil den 10. januar 1996.
Man kan have lov til at påstå, at flyvevåbnet ikke kan vinde en krig. Dette er nok ikke helt forkert, men det kan skabe nogle meget gunstige forudsætning og arbejdsbetingelser for hæren og søværnet, for at udføre deres opgaver. Flere af de opgaver, som flyvevåbnet udfører, kræver ikke den store koordination med andre. Men nogle af opgaverne kræver meget tæt samarbejde og høj grad af koordination. En af disse opgaver er CAS, hvor fly med offensive våben er under kontrol af en FAC på jorden i operationsområdet.
Enheden
I Bosnien-Herzegovina, hvor egne styrker er spredt ud over hele området, er det vigtigt, at künne rekvirere og kontrollere CAS, hvor det måtte være nødvendigt. Derfor indgår TACP i organisationen i området. Nordbrig har således en enhed med at antal TACP ved hovedkvarteret.
ALO er chef for enheden. Han er kaptajn eller major fra flyvevåbnet med pilotuddannelse som baggrund. Han er også brigadens rådgiver i anvendelse af fly. Den udførende del af enheden er FACen. Han er leder og samtidig en del af et TACP, som kører ud i terrænet for at løse pålagte opgaver. Til at hjælpe sig har han en signalmand, en vognkommandør og en kører. Disse holder blandt andet styr på de mange kommunikationsmidler, der fmdes i PMVen, som de kører i. Det er nemlig meget vigtigt, at FACen kun skal koncentrere sig om at snakke med det fly, der er det næste til at kaste sin våbenlast.
Udstyr
TACP i Bosnien-Herzegovina er udstyret med næsten alt det materiel, der er behov for. Og det man ikke har, arbejdes der på at anskaffe. Man har radioer til hele frekvensbåndet. UHF radioer til at snakke med fly med, VHF til at snakke med jordstationer og nogle fly og HF til langdistancesamtaler eksempelvis til NAOCC. Derudover har TACP kommunikationsmidler til klassificerede samtaler samt satelittelfoner. Til mål udpegning har TACP en Laser Target Marker (LTM). Med den kan man markere målet præcist for de fly, der har mulighed for at se laser. Den er et godt hjælpemiddel, der kan spare meget af den kostbare tid, der er til rådighed under en skarp mission. Selve udstyret er engelsk og af ældre kaliber, det er tungt og ikke så mobilt, som man kunne tænke sig det, men der arbejdes på at anskaffe nyt udstyr. Observationsudstyr har man til både nat og dag. Natobservationsudstyret er fint til at observere med, men knap så godt til at måludpege med. Det kan nemlig ikke anvendes sammen med LTM. Men nyanskaffelsen, der er i gang, sigter hen imod en total løsning. Man arbejder på at købe LTM og natobservationsudstyr, der kan anvendes sammen, og som er af bedre og nyere kvalitet. Derudover har TACP GPS til hurtig og præcis bestemmelse af egen position, og en computer til udregning af andre positioner og retning og afstand til dem.
FACens uddannelse og baggrund
Hovedparten af FACerne, der bliver sendt til Bosnien-Herzegovina kommer fra hæren. De fleste er reserveofficerer, og har så fået en supplerende uddannelse som FAC. Selve FAC-uddannelsen står Flyvevåbnet for. Der bliver indledningsvis givet en del teori om CAS og FACens virke i den forbindelse. Derefter deltager de kommende FACer i øvelser, hvor de leder fly ind på mål, under opsyn af en erfaren instruktør. Når instruktøren skønner, at der er opnået en tilfredsstillende rutine, erklæres FACen operativ, og er klar til udsendelse. Områdespecifik uddannelse får FACen i operationsområdet.
Definitioner og forkortelser
ALO: Air Liaison Officer. Virker som forbindelsesofficer mellem hær- og fly-enheder, samt som rådgiver brigade- og bataljonschefer med hensyn til indsættelse af flystøtte.
CAS: Close Air Support. Direkte luftstøtte til hær enheder i forreste linje. Der kræves radioforbindelse fly og hær imellem. Denne forbindelse står FACen for.
FAC: Forward Air Controller. En person, der ved direkte observation og måludpegning kontrollerer indsættelse af jagerfly.
NAOCC: Nato Air Operation Coordination Center. Det organ hvorigennem chefen for IFOR i Bosnien-Herzegovina kontrollerer og koordinerer flyindsættelse.
TACP: Tactical Air Control Party. En mobil enhed, der kontrollerer jagerfly ved indsættelse som CAS. Består I Bosnien-Herzegovina af 4 personer inklusive 1 FAC.
Opgaven
FACens opgave er at kontrollere og koordinere indsættelse af fly i direkte støtte til hærenheder, eller tæt på dem. FACen kontrollerer også flystøtten, når tiden, fra det øjeblik opgaven opstår til indsættelse af fly skal, ønskes så kort som mulig. Det sker heldigvis ikke ret ofte, at der er behov for CAS. Derfor anvendes daglig-dagen til at træne og rutinere besætningen i at udføre opgaven optimalt. TACP har desuden en del materiale, som er meget dyrt og følsomt, og dette kræver konstant vedligehold og kontrol. Generelt kan man dele det daglige arbejde I tre hoveddele. FAC-træning, rekognoscering og vedligehold. FAC-træningen foregår ved, at man gennemgår nøjagtig de samme procedurer og rutiner, som man ville gennemgå i en skarp situation. Den eneste forskel er, at der ikke bliver smidt våben fra flyene. Dette giver først og fremmest god træning til FACen, men desuden er det også nyttigt for resten af besætningen. Det kræver nemlig nøje indøvet samarbejde af hele besætningen, for at gennemføre en skarp mission. Hver mand skal kunne udføre sine opgaver uden løbende direktiver fra FACen, fordi det er der ikke tid til. NORDBRIG ansvarsområde er rimelig omfattende, og kendskab til terræn og områder hvor der kan opstå problemer, er meget vigtigt. Derfor anvender TACP meget tid på rekognoscering i området især omkring skillelinjen mellem serberne og muslimerne. Der rekognosceres både for mulige stillinger, hvorfra man kan arbejde og for anvendelige veje. Terrænet i ansvarsområdet er nemlig meget anderledes end det, vi er vandt til herhjemme. Der findes nogle anvendelige veje, men mange steder er det bedste, man kan finde en gedesti, og andre steder er der slet ikke nogen sti. Og når jorden er våd, bliver den lerholdige jord så glat som brun sæbe, så den bliver næsten umulig at køre på. Og så er der selvfølgelig minefaren, men denne er selvfølgelig ikke kun en trussel mod TACP, men også mod alle andre enheder, der kører i området. TACPs vigtigste aktiv i Bosnien-Herzegovina er materiellet. Det bliver brugt meget, og ikke altid under kliniske forhold. Derfor bliver det renset, efterset og repareret løbende. På den måde holder materiellet længere. Og man har mulighed for at forudse problemer, og løse dem før de opstår. TACP har nemlig det materiel, der skal til og ikke mere, så der er ikke noget der kan undværes i længere tid.
Indsættelse af TACP
Indsættelse af TACP kan have følgende tænkte forløb. En af brigadens observationsposter er blevet truet af lokale militsfolk. Brigadechefen beslutter, at han ikke vil bøje sig for militsfolkene, og ønsker at rekvirere CAS. I samråd med ALO bliver der rekvireret CAS, først i form af nærværelse af fly i området. Dette viser seriøsiteten i brigadens standpunkt, og på jorden kan man ikke se hvad flyene laver, blot at der er jetstøj over hovederne. Anmodningen om CAS går op igennem systemet, hvor den bliver godkendt af diverse instanser. Fly bliver sendt til området fra flybaser i Italien. Men dette tager tid, og derfor bliver fly, der allerede ligger på patrulje over Bosnien-Herzegovina sendt til området med det samme. Dette tager kun tå minutter. I mellemtiden er et af TACPerne sendt til området, hvor de melder sig hos bataljonen, som har det lokale ansvar. Samtidig får en af de tilbageværende FACer så meget information fra området som muligt. Denne information sendes til et fly, som virker som kommandocentral. Informationen sendes videre til jagerflyene, som er på vej til området. Til denne information anvendes en særlig blanket, som både TACP, den luftbårne kommandocentral og jagerflyene har. Således finder man frem til nogle meget specifikke detaljer, som anvendes af jagerflyene, når de skal finde frem til målene. På nuværende tidspunkt håber man selvfølgelig på, at situationen ikke tilspidser sig, og at det hele går I sig selv igen. Så kører TACP hjem igen, når der ikke er behov for dem længere. Skulle dette imidlertid ikke være tilfældet, begynder FACen at tale jagerflyene ind på de mål, der skal neutraliseres. Proceduren går i store træk ud på, at tale piloternes øjne hen på målet, med udgangspunkt i nogle meget let genkendelige referncepunkter på jorden. Man siger populært, at FACen er piloternes øjne på jorden. Og kunsten er så for FACen, at kunne forestille sig, hvordan målområdet ser ud fra pilotens position.. Når piloterne har fået øje på det rigtige mål, får de lov af FACen til at kaste deres våben. CAS giver på denne måde mulighed for at skifte mål på et sent tidspunkt, i modsætning til Air Strikes, hvor piloterne kender målene før de tager hjemme fra. Dette giver således god fleksibilitet, og mulighed for at ramme hvor det er mest lønnende. Anvendelse af CAS mindsker også muligheden for Collateral Dammage, d.v.s. skader på eksempelvis civile mål i nærheden af det egentlige mål.
Stærke og svage sider med CAS
Det er ingen tvivl om, at den slagstyrke, der stilles for dagen med en CAS mission, er enorm. Og som før omtalt er den meget fleksibel. I bedste fald kan det dreje sig om få minutter, fra behovet opstår, til man har våben i luften. Men denne missionstype stiller store krav til vejrforholdene. Skydækkehøjden og sigtbarheden må ikke være for lav, især den type CAS man anvender I BosnienHerzegovina. Der opereres primært fra stor højde, uden for rækkevidde af håndvåben og det meste anti-luftskyts. Desuden er det nødvendigt for FACen at komme rimelig tæt på målet.
