Den 1. november er 150 året for påbegyndelsen af det første kursus på Den kgl. Militaire Højskole, som oprettedes efter Frederik VFs stadfæstelse den 29.august samme år af planen for denne nye undervisningsanstalt. Den kgl. Militaire Højskole blev etableret i en brydningstid, hvor den ældre enevælde søgte at absorbere den rivende udvikling, ikke mindst inden for åndslivets område, som kom til udtryk i de liberale strømninger, der skyllede ind over landet fra det øvrige Europa. Det er på denne baggrund højskolens oprettelse skal ses. Og det afspejler sig i dens formålsparagraf, hvorefter den skulle »give en passende udvidelse af den dannelse, som armeen modtager i almindelighed, til de personer, som måtte have vist en særegen modtagelighed for dannelse, så at med dem de pladser i armeen senere kunne besættes, hvortil mer end almindelig dannelse behøves«. Selv om søofficerer havde haft en i al almindelighed i planen udtalt tilladelse til at frekventere Højskolen var det først i 1853 efter en anmodning fra marineministeren, kontreadmiral Bille, at der åbnedes en fuldstændig reguleret adgang for søofficerer. For disse stilledes der herefter 3 pladser til rådighed med henblik på uddannelse til marineingeniører eller en højere videnskabelig uddannelse i almindelighed.
Trods interne vanskeligheder lykkedes det hurtigt for højskolen at skabe sig et navn. Den videregående militære uddannelse blev nu tidsvarende. Det var dog ikke alene i forsvaret, men også i samfundet som sådan, at højskolens lærere og elever markerede sig. A. G. Andræ, der udviklede forholdstalvalgmetoden og senere blev finansminister og konseilpræsident, var blandt eleverne på højskolens første hold. Også navne som bl.a. Johan Hedemann, der byggede de sjællandske jernbaner, Enrico Dalgas, Hedeselskabets berømte grundlæger, Anders Læssøe, helten fra 1. Slesvigske krig og C. W. B. Castenschiold, Skanse IFs tape forsvarer fra 1864, var blandt højskolens elever i dens korte virketid.
Efter 1864 blev meget anderledes. Ved hærreformen i 1867 opløstes Den kgl. Militaire Højskole og dens virksomhed overførtes til Hærens Officersskoles ældste klasse, der senere - fra 1922 - benævntes Specialklassen. Var højskoleperioden præget af optimisme og tro på fremtiden, blev dens afløsers tilværelse i lange perioder ikke let. Dens første periode blev i traumaet efter 1864 præget af, hvad der blev betegnet som konfrontationen mellem undergangsangst og genrejsningshåb. Det var i denne stemning, at syv officerer, alle knyttet til Officersskolen, i 1871 tog initiativet til dannelsen af Det krigsvidenskabelige Selskab. Blandt disse den senere krigs- og marineminister N. F. Ravn, tre senere krigsministre W. F. Kauffmann, J. G. F. Schnack og C. Tuxen. Mest markant var dog vel nok daværende artillerikaptajn Jesper Bahnson, senere generalløjtnant og krigsminister 1884-94. Bahnsons løbebane som elev og lærer er snævert kædet sammen med højskolen, hvorfra han dimitterede i 1848, og officersskolen, hvor han virkede som lærer i kemi i perioden 1868-76. Han er tillige uløseligt knyttet til denne periodes danske forsvarspolitik, der prægedes af kampen om Københavns landbefæstning. Efter den første verdenskrig kom en lang ørkenvandring, der var præget af kampen om de sparsomme bevillinger mellem hærens og søværnets officerer, en kamp der afspejlede sig i såvel den offentlige som den interne debat. Med Danmarks tilslutning i 1949 til Atlantpagten åbnede sig igen mulighederne for optimisme og snævets samarbejde inden for værnene.
Beslutningen, som i 1951, pr. 1. august, førte til etableringen af det nuværende Forsvarsakademi, betød indledningen til et nyt frugtbart uddannelsessamarbejde værnene imellem. Et samarbejde som siden stadigt er udbygget og som nåede sin foreløbige kulmination med etableringen i 1970erne af værnsfælles stabskurser.
Det krigsvidenskabelige Selskab har siden det oprettedes i 1871 haft en snæver forbindelse med Forsvarsakademiet og dets forgængere, Officersskolens ældste klasse og specialklasse. En forbindelse som siden 1960erne har været markeret ved, at to af dets formænd, oberst M. N. M. Amtrup og oberst M. Rosenløv, samtidig har været chefer for Forsvarsakademiet. Og ved at dets tidsskrifts, Millitært tidsskrift, ekspedition siden 1963 har været varetaget af en af akademiets betroede medarbejdere, overkontorbetjent S. E. Jensen. Der er derfor god grund til, at Selskabet bringer Forsvarsakademiet sin hyldest på 150 års dagen, en hyldest, der ikke alene skal gælde som tak for et givende og frugtbart samarbejde mellem akademiet og selskabet fra dets oprettelse. Selskabet tillader sig også på vegne af dets medlemmer blandt de over 4000 elever, der gennem årene har nydt godt af den undervisning Forsvarsakademiet og dets forgængere har præsteret, på årsdagen at bringe akademiet en hyldest og tak.
N.-Aa. Rye Andersen.
