Log ind

Forsvarets øverste Ledelse og Luftstridskræfterne

#

Spørgsmaalet om, hvorledes Forsvarets øverste Ledelse retteligt bør organiseres, beskæftiger i den senere Tid i høj Grad Tankerne, navnlig i de Lande, hvor man har samlet Luftstridskræfterne i et særligt Værn ligestillet med Hær og Flaade.

Det maa da ogsaa indrømmes, at den Omstændighed, at det tredie Værn er kommet til, i høj Grad har kompliceret Forholdene. Medens Hæren og Søværnet i Reglen — i hvert Fald i større Lande — virkede uafhængigt af hinanden og paa adskilte Krigsskuepladser, saa griber det tredie Værn, Luftstridskræfterne, ind over de gamle Værns Omraade og virker snart paa de samme Krigsskuepladser som disse Værn og i mere eller mindre snæver Forbindelse med dem, snart paa helt andre Krigsskuepladser og ganske uafhængigt af dem.

Endelig virker den Omstændighed, at man i flere Lande regner med, at have en selvstændig Chef for Landets Forsvar mod Flyverangreb (Luftforsvaret) yderligere til at komplicere Forholdene.

Forudsat at der findes et saadant selvstændigt Luftforsvar, kan der blive Tale om i Krigstid at give Hæren, Flaaden og Luftforsvaret Raadighed over hver sin Del af Luftstridskræfterne — varierende i Omfang efter Omstændighederne, — medens Resten vil være underlagt Chefen for Luftstridskræfterne.

Der skal altsaa ved Mobilisering foretages en efter Situationens Krav afvejet Fordeling af Luftstridskræfterne mellem de forskellige Hovedelementer i Forsvaret.

Fordelingen vil senere undergaa Ændringer, eftersom Situationen skifter, idet den stadigt skal være afpasset efter dennes Krav med det Formaal til ethvert Tidspunkt at give det samlede Forsvar Maximum af Kraft.

Denne Fordeling og eventuelle følgende Omfordelinger maa foretages af en sagkyndig og ansvarlig Myndighed, en Myndighed, som overskuer Situationen i sin Helhed, som kender samtlige Forsvarets Virkemidler og deres Samvirke, og som bærer Ansvaret for, at dette Samvirke foregaar paa rette Maade. Disse Krav kan kun tilfredsstilles gennem en fælles Overkommando — og følgelig et fælles Ministerium — for Hær, Flaade og Luftstridskræfter.

Denne rationelle Ordning findes i hvert Fald gennemført i Finland, og i flere Lande har man gjort Tilløb til den. I Sverrig og Italien findes saaledes en fælles Minister, selv om der ikke er fælles Ministerium, og i Italien findes der endvidere en fælles Generalstab, som staar over Hærens, Flaadens og Luftstridskræfternes Generalstabe.

I Frankrig, hvor Diskussionen er livligst, har man endnu tre adskilte Ministerier, men der kan næppe være Tvivl om, at man og- saa der vil naa til den rationelle Løsning, dersom ikke usaglige politiske Grunde stiller sig hindrende i Vejen.

Der er for os al mulig Grund til med Opmærksomhed at følge Udviklingen af disse nye Organisationstanker. Een Ting synes ganske klar, og det er, at en Organisation med tre adskilte Værn er forkastelig, og at vi, dersom vi en Gang forlader den nuværende Organisation, bør gaa direkte til eet Værn med een Chef, een Administration og een Generalstab.