Af kommandørkaptajn Alan Damm, Forsvarets Personeltjeneste, chef for Forsvarets Rekruttering.
Det var en stor overraskelse for mange i Forsvaret at vågne op på morgenen efter forsvarsforliget blev indgået og læse i forligsteksten om Forsvarets Dag. ”Alle unge mænd indkaldes til og kvinder inviteres til Forsvarets Dag.” Hvad havde politikerne tænkt sig? Hvordan skulle det gribes an? Som rekrutteringschef kunne man, uanset at tiltaget endnu ikke var blevet defineret som noget håndgribeligt, imidlertid kun betragte dette nye tiltag som en stor gave. Det var tydeligt, at Forsvarets Dag var tiltænkt, at det skulle række ud over det, vi traditionelt betragter som sessionsrekruttering i snæver forstand. Det handlede om rekruttering i en bredere forstand – om en sammensmeltning af værnepligtsbegrebet og rekrutteringsaspektet. Forsvarets Dag skulle bidrage til i første omgang at gøre antallet af frivillige værnepligtige og ansøgere til Forsvarets uddannelser så stort som muligt, for ad den vej at sikre, at så få unge som muligt ufrivilligt blev udsat for det indgreb i livet, som værnepligten jo trods alt er. I anden omgang kunne nogle politikere håbe, at Forsvarets Dags eventuelle succes kunne bane vejen for afskaffelse af værnepligten enten de facto eller efter en politisk beslutning. Denne artikel skal ikke tage stilling for eller imod værnepligt, for uanset om man er for eller imod værnepligten, er det et nyttigt formål i sig selv, at Forsvarets Dag kan medvirke til at øge antallet af frivillige værnepligtige og antallet af ansøgere til Forsvarets uddannelser. Alt andet lige vil større frivillighed give mere velmotiverede soldater og ad den vej skabe en bedre værnepligtsuddannelse, der af alle opleves positivt. Dette vil ud over alle de andre fordele medvirke til at sikre en bedre rekruttering til Forsvaret, hvilket igen vil medvirke til at opfylde det politiske mål om at kunne opretholde en dansk militær styrke af en vis størrelse udsendt i internationale operationer.
Mere end forsyningssikkerhed
Det danske fordelingssystem for værnepligtige må i sin hidtidige form betragtes som præget af den tid, det er skabt til. Formålet var således at sikre en regelmæssig og sikker forsyning af et bestemt antal værnepligtige ved kaserneportene, således at mobiliseringsforsvarets behov for færdiguddannede værnepligtige kunne tilgodeses. Det danske fordelingssystem var således fokuseret på forsyningssikkerhed. I første omgang af ret mængde af værnepligtige og i anden omgang af tilstrækkeligt motiverede værnepligtige. Det er det, man i hæren blandt andet konstaterer ved den store forskel i motivationen og kvalitet af efterårs‐ henholdsvis forårsindkaldelserne. Fordi systemet er bygget op omkring forsyningssikkerhed er reaktionstiden, hvis man ønsker ændringer i mængden af værnepligtige, meget lang – op til 2 år. Dette måtte Forsvaret sande i forbindelse med forsvarsforliget og alle de justeringer – kaldet tilbageløb – som fulgte i det efterfølgende trekvarte år. Her kunne udskrivningssystemet ikke følge med i den ønskede reduktion i antallet af værnepligten, og det endte med, at Forsvaret måtte afvise mange velmotiverede unge, der frivilligt ønskede at aftjene værnepligt, fordi holdene allerede var fyldt op delvist med tvangsudskrevne. Alligevel endte det med, at for mange værnepligtige mødte op til tjeneste. Den store fokusering på forsyningssikkerhed medførte i det gamle system, at værnepligtsholdene til eksempelvis et efterår blev fyldt med tvangsudskrevne i begyndelsen af marts måned. Det var derfor kun muligt for de velmotiverede sessionssøgende om foråret, der ønskede hurtig indkaldelse, at sikre sig indkaldelse i det efterfølgende forår, med mindre, at man var så heldig, at der pga. udsættelsesansøgninger af allerede indkaldte, blev skabt huller til de frivillige. Alt andet lige medførte denne ventetid, at et antal velmotiverede unge tabte motivationen og ikke frivilligt søgte værnepligtstjeneste og derfor var tabt for Forsvaret, med mindre de havde trukket et indkaldelsesnummer på sessionen, således at vi efterfølgende kunne tvinge dem ind. Man kan derfor konstatere, at ønsket om forsyningssikkerhed til en vis grad står i vejen for rekruttering af velmotiverede værnepligtige. Omvendt betyder dette, at hvis Forsvaret i højere grad ønsker frivillige, skal man give køb på forsyningssikkerheden, og Forsvaret skal derfor være rede til at løbe en vis risiko for at alle værnepligtsholdene ikke fyldes hver gang. Forsvarets Personeltjeneste vil naturligvis efterhånden opbygge evnen til at prognosticere hvor mange, der forlods skal udtages, for at holdene lige netop kan fyldes op med frivillige værnepligtige.
Forsvarets Dag - et moderne alternativ
Også sessionernes gennemførelse er præget af en svunden tid. Dette skyldes ikke, at dem der har gennemført sessionerne ikke har villet udvikle sessionerne, men at de politiske og samfundsmæssige rammer dikterede en traditionel tilgang. Lidt karikeret kan man sige, at den traditionelle session skulle gennemføres af en neutral instans og på en neutral måde, der sikrede, at militæret ikke uretmæssigt forgreb sig på landets unge. Derfor blev sessionerne styret af Indenrigsministeriet og gennemført af statsamterne. Sessionen måtte ikke være rekrutterende, men skulle være neutral og kun give de sessionssøgende nøgtern information om Forsvaret, redningsberedskabet og militærnægtertjenesten. Med Forsvarets Dag har politikerne taget konsekvensen af, at der i det moderne samfund med et moderne forsvar er et interessesammenfald mellem de unge, samfundet og Forsvaret. Ingen har glæde af, at uegnede unge uretmæssigt bliver erklæret egnet, alle har glæde af, at så mange som muligt melder sig frivilligt til værnepligten eller søger Forsvarets uddannelser. Både samfundet og Forsvaret har glæde af velmotiverede værnepligtige, der kan skabe en god værnepligt, og det er netop de velmotiverde værnepligtige, der sikrer en tilstrækkelig rekruttering til Forsvaret og styrkerne i international tjeneste. Overførelsen af sessionsansvaret fra Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet til Forsvarsministeriets ressort er sket gradvist, men dog hurtigt i de seneste to år, kulminerende med, at hele ansvaret for både planlægning og gennemførelse af Forsvarets Dag delegeres til Forsvarets Personeltjeneste pr. 1. januar 2006.
Fem nye rekrutteringscentre slår dørene op
Hvad havde politikerne tænkt sig, da man skrev teksten i Forsvarsforliget? Det er jo ikke til at vide, men man kan gætte på, at man har haft tankerne i retningen af Forsvarets demonstration på det årlige Forsvarschefens sikkerhedspolitiske kursus. Det er også de tanker, mange indenfor og udenfor Forsvaret gør sig, når de hører om Forsvarets Dag. Mulighederne for store live‐ demonstrationer blev undersøgt, men med tanke på, at der årligt må forventes 30.000 unge mennesker til Forsvarets Dag, skal demonstrationen gentages måske 20 gange årligt, omkostningerne vil blive høje og den logistiske udfordring ligeså, for ikke at tale om byrden for de opvisende enheder. Forsvarets Dag, som den er planlagt nu og godkendt politisk, kan på overfladen minde om de nuværende sessioner, men grundlaget, filosofien og gennemførelsen er ændret radikalt. Forsvarets Dag skal gennemføres på 5 faste rekrutteringscentre placeret på Forsvarets eller Beredskabsstyrelsens etablissementer. Det er besluttet, at der skal oprettes centre på Flyvestation Aalborg, Beredskabscenter Herning, Bülows Kaserne i Fredericia samt Antvorskov og Høvelte Kaserner. Endvidere vil et rejsehold gennemføre Forsvarets Dag på Almegårds Kaserne i Rønne to uger om året. Det nye er således, at i stedet for at sessioner som i gamle dage rejste rundt i landet og gennemførte session, skal de unge i stedet betalt af Forsvaret rejse til et rekrutteringscenter.
Bemanding på rekrutteringscentrene er ligeledes væsentligt ændret. Der skal lægges vægt på, at de unge møder Forsvaret, og det gøres bedst gennem mødet med uniformeret personale. Der vil således på centeret være i alt fem medarbejdere i uniform fordelt på Beredskabsstyrelsen, hæren, søværnet hhv. flyvevåbnet. Derudover vil der være en civil medarbejder og lægepersonel, der skal have ansvar for helbredsundersøgelsen og selve sessionsafgørelsen, som stadig skal foretages.
Motivation i centrum
De af de mandlige læsere, der kan genkalde sig deres session, vil kunne erindre ventetiden. Den ventetid vil Forsvarets Dag bruge til information og fokus på individet. Dagen vil begynde med, at de unge samlet får en powerpoint‐baseret præsentation med indlagte videosekvenser, hvor Forsvaret og de muligheder Forsvaret kan tilbyde præsenteres for de unge. Derefter følger det hidtidige sessionsforløb med prøve, helbredsundersøgelse og afsluttende med sessionsvurderingen og trækning af lodnummer for de egnede. Ventetiden i det forløb skal benyttes til individuelt vejledning. I modsætning til den nuværende sessions tomme venterum, skal Forsvarets Dag have rum fyldt med plancher og andet informationsmateriale, der kan sætte fokus på Forsvaret, Redningsberedskabet og Hjemmeværnet. Der skal være en internetcafé, hvor man kan surfe rundt på relevante hjemmesider, men vigtigst af alt skal de af centerets medarbejdere, der ikke er beskæftiget med andre funktioner, cirkulere i området, snakke med de unge og informere om de mange muligheder i Forsvaret. Det billede mange unge har af Forsvaret er meget stereotypt og præget af den information, der samles gennem pressen og amerikanske film. De unge vil derfor på Forsvarets Dag kunne få nuanceret deres syn ved hver især at få en individuel samtale med en medarbejder, hvor den unges uddannelsesbaggrund, interesser og eventuelle præferencer i forhold til Forsvaret drøftes. Formålet med denne samtale er at gøre den unge opmærksom på den mangfoldighed af muligheder, der findes i Forsvaret, Redningsberedskabet og Hjemmeværnet. Den interesserede unge skulle derved gerne frivilligt kanaliseres derhen i Forsvaret, hvor vedkommende har sin interesse og hvor den unges eventuelle uddannelsesbaggrund kan nyttiggøres bedst muligt. Unge mænd, der er erklæret egnet til værnepligtstjeneste og som i øvrigt har trukket et indkaldelsesnummer kan ligeledes vejledes og kanaliseres derhen i Forsvaret, hvor hans kompetencer bedst kan nyttiggøres. I den sammenhæng skal det erindres, at den ny værnepligt, hvor der gives alle en ensartet basisuddannelse, ikke længere åbner mulighed for, at man kan fastholde unge i værnepligten på baggrund af deres uddannelse. Således vil eksempelvis både læger og skibsførere kunne trække frinummer, og samme skibsfører vil kunne indgå aftale om værnepligt som infanterisoldat. Arbejdet på rekrutteringscenteret vil således i høj grad handle om at motivere: At motivere de unge med frinumre til at frivilligt at aftjene værnepligt. At motivere de unge, der skal aftjene værnepligt, til at søge værnepligtstjeneste der, hvor deres baggrund kan komme bedst til nytte for dem selv og Forsvaret. At motivere de unge til at søge Forsvarets officers‐, mellemleder‐ og konstabeluddannelser. Den motiverende og informerende samtale vil kunne ende med en aftale om værnepligtstjeneste eller en aftale om en afprøvning til Forsvarets uddannelser. I princippet vil den unge kunne forlade Forsvarets Dag med et bevis i hånden for hvornår og hvor vedkommende skal indkaldes, eller en konkret aftale om videre afprøvning ved Forsvarets Rekruttering i Jonstrup. Naturligvis skal der knyttes en vis fortrydelsesret for den unge ved aftale om værnepligtstjeneste, således at han eller hun efterfølgende ikke føler sig udsat for ren bondefangeri. Det er i dette dynamiske og motiverende miljø, at det er vigtigt, at Forsvaret ”kan smede, mens jernet er varmt”. Når en af rekrutteringscenterets medarbejdere har gjort en stor rekrutteringsindsats bør samtalen ikke afsluttes med en oplysning om, at den unge først kan indkaldes om et år eller senere. Derfor skal der – på bekostning af forsyningssikkerheden – lades et tilstrækkeligt antal pladser åbne på de enkelte indkaldelseshold, som så kan fyldes op på Forsvarets Dag.
Kvinderne inviteres også
Det er ingen hemmelig, at Forsvaret gennem de sidste mange år målrettet har arbejdet for at tiltrække flere kvinder til at lade sig ansætte på værnepligtslignende vilkår eller til at påbegynde én af Forsvarets uddannelser. Selvom indsatsen har været stor har succesen været begrænset, og andelen af kvinder i uniform har været stort set uændret i hele den perioden indsatsen er gjort. Der er ikke en enkelt årsag til, at det ikke er lykkes at forøge andelen af kvinder i uniform, men det er givet, at manglende eller for dårlig information har været en medvirkende årsag. Den formelle information, som Forsvaret giver til unge gennem annoncering, gymnasiebesøg, udstillingsvirksomhed og meget mere, er den samme til både mænd og kvinder. For mændenes vedkommende suppleres denne information dog i høj grad af den private historiefortælling. Alle unge mænd har en far, en onkel, en bror eller en kammerat, der har været i Forsvaret, og for unge mænd er snakken om Forsvaret et naturligt led i opvæksten. Dette er ikke tilfældet for de unge kvinder. Et fåtal af kvinder har en mor, en tante, en søster eller en veninde, der har været i Forsvaret, og det er absolut ikke naturligt, at tale om soldaterlivet i pigeværelserne. Vi kan konstatere, at kvindernes nysgerrighed i forhold til Forsvaret er stor. Det konstateres blandt andet gennem den store andel af erhvervspraktikanterne, der er piger. Man må derfor formode, at en stor del af kvinderne vil sige ja tak til den invitation som Forsvaret fra 2006 sender til alle 18‐årige kvinder. Målsætningen er, at 15% af de unge kvinder skal sige ja tak til invitationen til Forsvarets Dag, og det er også dette antal, rekrutteringscentrene bliver dimensioneret til at modtage. Forsvarets Personeltjeneste har dog ingen mulighed for at forudse, hvor mange kvinder der vil tage imod tilbuddet. I Norge, hvor sessionerne fra 2006 også åbnes for kvinderne, viser en opinionsundersøgelse, at så mange som over 40 % af kvinderne frivilligt vil tage på session. Vælger så mange at deltage i Danmark, har vi et positivt problem, som skal løses, men bliver det færre end 15%, må vi gennem en skærpet informationsindsats forsøge at overbevise en større andel af kvinderne om, at det er spændende og nyttigt at tage til Forsvarets Dag. På Forsvarets Dag vil kvinderne opleve den samme dag som mændene, bortset fra, at de ikke skal trække et lodnummer. Men den forøgede information og især mulighederne for en personlig samtale skulle gerne kunne give kvinderne en helt anden og mere vedkommende information. Forsvarets Personeltjeneste vil sikre, at mindst én af de uniformerede ansatte ved hvert rekrutteringscenter er en kvinde, og gennem en personlig samtale med hende skulle de unge kvinder forhåbentligt kunne få svar på de spørgsmål, der presser sig på. Det gælder især de spørgsmål, som kvinderne måske ville være tilbageholdende med at stille mænd. Alt i alt kan man kun forvente, at Forsvarets Dag vil forbedre rekrutteringen af kvinder.
Etniske minoriteter
Et af de andre fokusområder for rekruttering, som Forsvarets Personeltjeneste arbejder med, er rekruttering af unge med anden etnisk baggrund end dansk. De unge mænd, der er danske statsborgere, indkaldes allerede i dag til sessionen, men det kan konstateres, at andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk, der bedømmes egnet til værnepligtstjeneste, ikke afspejles i en tilsvarende andel i værnepligtsmassen. Dette kan kun skyldes, at andelen af unge med anden etnisk baggrund end dansk, der melder sig til frivilligt at aftjene værnepligtstjeneste, er mindre end for etniske danskere.
Den svagere rekruttering af unge med anden etnisk baggrund end dansk har naturligvis mange forskellige årsager. Herunder også årsager, som Forsvaret uanset, hvad vi gør, ikke kan ændre på. Men én af årsagerne, der peges på, er manglende information, og her er problemstillingerne ofte de samme som for kvindernes vedkommende, nemlig at den information Forsvaret giver ikke suppleres med historier fra familie og omgangskreds, der har været i Forsvaret. En anden årsag er, at tjeneste og uddannelse i Forsvaret i nogle indvandrermiljøer ikke rangerer så højt og prestigefyldt, som andre uddannelser og jobs. Forsvarets Dag kan forhåbentligt medvirke til at forbedre informationen og aflive myter og derved forøge andelen af unge med indvandrerbaggrund.
Afslutning
”Forsvarets Dag skal være en succes”. Det er efterhånden blevet et mantra i Forsvarets Personeltjeneste. Dette siger vi ikke kun fordi, vi har fået opgaven, og fordi vi ved, at der er politisk bevågenhed for opgaven. Tænk engang, hvis en givet privat virksomhed fik mulighed for at indkalde alle unge mænd og invitere alle unge kvinder til et informationsmøde om virksomheden. Forsvarets Dag er en unik mulighed for at præsentere Forsvaret, og dagen bliver de unges første møde med vores virksomhed. Dette møde skal for de unge være en positiv oplevelse, og det skal føre til en bedre rekruttering. Men målsætningen er også, at de unge, der ikke bliver fundet egnet til værnepligtstjeneste og de unge, der efter et frinummer ikke vælger tjeneste i Forsvaret, går hjem med en positiv oplevelse og en følelse af, at Forsvaret ikke har spildt deres dag.
