Log ind

Forsvaret i de politiske partiers valgmateriale

#

»Ordet politik anvendes på mange forskellige måder i daglig sprogbrug. Det angiver næsten altid generelle retningslinier for en eller anden varig virksomhed. Man taler f. eks. om en virksomheds prispolitik, personalepolitik o. s. v. Ofte anvendes ordet politik i en meget ubestemt betydning, men med en nedsættende klang, f. eks. når det siges, at der er gået politik i et eller andet. Hermed kan man f. eks. mene, at et spørgsmål er gjort til genstand for partipolitik, d. v. s. at det er inddraget i den strid, der deler de politiske partier«1)

Samfundsøkonomien og beskæftigelsessituationen har naturligt været den overståede valgkamps hovedemner. Danmarks 3.191.245 vælgere har im idlertid også været præsenteret for en række erklæringer og forslag vedrørende sikkerhedspolitikken2), hvor forskellige slagord som f . eks. Danmarks frigørelse af NATO , afrustning og neutralitet, militæ rm illionerne, militærbudgettet skal beskæres, aktiv neutralisme m. fl. har fundet deres plads. Form ålet med det følgende er en orientering om, under hvilken form de forskellige partier i et udsnit af det anvendte valgmateriale har omtalt de forsvarspolitiske forhold. Der er knyttet enkelte kommentarer hertil med henblik på at medvirke til, at forsvaret i højere grad frigøres for de valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og henføres under det problemområde, hvor forsvaret hører hjemme - d. v. s. at forsvaret primært betragtes som et middel til gennemførelsen af den sikkerhedspolitik, der skal medvirke til fredens opretholdelse og hermed til bevarelsen af Danmarks selvstændighed.

Socialdemokratiet, ca. 974.800 stemmer.

I »Det vil socialdemokratiet« findes følgende oplysninger om forsvaret og udenrigspolitikken:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.21.55.png

Rent redaktionelt ville det have været mere logisk, om forsvaret var omtalt efter udenrigspolitikken, idet forsvaret netop skal udbygges efter en målsætning, der er i nøje samklang med den førte udenrigspolitik. Såfremt forsvaret ikke opbygges efter denne målsætning, v il det i den givne situation kunne nedsætte den sikkerhedspolitiske handlefrihed, og et sådant forsvar v il heller ikke i en international krisesituation kunne udføre en indsats til gavn for opportunismen. »Damarks forsvar under tilpasning«, ligeledes udsendt af Socialdemokratiet, giver et udmærket billede af forsvarets opgaver og målsætning, forholdet mellem målsætning og midler, tilpasningen af værnenes organisation, og en evt. nedsættelse af tjenestetiden vurderet i rette perspektiv ud fra kravene til beredskabet og afhængigheden af en udenrigspolitisk udvikling, der kan motivere en ændring i den nugældende forsvarsordnings beredskabskrav. Endvidere beskrives rationahseringsvirksomlieden, forsvarets øverste ledelse, forsvarsdepartementet og øverste mihtære stabe, klim aet i forvaret og sluttebg konkluderes, at på grundlag af det forsvarspohtiske udvalgs arbejde kan de påbegyndte reformer fortsættes, således at der inden for den gældende forsvarslovs rammer foretages en stadig ajourføring af forsvarets opgaver og målsætning under hensyntagen til den udenrigspolitiske situation og den militæ rtekniske udvikling.

Det radikale Venstre, ca. 427.300 stemmer.

I »Hvad betyder et kryds for B« findes følgende synspunkter:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.22.57.png

I dag er det dansk forsvars opgave som et led i det samlede NATO - forsvar at råde over styrker inden for alle tre værn til umiddelbart forsvar mod evt. angreb1). Det radikale Venstre anfører ikke, at vi skal ud af NATO , men at hvis dansk medlemsskab af N A TO fortsat skal opretholdes, må det kræves, at alliancen arbejder for europæisk afspænding. Sidstnævnte krav er iøvrigt under opfyldelse, idet N A T O ’s politiske planlæggere netop liar sat sig som hovedopgave at fremme afspændingen mellem Øst og Vest. Det kunne måske være gavnligt at beskrive dansk forsvars opgave på lid t anden vis. Den primære opgave for dansk forsvar inden for N A TO er at være med til at forhindre, at det overhovedet kommer til et angreb og hermed til et brud på freden. D. v. s. få den potentielle modstander til at vige tilbage fra et foretagende, hvor de eventuelle omkostninger (følger) ikke kan forudses - f. eks. kernevåbenbalancens sammenbrud. For at forsvaret skal kunne løse denne opgave, må det have en organisation, udrustning og uddannelse, der tilsikrer opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for det danske ansvarsområde. Den relative ro, der hersker i Europa og hermed også i Nordeuropa, er ingen garanti for fortsat fred i området som helhed. De findes i Europa konfliktom råder, der fra dag til dag kan ændre situationen: Berlinproblemet, Jerntæppet, Oder-Neisse linien, anerkendelse af Østtyskland. Endvidere kan en kon flikt andet steds på kloden (Vietnam, Det mellemste Østen, Cypern, A frika , Korea) hurtigt skabe modsætninger også i det europæiske område. Selvom en direkte og afgørende forværring af forholdet mellem Øst og Vest ikke er sandsynlig, er en sådan udvikling absolut en mulighed. Hvorvidt sandsynligheden for en sådan udvikling er større eller mindre er ikke afgørende. Så længe muligheden eksisterer, må vi sikre os imod den. A t man i troen på, at den europæiske situation er stabil, når denne stabilitet kan forsvinde i løbet af timer eller få dage, helt afgørende skulle ændre forsvarets udbygning er således en betænkelig sag. Endvidere må dansk forsvarspolitik ikke vurderes isoleret. Den har sin plads i den europæiske sikkerhedspolitiske situation. V or geografiske placering mellem Øst og Vest og den lie r etablerede magtbalance, hvori også det danske forsvar har sin opgave og plads, må betragtes som en stabiliserende faktor. En reduktion af dansk forsvars styrke v il øjeblikkeligt indvirke på vort forsvars krigsforebyggende værdi, der har så meget større betydning, som dansk forsvar alene ved sin effektive tilstedeværelse forhindrer, at der skabes et militæ rt tomrum i et strategisk vigtigt område. I pjecen fremføres der ønske om, at der skal lægges vægt på FN-indsats i forbindelse med en omlægning af forsvaret. Indsatsen af FN-tropper har i adskillige tilfæ lde haft stor værdi i forbindelse med begrænsning af lokale krigeriske konflikter. Forudsætningen for en indsats af FN-tropper har ind til nu været, at det land, hvor operationen skulle finde sted, erklærede sig v illig til at modtage tropperne, eller at begge parter erklærede sig indforstået med en FN-indsats. Norm alt skal FN-tropper undgå at komme i kamp med nogen af de i striden indblandede parter. FN-tropper kan, som det var tilfæ ldet med UNEF i 1967, uden videre opsiges af den stat, de befinder sig i. Endvidere kræves der enighed mellem de permanente medlemmer af FN’s sikkerhedsråd, d. v. s. stormagterne og her især de to supermagter USA og Sovjet, inden der kan træffes nogen beslutning om indsats af FNtropper. Det er således ikke sikkert, at FN-tropper kan sættes ind i en givet situation, selv om dette kunne være ønskeligt. En indsættelse af FN-tropper mod en angriber, der under en truende international krisesituation skulle ønske at sætte sig i besiddelse af ind- og udsejlingen til Østersøen - og hermed det egentlige Danmark - er helt utænkelig. Den radikale opfattelse af FN-operationer bygger tilsyneladende på, at disse i højere grad er politiaktioner end egentlige militæ re operationer. Enhver der har deltaget i en FN-operation ved, at uddannelsen af det personel, der indgår i de deltagende enheder, til løsningen af egentlige kampopgaver er forudsætningen for at kunne yde en indsats i konfliktområderne, og at de danske FN-troppers uddannelse på dette område i forbindelse med en supplerende uddannelse inden udsendelsen er de faktorer, der har m uliggjort dansk deltagelse, uden at det endnu er kommet til tab af menneskeliv under løsningen af de forskellige opgaver. Dansk forsvar er under opbygning til at kunne virke med maksimal effektivitet for den førte sikkerhedspolitik. Danmarks udenrigspolitik sigter mod at realisere tanken om et internationalt sikkerhedssystem, men her arbejdes der på langt sigt, og opstillingen af den eksisterende danske FN-beredskabsstyrke er kun det første famlende skridt på vejen til en udvikling, hvor FN-styrker kan blive indsat også til egentlige kampopgaver mod aggression. Opbygningen til løsning af egentlige kampopgaver er afgørende for dansk forsvars status som en krigsforebyggende faktor og således også en væsentlig forudsætning for løsningen af de øjeblikkelige og frem tidige opgaver under FN-kontrol. Der savnes et konkret forsvarspolitisk alternativ fra radikal side, og selv om man søger hjælp i Det radikale Venstres princip-program eller i kulturminister K . Helveg Petersens bog: »Debat om forsvaret«, der bygger på den tidligere udsendte pjece: »Forsvaret - synspunkter til debat« lykkes det ikke at finde et sådant. K . Helveg Petersen anfører, at dansk sikkerhedspolitik i overvejende grad præges af danske økonomiske og snævre forsvarspolitiske interesser, men det er ikke lykkedes for ham at redegøre for de principielle lin ie r i det sikkerhedspolitiske kompleks, således at der kan opstilles en målsætning for en forsvarspolitik, der kan begrunde helt afgørende ændringer i opbygningen af dansk forsvar. Sammenfattende kan det om de radikale synspunkter anføres, at disse præges af en række interne detailproblemer vedrørende forsvaret, hvoraf mange er en overvejelse værd, men som ikke har nogen direkte relation til den førte sikkerhedspolitik.

Det konservative Folkeparti, ca. 581.000 stemmer.

Sikring af freden ved styrkelse af FN’s fredsbevarende virksomhed og fortsat medlemsskab af den frie verdens Forsvarsfællesskab (NATO) indgår i Det konservative Folkeparti’s valgudtalelse til folketingsvalget 23. januar 1968. I »De næste år« (arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe) hedder det:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.23.54.png

Det er iøvrigt ganske interessant at konstatere, at der i den konservative pjece »103 positive forslag« for de udenrigspolitiske problemers vedkommende henvises til en anden pjece »Danmarks Udenrigspolitik«, der indeholder afsnit om sikkerhedspolitik, fredspolitik, u-landspolitik, Europapolitik, Norden, handelspolitik og udenrigspolitisk samarbejde, uden at der findes noget egentlig afsnit om dansk forsvarspolitik, der naturligt hører hjemme i dette problemkompleks. Et tungtvejende supplement til belysning af de konservatives forsvarspolitik findes i general E. Kraghs »Focus på Danmarks Sikkerhedspolitik«.

Venstre, ca. 530.100 stemmer.

I »Program for Venstre, Danmarks liberale parti« findes følgende synspunkter vedrørende forsvaret:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.24.35.png

Det fremtræder helt klart af Venstes forsvarspolitiske program, hvad der er form ålet med forsvaret. Der savnes dog en præcisering af forsvarets FN-opgaver.

Danmarks Retsforbund, ca. 21.100 stemmer.

I »Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund« fremføres følgende:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.25.05.png

Her mangler en klar understregning af, at forsvaret må opbygges til støtte for sikkerhedspolitikken. Forsvarets FN-opgaver nævnes ikke. Der findes i programmet visse forsvarstekniske detaljer med et sagligt perspektiv, uden at det kan siges, at de har direkte relation til den aktuelle sikkerhedspolitiske situation.

Socialistisk Folkeparti, ca. 174.600 stemmer.

Her er en række synspunkter, der i annonceform har været optaget i dagspressen, og som helt afviger fra de indtil nu nævnte:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.25.50.png

De her frem førte synspunkter kan tolkes derhen, at Danmark skal føre en aktiv neutralitetspolitik, uden at dette begreb iøvrigt defineres, og at Danmark sammen med de øvrige nordiske lande skal skabe en international magtfaktor, uden at dette begreb defineres nærmere, alt tilsyneladende med henblik på i samarbejde med udviklingslandene og gennem F N at fremskynde og understøtte den industrielle og uddannelsesmæssige revolution i udviklingslandene.

E t neutralt og afrustet Danmark i en eller en form for alliance med de øvrige nordiske lande, hvor vi årligt v il anvende op imod f. eks. 2.500.000.000 kr. eller næsten 7 m illioner kr. hver dag til hjælp til udviklingslandene, fremføres her som et sikkerhedspolitisk alternativ. Uden at gå i detaljer skal det nævnes, at bortfaldet af enhedskommandoen, det koordinerede fællesforsvar og hele den øvrige NATO-organisation v il lienvise os til tosidede aftaler med Vesttyskland, hvilket ikke vil stille os stærkere i forhandlingerne. Endvidere skal nævnes de problemer, der v il opstå i vort forhold til de tilbageværende NATO-lande, E F T A , EEC , Europarådet m. fl., såfremt vi vælger den af Socialistisk Folkeparti skitserede løsning. Det er iøvrigt bemærkelsesværdigt, at uanset at man i Socialistisk Folkeparti helt anerkender, at de moderne våben har en vis krigsforebyggende virkning (side 12 i SF’s principprogram af november 1967), så fremsætter man et forsvarspolitisk program, der direkte går imod denne kendsgerning, der er anerkendt af såvel Øst som Vest som en stabiliserende faktor i den internationale situation. E t neutralt og uforsvaret Danmark v il derfor øge risikoen for os selv, idet vi ville være helt uden forsvarsmidler selv mod den svageste politiske pression, der blot antydede anvendelsen af militæ re magtmidler — ja selv en politiaktion - mod vort område. En situation, der i givet fald kan betyde, at der skabes uligevægt i den magtpolitiske situation og hermed en trussel mod verdensfreden. Hvad angår forslaget om etableringen af en nordisk alliance som en international magtfaktor er spørgsmålet i virkeligheden, om det overhovedet er m uligt at få de øvrige nordiske lande til at ændre sikkerhedspolitisk holdning, fordi Danmark skifter til en neutral og uforsvaret neutralitetspolitik - rent bortset fra, at der vel næppe kan tales om en magtfaktor i den herskende internationale situation, uden at der står militæ r magt bagved. I den forbindelse skal det nævnes, at dette synspunkt var medvirkende til, at man ved udformningen af F N ’s statutter tog det standpunkt, at fredens bevarelse må hvile på et magtgrundlag. Konsekvensen af forslaget om en nordisk alliance skulle således være, at Norge melder sig ud af NATO, at Sverige der er en absolut tilhænger af en væbnet neutralitetspolitik, der iøvrigt er tilpasset NATO-situationen, ligeledes skulle ændre sin over 150 år gamle traditionelle politik, og at Finland, der er indkalkuleret i den svenske neutralitetspolitik, og iøvrigt selv fører en art neutralitetspolitik i uo fficiel alliance med Sovjet, for det første skulle ønske at skifte politik og for det andet få tilladelse til at gøre det. På denne baggrund må det konstateres, at mulighederne for at etablere en nordisk magtfaktor i den eksisterende internationale situation ikke eksisterer.

Danmarks kommunistiske Parti, ca. 29.700 stemmer.

I »Natopagten udløber ... Hvad så?« af Ib Nørlund findes følgende synspunkter vedrørende neutralitet og militær:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.26.41.png

De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også findes anvendelse her. Det maner til eftertanke, at kommunisterne kan foreslå en neutralitetspolitik, når netop dette begreb har en kommunistisk fortolkning, der går ud på, at fra at betyde ikke deltagelse i krig, er neutraliteten, som den kommer til udførelse mellem de kapitalistiske stater, omformet til en ubevæbnet krigsdeltagelse. I det originale marxistiske-leninistiske perspektiv er neutralitet under det herskende im perialistiske system i alle tilfælde ikke alene en farlig illusion, der ikke på nogen måder forhindrer en neutral stat i at blive inddraget i en krig, men en faktor, der indbyder til krigsdeltagelse.

Liberalt Centrum, ca. 37.400 stemmer.

Fra >>Frihed og Fællesskab<< Liberalt Centrums program af december 1967 kan der hentes følgende programerklæring om dansk forsvarspolitik:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.28.54.png

Det ville have været ønskeligt, om det forsvarspolitiske program var bragt i direkte relation til det sikkerhedspolitiske program. Der savnes en præcisering af forsvarets FN-opgaver, idet udbygningen af forsvaret til løsning af opgaverne inden for de nævnte forsvarsalliancer - i den aktuelle situation NATO- og til løsning af opgaverne inden for FN må koordineres.

De Uafhængige, ca. 14.400 stemmer.

Følgende er hentet fra De Uafhængiges ideprogram, der blev vedtaget den 21. maj 1967:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.30.30.png

I lighed med Liberalt Centrums program savnes her FN-perspektivet i forsvarspolitikken.

Venstresocialisterne, ca. 57.200 stemmer.

Følgende er uddrag af duplikeret materiale udsendt af dette parti:

Skærmbillede 2020-05-14 kl. 10.29.28.png

Det kan konstateres, at der her mere er tale om standpunkter end om et motiveret forsvarspolitisk program. De under Socialistisk Folkeparti fremsatte kommentarer kan også finde anvendelse her.

E fter denne kortfattede orientering om, hvordan de politiske partier i et udsnit af deres valgmateriale har behandlet de forsvarspolitiske problemer, skal det sammenfattende bemærkes, at forsvarspolitikken som nævnt skal være i nøje overensstemmelse med sikkerhedspolitikken. Målsætningen for Danmarks sikkerhedspolitik er primært at sikre Danmarks fortsatte eksistens som en selvstændig demokratisk nation. Arbejdet frem mod opfyldelsen af denne målsætning foregår i FN, i NATO og gennem deltagelse i de europæiske og nordiske samlings- og samarbejdsbestræbelser. Danmarks forsvar virker i dag først og fremmest til støtte for vor NATO og FN -politik. Ud fra den opfattelse af Danmarks sikkerhedspolitiske problem stilling, som 7 af de nævnte 10 partier, der repræsenterer ialt ca. 2.586.100 vælgere, har givet udtryk for i deres valgmateriale, kan der formuleres følgende eksempelvise forsvarspolitiske målsætning for 70’erne.

(a) Effektiviseringen af forsvaret fortsættes med henblik på endelig etablering af det minim ale styrkeniveau, der er en forudsætning for opretholdelsen af magtbalancen og hermed forsvarets krigsforebyggende virkning inden for den del af det nordatlantiske forsvarsfællesskabs område, som Danmark har ansvaret for.

(b) Der opretholdes en permanent FN-beredskabsstyrke bestående af såvel observatører som egentlige enheder, der med kort varsel kan sættes ind overalt på kloden til støtte for fredsbevarende operationer, der bringes til udførelse efter h id til anvendt praksis i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel V I1).

(c) Der forberedes en udbygning af den permanente FN-beredskabsstyrke til indsættelse i overensstemmelse med FN-pagtens kapitel V II2).

I snævert samarbejde mellem de politiske og militære myndigheder søges forsvaret helt frigjort for valgtaktiske, partipolitiske synspunkter og betragtes udelukkende som et middel for dansk sikkerhedspolitik. Samtidig fortsættes effektiviseringen af forsvaret inden for NATO’s og FN’s rammer gennem forenkling af kommandostrukturen og funktionel integration med henblik på opnåelse af maksimal effektivitet for minimale omkostninger. En målbevidst sikkerhedspolitisk holdning - intensivt arbejde for afspænding og en klar fastholdelse af forsvarsviljen og opbygningen af en effektiv forsvarsevne inden for rammerne af et krigsforebyggende alliancesystem (NATO), der samtidig kan virke til støtte for det internationale sikkerhedssystem (FN) - vil medvirke til almindelig afspænding.

H. B. Konradsen

Litteraturhenvisninger:

• Det vil Socialdemokratiet«, Perfekta Tryk. »Danmarks forsvar under tilpasning« af Victor Gram, udgivet af Socialdemokratiet. »Vor politik«, udgivet af Socialdemokratiet, nr. 1-1968. »Hvad betyder et kryds for B«, Det radikale Venstre. »Forsvaret - synspunkter til debat« og »Debat om forsvaret« af K . Helveg Petersen, Det radikale Venstre. »Det radikale Venstres princip-program«. »De nærmeste år«, arbejdsgrundlag for Det konservative Folkepartis folketingsgruppe. »103 positive forslag«, Det konservative Folkeparti. »Danmarks Udenrigspolitik«, indstilling til Det konservative Folkepartis Landsrådsmøde den 11. og 12. november 1967. »Tryghed og Tillid« , Det konservative Folkepartis valgudtalelse, folketingsvalget 23. januar 1968.

1) »Fredelig bilæggelse af tvistigheder«.

2) »Forholdsregler over for trusler mod freden, fredsbrud og angrebshandlinger«.

»Focus på Danmarks sikkerhedspolitik« af E rik Kragh. »Program for Venstre«, Danmarks liberale parti. »Venstres valgprogram 1968«. »Udenrigs- og Forsvarspolitik«, fra serien »Hvad Venstre vil«. »Valgopråb fra Danmarks Retsforbund«. »Ideprogram for Danmarks Retsforbund«. »Arbejdsprogram for Danmarks Retsforbund«. »Sund Fornuft«, principprogram for Socialistisk Folkeparti vedtaget af partiets 3. kongres i oktober 1963, udsendt i 5. oplag november 1967. »SF«, politiske udtalelser vedtaget på SF’s 5. kongres juni 1967. »Spil ikke hasard med flertallet«, Socialistisk Folkeparti. »Natopagten udløber . . . hvad så?«, Ib Nørlund. »Den står vi ikke model til«, Danmarks Kommunistiske Parti. »Frihed og Fællesskab«, Liberalt Centrums program. »Uafhængig Politik«, tidsskrift for partiet »De Uafhængige«, januar 1968. »Venstresocialisterne« med bilag, duplikeret materiale udsendt af dette parti. »Y«, udtalelse fra Venstresocialisterne om folketingsvalget den 23. januar 1968. »Venstresocialisterne er for socialisme«, udsendt af Venstresocialisterne.