Log ind

Forsvaret af Fort de Loncin ved Liège August 1914

#

Den 5’ August begyndte den tyske Armé under General v. Emmich (Maasarméen) Angrebet paa Liège. Til Forsvaret af Fæstningen var bestemt, foruden Fæstningstropper, een Division a f Felthæren, nemlig 3’ Division, alt under Kommando a f General Leman, en Mand, der i hele den belgiske Hær var kendt som en energisk og viljestærk O fficer;indtil 1911 var han Chef for Ecole militaire i Bruxelles. Dot er almindelig kendt, hvorledes det voldsomme Angreb mod Forterne blev afvist under store Tab for Tyskerne, ligeledes at det lykkedes Tyskerne at trænge gennem Fortmellemrummene og besætte Byen Liège. Natten mellem d. 5’ og 6’ August blev disse Angreb sat an. 14’ Brigade, General v. vVussow, skulde bryde gennem Mellemrummet mellem Fort d’Evegnée og Fort de Fléron. Den samledes henad Midnat ved Micheroux, kun ca. 2 km fra Fort de Fléron. General Ludendorff, der var i General v. Emmichs Stab som Forbindelsesofficer fra 2’ Armékommando, ledsagede denne Kolonne, og da General v. Wussov under Fremmarchen faldt, overtog Ludendorff paa eget Initiativ Kommandoen, og med Jernenergi førte han Foretagendet igennem, saa at Brigaden d. 6’ om Formiddagen stod foran Byen Liège. Det lykkedes derimod ikke de andre Brigader, som var sat an mod andre Fortmellemrum, at trænge igennem. D. 7’ om Formiddagen rykkede I T Brigade ind i Liège, senere paa Dagen rykkede 11’ og 27’ Brigade ind. General Leman besluttede da, at lade 3’ Division forene sig med den øvrige Felthær, og Tyskerne kunde derefter nedkæmpe Forterne enkeltvis ; men før det ykkedes, maatte de dog trække et mægtigt A rtilleri til, hvori der indgik 28 cm, 80,5 cm og 42 cm Piecer. Det viste sig saaledes, at Forterne, der stammer fra Tidsrummet 1888— 91, var i Stand til at modstaa Virkningen af det Artilleri, mod hvilket de var konstrueret, nemlig Kalibre indtil 21 cm, hvorimod de maatte bukke under for de moderne (og indtil da ukendte) Kalibre, som Tyskerne bragte i Anvendelse. 1 Sommeren 1924 havde jeg Lejlighed til, sammen med École militaire, paa Stedet at se Virkningen af dette Artilleri, og jeg skal nedenfor — væsentligst efter en Beretning af Colonel Naessens — gengive nogle Enkeltheder fra Forsvaret af Fort de Loncin. De viser, med hvilken Energi og heltemodig Opofrelse dette Fort blev forsvaret.

Fort dr Loncin er af samme Type som de store En ­ hedsforter i Københavns tidligere Befæstning, altsaa med ah Skyts under Panser, Kassematter af Beton og tør Grav med Flankering fra Beton-Kaponiérer. Bestykningen var 21 cm Haubitser i Panserlavet, 15 cm Kanoner i Panserkuppel og 57 mm hurtigskydende Kanoner i Forsvindingstaarne. Fortet er beliggende paa Plateauet vest for Liège, og for at bedømme Forsvaret maa man erindre, at Tyskerne paa det Tidspunkt, da de begyndte Angrebet paa det, var Herre over Byen og saaledes kunde angribe Fortet baade i Fronten og i Struben; saaledes stod de 42 cm Piecer, der beskød det, i Batteri i Udkanten af selve Byen. Fortets Chef var Capitaine-Commandant, nu Colonel Naessens, af Artilleriet. Den (T August tog General Leman Kommandostation i Fortet efter Overfaldet paa hans Stabskvarter i Byen. Besætningen bestod af c. 550 Mand, hvoraf de 350 var Artillerister, Resten for Størsteparten Infanterister; der var omtrent lige mange Walloner og Flamlændere fra alle Landets Provinser, dog flest fra Liège og Limbourg. Cmdt. Naessens havde været Fortchef siden 1907 og kendte saaledes hele Besætningen, baade A rtille rister og Infanterister; de sidste var ogsaa i Fredstid kaserneret i Fortet og hørte til 14’ Linieregt., Kompagniet Duchesne. Cmdt. Naessens havde i Fredstid indprentet Besætningen, at et Fo rt aldrig maatte overgive sig, fordi det var en Vanære, og at man derfor maatte kæmpe til sidste Mand. E fte r at Tyskerne den 4’ August tidligt om Morgenen havde overskredet Grænsen, var det sikkert, at de vilde angribe Liège. Da Efterretningen herom indløb, samlede Cmdt. Naessens Besætningen i Strubegraven for at indprente den, hvad Fædrelandet ventede a f den og sluttede saaledes: „Derfor sværger vi, at vi vil kæmpe til sidste Granat, til sidste Patron og til sidste Mand, ingen a f os vil overgive sig", og dette blev besvaret af Besætningens enstemmige Raab : „Det sværger vi!" Og Fort de Loncin overgav sig heller ikke.

Den 29’ Juli var 3 Aargange blevet indkaldt, og fra denne Dag begyndte man den fortifikatoriske Armering. Telefonforbindelser blev lagt til Slottet Waroux og til Kirketaarnene i Alleur og Loncin, hvor man vilde oprette Observationsposter. Forsyningen med Proviant blev kompletteret, og endelig fra den 1’ Juli, da der blev mobiliseret, kunde man begynde paa Rydningerne i Forterrainet. E fter at 3’ Division, den 6’ August var afmarcheret for at forene sig med Felthæren, og Tyskerne havde besat selve Byen Liège, var Fort de Loncin, ligesom iøvrigt alle Værkerne paa venstre Meusebred, bragt i en ganske usædvanlig Situation : de blev angrebet i Struben og var overladt til hver for sig at forsvare sig mod en Angriber, der kunde koncentrere sit Angreb efterhaanden mod de enkelte Værker. Fortets Besætning maatte altsaa overtage saavel den ydre som den indre Sikringstjeneste og beskytte de fremsendte Observationsposter saa længe som muligt. Fortet organiserede ogsaa sin egen Efterretningstjeneste; den blev varetaget a f et lille Detachement, kommanderet a f Korporal Buy], en bekendt Cykelvæddeløbsrytter fra Bruxelles. Detachementet færdedes i civil Paaklædning, som Regel paa Cykel eller Motorcykel og selvfølgelig med falske Papirer. Disse Folk oplevede naturligvis under deres farefulde Hverv mange Eventyr og maatte udvise stor Opfindsomhed; thi blev de opsnappet af Tyskerne, var de sikre paa at blive skudt som Spioner. At de var godt forklædte og meget snedige, fremgaar a f følgende lille Episode: To af dem var daglig i Liège foi1 at skaffe Efterretninger, og en Dag blev den ene a f dem tiltalt af en tysk Officer, der sagde: „Nu har vi i 8 Dage ligget foran dette fordømte Fort de Loncin uden at kunne komme et Skridt fremad ; det skyder meget nøjagtigt; det er det stærkeste af Lièges Forter." Manden vendte velbeholden tilbage til Fortet og rapporterede sin Oplevelse.

Fra den 7' August begyndte Fort de Loncins A r tilleri at gribe ind i Kampene omkring Liège og som Regel med stor Virkning. Saaledes gik om Eftermiddagen den 7’ to fjendtlige Batterier i Stilling i omtrent 5 kms Afstand fra Fortet og aabnede Ilden imod det; men de naaede ikke at faa indskudt sig; Fortets A rtille ri bragte dem til Tavshed forinden. Endnu den 13' havde Fortet Overtaget over det fjendtlige Artilleri. Da Tyskerne havde etableret en Observationspost i Kirketaarnet Ans-Sainte-Marie, besluttede Fortchefen at ødelægge det. For at undgaa at tilføje Beboerne i Landsbyen Skade forsøgte han først at sende en af sine dristigste Soldater derhen forsynet med Klude og Petroleum for at stikke det i Brand; men denne vendte tilbage med den Melding, at det havde været ham ganske umuligt, da Tyskerne havde besat Byen. Fortchefen beordrede da en Skydning mod Kirketaarnet med M cm Granater, og i 14 Skud lykkedes det at skyde Taarnet ned. Samme Dag lykkedes det et lille Kommando fra Fortet at bringe en Sum af 11 Millioner Frcs. i Guld og Papirer, som General Leman havde bragt med sig til Fortet, gennem det tyske Rytteris Linier til Huy og derfra videre til Frankrig. Føreren for dette Kommando, som nær havde sat Livet til, belønnedes for denne dristige Bedrift med Krigskorset og Kroneordenen med Palmer. Fra dru 1 var det imidlertid klart, at Fjenden indkredsede Fortet med sine Batterier og med sit Fodfolk trængte ind paa det, saa at dets Observationsposter blev stærkt udsatte. Artilleriet alene kunde ikke jage det fjendtlige Fodfolk ud a f Lokaliteterne; der maatte Infanteri til; men paa den anden Side maatte dette ikke ødelægges, saaledes at Forsvaret a f Fortet kompromitteredes. Paa dette Tidspunkt kom der imidlertid en uventet Hjælp, idet c. 850 Mand a f 14’ Linieregiment, som det Natten den 13’— 14’ var lykkedes at slippe fra højre Meusebred over paa venstre, søgte op til Fortet, og ved Middagstid blev Tyskerne kastet tilbage mod Liège. Imidlertid fortsatte Styrken a f 14’ Regiment sin Tilbagegang, og Fortets Detachementer blev om A ftenen definitivt kastet tilbage; kun nogle enkelte Poster forblev udenfor Fortet i kort Afstand fra det. Om E f ­ termiddagen henad Kl. 4 nærmede en tysk Parlamentær sig; da han ikke lystrede Kommandoen „Holdt" og „Omkring", blev der skudt paa ham, og han blev saaret bragt ind i Fortet. Kort efter begyndte Tyskerne det afsluttende Bombardement a f Fo rt de Loncin, og det varede uafbrudt i 25 Timer, indtil det Øjeblik da Fortet sprang i Luften. Nogle tyske Batterier blev stedfæstet og energisk beskudt ; men denne Gang lykkedes det ikke at bringe dem til Tavshed ; de var bievne for talrige. Fortets Telefonlinier blev ødelagt, og det var umuligt at reparere dem under den voldsomme Regn af Granater. Om Aftenen maatte Kasernerummene forlades, de fjendtlige Projektiler slog gennem Jernblenderingerne. Fortchefens Kontor maatte ligeledes forlades. Mandskabet maatte herefter underbringes i det store Centralgalleri i Fortkernen.

Den 15’ August.

Paa denne Dag indskrev Fort de Loncins Forsvarere med Blod deres Navne i Krigshistoriens Bog. Ilenimod Kl. 1 om Natten gennembrød en Granat Pansringen i det Rum, hvor den Kanon, der flankerede Indgangspoternen, var anbragt, dræbte Betjeningen og bragte en Del af Ammunitionen til at eksplodere. Kanonen blev begravet under Jern- og Betonstumper, og det var af yderste Vigtighed at sætte den i tjenstdygtig Stand igen og supplere Ammunitionen. Uden at tøve gik Mandskab under Ledelse a f Ingeniørembedsmanden Gabriel straks i Gang med at udbedre Skaden trods alle Farer og Vanskeligheder; et Øjeblik efter gennembrød en ny Granat Rummet ved Siden af; men Arbejdet blev fortsat. Fra Kl. 1 henlaa Fortet i 2 Timer i Mørke, idet Skorstenen til det Værk, der drev de elektriske Installationer, blev fyldt med Jord og Beton fra Eksplosionerne; men det lykkedes at rense Skorstenen, og Maskinerne kunde atter arbejde. Ilenimod Slutningen af Natten var Fortet alvorligt beskadiget. Ved Daggry tiltog Bombardementet i Voldsomhed; men Fortets A rtille ri svarede saa kraftigt, det kunde, imod de Batterier, som var stedfæstet den foregaaende Dag. Det var nu umuligt at udbedre Ødelæggelserne ; Projektilerne faldt som Byger fra alle Retninger : fra Liège, Ans, Alleur, Loncin, Liers o. s. v. Det indre af Fortet blev fyldt a f en tæt og kvælende Røg, ofte kunde man ikke se 10 Centimeter frem for sig. Besætningen aandede gennem deres Klædningsstykker eller Lommetørklæder for at undgaa at blive kvalt. I en a f Flankeringskaponiérerne kvaltes Besætningen a f Røgen. Begivenhederne her udviklede sig som følger : Fortchefen var i Forbindelse med Kaponiéren ved en højttalende Telefon. Kommandøren i Kaponiéren, Maréchal des logis Albrecht, telefonerede : „V i er lige ved at blive kvalt, og hvis vi skal blive her, vil vi alle lide den Skæbne; jeg beder om Ordre." Fortchefen svarede: „Tyskerne kan hvert Øjeblik gaa frem til Storm; hvis din Kanon i det afgørende Øjeblik ikke skyder, vil Fortet blive taget; du holder maaske Belgiens Skæbne i din Haand." Albrecht svarede tilbage: „Vel, vi bliver!" De blev paa deres Post og blev alle kvalt ved deres Skyts. Inde i Fortet faldt ustandseligt et fin t Støv af Beton. Kort og Papirer dækkedes i Løbet a f faa Minutter deraf, saa at de maatte i’ystes hver Gang, de skulde benyttes. Imidlertid arbejdede man ustandseligt, Panserkuplernes, der forkiledes ved den fjendtlige Beskydning, blev atter sat i brugbar Stand; Vandspande anbragtes overalt for at kunne slukke opstaaende Ildebrande o. s. v. Paa et Tidspunkt frygtede Commandant Naessens alvorligt for, at hele Besætningen skulde blive kvalt; han gav da Ordre til at sætte Haandventilatorerne i Kuplerne i Gang, og det gav fra Tid til anden en Smule Lu ft, som var til at indaande. Inde i Centralgalleriet, hvor hele Besætningen var samlet om ham, stod han op paa en Ammunitionskasse, og efter at have holdt en lille Tale til den, sluttede han saaledes. „Trods alt vil vi ikke overgive os, vel?" og Besætningen svarede højlydt og enstemmigt: „Nej,aldrig! Leve Belgien!" Kl. 10 Form. slukkedes atter det elektriske Lys, og den elektriske Ventilation gik i Staa; Skorstenen til Generatoren var fuldstændig tilstoppet; der blev giver Ordre til at rense den, koste hvad det vilde. Det var umuligt at tænde Petroleumslamperne, saa voldsomt blev Fortet gennemrystet a f Eksplosionerne mod Betonkernen.

Tre Acetylenlygter, den eneste Lyskilde, som endnu var tilbage, slukkedes, hver Gang en stor Granat ramte Betonmassen; men Mandskabet tændte dem utrættelig igen, og de Soldater, som ikke var paa Post. spillede med Lyset fra disse Acetylenlygter Kort, siddende paa tømte Ammunitionskasser. Commandant Naessens havde som Ordonnans en Trompeter ved Navn Geurs, som fulgte ham Dag og Nat; han gav ham Ordre til, hvis det tyske A rtille ri et Øjeblik sagtnede sin Ild, da at gaa op paa Fortet og hurtigt undersøge, om fjendtlige Infanterister skulde have nærmet sig paa kort Hold. Ilenimod Middag aftog Artilleriilden et Øjeblik, og Geurs forsvandt; men næppe var han gaaet, fø r Granaterne atter faldt tæt. Commandant Naessens ventede nogle Minutter og tænkte, at Geurs var bleven dræbt, men lidt efter saa han ham komme ned ad en Trappe, hvor Projektiler og Betonstumper faldt tæt, og han meldte meget roligt : „Skønt alt er kastet hulter til bulter, lykkedes det mig at afsøge hele Fortet, og Tyskerne er der ikke endnu."

Det lykkedes Gears, der blev saaret og taget til Fange, at undslippe fra Fangenskabet og gøre hele K r igen med, en Tid lang ved Skyttegravsartilleriet. Henimod Kl. 3 Eftm. tiltog Bombardementet yderligere i Voldsomhed, og Fortchefen meddelte derfor Mandskabet, at de maatte vente en Storm endnu inden Aften eller senest næste Morgen ved Daggry; det a fskrækkede ikke Folkene, de ønskede tværtimod at komme til Nærkamp med Fjenden. Men hertil skulde det ikke komme; de tyske 12 cm Granater afgjorde Fort de Loncins Skæbne uden Tab for hans Infanteri. Ilenimod Kl. -1 kom en Officer og meldte, at han i en af Gravene havde set en uhyre stor Granat, der ikke var eksploderet, og som var lige saa høj som han selv og a f et uhyre Kaliber: det var en 42 cm. Henimod Kl. 5 blev Bombardementet frygteligt, og Fortet sprang i Luften. Det menes, at en 12 cm Granat er slaaet igennem Fortkernen, trængt ned i Ammunitionsmagasinet og eksploderet der. Eksplosionen var enorm.

Hele Fortets Betonkerne sprængtes, Panserkupler og Taarne ødelagdes fuldstændigt, og saa voldsomt var Lufttrykket, at en 21 cm Panserlavet hævedes op af sit Leje, kastedes op i Luften, hvor den slog en Kolbøtte, saa at den faldt ned paa samme Sted, og der ligger den endnu den Dag i Dag, om man saa maa sige: med Benene i Vejret. Naar Eksplosionen blev saa gigantisk, skyldtes det formentlig, at der i Ammunitionsmagasinet foruden Fortets Ammunitionsbeholdning var samlet en betydelig Mængde Sprængstof fra hele Fæstningen Liège, saa at man mener, at der ialt var 10— 12.000 kg Sprængstof i Magasinet. Fortets Ruiner henligger endnu omtrent som den lo ’ August 1914, og det gør et gribende Indtryk at se denne totale Ødelæggelse. Største Delen af Besætningen begravedes under disse Ruiner, og Fort de Loncin havde ophørt at eksistere. Tyskerne fortsatte Bombardementet nogle Øjeblikke efter Eksplosionen, hvorefter deres Infanteri rykkede frem for at besætte Ruinerne. Nogle faa overlevende modtog Fjenden med Gev;erild, men blev naturligvis overvældet og taget til Fange. Det lykkedes enkelte at undslippe fra Fortet. Saaledes en Flamlænder ved Navn Vans fra Limbourg; med forbrændte Fødder tilbagelagde han 15 km krybende gennem Kornmarkerne og tilbragte Natten mellem den 15’ og 16’ i en Ilønsegaard, hvor han skjulte sig; efter at være bleven plejet af nogle barmhjeitige Landsmænd begav han sig atter paa Vej og deltog i Forsvaret af Anvers. Som ved et Mirakel undgik General Leman og Gommandant Naessens Døden.

Besvimet og forbrændt blev de tagne til Fange og ført til Lazaret i Liège. Paa Lazarettet besøgte Chefen for de tyske Angrebstropper Commandant Naessens. Generalen tog hans Ilaand og sagde: „Vær overbevist om, Commandant, at det er en stor Æ re for mig at trykke en saa tapper O fficers Ilaand." En lille rørende Scene udspilledes samme Dag paa et andet Lazaret i Liège, hvor andre saarede fra Fort de Loncin var bragt hen. En Soldat af Fortets Besætning, der var dødelig saaret, var lige bleven forbunden; pludselig rejste han sig op og spurgte Sygeplejersken: „Lever min Kaptajn endnu, Frøken?" og da hun svarede „ja", trak han et dybt Lettelsens Suk, hans Hoved sank tilbage paa Puden ; han var død. Ruinerne a f Fort de Loncin er nu et Valfartsted. Udenfor Fortet er rejst et stort, smukt Monument for de faldne; fra en høj Stensøjle skuer en romersk og en græsk Soldat ned ovor Fortets Ruiner; imellem sig holder de en stor Krans. Ved Indgangen ligger en stor Sten, hvori der er indhugget følgende Indskrift, forfattet af den franske General Maleterre : „Gaa, Vejfarende, og fortæl i Belgien og Frankrig, at her har 550 Belgiere ofret sig, for at forsvare F r iheden og hele Verdens Velfærd!"

O. H. Permin.