Iflg. Dagspressen („Berlingske Tidende“ af 6/1 d. A.) er den svenske Forsvarsstab f. T. ved at udarbejde Forslag til Uddannelse af saakaldte Hjemmeværn mod Angreb af Faldskærmstropper. Da Faldskærmstropper allerede nu eksisterer organisatorisk i flere Militærstater, kan man vel uden at blive regnet for Fantast forudse, at de før eller senere vil blive bragt til Anvendelse. At de i den nustandende Krig hidtil kun er brugt i mindre Stil, er jo intet Bevis for, at de ikke, naar Forholdene viser sig gunstige for netop denne Form for Kampførelse, vil blive bragt til Anvendelse i større Stil. Det vil da næppe være for tidligt herhjemme at underkaste Spørgsmaalet om Forsvaret mod Faldskærms- og Luftlandetropper2) en nærmere Undersøgelse, hvilket er Hensigten med nærværende Artikel. Forinden jeg gaar over til en Omtale af Forsvarets Organisation m. m., vil det formentlig være hensigtsmæssigt at give en resumarisk Oversigt over det nye Vaabens formodede Anvendelsesmuligheder og Optræden, idet jeg iøvrigt skal henvise til miji Artikel i „Mil. Tidsskrift“ Nr. 10/1939. Det maa først fastslaas, at Luftinvasionstroppeme er et Vaaben, som kæmper paa Jorden som andre Tropper, men transporteres pr. Flyvemaskine. De inddeles i to forskellige Kategorier: Faldskærmstropper og Luftlandetropper, der kun adskiller sig fra hinanden ved Landsætningsmaaden, idet de første landsættes pr. Faldskærm, de sidste ved almindelig Udladning fra landede Flyvemaskiner.
1) I udenlandsk Militærliteratur er oftest brugt Betegnelsen Luftinfanteri. Under Hensyn til den Udvikling, der efterhaanden er foregaaet , — let Artilleri er saaledes i 1931 i de forenede Stater transporteret ad Luftvejen — h ar jeg fundet det hensigtsmæssigt at benytte det her valgte Udtryk.
2) I min Artikel i „Mil. Tidsskrift" N r. 10/1939 kaldet „Luftlandgangstropper".
Ved Omtalen af Anvendelsesmulighederne vil det være praktisk at skelne mellem
a) Opgaver, som kan løses af Faldskærmstropper alene, og
b) Opgaver, som løses af Faldskærmstropper i Forbindelse med Luftlandetropper. ad a) Af saadanne Opgaver kan tænkes:
1) Kamp i snæver Forbindelse med egne Tropper paa Jorden, idet Udspringet sker nær ved disses Kampfront.
2) Sikring af Landingsplads for efterfølgende Luftlandetropper.
3) Ødelæggelser bag Fjendens Front af Kommunikationsknudepunkter (Jernbaner, Veje, Broer, Kanalanlæg, Havneanlæg m. v.) og livsvigtige Virksomheder (Fabrikker, Elektricitetsværker, Mobiliseringscentrer, Depoter af Levnedsmidler o. l.). Disse Opgaver vil i Almindelighed kun kunne løses ved hensynsløs Indsættelse af mindre Detachementer, som paa Forhaand maa betragtes som prisgivne.
4) Besættelse af vigtigere Installationer — militære og civile — bag Modstanderens Front, som det er af Vigtighed at bevare til egen Udnyttelse. Denne Anvendelse forudsætter, at egen Hær har besluttet og er i Stand til ved en hurtig Fremrykning paa Jorden at bemægtige sig det af Faldskærmstropperne besatte Terrain.
ad b.) Under Forudsætning af, at der byder sig de fornødne Landingsmuligheder for Transportflyvemaskineme, og — med mindre Landsætning kan ske uden Risiko for Indgriben fra Fjendens Side — at det dertil egnede Terrain i Forvejen er besat af Faldskærmstropperne, kan der tænkes følgende Muligheder for Anvendelsen af Luftlandetropper:
1) Besættelse af vigtige militære eller økonomisk vigtige civile Anlæg.
2) Hurtig Besættelse af et Terrainomraade for at foretage en strategisk Omfatning eller Skabelse af et Brohoved i Tilfælde af en Landsætning ad Søvejen.
Luftlandetroppemes Forhold til Faldskærmstropperne er altsaa i Hovedsagen som en Hovedstyrkes over for sin Avantgarde.
Det siger sig selv, at Luftinvasionstroppernes Indsættelse maa være minutiøst forberedt og udføres overraskende, hurtigt og under Beskyttelse af egne Flyverstyrker. Først maa der træffes Bestemmelse om Opgaverne og Samlingsplads eller Landingsplads for Faldskærmsspringerne eller Transportflyvemaskineme. Dette sker paa Grundlag af Rekognosceringer i Forbindelse med Fotografering fra Luften og omfattende Jordrekognosceringer foretaget allerede i Fredstid. Pladserne maa ligge nær de af Kommandomyndigheden bestemte Objekter, for at Aktionen kan ske hurtigst muligt efter Landsætningen. Under Transporten maa Transportflyvemaskinerne af Hensyn til de fj. Jagere beskyttes af egne Kampflyvemaskiner. Vanskeligere er Sikringen mod det fj. Luftværnsskyts, hvis Standpladser oftest endog er ukendt. Dette maa derfor først bringes til at røbe sig ved Indsættelse af enkelte eller mindre Grupper af Rekognosceringsmaskiner. De maa derefter neutraliseres ved Maskingeværbeskydning eller Bombekast fra Kampflyvemaskiner, som sendes forud for Transportmaskinerne. Landsætningen sker derefter under Beskyttelse af de ledsagende Kampmaskiner. Naar det kun drejer sig om Landing pr. Faldskærm, kan Faldskærmsspringerne uden videre Forberedelse udkastes over deres Samlingspladser.
Efter denne meget summariske Fremstilling af Faldskærms- og Luftlandetroppernes Optræden og Principperne for deres Anvendelse skal der gaas over til en Omtale af Principper og Fremgangsmaader ved Forsvaret imod dem. Ud af den Omstændighed, at Luftinvasionstroppeme som ovenfor nævnt er et Vaaben, som kæmper paa Jorden, men transporteres pr. Flyvemaskine, udledes det første Princip for Forsvaret imod dem, nemlig at „Forsvaret maa føres dels i Luften, dels paa Jorden“. Da Indsættelsen, der kan forberedes i al Hemmelighed og gennemføres med den allerstørste Hurtighed, næsten altid vil komme overraskende, kan heraf udledes det andet Princip for Føringen af Forsvaret, nemlig at der maa sikres en intim og permanent Forbindelse mellem Luft- og Jordforsvaret“. Begge maa kunne træde i Virksomhed med kortest muligt Varsel, og som et tredie Princip maa derfor opstilles Kravet om, at „Luft- og Jordforsvaret maa være paa Plads og permanent forbundet med Flyvervarslingstjenesten, allerede naar den første politiske Spænding indtræder“, og at „Jordforsvaret dels maa være fast (stedbundet), dels i Besiddelse af en høj Grad af Bevægelighed, altsaa motoriseret“ (fjerde Princip). Tilbage staar endnu Afgørelsen af et femte principielt Spørgsmaal, nemlig Ordningen af Kommandoforholdene. Det siger sig selv, at Forsvaret maa staa i snæver Forbindelse med den (de) Myndigheder, der har Ansvaret for Landsdelenes almindelige Luftforsvar ved Flyvere og Antiluftskyts; og det vil formentlig derfor være naturligt for de Omraader, der ligger uden for en Hærdels Operationsomraade, simpelthen at lægge det særlige Forsvar mod Luftinvasion under den (de) samme Myndighed (er). Der vil herigennem ogsaa kunne sikres en snæver Forbindelse med Luftmelde- og Flyvervarslingstjenesten.' For denne Ordning taler ogsaa den Omstændighed, at det (i al Fald herhjemme) ikke vil være muligt at udskille særlige Flyver- og Luftværnsenheder til en saa speciel Opgavé. Forsvaret maa som ovenfor omtalt føres dels i Luften, dels paa Jorden. Jeg vil begynde med at omtale
Luftforsvaret.
Dette maa føres dels af Jager- dels af Luftvæmsenheder og maa være klart til at virke, allerede naar den første politiske Spænding indtræder. Det kan som omtalt føres af de samme Enheder, der i Almindelighed har Ansvaret for Luftforsvaret; men det maa udstrækkes ogsaa til andre Omraader, som det tidligere ikke har været nødvendigt at beskytte, nemlig f. Eks. Omraader, der danner egnede Landingspladser for Flyvemaskiner, eller som af andre Grunde, selv om de ikke er befolkede eller besatte af Tropper, maa siges nu at have faaet strategisk eller taktisk Betydning. Det vil derfor være nødvendigt allerede i Fredstid at optage Fortegnelser over saadanne Omraader, evt. ordnet i Trangfølge efter deres Betydning.
Jordforsvaret.
Selv med det allerbedste Luftforsvar vil det paa Grund af den overraskende og hurtige Maade, Angrebet føres, ikke være muligt helt at forhindre Landsætning af Luftinvasionstropper, omend disse i mange Tilfælde inden Landsætningen vil have lidt større eller mindre Tab. Kampen maa altsaa fortsættes paa Jorden. Den maa føres defensivt eller offensivt, hvoraf følger, at Jordforsvaret dels maa være fast (stedbundet) dels mobilt. Paa Grund af de evt. Angrebs overraskende Karakter burde alle i Betragtning kommende Omraader i og for sig helst have fast Besætning, hvilket imidlertid paa Grund af deres Talrighed næppe vil være muligt. Dels af denne Grund dels for ved større Angrebsforetagender at kunne bringe Undsætning maa der desuden raades over en eller flere mobile Reserve(r). Henset til, at de fra Luften landsatte Tropper vil kunne optræde i ikke helt ringe Styrke — franske Militærforfattere regner med indtil 2 Divisioner — maa den mobile Reserve være forholdsvis stærk, selv om de luftlandsatte Styrker formentlig vil være karakteriseret ved en forholdsvis ringe Tildeling af tunge Hjælpevaaben (Artilleri). Det skal i denne Forbindelse nævnes, at Russerne, iflg. udenlandske Angivelser, som Styrke for en Afdeling, der landsættes fra Luften bag den fj. Front for at virke mod Forbindelseslinierne bagud, angiver 965 Mand, 5 Kanoner, 6 Minekastere, 8 Panserafværgekanoner, 2 Luftværnskanoner, 18 tunge Maskingeværer, 64 lette Maskingeværer, dertil forskelligt andet Materiel, Ammunition m. m. Ialt en Totalvægt af 830 t med 115 Transportflyvemaskiner, hvortil kommer Jager- og Kampflyvemaskiner.
Det faste Forsvar
maa formentlig have Karakteren af et „Hjemstavnsforsvar“, der opstilles enten ad Frivillighedens Vej eller af ældre Aargenge af Hærens Mobiliseringsstyrke, der ved Bopæl eller Arbejde er knyttet til det i Betragtning kommende Objekt (Fabrikker etc.). Hvert af de nævnte Objekter maa være i Forbindelse med nærmeste Luftvæmscentral og i Nærheden værende Garnisoner (Pladskommandantskaber) eller andre militære Kommandoer.
Det mobile Forsvar
maa være helt motoriseret og stærkt udstyret med tunge Hjælpevaaben for hurtigt og helst med overlegen Ildkraft at kunne kaste sig over Landgangsstyrken, inden denne har faaet Forstærkning eller har etableret sig for stærkt. Det maa bestaa af
— Opklaringskommando paa Mc.,
— Fodfolk paa Motorvogne,
— Panser- eller Kampvogne og
—n/Hurtigt virkende Forbindelsesmidler (Radio). En fransk Militærforfatter foreslaar eksempelvis:
1 Lastvognskompagni,
1 Bataillon Fodfolk og
1—2 Panservognseskadroner.
Foruden de nævnte mobile Kommandoer maa der formentlig være formeret en større centralt anbragt „Hovedreserve“ bestaaende af motoriseret Fodfolk og Artilleri.
E. Prebensen.
