Af Ole Kværnø, dekan ved Forsvarsakademiet og Alan Damm, kommandørkaptajn, chef for Institut for Ledelse og Organisation, Forsvarsakademiet
De officersuddannelser, som nu udbydes, kan fuldt ud måle sig med de bedste i NATO.
Medforfattere: Søren Thinggaard, Chef for Søværnets Officersskole, Kenneth Pedersen, Chef for Hærens Officersskole og Jørgen Lange, fg. Chef for Flyvevåbnets Officersskole. (Kronikken ligger i forlængelse et essay om videregående officersuddannelser af Michael H. Clemmesen).
Enhver organisation, der udsættes for et forandringspres har grundlæggende to veje at gå: Enten kan den af frygt for forandringens konsekvenser vælge at forsvare det bestående i en lang nedslidningskamp, eller den kan vælge at træde aktivt og forstandigt ind i forandringen og tage ansvaret på sig for at skabe noget nyt.
Uddannelsesorganisationer har helt grundlæggende tre forandringshåndtag at stille på: uddannelseslængde og -indhold, elevårsværk og skoledriftens effektivitet. Under indtryk af de meget store reformkrav var der for Forsvaret ikke noget alternativ til at tage forandringspresset på sig og bruge alle tre håndtag samtidig. Med det valg var den strategiske udfordring at forandre det uafvendelige til en fordel, så reformindholdet inden for den nu givne ramme kan tilføre officersuddannelser og dermed Forsvaret maksimal kvalitet.
De nye officersuddannelser som diplomuddannelser
Forsvarsforliget 2013 har budt på store forandringer, og der skal spares 2,7 mia. kr. på forsvarsbudgettet (svarende til 15 %). Da evnen til at deltage i operationer ikke må reduceres, betyder det i runde tal, at støttestrukturen, herunder Forsvarets uddannelser, skal spare 30 %. Som en del heraf har Forsvarsministeriet iværksat den nye HR-strategi, der bl.a. gør op med den over 30 år gamle tidligere HR model – den såkaldte P83 ordning.
I forligsteksten står, at officersuddannelsernes længde skal reduceres til gennemsnitligt 28 måneder fra det hidtidige gennemsnit på 48 måneder. En sådan afkortning kan kun lade sig gøre ved at bygge oven på det civile uddannelsessystem, og ved at uddannelserne i højere grad koncentreres om officerens professionelle praksis, samt ved at kombinere intern rekruttering fra stampersonelgruppen med en ekstern rekruttering af bachelorer fra universiteter og professionshøjskoler.
Samtidig blev det vurderet umuligt at rekruttere fra Forsvarets stampersonel, hvis kadetterne skulle på SU under officersuddannelserne. Løsningen på dette var at flytte officersuddannelserne fra SU-søjlen i uddannelsessystemet (professionsbachelor) over i voksen- og videreuddannelsessøjlen (diplomuddannelse), hvor man kan give løn under studiet.
Fælles for alle officersuddannelserne er et nyt og stærkere læringsmiljø, hvor forskellige akademiske kompetencer møder professionelle militære kompetencer. I store træk indeholder de nye officersuddannelser de samme læringsmål som de gamle. Der er blot lidt mindre tid til at gennemføre den del af uddannelserne, der foregår i regi af officersskolerne. Dette opvejes af, at der i de nye uddannelser vil være en bredere sammensætning blandt de studerende - og dermed vil der være flere forskellige personlige og faglige kompetencer at bringe i spil i læringsmiljøet. Diversiteten fra en nyuddannet bachelor med en civil uddannelse til en erfaren befalingsmand er til at få øje på: Den ene vil være født med stærke akademiske læringskompetencer men endnu ikke have militærfaglig praksiserfaring, og den anden vil være født med en meget stærk militærfaglig professionserfaring men ikke nødvendigvis have stærke akademiske læringskompetencer. Ved at bringe de forskelligheder i spil, så de gavner hinanden, får vi det stærkest tænkelige læringsmiljø.
Premierløjtnant i Hæren
På Hærens Officersskole bliver kadetterne uddannet til, at de, som premierløjtnant, kan bestride funktionen som delingsfører i Hæren. Når de møder ved Hærens Officersskole har kadetterne enten ti måneders sergentuddannelse (Officersbasisuddannelseslinjen) eller mindst to års tjeneste som befalingsmand i geleddet (akademiuddannelseslinjen). Dertil kommer de eksternt rekrutterede med en civil bacheloruddannelse, og samlet betyder det, at en meget stor del af kadetterne har en langt større akademisk ballast end tidligere i form af en bachelor- eller en akademiuddannelse. Kadetterne er derfor mere studievante, når de påbegynder officersuddannelsens atten måneder lange diplomdel, der finder sted som en vekslen mellem teori og praksis. Uddannelsen består af en række moduler, hvor teorien indlæres gennem en tværfaglig pædagogisk model, efterfulgt af praktik ved eksempelvis Hærens Kamp- og ildstøttecenter. Dertil kommer patrulje- og faldskærmskursus og en længerevarende øvelse sammen med den britiske officersskole, Sandhurst. Det samlede forløb underbygges af en række gennemgående funktionsfag (sprog og kommunikation, fysisk træning, personlig udvikling og voksenpædagogik og uddannelsesplanlægning). Ved afslutningen af denne del af uddannelsen har kadetterne gennemgået en dybere professionalisering i forhold til delingsførerniveauet end tidligere, før de starter på de afsluttende fire måneders kursus ved hærens forskellige tjenestegrene.
Med en højere grad af studieparathed ved uddannelsesstart og en dybere fokusering på et specifikt niveau (delingsfører), samt en langt mere professionsrettet vekslen mellem teori og praksis i uddannelsen, vil den nyudnævnte Premierløjtnant være fuldt påklædt til tjenesten i Hæren - både nationalt og internationalt.
Premierløjtnant i Søværnet
Til Søværnet uddannes på tre forskellige officersretninger: taktisk retning (navigatører), og de to tekniske retninger – maskinteknisk og våben-/elektronikteknisk. På de to tekniske retninger kombineres fagligt tunge civile uddannelser på bachelorniveau (maskinmester med maritimt tilvalg og uddannelse inden for det it- og elektroniktekniske) med en målrettet sømilitær lederuddannelse. For begge tekniske retninger bliver det sådan, at Søværnet vil stå med meget fagligt velfunderede profiler. Forskellen er blot, at store dele af de nødvendige fagtekniske kompetencer vil være erhvervet på civile uddannelser forud for indtræden på officersuddannelsen (og samlet set vil det nye tekniske uddannelsesforløb være længere end det gamle).
Ligesom officersuddannelserne i de øvrige værn, hviler Søværnets taktiske retning både på intern og ekstern rekruttering, og derved er der også her en solid akademisk ballast, som officersuddannelsen kan bygge ovenpå. På den taktiske officersuddannelsesretning er der sket en gennemgribende fokusering af læringsmålene hen imod kompetenceprofilen for en taktisk officer i det moderne Søværn. Faktisk vurderes de kommende taktiske premierløjtnanter bedre militærfagligt rustet end tidligere. De emner, der ikke knytter sig til den sømilitære kompetenceprofil er fjernet, og der er dermed skabt mere tid til det militærfagligt og ledelsesmæssigt relevante.
For de tre uddannelsesretninger gælder, at diplomdelen på et år er fælles. I denne del af uddannelsen opnår kadetten en langt mere operativt orienteret lederuddannelse end hidtil. For Søværnet er der med det nye uddannelsessystem for alle tre retninger skabt mulighed for at fokusere den militære uddannelsestid på den egentlige profession som søofficer.
Premierløjtnant i Flyvevåbnet
Officersuddannelsen i Flyvevåbnet er lige så gennemgribende forandret, som i de to andre værn. Den nye officersuddannelse på 28 måneder i Flyvevåbnet uddanner imidlertid også frem over premierløjtnanter, der kan løse de samme opgaver i Flyvevåbnets operative struktur, som de premierløjtnanter, der har modtaget den ”gamle” officersuddannelse. Uddannelsesforløbet er sammensat af en indledende officersbasisuddannelse (5 måneder), en funktionsuddannelse i specialet (11 måneder) og en militær diplomuddannelse (12 måneder) – for piloter er uddannelsesforløbet dog noget længere.
Flyvevåbnet rekrutterer fortsat til de fire retninger: Kontrol- og Varslings officer, Teknisk officer, Operationsstøtteofficer samt Pilot. Uddannelsen er på flere områder justeret og effektiviseret, og det forventes at indlæringsmiljøet vil blive styrket i lyset af, at der nu internt rekrutteres befalingsmænd med en akademiuddannelse og eksternt personel med en bachelorbaggrund, som medfører, at de studerende generelt har et højere akademisk niveau end tidligere. Piloterne rekrutteres dog fortsat direkte fra gymnasiet, men gennemgår under den indledende uddannelse et akademiforløb som en integreret del af pilotuddannelsesforløbet, så de er klar til diplomdelen på FLOS. Det er med den nye model fortsat muligt at mixe alle fire retninger under den indledende Officersbasisuddannelse og under Diplomforløbet, der i tillæg til de faglige læringsmål også ses som en væsentlig styrke af kultur, korpsånd og netværksdannelse.
Under diplomdelen undervises i de tre kernekompetencer, Militær Ledelse og Styring, Militær Strategi og Militære luftoperationer i et mono- og tværfagligt modulopbygget forløb, der afsluttes med et afgangsprojekt og udnævnelse til premierløjtnant.
Med det styrkede læringsmiljø samt anvendelse af moderne pædagogiske læringsmetoder og informations- og kommunikationsteknologi (eksempelvis anvendelse af spil i undervisningen) står FLOS på mål for at sende kompetente premierløjtnanter ud til vore aftagere i samme grad som hidtil.
En god start
Det har været muligt allerede i 2015 at begynde at implementere de nye officersuddannelser. Bekymringen for, at man ikke kunne rekruttere civile bachelorer og professionsbachelorer viste sig at være ubegrundet på langt de fleste af de retninger, der er startet – særligt i betragtning af, at så meget var nyt. Der er dog stadig grund til at betragte rekruttering som en væsentlig udfordring, særligt i forhold til den interne rekruttering og særligt til de tekniske retninger.
Det indledende indtryk af de nye kadetter, der nu er på de første dele af uddannelserne i alle tre værn, er godt. Her ses en gruppe unge mennesker, der er særdeles veluddannede og akademisk modne. De er samtidigt topmotiverede i relation til officersuddannelsen og den kommende tjeneste som officerer. Det er her vigtigt at notere sig, at de nye kadetter ikke alene har valgt Forsvaret til. De har også fravalgt at fortsætte deres uddannelsesmæssige førstevalg.
Fra Stabskursus II til Master i Militære Studier
Officersuddannelserne er det eneste samlede uddannelsesforløb i hele Forsvarets uddannelsessystem, der gennemføres som heltidsstudier. Alle andre videre- og efteruddannelser er deltidsstudier, der gennemføres ved siden af havende tjeneste eller i officerens fritid.
Denne omlægning har i forhold til det tidligere Stabskursus II betydet, at uddannelsen er blevet omlagt fra et elleve måneders fuldtidsstudie, men ikke akkrediteret, til et akkrediteret masterstudie, som Forsvarets kaptajner og kaptajnløjtnanter gennemfører på deltid over gennemsnitligt tre år. Samtidig blev Forsvarsakademiet pålagt at tilrettelægge masteruddannelsen, så indholdet er fleksibelt for den enkelte. Det er magtpåliggende for Forsvarsakademiet også at gøre alt, hvad akademiet kan, for at minimere krydspresset på den studerende mellem studiet, tjenestestedet og familien. Erfaring fra de to første optag har muliggjort ganske omfattende justeringer af masteruddannelsen, der bl.a. har betydet, at tilstedeværelse på akademiet er blevet reduceret og koncentreret.
Videreuddannelseskurser
Mellem de akkrediterede diplom- og masteruddannelser, er der en række ikke-akkrediterede videreuddannelseskurser, som kan give officeren de kompetencesæt, der sætter hende eller ham i stand til at søge og få de ønskede tjenestestillinger. Forsvarsakademiet forsøger naturligvis overalt, hvor det er muligt, at integrere de videreuddannelseskurser, der har tilstrækkeligt akademisk og fagligt niveau, i masteruddannelsen. Det er imidlertid vigtigt at se alle videreuddannelseskurserne som individuelle tilvalg, der kan styrke den enkeltes kompetencer i forhold til ønskede stillinger. Det er således alene funktionsbeskrivelserne, der afgør, hvilke videreuddannelseskurser, der er relevante for den enkelte. Dermed har Forsvaret forladt P83 tænkningen om videreuddannelsesniveau som forudsætning for udnævnelse.
Kan Forsvarsakademiet stå på mål for sine nye officersuddannelser?
Det korte svar er: Ja!
Det er en ganske omfattende reform af officersuddannelserne, som pågår. Samtidig reformeres alle de ydre vilkår for uddannelserne, herunder ikke mindst hele HR-strategien, som i øjeblikket er ved at blive synkroniseret. Der vil naturligvis være behov for løbende justeringer, som alle vi, der beskæftiger os med uddannelserne, skal være ydmyge nok til at erkende og foretage. Det ændrer imidlertid ikke på, at de valg, vi har truffet, er fornuftige og at de officersuddannelser, som nu udbydes fuldt ud kan måle sig med de bedste i NATO.
