I M. T. N r. 2/1932 er i en A rtik el „Forsøg ved den svenske Hær i 1931“ bl. a. omtalt Forsøg med en lettere Feltudrustning ved Fodfolket. Principperne, der er lagt til Grund fo r F o rsøgene, er om talt i nævnte A rtikel, og Forsøgene er nu saa langt fremskredne, at der efter „N y M ilitæ r T id sk rift“ kan gives en Oversigt over de Resultater, hvortil man er kommen. Forsøgene omfattede Beklædningsgenstande, Udrustningsog Lædertøjsager, Redskaber, forskellige Slags Kæ rrer samt Teltm ateriel. Den samlede Vægt a f Udrustningen er bragt ned til 22— 23 kg, hvilket er 7— 8 kg mindre end Vægten a f den tidligere Udrustning. I denne Artikel skal omtales.
BEKLÆDNINGSGENSTANDE
Man har under Forsøgene kun ha ft en Feltuniform fo r Øje og derfor udelukkende taget feltmæssige Hensyn. Man er i Sverige, som vistnok overalt i Verden, kla r over, at en v irkelig praktisk Feltuniform ikke sam tidig kan tilfred sstille de æstetiske K rav m. H. t. pynteligt Udseende, som man maa s tille til en Garnisonsuniform , hvorfor man ogsaa mener, at en forsvarlig Ordning a f Uniform sspørgsmaalet maa føre til en Feltuniform og en Garnisonsuniform . Uniform erne frem stilledes i Hærens graabrungrønne Bomuldstøj M/1928, som p. G. a. sin relative Prisbillighed og Holdbarhed egnede sig godt til Eksperimentet, der krævede ofte paa hinanden følgende Æ ndringer af Snittet.
Stoffet viste sig ved sin Tæthed i Vævningen at frembyde gode Betingelser mod Blæsten, men mindre gode mod Fug tighed, saafrem t det ikke var imprægneret. Angaaende Imprægneringen til Beskyttelse mod Kampgas — et meget kompliceret Spørgsmaal — gik man ud fra, at den Kampgas, mod hvilken det først og fremmest gjaldt at beskytte Huden, er Sennepsgassen. Eftersom Stoffet er i Stand til i kortere eller længere Tid at forhindre Gassen i at trænge igennem, betegnes det kortvarig t eller langvarigt gasbeskyttende. Da den sidstnævnte Slags p. G. a. sin formindskede Ventilation i høj Grad maa nedsætte Bevægeligheden, kan en saadan Beskyttelse kun tænkes anvendt fo r det Personale, Gasmandskabet, der skal udføre Saneringsarbejdet. Fo r det øvrige Personale kan E ffe k tivite ten nedsættes betydeligt. Fo r øvrigt skal det ifølge Gaseksperterne ikke være vanskeligt at finde et praktisk Imprægneringsstof, som fuldstændigt absorberer den svage Sennepsgaskoncentration, som man i Alm indelighed kan regne med i Krigen. Som Følge heraf tilstræbes — uden at Bevægeligheden lider derunder —
at der til Uniform en anvendes saadant Materiale, som egner sig til Imprægnering, hvorved den faar en Modstandstid a f mindst 4 Timer,
at Uniformen og Fodbeklædningen slutter tilstræ kkeligt tæt og
at det til Munderingen anvendte Materiale tillader Rensning.
Af Uniformsmodeller er prøvet tre forskellige Slags
1) Bluse med Benklæderne udenpaa denne,
2) Bluse med Benklæderne indenfor denne og
3) Overall.
A lle tre Modeller var de tidligere overlegne i Bekvemmelighed, Lethed og Bevægelighed, men Modellen med Benklæderne udenpaa Blusen havde den Mangel, at man ikke havde Seler til at bære Benklæderne oppe, hvorved disse gled ned under Livremmen med Patrontaskerne, ligesom Blusen fo r begge Modellers Vedkommende ofte lagde sig i Folder, hvorved der opstod en Aabning mellem Benklæder og Bluse. Overallmodellen frembød ingen Vanskeligheder ved Paaog Afklædningen, ligesom der heller ikke klæbede andre Ubehageligheder ved den. A f Gasbeskyttelseshensyn er det naturligvis a f Betydning, at Uniform en lukker saa tæt til som muligt, og Gaseksperter har da ogsaa anført, at Overallmodellen er særlig egnet til at opnaa en effektiv Gasbeskyttelse. Der er endvidere g jort Forsøg med to Modeller Kapper, enradede og a f samme Stof som Uniform en. Den ene Kappe gaar til Knæerne, den anden er noget kortere. Huen har samme Form som M/1923. Den er a f Bomuldstøj, er meget let, men har p. G. a. den ringe Tykkelse Vanskelighed ved at holde Faconen. Huen er forsynet med Øre- og Nakkestykker til Beskyttelse mod Kulden. F ra et Gasbeskyttelsessynspunkt anses det fo r nødvendigt, at den Del a f Hovedet, som ikke dækkes a f Gasmasken, beskyttes med en Hætte, der bæres paa Hovedet som en Fortsættelse a f Gasmasken. A f Underbeklædning har man prøvet Skjorter a f Halv- og Helflonel samt T riko t og Kamgarn. Trikotskjorterne har om Sommeren vist sig at være de andre overlegne, idet Flonelsskjorterne var fo r varme og Kamgarnsskjorterne fo r tynde og kølige ved Udsvedning. Fo r Vinterens Vedkommende er man endnu ikke kommen til noget endeligt Resultat. Som Erstatning fo r Lejrsko har man prøvet en Fodbeklædning, dels mod Kulde og dels som Gasbeskyttelse fo r Fødderne. Grunden til denne Kombination er at undgaa Indførelsen a f en tredje Fodbeklædning (gasbeskyttende) fo r derved at holde Vægten a f den baarne Udrustning saa lav som muligt. Den prøvede Lejrsko er tilvirke t a f samme Slags Bomuldstøj som Uniform en, forsynet med Lædersaal, der er imprægneret mod Fugtighed. Stoffet, der ligeledes maa være vandtæt, er indsmurt i Linolie. En ny Model Marchstøvler er ligeledes prøvet. Fo r at lette Støvlerne har man borttaget Mellemsaalen og afkortet Skafterne. Støvlerne, der skal være fuldstændig imprægnerede mod Fugtighed, kræver ingen Skosværte, men afvaskes blot med Vand. H vis denne Imprægnering viser sig praktisk, v il man kunne undgaa at medføre Skosværte.
C. Fock.
