Log ind

Forsøg med tunge Maskingeværer

#

I Efteraaret 1922 blev der ved Krigsministeriets Foranstaltning nedsat en Kommission med den Opgave at fortage sammenlignende tekniske Undersøgelser af forskellige fremmede Maskingeværmodeller og det affuterede danske Rekylgevær. Da Kommissionen i Foraaret 1924 havde sluttet sin Virksomhed, blev det overdraget et i samme Hensigt oprettet Forsøgsmaskingeværkompagni at undersøge de forskellige Modellers feltmæssige Anvendelighed. Kompagniet oprettedes i Sandholmslejren i Sommeren 1921 og underlagdes 1’ Regiment.

Forsøgene blev afholdt med:

2 Colt-Maskingeværer

2 Vickers- —

2 Hotchkiss- —

2 Rekylgeværer af Dansk Rekylriffelsyndikats Model 1924 i Trefod og

2 Rekylgeværer a f Dansk Rekylriffelsyndikats Model 1923 i T-Lavet.

Det er Formaalet med nærværende Artikel at give nogle Oplysninger om det affuterede danske Rekylgeværs Anvendelighed som tungt Maskingevær, saaledes som denne er blevet klarlagt ved Forsøgsmaskingeværkompagniet gennem de sammenlignende Forsøg med de fremmede Modeller. Idet det blot bemærkes, at Kompagniet i høj Grad foretrækker Trefoden som Underlag for Rekylgeværet frem for T-Lavetten, der viste sig uegnet til Feltbrug, skal der i øvrigt her ses bort fra en indbyrdes Sammenligning mellem de to Rekylgeværmodeller og mellem de til disse prøvede Affutager. En nærmere Omtale af T-Lavetten vil da være upaakrævet.

BESKRIVELSE AF DE PRØVEDE MODELLER.

Colt. Vandafkølet amerikansk Gevær. Vandkappen rummer ca. 4 1. Vægt af Geværet uden Vand 14,6 kg.

Trefodens Vægt 22,9 kg. Ladningen foregaar ved Ladebaand à 250 Patroner. Kadence1) ca. 600 Skud pr. Minut. Vickers. Vandafkølet engelsk Gevær, i Hovedsagen af samme Konstruktion som det tyske Maxim. Vandkappen rummer ca. 4,5 1. Vægt af Geværet uden Vand 14,9 kg. Trefodens Vægt 24 kg. Ladning ved Ladebaand à 250 Patroner. Kadence ca. 500 Skud pr. Minut. Hotchkiss. Luftafkølet fransk Gevær. Geværets Vægt 23,6 kg. Trefodens Vægt 25,8 kg. Ladning ved Ladeskinner à 24 Patroner. Kadence ca. 450 Skud pr. Minut. Skydningen maa af Hensyn til Afkølingen standses efter en sammenhængende Skudrække paa 500 Skud. Pibeskiftning kan næppe foretages under Beskydning og er ikke paaregnet udført a f Hensyn til Afkølingen. Rekylgeværet. Luftafkølet dansk Gevær. Geværets Vægt 9 kg. Trefodens Vægt 29 kg. En nyere delelig Trefod vejer 21 kg. Ladning ved Magasiner à 34 Patroner. Kadence ca. 500 Skud pr. Minut. Skydningen udføres med 4 Piber, der skiftes for hver 200 Skud. Skiftning a f Magasin udføres paa 1 Sekund. Skiftning af Pibe i Almindelighed paa 8— 10 Sekunder. Den praktiske Skudhastighed-) for samtlige ovennævnte Vaaben er fra 250— 300 Skud pr. Minut. (I det franske Reglement „provisoire de manoeuvre d’infanterie" af 1. Februar 1920, 2. Del Pkt. 51 opgives de tunge Hotchkiss-Mitrailleuses praktiske Skudhastighed til 250 Skud pr. Minut.)

DE AFHOLDTE FORSØG,

Blandt de Forhold, som Kompagniet har undersøgt, vil nedennævnte være a f særlig Vigtighed og formentlig have størst almindelig Interesse, nemlig:

Skudsikkerheden,

Funktioneringssikkerheden,

Holdbarheden og

Ildudholdenheden.

Skudsikkerheden.

Maskingeværkommissionens Udtalelse om, at det affuterede Rekylgevær var de fremmede Modeller overlegent, er fuldtud blevet bekræftet ved de af Kompagniets Rekrutter udførte Skydninger. Dette fremgaar med stor Klarhed af de under ensartede Forhold udførte Baneskydninger. Ved de feltmæssige Skydninger gør der sig saa mange forskellige Forhold gældende (Udledelsen, Mulighed for Observation a f Nedslagene o. s. v.), at en Sammenligning med mindre Sikkerhed kan baseres paa Træ fferesultaterne. En Sammenligning maa her til en vis Grad støtte sig til en skønsmæssig Bedømmelse, hvor de uensartede Forhold i hvert enkelt Tilfælde tages i Betragtning. Dog har hvert Vaaben sin særlige E jendommelighed, hvis Virkninger ogsaa kan spores i Resultaterne a f den feltmæssige Skydning. Colt præsterer som Regel et forholdsvis spredt Skudneg, der bevirker, at Træfningssandsynligheden overfor de almindelige feltmæssige Maal er ringere end ved de andre Modeller. Aarsagen hertil maa søges i den Omstændighed, at Trefoden ikke stabiliserer Geværet tilstrækkeligt; den understøtter kun Geværet paa et enkelt Punkt, og paa Grund a f dens forholdsvis ringe Vægt og den ringe Længde a f det bagudgaaende Ben har den Tilbøjelighed til at hoppe unde]- Skydningen. Vickers giver et godt samlet Skudneg, der dog formentlig vilde være endnu tættere, saafremt der var noget mindre Slør i Trefoden. Denne har en stor indre Manøvredygtighed; men de mange Dele, der kan bevæges i Forhold til hverandre, medfører noget Slør. Ved Hotclikiss bæres den tunge luftafkølede Pibe kun af den korte Tap, hvormed den bagtil er indskruet i Laaserammen. Under Skydningen vibrerer Piben derfor stærkt i Dybden. Dette bevirker, at Skudneget altid er langt stærkere spredt i Dybden end ved noget af de andre prøvede Geværer. Til Gengæld kan man ved Hjælp a f Sideretningsbremsen sammentrænge Skudnegets Bredde væsentligt mere end ved de andre fremmede Modeller. Geværets naturlige Dybdespredning bevirker, at Afstandsbestemmelsen ikke behøver at være meget nøjagtig ved feltmæssig Skydning. Er den blot nogenlunde rigtig, skal Maalet nok ligge i Nedslagsbæltet, og der opnaas derved i de fleste Tilfælde nogen — men aldrig overvældende Træfning. Man behøver aldrig at forøge Dybdespredningen ad kunstig Vej, saaledes som man ofte vil være nødt til at gøre det, i hvert Fald ved Vickers og Rekylgeværet. Rekylgeværet er særdeles godt stabiliseret i den tunge Trefod. Skudneget er tæt samlet; særlig i Dybden er det væsentligt mere sammentrængt end ved nogen af de fremmede Modeller. Ved de faa Skydninger, som Kompagniet har haft Lejlighed til at udføre med den lette Trefod11), har denne givet en Dybdespredning, der var ubetydelig større end den tunge Trefods, men betydeligt mindre end de fremmede Modellers; derimod gav den en Sidespredning, der kun var fra Halvdelen til en Femtedel af de øvrige Modellers. Den ringe Dybdespredning ved de til Rekylgeværet konstruerede Trefødder medfører Kravet om en omhyggelig Afstandsbestemmelse eller en omhyggelig Indskydning, saasnart der skydes paa Afstande, hvor Kuglebanen ikke er raserende. E r man heldig i saa Henseende, vil Træ fningen kunne blive meget betydelig. Ofte vil man dog staa sig ved kunstigt at forøge Nedslagsbæltets Dybde derved, at man fejer i Dybden under Skydningen. Ved Skydning mod lave Maal paa 1000 m og derover synes man med Fordel at kunne anvende 100 m Dybdespredning, selvom Afstanden er kendt, med mindre Indskydningen er meget paalidelig. E r der Usikkerhed baade med Hensyn til Afstanden og Indskydningen synes 200 m at være en passende Dybdespredning. E fter Kompagniets Opfattelse bør en Maskingeværlavet være saaledes konstrueret, at den ved Skydning med faste Bremser giver1 det tættest mulige Skudneg; den maa imidlertid besidde en saadan indre Manøvredygtighed, at man let og sikkert kan spiede Skudneget efter det øjeblikkelige skydetaktiske Behov. De til Rekylgeværet konstruerede Trefødder tilfredsstiller- disse Krav bedre end de fremmede Modeller. Som Holdepunkter for hvilken Træfning, man i A lmindelighed vil kunne vente at faa ved feltmæssig Skydning med tunge Maskingeværer, skal anføres følgende Tal, der i det store og hele svarer til, hvad Forsøgsmaskingeværkompagniet har oprraaet. Det siger sig selv, at der kun er Tale om saa grove Holdepunkter, at der ikke kan for-etages nogen Nuancering for de forskellige Modeller. Alle Tallene gælder for Skive 17 (Maskingevær- i Stilling).

Skærmbillede 2021-06-02 kl. 14.44.31.png

Kompagniet har lejlighedsvis forsøgt Skydning paa 1600— 1800 m mod et Maskingevær i Stilling (2’ Regiments Kompagniøvelse ved Borris), men har ikke opiraaet Træfning.

En nærmere Omtale af enkelte bestemte Skydninger- kan formentlig have sin Interesse. Under en a f 2’ Regiments Kompagniøvelser ved Borris foretoges der med et Rekylgevær i Trefod en Skydning mod en Skive 17. Afstanden maaltes til 1400 m, og Gruppeføreren befalede Indskydning med fastbremset Gevær. Indskydningen mislykkedes, idet der ikke iagttoges et eneste Nedslag. Gruppeføreren befalede da Virkningsskydning med begrænset Sideretning, Breddefejning over 20 Streger, Dybdefejning over 100 m (1350— 1150). 10 Minutter efter, at den første Ordre til Indskydning var givet, var der afgivet 2000 Skud, Pibeskiftning var foretaget 9 Gange, og Maalet var ramt med 11 Skud, d. v. s. 0,55 % Træffere. Den 11 /,, udførte 2 Rekylgeværer i Trefod en indirekte Skydning paa 1800—1900 m ved Frederiksværk. Geværerne var opstillet i Terrainet Sydvest for Lejren paa Melby Overdrev, saaledes at Lejren og Liseleje Plantage skjulte Skydeterrainet for Betjeningsmandskabet. Maalet var fremstillet ved 90 2/.,-Figurer 0g 30 Vj.-Figurer, der var jævnt fordelt paa Stranden fra Tisvilde Hegns Nordvestkant og 200 m mod Vest. Føreren kendte Maalets Plads efter Kortet, og Geværernes Orientering blev udført ved Hjælp af Kortmaal og Kort. Iløjderetningen blev givet ved Hjælp af det til Geværerne hørende fortrinlige Højderetningsapparat. Under Skydningen fejede begge Geværerne med begrænset Side- og Højderetning over en Front af 200 m og i en Dybde a f 200 m. Der blev ialt skudt 8000 Skud i 22 Minutter. Resultatet blev 142 Træffer i 59 Figurer.

Funktioneringssikkerheden.

Funktioneringsfejl er forekommet ved alle de prøvede Modeller. De funktionerede alle særdeles tilfredsstillende, naar de var rengjorte og indsmurte; men der traadte en tydelig Forskel frem, naar de havde udført længere Skudrækker, eller de blev udsat for Fugtighed, Støv og lign. For at undersøge Geværernes Funktioneringsdygtighed under de Paavirkninger, de kan blive udsat for i Krigen, foretog Kompagniet forskellige Prøver, af hvilke følgende skal omtales. Mudder-, Stor- og Km t ørøre fra i:,/'7— Under Skarpskydningen den 1 r,/ 7 blev Ladebaandene fil Colt og Vickers henlagt {/> Time i en Vandgrøft ved Skydebanerne ved Sjælsø. Da Ladebaandene derefter blev prøvet i Geværerne, funktionerede Colt fremdeles sikkert, men i et forholdsvis langsomt Tempo. Vickers funktionerede ganske som før. De samme Ladebaand blev derefter oversmurt med et tyndt Lag Mudder, der bragte Colt til at standse for hver 7— 8 Skud; Vickers funktionerede fremdeles upaavirket deraf. Ladebaandet til Vickers blev derefter oversmurt med et tykt Lag Mudder og bestrøet med tør Jord, saa at Patronerne var helt skjulte. Geværet funktionerede fremdeles fe jlfrit. En Ladeskinne til Hotchkiss blev indsmurt i Mudder; den blev skudt igennem uden Standsning. En anden Ladeskinne blev da overdækket med et 2— 3 cm tykt Lag Mudder og overstrøet med tør Jord. Dette bragte Geværet til at gaa i Staa.

Et Magasin til hvert af Rekylgeværerne blev dyppet i Mudder og derefter i tør Jord, saaledes at der sad en god Klat i Magasinmundingen. Begge Geværerne funktionerede fe jlfrit med disse Magasiner. Paa et Gevær af hver a f Modellerne Colt, Vickers, Rekylgevær 1924 og Rekylgevær 1923 blev Laaget aabnet og en Ilaandfuld Jord (Mosejord) kastet ind i Laasen ; Bundstykket blev trukket tilbage og en ny Ilaandfuld Jord indkastet. Ved Hotchkiss, hvor der intet Laag findes, blev Jorden presset ind gennem Aabningerne i Geværet. Derefter blev der befalet automatisk Skyd ning. Ved Colt skyllede Hjælperen Geværet ud ved at hælde Vand fra Vandkassen ned i Laasen. Dette bragte Geværet til at funktionere fe jlfrit. Ved Vickers forsøgte man ogsaa en Udskylning med Vand fra Vandkassen. Det lykkedes dog ikke at faa Geværet til at skyde mere end enkelte Skud; en Adskilning og Rengøring var nødvendig for at bringe Geværet til at skyde automatisk. Ved Hotchkiss maatte Geværet adskilles, rengøres og indsmøres, før det igen kunde bringes i Gang. Ved begge Rekylgeværerne skyllede Hjælperen Geværet ud med Vandet fra en Vandpose; dette var tilstrækkeligt til at bringe Geværerne til at funktionere fe jlfrit. Det blev herefter paalagt Skytterne, at de ved Hjemkomsten til Lejren skulde rense Geværerne og gnide dem tø rre; men det blev forbudt dem at indsmøre andet end Løbene. Det var hermed Hensigten at undersøge, om og eventuelt hvorlænge Geværerne kunde funktionere uden Olie. I den følgende Uge blev de paagældende Geværer ikke rengjorte. Der blev udført flere Skarpskydninger, i hvilke de funktionerede tilfredsstillende; men efter at have gaaet en Uge uden Olie, gik Colt, Vickers og Hotchkiss samtidigt i Staa under Skarpskydningen den og det var nødvendigt at smøre dem ind fo r at bringe dem i Gang igen. Begge Rekylgeværerne funktionerede fremdeles fe jlfrit.

I de følgende 3 Uger deltog Rekylgeværerne i Skydninger med skarpt og løst; de blev daglig anvendt ved Øvelser paa Eksercerpladsen og i Terrainet, og de blev ikke rengjorte paa anden Maade, end at Løbet blev indsmurt, skønt de var ude i al Slags Vejr. De rustede stærkt; men skønt de var saa medtagne, at det skreg i Laasen, naar den bevægelige Del blev trukket tilbage, funktionerede de dog endnu tilfredsstillende — omend ikke helt fe jlfrit — , da Kompagniet begyndte sine taktiske Skydeforsøg paa Melby Overdrev den 14/ s. Man løsnede da Rusten og Snavset ved at hælde Vand i Mekanismen, medens der blev taget nogle raske Ladegreb. Dette bragte Geværerne til at funktionere fe jlfrit Resten a f Dagen; men efter denne Behandling var Geværernes Tilstand naturligvis meget værre den følgende Dag, idet Rustdannelserne var tiltaget i meget høj Grad. Alligevel lykkedes det endnu paa denne Dag at faa Geværerne til at gaa fe jlfrit ved paany at løsne Rusten ved Hjælp af Ladegreb og Vand; men den næste Dag, '"/s. var det ikke længere muligt at bringe Geværerne saa vidt, at de bevægelige Dele kunde gennemføre Fremløbet. Rusten og Snavset sad da milimetertykt paa adskillige Mekanismedele. Der blev nu hældt Olie i Mekanismen, hvorefter begge Geværerne paany funktionerede fe jlfrit. I de følgende Dage blev de grundigt rensede. Sandprøve den, Da Fægtningsskydningen var forbi den blev et Gevær a f hver Model bragt i Stilling i Klitterne ved Melby Overdrev. 2 Haandfulde Sand blev kastet ned i Laasen og arbejdet godt ind i Mekanismen, hvorefter der blev befalet automatisk Skydning. E fte r 1 Minut og 10 Sekunder blev der meldt klar fra Rekylgevær 1921, og Geværet viste sig da at funktionere fe jlfrit. Skytten havde rystet en Del Sand ud af Geværet og fjernet en Del med en Rengøringsbørste; men Geværet var fremdeles fuldt af Sand i alle Mekanismedele. E fter 6 Minutter meldte Rekylgevær 1923 klar, og der blev konstateret fe jlfri Funktionering. Skytten havde forsøgt en Udskylning med V and ; men Sandet, der derved blev vaadt, klæbede sig til Mekanismedelene, saa at det blev vanskeligere at faa ud. Det var dog lykkedes i Løbet af de faa Minutter at skrabe saa meget Sand ud, at Geværet blev skudklar. E fter 23 Minutter meldte Colt og efter 27 Minutter Vickers klar. E fte r at der forgæves havde været forsøgt andre Metoder, havde man adskilt og renset Geværerne, og Skudprøven viste, at de nu funktionerede fe jlfrit. Hotchkiss naaede ikke at blive klar i Løbet af den halve Time, der var til Raadighed til Prøven. Der var flere Gange foretaget Adskillelse og Rengøring; men det var ikke lykkedes at faa Geværet saa rent, at det kunde gaa. Rustprøve fra — 2*/„. Den 13/ n blev et Gevær af hver Model med tilhørende Lavet nedkastet i Vandhullet i Sandholmlejrens Officershave. De følgende Dage blev Geværerne taget op om Morgenen og medført ved Kompagniets Øvelser for om Aftenen paany at blive nedkastet i Vandhullet. Da Rustdannelsen efter 4 Nætters Forløb ikke var saa stærk som ventet, blev Geværerne de følgende 9 Nætter henlagt paa den dugvaade Græsplæne i Officershaven. Herved kom der Fart i Rustdannelsen, og den 2% havde alle 5 Geværer et frygteligt Udseende.

Paa denne Dag blev Prøveskydningen foretaget med følgende Resultat. Begge Rekylgeværerne funktionerede straks fe jlfrit uden nogensomhelst Rengøring, Indsmøring eller noget Forsøg paa at løsne Rusten. Ved Vickers maatte Fødestykket og Bundstykket udtages, adskilles og afpudses. Hertil medgik der 9 M inutter, hvorefter Geværet funktionerede fe jlfrit. Hotchkiss maatte adskilles og afgnides med Petroleum (ukrigsmæssigt Middel), før det efter Forløbet a f 17 Minutter kunde komme i Gang. Det lykkedes derimod ikke at faa Colt til at gaa den Dag. Geværet maatte tages med til Lejren, adskilles, afslibes, pudses med Petroleum og indsmøres, et Arbejde der varede 2 Timer. Ved en Prøveskydning næste Morgen funktionerede Geværet fe jlfrit. Med Hensyn til Funktioneringssikkerhed under feltmæssige Forhold og robust Modstandskraft overfor ydre Paavirkninger viste Rekylgeværet sig de fremmede Modeller langt overlegent.

Holdbarheden.

Henimod Rekrutskolens Slutning var de fremmede Modeller ved at bryde sammen paa Grund a f Slid. De gik jævnlig itu under Fægtningsskydningerne, saa at man endog saa Betjeningsmandskabet gribe til Karabinerne for at komme til at deltage i Skydningen. Colt svigtede flere Gange, fordi der gik Brud paa Mekanismen, saa at Reservedele maatte indsættes. Ved Vickers forekom der ialt 11 Brud a f Mekanismedele under Skydningen. Ved Hotchkiss, der er meget solidt konstrueret, forekom kun et Tilfælde af revnet Bundstykke; det paavirkede ikke Geværets Skydning. Da Rekylgeværerne hurtigt gjorde Indtryk a f at være overlegne, blev der budt dem en hel Del mere, end der blev budt de fremmede Modeller, for at de kunde blive prøvede til Bunds. Dette gjaldt i særlig Grad de to Rekylgeværer 1924, der var affuterede i Trefod. Med dem blev der ialt afgivet over 42,000 Skud ved Kompagniet, uden at der under Skydningen forekom et eneste Tilfælde af Brud paa Mekanismen. Det hændte ved en Øvelse paa Eksercerpladsen, at en Skytte under urigtig Betjening øvede Vold mod Geværet, saa at der knækkede en Bundstykkefjeder, samt at en Skytte under Rengøring af Geværet knækkede en Slagfjeder i 3 Stykker. Da Kompagniet ikke raadede over nogen Reserveslagfjeder, blev den knækkede sat ind paany, og med denne knækkede Fjeder afgav Geværet derefter under Fægtningsskydning fe jlfrit 4000 Skud, inden en ny Fjeder blev tilvejebragt. Andre Brud er ikke forekommet. Med Hensyn til Holdbarhed er Rekylgeværet de fremmede Modeller overlegent.

Ildudholdenhed.

Med ca. 3 Minutters Afbrydelse efter hver 1000 Skud, naar Vandkappen skal efterfyldes, kan Colt og Vickers afgive ca. 2000 Skud i et Tempo af 400— 500 pr. Minut. Fortsætter man videre, vil der som Regel meget snart opstaa Funktioneringsvanskeligheder ved begge Geværerne, idet Laasen siammer til, saa at Geværet gaar i Staa. En Adskillelse og Rengøring er da nødvendig. For Colts Vedkommende ændrer Lukkeafstanden sig under Skydningen, og efter 2000 Skud maa det paaregnes, at Geværet af den Grund begynder at give Forsagere. Ved begge Geværerne vil det blive nødvendigt at standse i flere Minutter efter Afgivelsen af 8000 Skud, idet Piben da vil være udslidt og maa skiftes, hvilket i det hele taget ikke lader sig gøre i forreste Linie uden betydelige Vanskeligheder. Naar Hotehkiss har afgivet 500 Skud i lidt over 1 Minut, er det saa ophedet, at Udslidningen formentlig vil foregaa i et meget hurtigt Tempo, hvis Skydningen fortsættes. En Vandafkøling, ved hvilken Piben dyppes i Vand, vil tage 1— 2 Minutter. E r der Vand nok til Raadighed, vil man ved at fortsætte paa denne Maade formentlig kunne skyde ca. 8000 Skud, inden Piben er udslidt. Kan Vandafkøling ikke foretages, maa Geværet staa tavs i ca. 15 Minutter for at afkøles, inden det paany kan skyde 500 Skud. Derfor bør der i en Hotchkissgruppe være 2 Geværer, der kan skyde skiftevis, medens man ved de andre Modeller udmærket kan lade Geværerne optræde enkeltvis. Rekylgeværet er kun afhængig af Muligheden folen forsvarlig Afkøling af Piberne. Ila r man et tilstrækkeligt stort Antal Skiftepiber, til at man kan gennemføre en betryggende Luftafkøling, eller har man ved et mindre Antal Skiftepiber Mulighed for Vandafkøling, er Rekylgeværets Ildudholdenhed praktisk talt ubegrænset. — Kompagniet har Erfaring for, at man med 4 Piber til et Gevær og udelukkende med Luftafkøling kan afgive 2400 Skud med en Hastighed af 350 Skud + 4 Pibeskiftning pr. Minut, uden at Gevær eller Pibe har lidt nogen Overlast. Fortsættes Skydningen i dette Tempo, opstaar der Fare for en hurtig Udslidning af Piberne. E r der Vand til Afkøling, vil man med de 4 Piber formentlig kunne fortsætte Skydningen i det angivne Tempo, indtil der ialt er afgivet 50.000— 60.000 Skud, hvorefter Piberne antagelig vil være udslidte.

Rekylgeværet vil altsaa med 4 Piber og Lu fta fkøling have en noget større Ildudholdenhed end Colt og Vickers og en langt større end Ilotchkiss. Er der Vand til Afkøling, distancerer Rekylgeværet langt de fremmede Modeller.

FORSLAG TIL VALG AF MODEL.

Idet Kompagiet har foreslaaet Rekylgeværet i Trefod indført som tungt Maskingevær i den danske Hær, har det i sin Rapport udtalt: „Naar Kompagniet anbefaler det godt affuterede danske Rekylgevær paa Bekostning a f de andre Modeller, er det aldeles sikker i sin Sag, og det har herved kun taget rent taktiske og tekniske Hensyn i Betragtning. De nationale Hensyn samt de Fordele af organisatorisk og financiel Art, der kan tale for Valget a f det danske Rekylgevær, er herved holdt helt udenfor Kompagniets Overvejelser."

Der har i mange Aar været diskuteret om Muligheden af at anvende det danske Rekylgevær som tungt Maskingevær. Skeptikere, blandt hvilke Forfatteren af disse Linier indtil for 2 Aar siden var en af de værste, har anset en saadan Tanke for taabelig. Men Kendsgerningerne taler med uimodstaaelig Magt, og Standpunkter, der er bievne til under urigtige Forudsætninger, bør revideres. Kunde disse Linier bidrage til at fjerne den sidste Rest a f Skepsis, vil Hensigten med dem være naaet.

Helge Bennike.