Log ind

FORSLAG TIL LOV OM RIGETS FORSVAR

#

Forsvarets Hovedopgave er kort og klart præciseret i Lovforslagets § 1 saaledes:

,,At forsvare Danmarks nationale Uafhængighed, dets Højhedsret og Neutralitet ................... ", hvilket er langt at foretrække for de i Hærloven af 1922 anvendte svævende Udtryk; men naar man efter denne smukke Optakt betragter de til Løsning af den stillede Opgave foreslaaede Midter for Hærens Vedkommende, finder man ved Siden af enkelte Forbedringer en lang Række alvorlige Reduktioner, som i sin Helhed betyder en skæbnesvanger Svækkelse af Hærens Kampkraft. Blandt Forbedringerne kan saaledes nævnes: Et mere rationelt Princip i Ordningen af Hærens øverste Kommando, Oprettelsen allerede i Fredstid af en overordnet Kommandomyndighed for Jylland-Fyn sideordnet med den sjællandske, et bedre organiseret Feltartilleri og en Bestræbelse for at rette nogle a f Befalingsmandsordningen af 1922’s værste Skavanker.

Reduktionerne er mange og paa flere Omraader af gennemgribende Natur, og de vil som samlet Resultat medføre, at Hæren vil blive daarligere uddannet i Fredstid og mindre brugbar som Redskab i Krig. Der vil saaledes ved Mobilisering mangle Chefer til en Del højere Kommandoposter, som maa improviseres, den højere Føring er berøvet et ganske uundværligt Efterretningsorgan — nemlig Rytteriet, og Føringen af Hovedparten af de lavere Led vil blive betroet Befalingsmænd uden tilstrækkelig Uddannelse og Erfaring. Endelig medfører den udsatte og forsinkede Gennemførelse af Fodfolkets og Artilleriets Nybevæbning, samt Svækkelsen af Københavns Søbefæstning en Forøgelse af det Risikomoment, der allerede er til Stede i den nuværende saboterede Ordning, og som dog i den foreliggende Verdenssituation rettelig burde formindskes. Man har ved Udarbejdelsen a f det foreliggende Lovforslag opbygget en Hær, som vel kan administreres i Fredstid; men hvis Føring og Uddannelse bliver daarligere og Udviklingsmuligheder færre end efter Hærloven af 1922. Efter denne kortfattede, men nøgterne Vurdering af de Midler, der stilles til Hærens Raadighed, kan det fastslaas, at Forslaget betyder en meget væsentlig Forringelse af Hærloven af 1922, og om denne Lov afgav daværende Statsminister Neergaard i Januar 1928 dog frilgende Erklæring til Folkeforbundet:

,,De anførte Styrker for Hær og Flaade maa efter den danske Regerings Opfattelse anses for det uundværligste Minimum til Sikring af Statens Livsinteresser."

Motiverne til, at man nu i Aaret 1927 tør foreslå:1, en saa kraftig Reduktion af Hærloven af 1922’s Mid ler, som Forslaget giver Udtryk for, kan næppe være saglige, hverken i militær eller udenrigspolitisk Henseende; thi den tiltagende Uro, der præger den europæiske Situation, skulde dog snarere opfordre til en Styrkelse af Forsvaret. Om Forslagets Skæbne er det vanskeligt at spaa: men man maa haabe, at de tilstundende Forhandlinger vil blive præget a f Saglighed og Redelighed, og at do Partier, der virkelig ønsker en forsvarlig Ordning at Forsvarssagen, nu giver deres gode Vilje Udtryk ikke blot i Ord, men ogsaa i Handling. En Revision af Hærloven af 1922 har været paakrævet lige siden dens Tilblivelse; men en Reduktion m uantagelig.

Hother Styrmer.

Forslag til Lov om Rigets Forsvar.

Hæren.

I det af Forsvarsministeren den 30/11 1927 i Folketinget fremsatte Forslag til Lov om Rigets Forsvar (omhandlende Hær, Søværn og Luftvaaben) er Hærens Hovedbestanddele fastsat til: Generalkommandoen med Generalstaben, Fodfolket, Artilleriet, Ingeniørkorpset, Motorvognafdelingen, Hærens tekniske Korps, Forplejningskorpset, Lægekorpset, Dyrlægekorpset, Hjælpetropperne, Skolerne og Landstormen. Generalstaben indgaar efter Forslaget i Generalkommandoen. Topografisk A fdeling er dog udskilt af Generalstaben og forenet med den danske Gradmaaling til et under Krigsministeriet henhørende Geodætisk Institut, der har til Opgave at udføre geodætiske videnskabelige Arbejder, udgive geodætiske Publikationer, bestride Landets Opmaaling samt udgive Kort over R iget. Det paahviler endvidere Institutet at forsyne Hæren med fornødent Kortmateriale, — Forslag om Institutets Oprettelse blev ligeledes fremsat a f Forsvarsministeren den 30/11 1927. Rytteriet er ophævet som selvstændigt Vaaben. Kystartilleriet gaar over til Søværnet. Flyverkorpset er udgaaet som Bestanddel a f Hæren og indgaar i det nye selvstændige „Luftvaaben". Auditørkorpset staar ikke mere opført som Hovedbestanddel a f Hæren, da det skal varetage Auditørtjenesten saavel ved Hær, Søværn som Luftvaaben. Arbejdstropperne benævnes Hjælpetropperne, idet de foruden til deres nuværende Tjeneste paatænkes anvendt til den A rt Hjælpetjeneste, som hidtil har været bestridt a f yngre Befalingsmænd (f. Eks. Hjælpeskrivertjeneste).

Faste Befalingsmænd o. l. For at tilvejebringe det fornødne Antal Underafdelingschefer af Linien under Genindkaldelse og ved Mobilisering uden at forøge Antallet af Kaptajner af Linien er indført Kaptajnløjtnanter, der under Fredsforhold og udenfor Genindkaldelsestiden paaregnes anvendt bl. a. som Næstkommanderende ved Underafdelinger og som Lærere ved Skolerne. En Del af de nuværende Befalingsmænd af Officiantgruppen (Officianter), der anvendes i de lavere T jenestestillinger i Geleddet, erstattes med Underofficerer af Reserven (Vagtmestre og Sergenter), der i Hovedsagen kun faar den militære Uddannelse, der er nødvendig til Bestridelse a f denne Tjeneste. Disse Befalingsmænd, der ikke er Tjenestemænd, gør kun stadig Tjeneste i et kortere Aaremaal, hvorpaa de hjemkommanderes for derefter i Fredstid kun at gøre Tjeneste et kortere Tidsrum (indtil 3 Uger i Genindkaldelsestiden) aarligt i nogle Aar paa samme Maade som Officerer af Reserven. løvrigt paaregnes de nuværende Befalingsmænd af Officiantgruppen af Overofficiants- og højere Grad anvendt ved den Virksomhed indenfor Administrationen, som bedst svarer til deres fyldigere Uddannelse. En Del a f de nuværende Korps- og Stabsofficiantstillinger er saaledes overført til Forplejningskorpset som Intendantstillinyer, medens andre Befalingsmænd af O fficiantgruppen i fornødent Antal paaregnes anvendt som Depotofficianter, Skrivere ved Regimenter, Batailloner, Stabe og som Skrivere og Lærere ved Skoler. De er indordnet blandt de med Befalingsmænd ligestillede med Grad som Korpsofficiant af 1. og 2. Grad, Stabsofficiant og Overofficiant. Benævnelserne Generalintendant, Generallæge og Generalauditør er ændret til Stabsintendant af 1. Grad, Stabslæge af 1. Grad og Stabsauditør. De nuværende Stabsintendanter og Stabslæger benævnes Stabsintendanter af 2. Grad, og Stabslæger af 2. Grad. Intendantgraden er genindført. Musikere af 3. Grad (Tjenestemænd) erstattes med „Midlertidige Musikere" (honorarlrinnede som Sergenter).

Værnepligtige Befalingsmænd o. I. Der er aabnet Adgang til at oprette ekstraordinære Rekrutskoler beregnet paa værnepligtige, der ønsker Uddannelse til Befalingsmænd (fast eller værnepligtig Befalingsmand). Den samlede første Uddannelse og Befalingsmandstjeneste for disse værnepligtige vil blive ca. 1 Aar imod ca. 1G A a r for Befalingsmandselever, der udtages paa do almindelige Rekrutskoler. Værnepligtige, der under Uddannelsen paa de ekstraordinære Rekrutskoler viser sig egnede til Befalingsmandselever, skal indgaa i det Antal Befalingsmandselever, der udtages ved Vaabnene. Bestemmelserne om Udtagelse af Befalingsmandselever er iøvrigt ændrede saaledes, at de frivillige, der er egnede, først udtages. Værnepligtige Befalingsmænd genindkaldes ikke sammen med deres Aargang, men sammen med det Mandskab, ved hvis Uddannelse de har været anvendt efter at have gennemgaaet Korporal- eller Kornetskolen. Reserveregnskabsførere benævnes frem tidig Reserveintendanter.

Stabe og Afdelinger.*)

*) Se endvidere Skemaet over Personellets Fordeling (Spalte 407 - 408).

Generalkommandoen bestaar af Chefen, der er Generalløjtnant, Generalstaben og et Personale af de særlige Korps.

De nuværende 3 Divisioner indskrænkes til 2 — én Øst og én Vest for Store Belt. live r Division omfatter 4 Fodfolksregimenter (ialt 16 Batailloner), 1 bereden Bataillon (3 Kompagnier -)- 1 Trainkompagni), 1 Cyklistbataillon (3 Kompagnier), 2 hestetrukne Feltartilleriregimenter, å 2 Afdelinger, 1 motortrukket Feltartilleriregiment med 2 Afdelinger (Vest for Store Belt 3 Afdelinger). Endvidere garnisonerer 4 Pioner- og 3 Telegrafkompagnier i Jylland-Fyen. Da det vil være ugørligt for en Division at kommandere direkte over det Antal Troppeafdelinger, der opstilles i Landsdelen under de større Øvelser og ved Mobilisering, oprettes der under saadanne Forhold Bi icjudestabe. Naar disse Stabe ikke er oprettede til Stadigher, er det for ikke unødigt at komplicere Tjenestegangen i de Perioder, da kun et mindre Antal Troppeafdelinger har tjenstgørende Mandskab.

Fodfolket.

Fodfolket bestaar af 8 Regimenter (heraf 1 Garderegiment) å 4 Batailloner å 4 Kompagnier. Til hvert Regiment hører desuden 1 Skytskompagni (Fodfolksskyts m. v.). 2 beredne Batailloner a 3 Kompagnier og 1 Trainkompagni og 2 Cyklistbatailloner a 3 Kompagnier. Der uddannes aarligt ved Regimenterne 4490 Mand (et større Sommerhold og et mindre Vinterhold, Garderregimentets 490 Mand dog i to lige store Hold). Uddannelsen foregaar ved 4 Kompagnier og 1 Skytskompagni pr. Regiment. Ved de beredne Batailloner ialt 200 Mand ved 2 Kompagnier pr. Bataillon, ved Trainkompagnierne 250 Mand og ved Cyklistbataillonerne 120 Mand ved ialt 2 Kompagnier. Den første Uddannelse varer ved Fodfolksregimenterne 120 Dage, ved Garderegimentet 255 Dage, ved de beredne Batailloner 200 Dage, ved Cyklistbataillonerne 135 Dage. Trainet som nu. 2 Genindkaldelser (2. og 4. Aargang; ved de beredne Batailloner og Cyklistbataillonerne 3. og 5. A a rgang) å 14 Dage. Værnepligtige, der har ligget til fo rtsat Tjeneste som menige, fritages for den ene Genindkaldelse. I Sammenligning med den nuværende Ordning betyder Forslaget en Formindskelse med Generalinspektøren for Fodfolket med Stab, Generalinspektøren for Rytteriet med Stab, 3 Fodfolksregimentsstabe, 3 Fodfolksbatailloner — og hele Rytteriet. Rekruttilgangen er ved Fodfolksregimenterne og Livgarden tilsammen formindsket med 350 Mand. Trainets Rekruttilgang er nedsat med 10 Mand. Den første Uddannelse er ved Fodfolksregimenterne nedsat med 30 Dage, ved Garderegimentet med 50 Dage.

Genindkaldelsernes Varighed er kun 14 Dage. T il Befalingsmandselever udtages ved lodiolksregimentérne samme Procentantal — 9 c/o — som nu. Ved Garderegimentet 44 Mand. Ved de beredne Batailloner og Cyklistbataillonerne ca. 10 %.

Artilleriet. Artilleriet bestaar a f Generalinspektøren for A r tilleriet, 4 hestetrukne Regimenter å 2 Afdelinger (d. v. s. 1 Regiment til hver a f de Brigader, der paatænkes oprettede under Øvelser og ved Mobilisering), 1 motortrukket Regiment paa 2 Afdelinger og 1 motortrukket Regiment paa 3 Afdelinger, ialt 13 Afdelinger å 3 Batterier d. v. s. 2 Afdelinger (6 Batterier) mindre end etter den nuværende Ordning. Der uddannes 962 Mand ved 13 Batteiier (.o: som nu 74 Mand pr. Batteri) og 40 Mand ved A rtille ­ riskydeskolen. Den første Uddannelse er ved de hestetrukne Regimenter 215 Dage (o: som nu), ved de motortrukne 180 Dage. Ved Artilleriskydeskolen indtil 365 Dage; Mandskabet ved Artilleriskydeskolen paaregnes bl. a. uddannet til Tjeneste ved Regimenternes Pej legrupper og Lydmaaletroppe. Ialt uddannes ved Feltartilleriet 1002 Mand (o: 108 færre end efter den nuværende Ordning. Genindkaldelserne 2 X 14 Dage (3. og 5. Aargang) nu 1 X 28 og 1 X 14 Dage. Der udtages 91 Befalingsmandselever ved Regimenterne — nu 90. Desuden paaregnes det at uddanne dertil egnede af de ved Artilleriskydeskolen tjenstgørende 40 Mand til værnepligtige Befalingsmænd indenfor de 365 Dages Tjeneste.

Inyeniørkorpset.

Ingeniørkorpset bestaar af Ingeniørtropperne, der omfatter 1 Pionerbataillon med 8 Kompagnier og 1 Telegrafbataillon med 7 Kompagnier samt af 2 Ingeniørdirektioner. Under Øvelser, og naar Forholdene iøvrigt gør det ønskeligt, kan Kompagnierne indordnes i flere Batailloner. Generalinspektøren for Ingeniørtropperne med Stab er nedlagt. Antallet af Bataillonsstabe er formindsket med 2; der er oprettet et samlende Organ for Bataillonerne: „Ingeniørtropperne". Pionerkompagniernes Antal er formindsket med ét og Telegrafkompagnierne forøget med tre. Bygningstjenesten er organiseret i 2 Ingeniprdirektioner uden Distriktsinddeling i Stedet for den nuværende Bygningsdirektion med 3 Distrikter. Rekruttilgang og Befalingsmandselever er uforandret (320— 32), hvorimod den første Uddannelse er nedsat med 20 Dage til 180 Dage. 2 Genindkaldelser å 14 Dage (2. og 4. Aargang), nu 2 X 20 Dage.

Motorvognafdelingen.

Motorvognafdelingen, hvis Personel holdes udover Tallet a f de ved Vaabnene opførte, skal varetage den Uddannelse af værnepligtige til Motorvognførere og den Motorkørsel, som ikke kan bestrides af de øvrige motoriserede Afdelinger, og som hidtil delvis har været varetaget af Trainafdelingen. Endvidere tænkes Arbe jdet med Udpegning og Fordeling a f Motorkøretøjer centraliseret ved Motorvognafdelingen.

Bornholm — uforandret.

Ved Hærens tekniske Korps har der fundet nogen Reduktion af Personellet Sted, ligesom den ved Ændring til §§ 92 og 170 i Hærloven af 1922 indførte Bestemmelse om fast Ansættelse af Kaptajner og Premierløjtnanter allerede efter 1— 2 Aars Tjenstgøring ved Korpset er forladt. — Se iøvrigt Skemaet. Rekruttilgangen 80 Mand, d. v. s. en Formindskelse med 10 Mand.

Forplejningskorpset.

bestaar af 1 Stabsintendant af 1. Grad, Chef for Korpset, 4 Stabsintendanter af 2. Grad, 8 Overintendanter, 26 Intendanter og 8 Overofficianter, d. v. s. en Fo rmindskelse med 1 Overintendant og 3 O fficianter og en Forøgelse med 4 Overofficianter. Hele Personellet til Regnskabsføringen — Intendanterne — er paany samlet ved Forplejningskorpset. E fter Hærloven af 1922 var 30 af de ved Vaabnene og Forplejningskorpset ansatte Korps- og Stabsofficianter bestemte til Regnskabsførertjeneste m. v.; de erstattes i Forslaget med de ovenfor nævnte 26 intendanter, hvortil Personale a f Officiantgruppen eller Reserveintendanter udnævnes. Antallet af værnepligtige er forøget fra 40 til 50, og Uddannelsestiden er forlænget fra 90 til 140 Dage, heraf 50 Dage ved Fodfolket. Genindkaldelsestiden er nedsat fra 2 Gange 50 til 2 Gange 36 Dage.

Lægekorpset

bestaar af 1 Stabslæge af 1. Grad, Chef for Korpset, 4 Stabslæger af 2. Grad og 23 Overlæger, d. v. s. en Formindskelse med 4 Overlæger. Genindkaldelsestiden er nedsat fra 2 X 28 til 2 v 14 Dage. Sundhedstropperne uforandret — dog er Genindkaldelsestiden ændret fra 2 X 40 til 2 X 28 Dage.

Dyrlægekorpset

bestaar af 1 Stabsdyrlæge, Chef for Korpset, og 6 Overdyrlæger, o : en Formindskelse med 2 Overdyrlæger. Genindkaldelsestiden er ændret fra 2 X 28 til 2 X 14 Dage.

Auditørkorpset uforandret.

Hjælpetropperne

I Hovedsagen uforandret — dog kan værnepligtige af Hjælpetropperne efter Hærens Behov genindkaldes til fortsat Øvelse 2 Gange, hver Gang i indtil 14 Dage.

Skoler.

For at faa saa mange Befalingsmænd som muligt til Raadighed under Mandskabsuddannelsen paaregnes Undervisningen ved Hærens Skoler i saa stor Udstrækning som muligt stillet i Bero i Sommerperioden, saaledes at Undervisningen ved Skolerne gives i eet elier flere Kursus af ca. 8 Maaneders Varighed. Varigheden af Undervisningstiden paa Sergentskolerne er indskrænket fra 1 Aar til ca. 8 Maaneder, og Tjenestepligten efter Skolernes Afslutning er ændret fra 1 Aar til „indtil 1 Aar", idet det paaregnes at indskrænke Varigheden af den pligtige Tjeneste umiddelbart efter Skolerne til et Tidsrum i Hovedsagen svarende til Vaabnenes Sommerrekrutskoler (4— 7 Maaneder). De hjemkommanderede Sergenters Forpligtelse til at staa til Raadighed — med aarlig Indkommandering — er nedsat fra 6 Aar til 5 Aar.

Sergenter, der ønsker Ansættelse som Vagtmestre og eventuelt senere som Officianter, kan optages paa Vagtmesterskolerne efter mindst 1 Aars Tjeneste som Sergent. Da Udnævnelse til Sergent finder Sted om Foraaret, og Vagtmesterskolerne begynder om Efteraaret, vil den mindste Tjeneste som Sergent inden Optagelsen paa Skolen blive 11 Aar. Vagtmesterskolerne, der oprettes særskilt for hvert Vaaben eventuelt i Forbindelse med Sergentskolerne, varer i ca. 8 Maaneder med paafølgende 2 Aars pligtig Tjeneste som Vagtmester. E fte r Afslutningen af de 2 Aars pligtig Tjeneste skal de yderligere staa til Raadighed som Vagtmestre — med aarlig Indkommandering —• i 2 Aar. Betingelserne for at blive optaget i Officiantklassen er bl. a. fastsat til mindst 1 Aars Tjeneste som Vagtmester. Officersskolens Officersklasse deles i 2 Afdelinger: yngste Afdeling, i Hovedsagen svarende til den tidligere yngste Klasse, og ældste A fdeling svarende til den nuværende Officersklasse.

Skærmbillede 2021-05-20 kl. 12.34.19.png

Kursus til Kaptajn og Oberstløjtnant af Reserven ophæves og erstattes med en Prøve. Det paaregnes, at Befalingsmænd a f Reserven, der ønsker at indstille sig til disse Prøver, selv sørger for deres Forberedelse, idet Ministeriet dog eventuelt vil kunne yde de paagældende nogen Støtte ved Oprettelsen a f frivillige Forberedelseskursus.

Rideskolen og Beslagskolen er nedlagt. løvrigt de samme Skoler som efter den nuværende Ordning.

Bestemmelserne for Forfremmelse og Afskedigelse ni.ni. er i Hovedsagen som nu. Den aarlige Tjenestepligt for Befalingsmænd a f Reserven er nedsat fra 30 Dage til 3 Uger.

Reduktionen a f Befalingsmænd o. 1. gennemføres ved, at overtallige Stillinger nedlægges ved Tjenstledighed. For Officiantgruppens Vedkommende kan dog hveranden ledig Stilling som Stabsofficiant og Overofficiant besættes i Overgangsperioden.

Paa foranstaaende Skema er for Oversigtens Skyld alt, hvad der i Forslaget hører under „Fodfolket", samt Motorvognafdelingen samlet i een Gruppe til Sammenligning med Fodfolk + Rytteri (heri Trainafdelingen) efter Hærloven af 1922.

Personellet ved Generalstabens topografiske A fdeling og Flyverkorpset samt de 30 Korps- og Stabsofficianter, der efter Hærloven a f 1922 var Regnskabsførere, er ikke medregnet, hvorimod Kystartilleriets Personel indgaar i Tallet under „Artilleriet 1922".

Musikkorpsene ved Garden og Fodfolksregimenterne er i Hovedsagen som nu; ved Artilleriet afskaffes Musikkorpsene.

Ha andværkerne: Ved Ingeniørtropperne 4 Magasinforvaltere — nu 2. Ved Hærens tekniske Korps 22 Bøssemagere — nu 25, 11 Mekanikere — nu (ekscl. Flyverkorpset og Kystartilleriet) 9; 8 Sadelmagere — nu 10; ved Dyrlægekorpset 7 Beslagsmede — nu 13.

Søværnet.

I Lighed med Hærens Generalkommando med Generalstaben er der ved Søværnet oprettet en Flaadekommando med Marinestaben. Chefen for Flaadekommandoen er Viceadmiral, Chefen for Marinestaben Kontreadmiral eller Kommandør.

Blandt Søværnets øvrige Hovedbestanddele skal nævnes Kystflaaden og Kystdefensionen. Personellet: De nuværende Dæksofficerer erstattes i udstrakt Grad med Vagtmestre a f 1. og 2. Grad (nærmest svarende til Hærens Vagtmestre og Sergenter). løvrigt bibeholdes som Befalingsmænd nogle Dæksofficerer III, der frem tidig benævnes Dæksofficerer, medens en Del Dæksofficerer II og I samt Overartillerimestre og Oversøminemestre overføres til nye Stillinger: Materielforvaltere af III., II. og I. Grad, ligestillede med Befalingsmænd.

Kystflaadens Linie skal bestaa af:

4 Orlogsskibe paa tilsammen ca. 16.000 Tons.

20 Undervandsbaade og Torpedobaade paa tilsammen ca. 6000 Tons.

2 Mineskibe paa tilsammen ca. 1000 Tons.

Efter Søværnsloven 1922 bestaar Linien af:

6 Orlogsskibe paa tilsammen ca. 18,000 Tons.

24 Torpedobaade og Undervandsbaade paa tilsammen ca. 7000 Tons.

2 Mineskibe paa tilsammen ca. 1000 Tons.

I Forslaget er fastsat, at Liniens Materiel overgaar til Reserven efter følgende Antal A a r : Orlogsskibe 27 Aar, Undervandsbaade 15 Aar, Torpedobaade 18 Aar, Mineskibe 33 Aar. Kystdefensionen bestaar af Kystbefæstningen og det Skibs- og Minespærringsmateriel, der henlægges under Kystdefensionen. Følgende Kystbefæstningsanlæg m. v. nedlægges: Taarbæk-Fort, Barakkebatteri, Saltholmsbatteri og Mosedebatteri. Til stadig Tjeneste ved Kystbefæstningen paaregnes 1 Kommandør eller Kommandørkaptajn, Chef, 4 O rlogskaptajner, 4 Kaptajnløjtnanter eller Søløjtnanter I, 28 Kvartermestre og noget teknisk Personel. Søværnets Rammer er i den Anledning forøget med 1 Kommandør og 4 Orlogskaptajner. Paa hvert Værk beordres en Kvartermester som tilsynsførende med Materiellet m. m. Paa alle Værkerne udlægges, alt efter deres Størrelse, et Antal menige (ialt ca. 80 Mand) Aaret rundt som Vagt- og Arbejdsstyrke; disse menige kan efter 6 Maaneders Tjeneste helt eller delvis indgaa i et Hold paa ca. 260 Mand, der 1. Ap ril udtages af det ved Søværnet om Efteraaret mødte Mandskab og overføres til ca. 60 Dages Uddannelse ved Kystbefæstningen, hvorefter de hjemsendes. Til Sammenligning skal anføres, at der efter den nuværende Ordning haves en konstant Fredsbesætning paa ca. 300 Mand. Ministeren er bemyndiget til at træffe Bestemmelse om de særlige Forhold, der i Overgangstiden maatte fremkomme vedrørende Kystbefæstningens faste og værnepligtige Personel m. m.

De nuværende Skoler: Kadetskolen, Dæksofficerselevskolen og Officersskolen, samles i een Skole: Marinehøjskolen under een Chef. Kvartermestrene uddannes paa en Kvartermesterskole.

Luftvaabnet.

Luftvaabnets Hovedbestanddele er Eskadrillerne, Luftstationerne og Flyveskolen. Foruden Lu ftfartø jer til Skolebrug og særlige Fo rma al omfatter Luftmateriellet i Hovedsagen 6 Eskadriller, nemlig 2 Jagereskadriller, 3 Spejdereskadriller og 1 Bombe- og Torpedoeskadrille, hver Eskadrille bestaar af 9 Luftfartøjer. Eskadrillerne tænkes delt mellem en Hovedstation paa Sjælland og en mindre Station i Jylland. Flyveskolen bestaar af 3 Klasser: Flyverklassen, Observatørklassen og Mekanikerklassen. Luftvaabnets Personel bestaar af: 1 Luftkommandør, Chef for Luftvaabnet, 2 Luftkommandørkaptajner, 3 Luftkaptajner, 7 Luftkaptajnløjtnanter (alle Tjenestemænd) samt 9 Luftløjtnanter I, 28 Luftløjtnanter II, 20 Luftkadetter, 65 Kvartermestre og 16 Konstabler; sidstnævnte Personale er ikke Tjenestemænd, men kan holdes til Tjeneste i det nævnte Antal mod et aarligt Vederlag. Endvidere paaregnes 20 Søofficerer og Officerer fra Hæren at være til Tjeneste som Observatører ved Luftvaabnet; under denne Tjeneste holdes de udover Tallet i Søværnet og Hæren. Endelig er der ansat teknisk Personel og Personel til Regnskabstjeneste og Lægetjeneste. E fte r Hærloven af 1922 er ved Hærens Flyverkorps ansat 1 Oberst eller Oberstløjtnant som Chef, 3 Kapta jner, 4 Premierløjtnanter og 4 Befalingsmænd a f O fficiantgruppen. I 1927 har der desuden været 18 tjenstgørende Militærflyvere tilkommanderede fra Vaabnene. Værnepligtige: Der paaregnes aarligt indkaldt 150 — 200 Mand til Tjeneste i ca. 7 Maaneder.

Sluttelig skal nævnes, at det i selve Loven er bestemt, at der paa hvert Aars Finanslov skat opføres: Til Vedligeholdelse af Hærens Krigsmateriel, Forbrug af Øvelsesammunition m. v. samt Erstatning for forældet Materiel ........................................... 4 300 000 Kr.

Til Vedligeholdelse af Søværnets Krigsmateriel, Forbrug a f Øvelsesammunition m. v. samt Erstatning for forældet Materiel, herunder Torpedoog Minemateriel ............................. 6 800 000 Kr.

Til Vedligeholdelse og Fornyelse af Luftvaabnets Materiel ....................... 1 640 000 Kr.

A f de 4,3 Millioner til Hæren er 2,8 paaregnet til aarlig Vedligeholdelse af Krigsmateriel og Forbrug af Øvelsesammunition, medens 1,5 Miil. er beregnet til Nyanskaffelser. Til Gengæld bortfalder den ikke forbrugte Del af de 30 Millioner, der ifølge § 4 i Lov af 12/3 1923 skulde anvendes til Supplering af Hærens Beholdninger af Materiel m. v.

De aarlige Udgifter beløber sig til 23,9 Mill. Kr. for Hæren, 12,8 Mill, for Søværnet og 3,1 Mill, for Luftvaabnet.