Log ind

Forplejningsofficeren i Felten (sluttet)

#

(Betragtninger af en hollandsk sagkyndig).

(Sluttet).

Under Operationerne.

Lad os antage, at Etappetjenesten nu — efter Operationernes Begyndelse — ogsaa er traadt i Virksomhed, hvad angaar Tilførslen af Levnedsmidler. Paa Forplejningsofficeren hviler da ikke mere den Opgave at skulle anskaffe mange Slags Levnedsmidler, almindeligvis heller ikke Tilvejebringelsen af Havre og ofte heller ikke Anskaffelsen af Hø. Medens i Begyndelsen Opmærksomheden helt maatte helliges Tilvejebringelsen, maa den nu hovedsagelig koncentreres om Modtagelsen fra Baglandet (Omraadet bag Hæren og Basis) af de tilførte Forplejningsgenstande. Fra at være Købmand bliver F. O. nu Fragtmand, men Fragtmand under ofte meget vanskelige Forhold. Nu kommer det an paa en nøjagtig Efterkommelse af givne Befalinger. Og hvorledes skal dette kunne blive muligt uden solidt Begreb om alt, hvad der hører ind under Kommandoføring paa Forplejningstjenestens Omraade? Det er altsaa en Selvfølge, at F. O. skal være godt inde i Forplejningsreglementets og Felttjenestereglementets Forskrifter og i nogen Grad i „Etappe- og Transporttjenesten'^ Bestemmelser*)- Man hører undertiden følgende Ytring: „Naar blot F. O. ved, hvor Udleveringsstedet er, og hvad han skal have udleveret, er det tilstrækkeligt.“ Denne Anskuelse maa bestemt bestrides. I „Heeresversorgung im Kriege“ siger Oberst a. D. Jochem: „Er (der Nach- und Abschtib) wird immer gut arbeiten, wenn

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 12.12.26.png

sich alle mit ihm befassten Offiziere und Beamten so in die Lage hineinzudenken verstehen, dass sie den gesamten Nachschub von der Heimat über die Endbahnhöfe bis zur Truppe und, der Abschub auf demselben Wege zurück vor ihrem geistigen Augen ablaufen sehen.“

Selv om Forfatteren her skriver med særligt Henblik paa dem, der direkte har at gøre med Affattelsen af Befalinger for Til- og Fraførsler, har han utvivlsomt ogsaa villet gøre opmærksom paa, at „bis zur Truppe“ kun kan lykkes, saafremt Forplejningsofficererne har nøje Indsigt i hele Tjenestegangen. Uden dette kan man vanskeligt forvente en nøje Efterkommen af Befalingerne.

Jeg vil nu imidlertid forsøge at sammenfatte i et kort Omrids de Hovedpunkter, som i Øjeblikket har Interesse for os; thi en Redegørelse som nærværende tjener kun til paa en let Maade at gøre dem, som ikke daglig kan beskæftige sig med det foreliggende Emne, og som ej heller har Lejlighed til regelmæssigt at granske Reglementerne, Forskrifternes Hensigt aldeles klar. Derfor skal jeg for det første give en simpel skematisk Fremstilling af den Maade, paa hvilken Tilførslen af Levnedsmidler og andre Forplejningsgenstande finder Sted, hvorefter jeg paa Grundlag af et Skema vil gennemgaa, hvorledes en „Befaling for Til- og Fraførsler“ og en „Befaling for Forplejningstjenesten“, udgivet af Armékommandoen, sluttelig naar F. O., og hvad disse Befalinger indeholder. Forklaring. Skitsen Side 330 angiver, hvorledes Forplejningsgenstandene transporteres med Tog (Skib) fra Basis til Endestationer (Endehavne), hvorledes de herfra med Armékorpsets og den lette Brigades Motortrain transporteres til Udleveringssteder og herfra videre med Troppernes Train, eller nøjagtigere: med Forplejningstrainet (Forsyningsvogne og Havrevogne) til Afdelingerne. Efterfølgende Skema giver en let Oversigt:

Befalingerne.

I Begyndelsen bestemmes alt vedrørende Forplejningen af Armékommandoen i to forskellige Befalinger, nemlig i „Befaling for Til- og Fraførsler“ og i „Befaling for Forplejningen“*).

*) Hos os dels i Operationsbefalingem e, dels i de hertil knyttede „Forsyningsbefalinger".

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 12.13.21.png

Det er muligt, at sidstnævnte Befaling udelades, og at alle Bestemmelser vedrørende Forplejningstjenesten bliver optaget i „Befaling for Til- og Fraførsler“ ; dette er dog i Almindelighed ikke Tilfældet. Vi begynder med Armékommandoens sidstnævnte Befaling. Som Regel vil denne ikke rumme stort mere end en Angivelse af Endestationerne og fastsætte en almindelig Færdselsregulering (jfr. Afsnit II i „Forskrift for Til- og Fraførsler“). Cheferne for Armékorps, Divisioner, Den lette Brigade og tilsvarende Enheder bearbejder nu denne Befaling saaledes, at der — jeg indskrænker mig atter til kun at nævne Forplejningsgenstandene — forekommer Bestemmelser vedrørende:

a. Udleveringsstedernes Beliggenhed;

b. Hvilke Afdelinger der skal have udleveret hvert Sted med Angivelse af et Tidsrum for hver især, inden for hvilket der er Lejlighed til at supplere Beholdningerne, samt

c. Bestemmelser til Regulering af Kørslerne til og fra Udleveringsstederne (jfr. Pkt. 21 i „Forskrift for Til- og Fraførsler“).

Armékommandoens Befaling gaar altsaa efterhaanden videre fra den højere til den lavere Chef og gennemarbejdes hver Gang mere i Enkeltheder. Gør Regimentschefen ikke det, vil Bataillonschefen sikkert heller ikke udpensle „Befalingen for Til- og Fraførsler“ yderligere som saadan, men optage de for de ham undergivne Enheder nødvendige Bestemmelser i et Bilag til en almindelig Befaling og i dette uddybe de i „Befaling for Til- og Fraførsler“ givne Anvisninger.

I denne Forbindelse skal bemærkes, at Kantonnementskommandanterne efter Modtagelsen af „Befaling for Til- og Fraførsler“ skal optage dens Bestemmelser i et Bilag til Kantonnementsbefalingen. Naar Afdelingerne er underbragt i Kantonnementer, skal Forsyningstrainet i Almindelighed marchere til Udleveringsstederne kantonnemen ts vis.

I alle Tilfælde faar Forplejningsofficeren sluttelig saadanne Oplysninger, at han er paa det rene med:

a. Hvor Udleveringsstedet er, og hvad der skal udleveres;

b. Tidspunktet herfor;

c. ad hvilke Veje han skal marchere til, og ad hvilke fra;

d. om Forsyningstrainet skal marchere samlet eller delt og i første Tilfælde sammen med hvilke andre Enheders Train og under hvis Kommando;

e. hvor den paagældende Enheds Forsyningsvogne skal opstilles før Afmarchen og til hvilket Tidspunkt.

Det skal her bemærkes, at der i Almindelighed i „Befaling for Forplejningen“ vil være angivet, hvilken Sammensætning de Portioner har, som bliver tilført, ligesom der vil være tildelt Forplejningsomraader (Udnyttelsesomraader) og angivet, hvilke Varer der skal anskaffes paa Stedet, gangbare Priser og i det hele taget Bestemmelser for alle Forplejningstjenestens Detailler. Har F. O. noteret ovennævnte Bestemmelser i sin Lommebog, afhænger det heldige Resultat kun af en god, behændig Udførelse. For saa skarpt som muligt at belyse, hvor nødvendig en god Udførelse virkelig er, hvilket bl. a. vil sige, hvor nødvendigt det er, at Forplejningsofficereme holder sig strengt nøjagtigt til de givne Befalinger, hidsættes nedenfor en skematisk Oversigt over Forløbet af en „Befaling for Til- og Fraførsler“. Som det vil forstaas, beror de ansatte Tider for Bearbejdelse og den til Overbringelse af Befalingerne nødvendige Tid paa et Skøn og paa nogen Erfaring under Øvelserne.

Man ser altsaa her en den 2’ September Kl. 1030 af Chefen for Felthæren given Befaling gaa videre helt ned til Bataillonen, hvor den ankommer Kl. 2230, og man bliver straks klar 

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 12.14.47.png

over, hvor nøjagtigt alting maa være beregnet. Man har maattet passe paa at beregne ikke blot den for hver Enhed til Udleveringen medgaaende Tid saa nøje, at disse Enheder — ogsaa naar tages i Betragtning det Tidspunkt, paa hvilket de modtager Befalingen — virkelig kan være rettidigt til Stede paa Udleveringsstedet, men ogsaa, at Transporten af Forplejningsgenstandene ved Hjælp af Motorvognsbataillonen kan være tilendebragt paa Tidspunktet for Udleveringens Begyndelse. I ovennævnte Tilfælde skal den første Enhed paabegynde Suppleringen af sine Beholdninger Kl. 1"° Natten fra 2’ til 3’ September, hvilket er muligt, fordi Autobataillonens Vogne har fuldendt Aflæsningen paa Udleveringsstedet Kl. 24(,°. Naar F. O. yderligere betænker, at denne nøjagtige Beregning omfatter et stort Antal Enheder, saa at det hele er nøje afpasset som i et Korthus, indses det let, at alle Kræfter nødvendigvis maa anspændes med det for Øje at efterkomme de givne Befalinger ganske nøje. Og dette ikke blot hvad angaar Tidspunkter, men ogsaa hvad angaar Marchvej til og fra Udleveringsstedet; thi som nøjagtige Tidsbestemmelser som de nævnte kræver en omhyggeligt udarbejdet Færdselsregulering. Uden en saadan vilde man ikke kunne undgaa Sammenhobning af Køretøjer, saa lidt som Spærring af Veje, uvedkommende Køretøjers Beslaglæggelse af Veje bestemte til og uundværlige for Troppetransporter, Ammunitionstransporter, Transporter af saarede o. s. v.

Ligeledes bør Forplejningsofficererne betænke, at nøjagtig Adlyden er nødvendig i den Forstand, at enhver af dem til sin Afdeling skal modtage det, som er nødvendigt, og hvortil man altsaa har Ret, selv om ingen af dem administrativt bliver draget til Ansvar vedrørende Forplejningsgenstandene. Jeg har dvælet noget længere ved ovenstaaende, fordi ikke alle har den rette Opfattelse; jeg mener hermed, at Følelsen af at vide sig som en Del af det store Hele ikke altid kommer til Udtryk, hverken ved Øvelser eller Manøvrer hos os selv eller andre, ja end ikke altid traadte frem under Verdenskrigen. Naar vi læser om en Forplejningsofficer paa Vestfronten, at han efter at have suppleret sin Afdelings Beholdninger af Forplejning paa Udleveringsstedet, afmarcherer, deponerer det modtagne et eller andet Sted i Terrainet og vender tilbage for ved samme Udleveringssted paany at modtage Forplejning til sin Enhed, da kan vi nok tale om en behændig Fyr; men denne Betegnelse fortjener han nu alligevel ikke. Tværtimod, denne Forplejningsofficer indtog ikke det rigtige Standpunkt, han saa ikke sig selv som en Del af Helheden, men kan gennem denne snævre Opfattelse af sin Opgave have afstedkommet megen Forvirring. Vi skal nu se, hvad F. O. har at gøre, naar han Kl. 2230 den 2’ September har erfaret, hvad der vedrørende Forplejningstjenesten er optaget i ligegyldigt hvilken af de to nævnte Befalinger. Det er altsaa sent om Aftenen, at han bl. a. faar at vide, hvad han skal modtage og hvad aflevere samt Tidspunktet herfor. Hvis vi antager, at der skal marcheres D/o Time for at naa Udleveringsstedet, er der 3 Timer, fra Kl. 2230 til Kl. I30, til hans Raadighed til at træffe alle nødvendige Forholdsregler. Hvad kan F. O. udrette i dette Tidsrum, hvad kan Førerne for Kompagniernes Køretøjer udrette? Allerførst skal Kompagnierne (Batterierne o. s. v.) have Underretning om, hvor og paa hvilket Tidspunkt Forsyningsvognene (og evt. Havrevognene) skal være til Stede. Endskønt det paagældende Personale er forberedt paa Modtagelsen af denne Meddelelse, vil der dog sikkert -— nu sent paa Aftenen — let hengaa en Times Tid, før den naar ud til dem alle. Jeg tænker mig, at F. 0. selv gaar rundt til dem alle, eller, saafremt der er telefonisk Forbindelse, at han ringer dem op eller sender en Ordonnans rundt med skriftlig Befaling: „Forsyningsvognene (og Havrevognene) samles Kl. I00 i følgende Orden: ...................... ved det og det Krydsningspunkt. Tomme Føringsmidler og Materiel, som skal føres tilbage, skal være paalæsset.“

I den Tid, som er tilbage, 1 å 2 Timer, kan F. O. orientere sig paa Kortet vedrørende Udleveringsstedets Beliggenhed og de angivne Marchveje hen og tilbage; dette er paatrængende nødvendigt. De 1V-»—2 Timer, som Vognførerne har til Raadighed, er nødvendige, for at de kan naa at spænde for*), at aflæsse det, som ikke skal med til Udleveringsstedet, at paalæsse tomme Føringsmidler (Emballage) og Genstande, som skal føres tilbage samt til at marchere til det for Bataillonens Køretøjer angivne Samlingssted. Heraf fremgaar det, at Kompagnierne stedse i rette Tid skal oplægge alle de Genstande, som skal føres tilbage paa det paagældende Tidspunkt, paa Steder, som er Vognf ørerne bekendt. Om Natten og i den korte Tid, som er til Raadighed mellem Modtagelsen af Ordren og Tidspunktet for Afmarch til Udleveringsstedet, vil det nemlig ikke være gørligt at samle dette og hint fra forskellige Steder. Naar Køretøjerne rettidigt før Tidspunktet for Afmarchen, d. v. s. Kl. I00, er samlet paa det angivne Sted, bør F. O. ikke undlade at have sin Opmærksomhed henvendt paa Forspandenes og Vognenes Tilstand; det vil være nødvendigt at undersøge, om de givne Ordrer er efterkommet. Endvidere skal hver især have nøjagtig Instruktion om, hvor Udleveringsstedet er, og hvorledes det skal naas og sluttelig Angivelse af, hvilke Genstande der skal modtages. Alt maa gøres for at faa Køretøjerne rettidigt frem til Udleveringsstedet. For at opnaa dette, vil det i denne Nattetime være nødvendigt, at F. O. saavidt muligt selv overtager Føringen eller ialtfald træffer saadanne Forholdsregler, at Muligheden for at køre fejl mindskes mest muligt.

*) Hos os er Forsyningsvognene (Havrevognene) motoriserede.

Ogsaa i Tilfælde af. at forskellige Afdelingers Koretøjer marcherer samlet under Kommando af een Officer, er alle de nævnte Forholdsregler nødvendige. Enhver Forplejningsofficer maa anspænde sig til det yderste for at opnaa en god Udførelse af de givne Befalinger. Under Hensyn til et Udleveringssteds normale Indretning skal F. O. rettidigt angive, hvilken Vogn der skal paalæsse Kød, hvilken Brød*) o. s. v. Ankommet til Trainets Samlingssted i Nærheden af Udleveringsstedet véd saa enhver, hvad han har at gøre, og kan F. O. allerede nu melde sig til Chefen for Udleveringsstedet og skaffe sig Oplysning om, i hvilken Rækkefølge de forskellige Grupper af Levnedsmidler, Fourage, Munderingsgenstande o. s. fr. er opstablet paa Udleveringsstedet. Naar Tidspunktet for Udleveringen er kommet, skal F. O. hurtigt og med Argusøjne overse, om hvert Køretøj læsser ved den rigtige Gruppe, om der modtages, hvad der skal, og om Vognf ørerne efterkommer de givne Anvisninger. Det hele kan ikke forløbe glat nok. Hurtigt skal Køretøjerne atter forlade Udleveringsstedet for at køre hen til det Sted, hvor de modtagne Genstande skal fordeles mellem Kompagnierne; for der er jo ikke paa hver Vogn læsset alt det, som er nødvendigt folden Enhed, hvortil den hører; én Vogn modtog alt det til Bataillonen nødvendige Kød, én paalæssede alt Bataillonens Brød o. s. v. og oven i Købet i Enhedspakninger**), som ikke maa brydes paa Udleveringsstedet. Er det ikke muligt at lade denne Fordeling ske nu, fordi Bataillonens Køretøjer maaske skal indtræde i en større Traingruppe og marchere med denne, kan Fordelingen ske, saa snart Føreren for det samlede Forsyningstrain befaler det, eller naar der opnaas Forbindelse mellem Forsyningsvognene og Køkkenvognene. F. O. kan i dette sidste Tilfælde f. Eks. lade Forsyningsvognene køre forbi sin Afdelings Køkkenvogne og lade afgive det fornødne til hver især***).

*) Hos os sker Læsningen norm alt ikke artikelvis som her, men underafdelingsvis (d. v. s. hvert Køretøj m odtager sam tlige de til paagældende Enhed bestemte Genstande).

**) F. Eks. Brød i Sække å 40 og 10 Portioner; Smør i K asser å 20 kg og 2 kg (1000 og 100 P o rtio ner); Klipfisk i K asser å 25 kg (100 P ortioner); Salt i Pakker å 2,4 kg (100 Portioner).

***) M an tør ikke paa Forhaand afvise den Mulighed, a t Omstændighederne undtagelsesvis vil kræve en lignende Frem gangsm aade a f os, selv om Middagsportionen norm alt tilg aar Køkkenvognene ved Hjælp af Divisionens Kødmotorvogne. (Oversætteren).

Skal Bataillonens Forsyningsvogne selvstændigt foretage Tilbagemarchen til Afdelingen, da skal enhver især atter instrueres nøje om Tilbagevejen. Opgaven er nemlig først løst og F. O.s Omsorg for sin Afdeling i saa Henseende først til Ende, naar Forsyningsvognene paany er ankommet til Bataillonen og til Kompagnierne*). Det er nemlig ikke altid let, især ikke under Bevægelseskrig, at finde Køkkenvognenes Opstillingsplads, hvorfor det paahviler Chefer og Forplejningsofficerer at gøre deres yderste for at faa det til at lykkes. Endog under de mest anstrengende Operationer maa Afdelingschefen ikke glemme at give de Befalinger og Anvisninger, som er nødvendige for at tilvejebringe den paakrævede Forbindelse mellem de to Traingrupper; thi uden tilstrækkelig Omsorg for Soldatens materielle Velvære er alt andet dømt til at mislykkes.

Lad mig for at lette Oversigten over de ovenfor nævnte Virksomheder sammenfatte dem i en Oversigt.

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 12.19.23.png

Skærmbillede 2020-08-19 kl. 12.19.29.png

Og nu nogle praktiske Vink.

Erfaringen lærer, at der — hvor godt alt end er ordnet — snart kommer eet og snart noget andet i Vejen. F. O. bør derfor aldrig tænke: det gaar nok. Nej, Ubetydeligheder, som ikke har været forudset, bringer i Dag her, i Morgen dér Forvirring i den trufne Ordning, saafremt F. O. ikke stadig forstaar at gribe rettidigt ind. Jeg læser, at Forplejningsofficerer ved den franske Hær i Efteraaret 1914 undertiden ikke kunde komme videre med deres Køretøjer, fordi de manglede Vognsmørelse; saa igen fordi man ikke rettidigt havde sørget for Sko til Hestene; at der blev taget fejl af Udleveringsstedets Navn (Hermeton sur Biert blev forvekslet med det 15 km nordligere beliggende Hermeton sur Meuse) ; at en Forplejningsofficer meget urigtigt afstod sine Vogne til en Læge, der gjorde Krav paa dem til Transport af saarede; at Forsyningstrainets Heste paa Grund af uforstandig Anvendelse blev i den Grad udmattede, at de ikke mere kunde gøre Tjeneste. Og sidst — men ikke mindst: Selv om Tilførslerne fra Baglandet virker i skønneste Orden, er det en saarbar Organisme. Aarsager af vidt forskellig Art kan afstedkomme Forstyrrelser, som afskærer Tropperne fra Tilførsel i flere Dage. Især i dette Tilfælde kan F. O. vise, at han ikke blot er en pligttro, men tillige en behændig Mand. Nu skal han — altid regnende frem i Tiden — udtænke Midler til Fremskaffelse af Livsfornødenheder til sin Afdeling, og det ikke blot for Dagen i Morgen, men tillige for i Overmorgen og for endnu længere Tid. At stole paa ingen, kunde jeg fristes til at sige — selv at træde kraftigt handlende op, det vil være den bedste Metode. Og til Nød ikke vige tilbage for at opkræve inden for Udnyttelsesomraadet alt, hvad paa nogen mulig Maade kan anvendes. Høns, Kaniner, Ænder, alt hvad man kunde faa fat i, blev af Forplejningsofficererne — ogsaa i denne Krig — samlet sammen fra Omegnen. Det var virkelig ingen Sjældenhed at maatte gaa over til saadanne Forholdsregler. Krigslitteraturen vidner gentagne Gange derom. Jeg henviser f. Eks. endnu en Gang til det allerede nævnte Værk vedrørende Forplejningen af F og 5’ franske Armé i 1914—18 (f. Eks. Side 168), som — tør jeg tillade mig at bemærke — egentlig enhver, der har med Forplejningstjeneste inden for Hæren at gøre, burde læse. Man faar da tillige Kendskab til det betydelige Arbejde, som F. O. vil faa med Marketendervirksomhed i Felten. Et Begreb om det Omfang, som denne Tjenestegren antog, gives f. Eks. paa Side 123. Jeg ender med at henlede Opmærksomheden paa det Afsnit i Forplejningsreglementet, der omhandler det vanskelige Spørgsmaal om Vandforsyning i Felten. Dette Afsnit maa F. O. ikke undlade at læse.

Major-lntendant van Leeuwens foranstaaende fyldige Redegørelse for, hvad F. O. i den hollandske Hær skal udrette under Feltforhold, rummer Anvisninger, der i høj Grad kan komme Forpligningsofficerer i den danske Hær til Nytte, uanset at Forholdene i de to Lande frembyder Forskelligheder. Disse er efter Oversætterens Anskuelse ikke betydelige eller af en saadan Art, at de forringer Værdien af Fremstillingen. Den bygger paa Grundsætninger, som har staaet deres Prøve og som i alt væsentligt er gældende herhjemme. Man faar af Redegørelsen et stærkt Indtryk af, at Forplejningsofficerernes Hovedopgave ofte vil være den at fremskaffe Livsfornødenheder. Dette er der al mulig Grund til at rette Opmærksomheden paa; thi efter Oversætterens Mening vil der med Sikkerhed maatte regnes med — i langt højere Grad end oftest sker —, at Afdelinger vil blive henvist til selv at skulle fremskaffe alle Forplejningsgenstande, og det ikke blot, naar Forplejningstjenestens hele Organisation er mere løs, men — som det tilstrækkeligt fremgaar af Kendsgerningerne — ogsaa i Tilfælde af Eksistensen af en fasttømret Organisation, der, som angivet i Feltreglement II, Punkt 86, andet Stykke, er i Stand til regelmæssigt at fremskyde Troppernes Behov af Forplejningsgenstande. Just fordi den Række af vigtige Bestemmelser, som i Krig skal gælde for Forplejningstjenesten — dette Ord taget i videste Betydning — ikke hos os er samlet i eet kort, overskueligt „Forplejningsreglement“ — deres Lødighed iøvrigt ufortalt — er det af Vigtighed, at bl. a. F. O.s Virksomhed fra Tid til anden gøres til Genstand for en indgaaende Drøftelse. Dette gælder ogsaa for deres Virke, som ved Batailloner og tilsvarende Led skal hjælpe — ja ofte træde i Stedet for — Cheferne og saaledes, hvad de end kaldes, skal overtage den Opgave, hvortil der i flere fremmede Hære haves Forplejningsofficerer. De i Feltreglement II, Punkt 106, indeholdte Bestemmelser for Forplejninpsofficererens Virksomhed giver ganske vist Holdepunkter, som kunde være tilstrækkelige for en i Forvejen velinstrueret; for den uøvede maa de utvivlsomt suppleres med fyldigere Anvisninger, og da navnlig for de Tilfælde, i hvilke Afdelinger paa Krigsfod selv skal fremskaffe Forplejning. Og her rejser sig det Spørgsmaal, om man for Udøverne af en saa vigtig Tjeneste vil kunne nøjes med en kortfattet, skriftlig Vejledning uden forudgaaende systematisk teoretisk og praktisk Uddannelse under en kompetent Myndigheds Ledelse.

J. Wille.