Af generalmajor H.G.G. Grüner, chef for Hærens Operative kommando.
Militært Tidsskrift har i de seneste numre behandlet emner om doktrin for væmsfælles, luft- og maritime operationer. Dette nummer fokuserer på den udvikling, som sker i Hæren. Udviklingen har i de senere år - som det vil fremgå af artiklerne - været betydelig, og en hurtigt skiftende omverden vil fortsat stille store krav til vores forandringsberedskab og til at tilpasse vor doktrin.
NATO definerer doktrin således: “ Fundamental principles by which the military forces guide their actions in support of objectives. It is authoritative but requires judgement in application”. Det er vigtigt at holde sig for øje, at doktrinen ikke giver en detaljeret anvisning om, hvordan der skal handles i den enkelte situation. Anvendelsen af doktrinen tilpasses naturligvis i hvert enkelt tilfælde situationen.
Den sikkerhedspolitiske udvikling har medført et stigende behov for, at danske enheder kan virke i en multinational ramme i NATO, både ved bidrag til det solidariske forsvar af alliancens område, men også ved indsættelser på mandat fra FN eller OSCE. Hærens doktrin må derfor udvikles, så danske enheder til stadighed effektivt kan indsættes i denne ramme. Der stilles hermed krav krav om en ikke ringe grad af overensstemmelse mellem NATOs doktrin for landoperationer og vores egen doktrin.
Hærens indsættelse er præget af en høj grad af decentralisering, men også af behov for samordning - vertikalt og horisontalt. Dette forhold medfører et absolut behov for en doktrin på baggrund a f hvilken, der kan skabes den nødvendige fælles forståelse for de muligheder og begrænsninger, Hærens enheder har for at kæmpe indenfor rammerne af alliancens doktrin. Dermed sikres enhederne den størst mulige handlefrihed, uden at den overordnede sammenhæng og målrettede anvendelse af de rådige ressourcer komprommiteres.
redsstøttende operationer har i de seneste år været en dimensionerende del af Hærens opgaver. Det er vigtigt at gøre sig klart, at selvom doktrinen for landopera tioner er rettet mod krigens forhold, er beherskelsen af denne en forudsætning for, at hærenheder kan indsættes med succes - også i konflikter med en lavere intensitet, herunder fredsstøttende operationer. Løsningen af disse opgaver løses ved at applikere doktrinen på de til enhver tid gældende særlige forhold.
Jeg håber, at dette temanummer vil give inspiration til yderligere diskussion og udvikling, såvel i Militært Tidsskrift som i Hæren og Forsvaret generelt.
H.G.G. GRÜNER
