Log ind

Forholdet mellem Hizbollah og den libanesiske hær

#

Bertel Heurlin

Formålet med kapitlet er med en enkelt bred analysemodel at sammenligne to centrale
organisationer i Libanon, Hizbollah (Guds Parti) og de libanesiske væbnede styrker, LAF,
Lebanese Armes Forces som de fremtræder i dag. Der vil kun være få referencer til det
historiske forløb. Sammenligningen skulle gerne sige noget centralt om Hizbollah og LAF
som fænomener og om deres rolle og funktioner nationalt og internationalt.1
Analysemodellen er simpel: Først præsenteres en kort sammenfatning af Hizbollah og
LAF som organisationer i nationalstaten Libanon. Sammenligningen vil herefter baseres på
mål, midler og fremgangsmåder. Med mål menes de officielt erklærede mål. Midlerne er
de forskellige former for kapabiliteter, som organisationen gør brug af for at kunne nå sine
mål. Kapabiliteterne er et udtryk for den mulige indflydelse, organisationen kan udøve. Til
kapabiliteterne hører også den måde, organisationen har organiseret sig på for at kunne
fremme mål og visioner. Fremgangsmåder for organisationen i relationen til målene er
strategier, doktriner og taktikker. Herefter vil de to organisationer blive sammenlignet i

forhold til de mål, som staten Libanon officielt fremhæver, mål, som ofte er i overens-
stemmelse med teoretisk konstruerede mål for en nationalstat i det internationale sam-
fund. Den sidste del af sammenligningen er baseret på hvorledes de to organisationer

indplaceres i overordnede globale og internationale sammenhænge i relation til internati-
onal-politik dimensioner, økonomiske dimensioner, societale dimensioner, teknologiske

dimensioner, reguleringsdimensioner og endelig militære dimensioner. Afslutningsvis ana-
lyseres relationerne mellem de to organisationer.

Kapitlet bygger på åbne kilder og på interviews i foråret 2011 med centrale personer
inden for LAF og Hizbollah.

 

Overordnet karakteristik
Hizbollah kan bedst karakteriseres som en officielt anerkendt milits. Den fremstiller sig

selv en modstandsbevægelsesorganisation, som i Libanon kæmper mod besættelsesmag-
ten Israel. Hizbollah betragtes i store dele af verden, ikke mindst i USA som en terrororga-
nisation. 2Hizbollah blev oprettet i 1982, hvor Sydlibanon var besat af Israel. Imidlertid trak

Israel sine tropper tilbage i 2000. Tilbagetrækningen var efter libanesisk opfattelse ikke

fuldstædig. Besat er fortsat en lille enklave, Sheba Farms, som er knyttet til Golan Højder-
ne, som er syrisk område. Sheba Farm områdets tilhørsforhold er omstridt i relation til

Syrien. 3 Dertil kommer flere mindre områder.
Hizbollah har – i lighed med tilsvarende modstandsbevægelser – en militær del
(ca.60.000 hvoraf 10 % er egentlige kamptropper) og en politisk del – med 2 ministre i
den seneste regering. Regeringskoalitionen, som Hizbollah er en del af har imidlertid 18
ud af i alt 30 ministerposter. Hizbollah er en shiitisk organisation, (Guds parti) som politisk,
økonomisk og militært støttes af Iran – og delvis af Syrien. 4
Et centralt problem som politisk splitter Libanon midt over er afvæbningen af Hizbollah.
På den ene side er der politisk flertal for konceptet, at det libanesiske forsvar ind til videre
består af tre dele: De libanesiske væbnede styrker, folket og modstanden, ”the resistance”

(ensbetydende med Hizbollah), som har Sheba-form området som figenblad for mod-
standskampskonceptet. På den anden side er der stærke kræfter som argumenterer for at

Hizbollah er en anormalitet i et suverænt land og at organisationen hurtigst muligt skal
afvæbnes.5
LAF, Lebanese Armed Forces, er staten Libanons væbnede styrker, besående af
58.000 personer, heraf 56.000 fra hæren og 1000 fra hver af de to andre militære værn,
flyvevåbnet og flåden. LAF er gået fra at være en værnepligtshær til at være en hær af

frivillige. LAF er underfinansieret og har primært materiel af ældre dato. Uddannelsesni-
veauet er svingende. 85 % af det militære materiel kommer fra USA, England, Frankrig,

Tyskland og Rusland. LAF støttes nu principielt af hele politiske etablissement og af be-
folkningen. Der er ingen officielle forbindelser mellem LAF og Hizbollah, men en gensidig

accept, som hviler på en meget følsom balance mellem de to organisationers rolle som del
af forsvaret af Landet mod hovedfjenden Israel.6

Ud over LAF har centralmagten en mindre væbnet gruppering, de libanesiske sikker-
hedsstyrker.

ger skal gøres ansvarlige for sine handlinger og 4. endelig skal folket have fuld frihed til at
vælge deres ledere. Der lægges ikke skjul på at det der satses på er en islamisk stat –
ikke ulig det iranske præstestyre.
Der er ingen tvivl om at Hizbollah har som mål at føre hellig krig mod Israel: Libanon
skal fuldt og helt befries. Israel ses som at savne enhver legitimitet og betragtes som en

zionistisk enhed, som er blevet etableret på et landområde, som er blevet frarøvet de op-
rindelige beboerne.7

Hizbollah har i 2009 opdateret og fornyet de generelle mål. De tidligere mål fastholdes
– men der er ny ”hopes, aspirations, concerns”. Dels bevæger den internationale situation
sig nu væk fra det amerikanske, hegemoniske og unipolare system. Fortsat vil Hizbollah
satse på ” a rejektion of a settlement with the Zionist entity” og det er uanset om hele
verden anerkender Israel. Iran ses som modellen for suverænitet og uafhængighed. Der
skal fortsat satses på et fællesskab mellem Hizbollah og ”state forces” (LAF) så længe der
ikke er nogen magtbalance og så længe der ikke er en stærk og stabil stat”.8
LAFs generelle mål- eller mission- er et være Libanons væbnede styrker, at være den
enhed, som har monopol på legitimt at kunne udøve væbnet magt internt og eksternt for

at kunne sikre Libanons eksistens, suverænitet og integritet. Målet er langsigtet, idet situ-
ationen pt er den, at ” the resistance”, Hizbollah, betragtes en nødvendig forudsætning for

effektivt at kunne forsvare landet mod hovedfjenden Israel. Der er fortsat krigstilstand
mellem Libanon og Israel. Det sammen gælder for Isael-Syrien – i modsætning til Egypten
og Jordan, som har sluttet fredsaftaler med Israel.
Når det endelige ophør af israelsk besættelse er fuldført og Israel ikke mere er en
trussel mod det suveræne Libanon, vil det være LAFs opgave at afvæbne Hizbollah.9

Hertil kommer at LAFs mission er at oprethold intern sikkerheds og stabilitet og der-
med at hindre borgerkrig. Dette mål er helt afgørende ikke mindst fordi det er udfordret af

de dele af Libanons politiske system som er udpræget sekterisk organiseret. Generelt står

LAF for at bevare Libanons pluralistiske struktur og er derfor også rettet mod fundamenta-
listiske bevægelser. Centralt står bevarelsen af Libanons enhed og suverænitet. Ydre fjen-
der og terrorisme skal bekæmpes. Som et sekundært mål står fremme af patriotisme på

bekostning af sekterisme.10

 

Kapabiliteter
Kapabiliteter er organisationernes samlede evner til at gennemføre mål og visioner. De vil
her blive opdelt i personel, materiel- stationært som transportabelt, command and control,

organisation, finansielle kapaciteter og PR-kapabiliteter. Sluttelig sammenstilles og vurde-
res de samlede kapabiliteter.

Hvor mange soldater er knyttet til Hizbollah? Der er ganske mange vurderinger – og de
er ofte stærkt afvigende.. Hizbollah offentliggør ikke selv oversigter over personer knyttet
til organisationen. Hertil kommer, at Hizbollah jo udgør to dele – den militære afdeling og
den politiske. Et solidt bud skulle være at Hesbollah har 60.000 personer som aflønnes af
organisationen; men det nøjagtige bud på antallet af egentlige kamptropper er stærkt
varierende. Amerikanske officielle kilder (National Intelligence: Congress 2010) refererer
til”thousands of supporters, several thousands of members and a few hundred terrorist
operatives”.11 Når man ser på Hizbollahs eget propagandamateriale, herunder utallige

demonstrationsvideoer, som viser soldater i kampsituationer, angribende, skydende, affy-
rende raketter men som ikke mindst viser optagelser fra militærparader fremtræder Hiz-
bollah som en effektiv, sammentømret, kamptrænet enhed.

Militærfaglige vurderinger peger på at Hizbollah har et særdeles effektivt og motiveret
personel, som føler sig kaldet til kæmpe for organisationens mål. Der er næppe tale om
egentlig hvervning af soldater, men snarere om udpegning eller udvælgelse af egnede
personer.12
Anderledes klare tal findes for LAF. Her er situationen som for alle andre tilsvarende
nationale væbnede styrker, der er undergivet regerings-og parlamentskontrol: der er helt
præcise informationer. LAF indberetter da også som normalt antal soldater og ressourcer
som bruges på militæret til FN ́s særlige registreringinstitution for væbnede styrker.
I LAF kan hver enkelt soldat identificeres. Indtil for nylig har LAF benyttet sig af en
værnepligtsordning med en gennemsnitliglig værnepligtstid på 6 måneder, nedsat fra 12
måneder i 2005.. I 2007 blev det besluttet at suspendere værnepligten, således at LAF
fremstår som en frivillig hærstyrke.

Undersøgelser viser, at uanset at LAF står for patriotisme, for landets enhed, for sammen-
holdskraften i landet er der en udpræget negativ vurdering blandt soldater og officerer til

effektiviteten og til kampkraften for LAF. Befolkningen har derimod en højere grad af tiltro
til LAFs personel: LAF fremtræder i alle tilfælde som en manifestation af visionen om et
fællesskab, som forsvarer det nationale sammenhold og som gerne skulle hæve sig over
den sekteriske politiske orden. Træningen og øvelsesaktiviteterne vurderes ikke højt af
militæranalytikere.
Det militære udstyr består for Hizbollahs vedkommende af to grupperinger lette våben
til enkeltmandsbrug, herunder skulderbårne våben på den ene side og på den anden side
kortere og længererækkende missiler, som er mobile og som styrkemæssigt er kernen i
Hizbollahs militære arsenal. Det samlede antal og fordelingen på forskellige missiltyper er

omtvistet. Men ofte ses tallene omkring 40.000 missiler. Der er efterretninger om at Hiz-
bollah har erhvervet Scud-missiler, avancerede missiler med fast brændstof til hurtig og

effektiv affyring.13 Langt de fleste missiler menes imidlertid at være særdeles upræcise og

af relativt primitiv karakter. Hertil kommer en række stationære strukturer, primært tunne-
ler og bunkers. Det er indlysende, at betjeningen af de mange våben og de mange våben-
typer forudsætter en indgående træning og øvelsesaktiviteter, som tilsyneladende er in-
tens og effektiv. Det er karakteristisk, at Hizbollah ikke råder over traditionelle tunge vå-
ben som tungt artilleri og kampvogne. Dog findes pansrede mandskabsvogne i rimeligt

omfang. Der satses på våbentyper og materiel som er rettet mod nedkæmpning af fly,
pansrede køretøjer, artilleri og kampvogne. 14

LAFs materiel er dels forældet materiel fra den kolde krig og donationer af brugt mate-
riel fra en række vestlige lande– dels er anskaffelser af nyt materiel under overvejelser. De

omfatter kampvogne af typen Leopard 1/A5 og russiske kampvogne af typen T-90.
Den libanesiske flåde er ikke omfattende og primært beskæftiget med indsatser mod
smuglerier. Der findes i alt ca. 50 skibe. Luftvåbnet er ikke omfattende: det er begrænset
til helikoptere.

Command and Control delen af kapabiliterne er effektivt udnyttet i Hizbollah-
organisationen.. Både software- som hardware delen af kommando, kontrol og efterret-
ningsdelen af militsen er på et rimeligt højt niveau.. Hizbollah har sit eget intranetsystem

og den elektroniske styring af operationerne synes at fungere effektivt baseret på intensiv
træning. Hertil kommer informations- og efterretningskapaciteterne.

Her tyder alt på, at Hizbollah arbejder meget avanceret. At militsen tillægger denne kapaci-
tet meget stor værdi viser de voldelige reaktioner på forsøgene fra regeringens side på at

tæmme netop disse kapaciteter i maj 2008 med al tydelighed..
Alt tyder på at militsen under 2006 krigen var i stand til at bryde de israelske koder og
dermed fratog de israelske styrker afgørende overraskelseseffekter. Det var videre en
kendsgerning, at Hizbollah var i stand til at berette om israelske tab før de blev annonceret
fra israelsk side.15

LAF har ikke rådighed over avancerende kommando- og kontrolsystemer- og der ope-
reres tilsyneladende på et lavere teknologisk niveau. Ej heller på informations-eller efter-
retningsområdet er der overbevisende kapaciteter. Her stå LAF meget svagt. På mange

måde fremtræder LAF – trods input af våben fra vestlige lande – også på dette område
som en relativt svagt udviklet styrke som først nu er ved at frigøre sig fra et gammeldags

koncept med udgangspunkt i den kolde krig og dens mere industrikrigsorienterede tilgan-
ge.16

Organisationsmæssigt er Hizbollah en stramt styret institution.. Medlemmer optages
ud fra en klar accept fra kandidaternes side af organisationens ideologiske og religiøse
mål. Der lægges vægt på, at der er tale om en eksklusiv gruppering. Den overordnede

styring sker i Majlis al Shura, det syv medlemmer store ledende råd, som ikke mindst væl-
ger generalsekretæren, som siden 1992 har været Hassan Nasrallah. Under rådet funge-
rer seks rådsforsamlinger eller udvalg: den politiske forsamling, som overordnet ser på

organisationens mål og visioner, Jihad-forsamlingen, som styrer den militære strategi, den
parlamentariske forsamling, som relateres til de politisk-parlamentariske processer, den
eksekutive forsamling, som styrer partiet og partiorganisationen og de sociale aktiviteter
og endelig den juridiske forsamling, som har med de religiøst lovgivningsmæssige forhold
at gøre.17

Det væsentlige er, at Hizbollah fremtræder som og fungerer som en organisations-
mæssigt markant sammentømret enhed, som holder sine interne stridigheder og mod-
sætninger bag lukkede døre. Hizbollah forsøger klart udadtil at fremstå som en moralsk

troværdig organisation, som er helt fjern fra korruption, nepotisme og politisering. Både

den militære som den politiske del af Hizbollah er opbygget med et effektivt og lydighe-
desbaseret hierarki.

LAF fungerer umiddelbart som en militær organisation på linie med tilsvarende organi-
sationer i tilsvarende lande. I spidsen en forsvarsminister og et departement, herefter en

forsvarsstab, værnsstabe og funktionelle og geografiske kommandoer.. Problemet for LAF

er, dels at organisationen i mange henseender er en organisation som er i høj grad ledel-
sesstung og som kun i mindre grad udfylder den organisatoriske struktur og dels netop det

toptunge føringssegment som afspejler den grundlæggende sekteriske opdeling, som
kendetegner Libanon. Det betyder at de sekteriske grupperinger i høj grad skal være til
stede også i de enkelte mere underordnede dele af ledelsen af LAF. Der eksisterer dog en
vis skævhed men generelt ses LAF som delvis hævet over den normalt overskyggende

sekteriske kvoteorganiseringsdiskurs. Der er på den anden side næppe nogen tvivl om, at
grunden til at LAF har vendt det blinde øje til Hizbollahs aktiviteter syd for Litanifloden,
som jf.2006 aftalerne er forbudt område for militsen, er at shiit andelen af personellet er
betragtelig..30-35 % af officerskorpset er shiitter, men det er kun tilfældet for ca. 20 % af

soldaterne. Det anslås at 55-60 % af LAF-personalet er sunnier (ikke mindst fra den nord-
lige Akkar-provins), derefter shiitter med ca. 20 %, kristne 15-18 % og Druser 3-5 %. Det

skal understreges, at der aldrig har været afgørende sekterisk baserede splittelser i Liba-
nons væbnede styrker.18

Organisationen LAF er bygget op på to vilkår: Dels at LAF skal signalere enheden i den
libanesiske stat og dermed fungere som en vision om hvordan Libanon burde fremtræde i
det internationale system. Dels at LAF er en realitet som med hele sin organisatoriske

tyngde og med sine stærkt begrænsede ressourcer og med sine stærke politiske restrikti-
oner skal kunne fungere i den libanesiske strategiske virkelighed.19

Det sidste sæt af kapabiliteter er de økonomisk- ressourcemæssige . Her er Hizbollah i
en privilegeret situation. Hizbollah bliver i vidt omfang finansieret af Iran - dels i form af

direkte økonomiske tilskud dels i form af ressourcer, våben og uddannelse. Hizbollah ind-
rømmer helt åbent at være markant støttet og forsynet af den iranske stat. Irans støtte til

Hizbollah bliver fra amerikansk side anslået at være af en værdi af 100-200 millioner
dollar.20


Hizbollah er en sekterisk milits som ikke modtager støtte fra den libanesiske stat, uanset
at skiftende regeringer har fremhævet, at Hizbollah er garanten for at Libanon vil kunne
modstå et angreb udefra – og at Hizbollah gennemfører omfattende sociale programmer
og foranstaltninger, som er en nødvendighed for en central del af befolkningen.
LAF har et helt andet udgangspunkt. Som statens væbnede styrker er statsmagten
eneansvarlig for at der kanaliseres ressourcer til institutionen. Det er en generel opfattelse
at LAF er nødlidende økonomisk og ressourcemæssigt.21 Dette må dog ses i lyset af, at
Libanons procentdel af BNP til de væbnede styrker er 3.3 (2008 med en lille stigning i
2009) og at de samlede militærudgifter er på ca. $ 900 mil. i 2009. De største udgifter til
LAF er til personellet: med 90 % betyder det, at materielanskaffelser betalt af Libanon stor
set ikke finder sted.22 I lighed med Hizbollah modtager LAF støtte fra udlandet – USA har
hidtil ydet 100 mill. Dollar direkte til støtte til organisationen.23 Hertil kommer støtte til
træning og uddannelse af officerer. Der tilflyder – som omtalt -også våben – om end ofte
brugte våbentyper fra overskudslagrene i en række vestlige lande. Problemerne er her
manglen på reservedele.24


LAF er fanget i et dilemma: så at sige alle instanser i det libanesiske samfund, i det
parlamentariske system og i statsapparatet kan klart se, at LAF er underforsynet med
ressourcer af alle slags. LAF kan ikke fremstå som en effektiv militær organisation, der er i
stand til at forsvare landet og som er i stand til – sammen med sikkerhedsstyrkerne – at
opretholde den indre orden i landet. Alle beklager sig, politikerne, den militære ledelse, det

civile samfund, ja, også stort set alle regionale statslige spillere i regionen og globalt er
bekymrede over LAFs manglende ressourcer og dermed militære evner. Samtidig er der
ingen vilje til at overkomme problemet, hverken fra det internationale samfund eller fra

den libanesiske udøvende eller lovgivende magt. På trods af en ekspansiv, bugnende øko-
nomi, overflod af luksusgoder, gigantiske bolig og hotelprojekter med snurrende kraner er

LAF i besiddelse af forældet, nedslidt materiel, manglende træning, uddannelse, effektivi-
tet.

Hvor Hizbollah synes at have veltrænede og krigsvante soldater, kniber det for LAF.
Imidlertid fik LAF sin sag for i kampene omkring flygtningelejren Nahr-al Bared, hvor krigen
varede i 3 måneder og blev afsluttet 2.september 2007. LAF fik dyrekøbt kamperfaring:
tabene beløb sig til 155 soldater. LAF deltog ikke direkte i 2006 krigen.

 

Strategier, doktriner og taktikker

Hvilke strategier har Hizbollah for et kunne gennemføre sine mål?

Hizbollah har som det er omtalt i forbindelse med kapabiliteterne – en reputation refe-
rerende til tidligere tiders aktioner og til den nuværende situation som placerer organisati-
onen rimeligt højt i befolkningens bevidsthed. Det gælder det forhold, som opfattes som

sejrene over Israel. Det er Israels 2000-tilbagetrækning og 2006 krigen, som ses som den
første virkelige arabiske sejr over Israel og som en markant non-state actor sejr over en
moderne, tilsyneladende uovervindelig postindustriel stat.25 Det gælder det, som forstås
som den særlige libanesiske karakter – som uanset afhængigheden af Iran – fremhæves
og opdyrkes som noget som er en særlig og vigtig fremtrædelsesform for Hizbollah..26 Det

gælder organisationens rolle som at være fortaler for de på en række områder marginali-
serede shiitter. Det gælder for Hizbollahs generelle fremhævelse af respekt for religion og

endelig ikke mindst for de omfattende sociale aktiviteter og programmer, som gennemfø-
res.

Det er ikke mindst på dette historiske og aktuelle grundlag, at strategierne udformes.

De overordnede strategier er at fremstå som den seriøse, moralsk uanfægtelige uaf-
hængige, ikke-korrupte politiske og militære kraft i det libanesiske samfund, som kæmper

for et uafhængigt suverænt Libanon, men som også er i besiddelse af den nødvendige

tætte relation til den arabiske og den islamiske diskurs.27 Den specifikt shiitiske dimensi-
on underspilles og den generelt religiøse/sociale dimension fremhæves. Endvidere frem-
hæves det forhold, at Hizbollah er en non-state aktør som imidlertid tjener fædrelandet

Libanon, men på ingen måde er en stat i staten eller en enhed, der ønsker at overtage
staten.
Den militære strategi er som antydet en blanding af fire tilgange: en lavteknologisk

baseret missil-relateret afskrækkelsesstrategi, en konventionel strategi baseret på indu-
strialiseret krigsførelse, en guerilla-baseret strategi med terrorkrigsførelseselementer og

endelig en strategi, som er informationsteknologisk og elektronisk baseret med udgangs-
punkt i en postindustriel tilgang. Hertil kommer en overordnet alliancebaseret strategi,

som inddrager Iran og Syrien som markante alliancepartnere. Dertil kommer en statsning
på diasporaer og sympatisører i det øvrige udland.

Afskrækkelsesstrategien er baseret på mobile, mindre missilsystemer, som er mange i
antal, som let kan skjules og som – uanset at de er af varierende kvalitet, ikke mindst

hvad angår træfsikkerhed – har en destabiliserende effekt på modstanderen. Og mod-
standeren er klart og entydigt Israel. Netop den varierende kvalitet og træfsikkerhed og

usikkerheden om de indgår stærkt sofistikerede nye missilsystemer i arsenalet har en
markant afskrækkende karakter, som bevirker voldsomme modforholdsregler fra israelsk
side – fx evakueringen af over en halv million israelere under 2006-krigen.
Den afskrækkende virkning – baseret på usikkerhed – fungerer uanset at Israel har et
generelt efterretningsmæssigt luftherredømme, som betyder at israelske droner indsamler

oplysninger dagligt, baseret på overflyvninger på op til et tocifret antal dagligt. Dertil kom-
mer andre efterretningskilder der viser, at Israel har kort, som viser mere end 1000. Hiz-
bollahstillinger i Libanon.

Afskrækkelsesstrategien er baseret på offensive våbenplatforme, som rammer mere
eller mindre arbitrært ind i fjendeland, Israel, som man ser som aggressor og besætter.
Ellers er Hizbollahs strategi grundlæggende defensiv. Der er ingen offensive strategier som
går ud på at befri det gamle mandatområde Palæstina fra den ”zionistiske enhed”.
Den konventionelle strategi er dels at kunne modgå tunge mobile våbenplatforme som
kampvogne og artilleri og bekæmpe pansrede mandskabsvogne samt fly og helikoptere.
Dels trænes Hizbollahs soldater i bykrig og nærkamp, ikke mindst for at kunne bekæmpe
eventuelle andre bevæbnede enheder, militser. Efter Taif-aftalen er Hizbollah den eneste
officielt accepterede milits. Det er som udgør ”the Resistance”. Men mange sekteriske og
andre grupperinger i Libanon er fortsat bevæbnede. 28
Den tredje delstrategi som indgår som led i det overordnede strategiske koncept er

terrorkrig og guerilla krigsførelse. Der er imidlertid ikke tegn på egentlig markant anven-
delse af terrormidler bortset fra enkeltstående begivenheder som kidnapning af israelske

soldater. Terrorstrategien synes mere at være en option, som under visse omstændighe-
der kunne blive en realitet. Guerillakrigen, the ”fighting amongst the people” er en gen-
nemprøvet fremgangsmåde, som Hizbollah havde stor succes med i forbindelse med ”be-
frielseskampen” mod Israel i Sydlibanon fra 1985 til 2000, hvor de israelske styrker ende-
ligt trækkes ud.29

Den fjerde delstrategi er den på postindustrielle og it-orienterede tilgange base-
rede ”win the minds of people”. Det er en meget central delstrategi, hvor de mest effektive

it-orienterede fremgangsmåder i forbindelse med cyberspace tages i anvendelse, men det

kobles sammen med gammelkendte fremgangsmåder som militære opvisninger, giganti-
ske showorienterede parader og massemøder med generalsekretæren som hovedtaler.

Hizbollah har som vi har set det sine egne strategier. Men fra 2005 begynder militsen
som netop samme år i juli indgår i regeringen med to medlemmer – at plædere for ” a
national defense strategy” som skal etableres gennem dialog. Denne dialog har været
fortsat siden – men stærkt vekslende intensitet.30
LAFs strategier er helt afvigende fra Hizbollahs. Som det er fremhævet er det LAFs mål
at være Libanons væbnede styrker, det legitime magtmonopol, som skal forsvare Libanon
mod mulige fjender og som fundamentalt skal fremme Staten Libanons mål om eksistens,
suverænitet, integritet. Dertil at være garant for den indre sikkerhed, dvs fremme stabilitet
og sikkerheds i landet og hindre borgerkrig. Dertil kommer sikring mod nypolitiserede sik-

kerhedstrusler som naturkatastrofer, klimatrusler, transnational kriminalitet og mangel på

ressourcer, som vand. Videre at sikre de eksisterende ressourcer og nyopdagede ressour-
cer, fx i Libanons søterritorium. Endelig at sikre landet mod sekterisme og korruption.

Den militære strategi eller doktrin er klart baseret på, at Israel er hovedfjenden 31.
Som Syrien har Libanon ikke nogen fredsslutning med Israel, så der eksisterer i realiteten
krigstilstand. Det skal dog understeges, at 2006 krigen ikke var en krig mellem Israel og
Libanon: det var Israel contra Hizbollah. At Israel har tilkendegivet, at ved en eventuel ny
2006-lignende krig vil den libanesiske regering bliv holdt ansvarlig for Hizbollahs militære
aktioner. Med andre ord: det bliver en stat til stat krig.
Men i den militære doktrin indgår også andre dimensioner. Selv om der skulle blive
etableret en fredsaftale med Israel og tilmed en aftale Palæstina-Israel vil Israel fortsat
være en udfordring for Libanon ikke mindst i kampen om vand- og søterritorieressourcer.

I sine overvejelser over strategier må LAF også inddrage krigen mod terror: Udgangs-
punktet er den kendsgerning at Libanon i princippet har et politisk pluralistisk system som

skal opretholdes og ikke udfordres af fundamentalistiske religiøse bevægelser 32 som al
Qaeda eller Fatah al-Islam. Det hører som omtalt til LAFs bedrifter i 2007 at bekæmpe
Fatah al-Islam som gennem længere tid i stigende grad havde overtaget en palæstinensisk
flygtningelejr. Operationen var meget blodig og det tog LAF tre måneder at bekæmpe de

relativt få modstandere der var tilbage i byen. Efter kampene var byen så godt som udslet-
tet..

En anden det af LAF-strategisk doktrin er at bevogte og udefra at kontrollere netop de

palæstinensiske lejre. Ligeledes har LAF til opgave at sikre, at der ikke er våben i det om-
råde syd for Litanifloden, hvor UNIFIL opererer. Her er doktrinen i og for sig klar og præcis

nok, men en række praktiske – sandsynligvis selvpålagte restriktioner og procedurer be-
virker, at hvis UNIFIL kan rapportere om mulige våbenfund skal LAF tilkaldes for at kunne

operere. I praksis betyder det en helt ineffektiv kontrol og implementering af FN-styrkes
mandat..

Endnu en dimension i LAF- doktrinen er at sikre, at der ikke er fremmede styrker i Li-
banon ud over det internationale samfunds soldater.

Konklusionen er, at der er pålagt LAF en række opgaver i forbindelse med funktionen

som statens voldsmonopol. LAF har strategiske og taktiske overordnede doktriner for dis-
se opgaver. Men de er tilsyneladende meget generelle – og må være meget generelle –

fordi LAF må operere i politisk særdeles følsomme områder, områder, som berører statens
enhed og stabilitet.
Hvordan er LAFs strategiske doktrin i relation til fremme af reputation og placering i

det libanesiske samfund? Mellemøstforskeren David Schenker karakteriserer LAF såle-
des, ”LAF is an important understudied and perhaps the sole respected national institution

in a divided country” 33 Som tidligere konstateret er det en kendsgerning at en meget stor
del af den libanesiske befolkning slutter op omkring LAF som den legitime væbnede arm
for Libanon - uanset dens ineffktivitet – både i relation til den yde og den indre sikkerhed,

dens manglende ressourcer og kapabiliteter- og dens svage reputation i regional og inter-
national sammenhæng. LAF har selvsagt haft – og har fortsat store interne problemer –

politisk som organisatorisk. LAF afspejler den svage stat Libanon, men LAF står også som
et symbol på at der dog er visioner om en overordnet enhed.
Til gengæld scorer LAF højt i den interne reputation. Der er en stiltiende anerkendelse
af, at LAF ikke kan være – og heller ikke nødvendigvis skal være stærkere og mere militær

aktiv end den til enhver siddende regering ønsker det. LAF skal ikke – i lighed med Hizbol-
lah- være en stat i staten. Men LAF forsøger også at forbedre sit image – fx med videoer og

film – men af langt mindre aggressiv natur end Hizbollahs markedsføringsaktiviteter.
I relation til den internationale vinkel er det interessant at konstatere, at LAF forsøger at
gøre sig gældende på det regionale og internationale niveau. LAF arrangerede i foråret
2011 i Beirut sin første regionale konference med international deltagelse. Forsker og

ekspertkonferencen havde titlen ”Regional Emerging Issues: Challenges and Future Pro-
sepcts”. En central anbefaling fra repræsentanterne for de mange mellemøstlige stater,

inklusive Iran, der deltog, var at ” den sekteriske stat skulle sendes på pension”. Det var

LAFs første omfattende forsøg på at markere sig regionalt og globalt på det faglige og poli-
tisk analytiske plan.34

 

Mål for staten Libanon
Hvordan falder en sammenligning mellem Hizbollah og LAF ud, når de to organisationer
relateres til mål for Libanon?

Følgende mål er baseret på generelle teoretiske tilgange og kan også tilsvarende iden-
tificeres empirisk:

1. at fjerne trusler mod eksistens,
2. mod suverænitet,
3. mod autonomi,
4. mod integrititet, samt
5. at fremme økonomisk sikkerhed og endelig
6. at sikre fredelige omgivelser.35

Libanons eksistens er et essentielt mål for både Hizbollah og LAF. Hezbollas egen ek-
sistens er dybt afhængig af at Libanon eksisterer som stat, men det ikke altafgørende.

Selv uden et de facto Libanon kunne Hizbollah eksistere som en modstandsbevægelse til
en genskabelse af Libanon.
LAF er derimod identisk med staten. LAF er en manifestation – uanset manglende
evner og kapabiliteter – af staten Libanon.

Suveræniteten her forstået som Libanons mulighed for at bestemme egen udenrigspo-
litik, selv at sætte grænserne for suverænitetsafgivelse er ikke central for Hizbollah. Hiz-
bollah lægger mere vægt på at nærtstående nationer – som Syrien og Irak - har mulighed

for gennem politisk, økonomisk og militær støtte at øve indflydelse på den libanesiske
udenrigspolitik. Hertil kommer Hizbollahs langsigtede og mindre gennemskuelige visioner
om en fremtidig mulig kalifatkonstruktion, som på shiitisk basis transcenderer den strikte
opfattelse af den libanesiske stat. På den anden side er det evident at Hizbollah ønsker at
fremtræde mindre som en sekterisk organisation med sekteriske mål og mere som den
patriotiske sindede bevægelse, som satser på endeligt at frigøre Libanon fra Israel.
For LAF er suveræniteten helt fundamental. LAF er netop garanten for at Libanon kan

– og afgørende satser på at kunne operere frit i det internationale system. Forenede væb-
nede styrker – med monopol på suverænitetshåndhævelse – er det koncept, som LAF i

princippet skal leve op til. Og som vi ser kun eksisterer i teorien, men ikke desto mindre
fungerer som et centralt signal om suverænitet.

Autonomien forstået som statens muligheden for og kapaciteten til selvstændigt at

kunne føre indenrigspolitik er heller ikke det mest fundamentale mål for Hizbollah. Hesbol-
lah prioriterer mindre legitime tværnationale relationer højt Fordi Hizbollah både er en

politisk såvel som en militær fraktion og derfor ikke er identisk med den libanesiske stat
støtter organisationen politiske kræfter uden for Libanon, som afgørende kan være med til
at sætte dagsordenen i det libanesiske politiske system. Der er, som vi har set – stærke
bånd mellem Hizbollah og den syriske og den irakiske politiske ledelse.
LAF derimod er ingen politisk kraft i sig selv – militæret spiller ingen selvstændig rolle i
den interne libanesiske politik. LAF har en fundamental opgave: at fungere som det eneste
egentlige nationbuilding organ med legitimitet og troværdighed. Det skyldes ikke mindst at

LAF nødvendigvis må indskrænke sig til at udgøre de opgaver, som pålægges af centralre-
geringen, hverken mere eller mindre.

Hvordan med målet Libanons integritet, geografisk og befolkningsmæssigt? For Hizbol-
lah er integriteten fundamental: geografisk er grænserne et centrale rationale for Hizbol-
lahs eksistens. The Resistance klynger sig til Sheba-farmsproblematikken og til det for-
hold, at man ser Israel som den fjende, der dagligt krænker den geografiske integritet ved

droneoverflyvninger og spionnet Den befolkningsmæssige integritet er også en central

issue: Hizbollah er sig selv som en vigtig integrationsfaktor for det libanesiske folk og iden-
titetsskaber i relation til fremhævelsen af det forhold, at det netop er det libanesiske folk,

der skal bevares og beskyttes.
At dette mål også gælder for LAF på det overordnede plan siger sig selv. Det er de

væbnede styrkers opgave. Det mest centrale i denne sammenhæng er imidlertid den iden-
titetsskabende rolle, som overgår Hizbollahs, primært pga LAFs reelle og italesatte legiti-
mitet, som er helt uimodsagt, men som også har karakter af besværgelse..

At Libanon sigter på økonomisk udvikling og stabilitet er indlysende. Her er Hizbollahs
interesser mere reserverede. Hizbollah ser ikke gerne selv om man officielt plæderer for
det – en stærk libanesisk stat, som vil kunne tage vare på befolkningens velfærd, som vil

følge et økonomisk, finansielt solidt forankret nationbuildingproces og som vil kunne ud-
nytte sin økonomiske styrke på ex. som det er foreslået – at hæve militærudgifterne fra 3

til 5 % af BNP. Det er der klare, indlysende grunde til. Det står i modsætning til LAF, der

som organisation i klare vendinger beklager sig over at det libanesiske økonomiske sy-
stem, som har en betydelig vækst- både på trods af og på grund af dels 2006 krigen og

dels den globale finansielle krise – ikke viser den mindste tilbøjelighed til at stille økono-
miske midler til rådighed for det udsultede, underfinansierede og generelt udstyrs- og

materielmæssigt underforsynede LAF.
Det sidste generelle mål: fredelige omgivelser, dvs stater og institutioner, som i stort
omfang accepterer og respekterer ens øvrige fundamentale mål er heller ikke indlysende

for Hizbollah. Igen er organisationen helt fundamentalt afhængig af, at der er en klart defi-
neret, objektiv fjende, som også klart tilkendegiver at stræbe en efter livet. Hezbollas likvi-
dering er et markant og markant udtalt israelsk mål. Intet vil være mere negativt for Hizbol-
lah end fredelige omgivelser. Derfor er det indlysende, at Hizbollah vil modarbejde alle

tegn på en mulig fremtidig fredsaftale mellem Syrien og Israel, en aftale, som umiddelbart

vil få afgørende indflydelse på Libanon. Tilsvarende vil Hizbollah gøre alt for at styrke for-
holdet til Israels fjender og modarbejde enhver form for vestlig indflydelse på den libanesi-
ske stat og samfund.36

LAF erkender da også Israel som den afgørende fjende, en stat, som man også efter

en eventuel fredsaftale vil have vanskeligheder med at have hjertelige forhold til. Det afgø-
rende her er, at LAF ikke har det israelske fjendebillede som en forudsætning. LAF ønsker

klart at fremstå som en helt normal militær styrke, som enhver suveræn stat normalt er i
besiddelse af, ikke alene for at kunne markere integritet og håndhæve suverænitet over
territoriet, til lands, til vands og i luften, ikke alene for at kunne forsvare landet og imødegå

trusler fra konventionelle som ikke-konventionelle mulige fjender men også at kunne for-
holde sig til nye sikkerhedspolitiske risici og – på sigt at blive internationalt anerkendt som

militære styrker, som også vil kunne indgå i internationale operationer og i missioner, som
er støttet af det internationale samfund.

 

De seks globale revolutioner
Afslutningsvis vil vi kort se på Hizbollah og LAFs relationer til det, jeg har kaldt det 21.
århundredes seks globale revolutioner.37

Den første globale revolution er Revolutionen i internationale affærer, den internatio-
nale orden efter afslutningen af den kolde krig: Sovjetunionens abdicering som supermagt,

som efterlader USA tilbage som enesupermagten.
I forhold til denne revolution står Hizbollah som institutionen, som selvsagt er undergivet
denne revolutions præmisser, men som klart modarbejder den internationale orden, som
revolutionen har skabt. Det sker ikke mindst i samarbejde med stater, som på et tidspunkt
af supermagten blev stigmatiseret som deltagere i ondskabens akse, Iran og Syrien. Dertil
kommer at Hizbollah er ramt af en af USA's markante politiske doktriner, GWOT, Global
War on Terror, af Obamaadministrationen senere modereret til ” Contingency Overseas

operations”. Hizbollah er af USA blevet brændemærket som et terroristmål i terrorbekæm-
pelsen; EU skelner her mellem Hizbollahs militære del og den civilt-sociale-parlamenta-
riske del.

LAF er i denne sammenhæng markant afhængig af denne revolutions effekter. LAF er
fortsat på supermagtens lønningsliste, både hvad angår træning, uddannelse og støtte til
våbensystemer og institutionsopbygning og kapacitetsopbygning. Uanset antydninger af
udpræget samarbejde mellem Hizbollah og LAF, uanset bekymringer fra visse kredse i
Israel, uanset kraftige protester i kongressen er det fortsat amerikansk politik at støtte

institutionaliseringen og udbygningen af den libanesiske stat gennem våbenstøtte og an-
den støtte til LAF. Supermagten vil for alt i verden undgå at Libanon falder helt i grøften

som failed state med ekstra potentiale for at blive arnested for rabiate terrorister.

Den anden afgørende revolution er den økonomiske. Verden er efter koldkrigsafslut-
ningen med end nogensinde blevet økonomisk interdependent, med et sammenhængen-
de marked, økonomisk, finansielt, produktionsmæssigt. For Hizbollah er denne revolution

positiv fordi den i høj grad medvirker til organisationens fortsatte eksistens og udvikling.
Men også negativ, fordi den er et udtryk for en overordnet økonomisk, liberal orden, som
Hizbollah bekæmper.
For LAF er denne revolution i sig selv en forudsætning for egen eksistens. LAF er sat til
at vogte Libanon, som mere end de fleste lande nyder godt af revolutionen i økonomiske
anliggende.
En tredje revolution er den teknologiske, som med etableringen af cyberspace har
vendt op og ned på begreberne tid og rum. Her står Hizbollah som en effektiv udnytter af

denne revolution. Alene IT-dimensionen er en af organisationens helt store assets. Hizbol-
lah har fx sit eget net, har sine højteknologiske informations- og kommandorelationer, som

i den grad styrker dens position i den asymmetriske krigsførelse. Trods den hierarkiske

styringsstruktur formå Hizbollah mere end tilsvarende organisationer at anvende de nye-
ste teknologiske fremskridt på det elektroniske område.

Her er LAF langt mere tilbagestående. Det libanesiske styre satser ikke på et højtekno-
logisk forsvar og de lande, som yder hjælp og støtte har heller ingen satsninger, hvor LAF-
teknologiske evner har høj prioritet.

Den fjerde revolution er den societale. Den ytrer sig markant ved at individet i stadig
højere grad sætter sig igennem som selvstændig aktør: det gælder både politisk, gennem
demokrati,

Økonomisk, som forbruger og som investor, det gælder social, som aktiv aktør i civil-
samfundet.

Her kommer Hizbollah til kort. Enkeltmennesket som politisk, økonomisk og som social

aktør nedprioriteres i de hizbollahske realiteter og visioner. Øverst står det kollektive fæl-
lesskab, den sekteriske enhed, den religiøse fællesidentitet. Det arabiske forår kommer

derfor klart på tværs. Enkeltindividet som selvstændig aktør modarbejder Hizbollahs lang-
sigtede mål.

For LAFs vedkommende står den societale revolution som noget positivt. Det er en del
af moderniteten, som LAF gerne står for.
Den femte revolution er reguleringsrevolutionen: det forhold, at større og større dele af
samfundslivet, af det økonomiske, sociale og politiske liv i alle elementer, i luften, til lands,
i havene, i rummet og i cyberspace underlægges nødvendige reguleringer, forhandlede
begrænsninger, aftalte restriktioner. Det gælder regionalt som globalt. Klima, forurening,
fiskeri, grænseoverskridende kriminalitet, slaveri, trafficing, børnearbejde, dumping. Alt
bindes i stigende grad i international eller regional lovgivning.
I denne sammenhæng står Hizbollah primært negativt: international regulering er for
det meste at betragte som vestlige tiltag, som ikke er i tæt overensstemmelse med basale
religiøse bud.
LAF er i denne sammenhæng på ingen måde markant udmeldende, men i generel
overensstemmelse.

Den sidste revolution er Revolution in Military Affairs, den militære revolution. Revolu-
tionen er et opgør med industrialderens krige i retning af informationsalderen. Det drejer

sig i høj grad om avanceret command og control, om netværksstyringen, om flade ledelses
strukturer; det drejer sig om nye former for våbenplatforme og våbensystemer, om leaner
og meaner armed forces, om præcisionsvåben, om fjernstyrede våben, det drejer sig om
nye strategiske realiteter, fraværet af stat til stat krig, militære interventioner iværksat af
det internationale samfund, om asymmetrisk krigsførelse, oprørsbekæmpelse og ”war
amonst the people”.

Hizbollah er klart født ud af RMA, Revolution in Military Affairs. Som ikke-statslig mili-
tær aktør, som sekterisk milits, som markant medspiller i en asymmetrisk konflikt spilles

på kombinationen af højteknologi og it-styret kommandoledelse på den ene side og på den
anden lavteknologiske løsninger. Der spilles på guerillataktikkens ”war amongst the
people” og en afskrækkelsesstrategi, som spiller på placeringen som statsanerkendt milits

med udnyttelsen af skjulte stationære underjordiske platforme. Dertil spilles på blandin-
gen af lavteknologiske, upræcise raketter og muligheden for anvendelse af nyerhvervede

tilsvarende højteknologiske, præcisionsvåben.

For LAF er RMA en accepteret kondition, som man imidlertid under de nuværende om-
stændigheder ikke om så blot kommer i nærheden af. Det er en klar vision for LAF at

kunne se sig selv indlemmet blandt de nationer, som bevæger sig i retning af det net-
værksbaserede krigsførelsespotentiale.

 

Konklusion

Er Libanon en fejlslagen stat? Næppe. Libanon eksisterer fortsat. Og dels ser man en mi-
litshær, som i 2006 med størstedelen af den libanesiske befolkning bag sig kæmper mod

en overlegen fjende i en asymmetrisk krig og klarer sig, om end med store tab. En krig,
som i en amerikansk rapport omtales som ”Hizbollah fought Israel better than any Arab
army”.38

Dels er det vurderingen blandt de fleste forskere, at LAF spiller en central nation-
building rolle i Libanon som også omfatter rollen som ”mediator, arbiter, holder of balan-
ce”. 39 Oren Barak udtrykker det således, at LAF har en ”remarcable ability to survive an

interstate conflict with significant external dimensions” og så samtidig ”play a critical role
in the state, politics, and society ” som ikke er ”common for a failed state”.40
Analysen peger på en stat, som er i splid med sig selv om hvordan man skal forsvare

sig selv og med hvilke midler. Det for stater fundametale voldsmonopol er ikke-
eksisterende. Libanon kan som en lille stat ikke forsvare sig selv: men der er intern splid

om, hvilke alliancer, der skal satses på.

Men samtidig er Libanon en stat, som bindes sammen af regionale og globale magt-
strukturer

Disse forhold betyder, at der mellem det statsidentificerende LAF og det partikularisti-
ske, sekterisk bundne, modstansbevægelsesorienterede Hizbollah eksisterer gensidig

binding, men samtidig en klar opfattelse af, at de to institutioner skal fungere separat og
med separate roller. Så længe dette forhold ikke alvorligt anfægtes i den dominerende
magtstruktur vil anormaliteten Hizbollah-LAF kombinationen kunne fortsætte.
Men næppe under alle omstændigheder. Som situationen ser ud i efteråret 2011 kan
der være tegn på en vigende tilslutning til Hizbollah. Der er to indlysende faktorer: med en

revolution fra neden, det såkaldte arabiske forår – ikke initieret fra vestlig side – står Hiz-
bollah som bagstræberisk, konservativt baseret på en uattraktiv ideologi. Dertil kommer,

at uanset nok så megen oratorisk støtte til dele af de nye arabiske revolutioner, fastholder
Hizbollah sin støtte til sin allierede, det syriske Bashar –regime. Hermed er Hizbollah i et

dilemma: skal den moralske-politiske linie ,hvor man fremstiller sig selv som en organisa-
tionen med en høj moralsk og avanceret frihedselskende og magtmodstansrelateret stan-
ding være den fremherskende – eller skal den underordnes den nødvendige alliance til

Syrien, som ses som helt afgørende for ”Israel-modstanden” ?
Hizbollah står i et skæbnevalg, hvor valgmulighederne er stærkt begrænsede. Et nyt
Mellemøsten er ikke det mest attraktive for Hizbollah. Det kan betyde, at LAF rykker mere
frem.

 

Fodnoter

1 Kapitlet bygger på Salem, Paul,2011,”Hizbollah:Strength, Vulnerabilities and Perspec-
tives”, in Hansen, Birthe & Bertel Heurlin, eds, Lebanon .Strategic and Military Dimen-
sions, Copenhagen: Royal Danish Defence College, 29-35, Norton, Augustus Richard,

2007, “Hezbullah: A Short History”, Princeton,NY: Princeton University Press, Rubin, Barry,
ed. 2009,”Lebanon, Conflict and Crisis”, New York, Palgrave Macmillan, Hirst, David,
2010,”Beware of Small States: Lebanon, Battleground of the Middle East”, London: Faber
and Faber, Kulick, Amir, 2007,”The Next War with Hizbollah”, Strategic Assessment,

vol.10,no.3,41-59, Kahwaji, Riad, 2010,”Lebanon ́s Defense Policy: Challenges and Pos-
sible Solutions”, Dubai: INEGMA, Special Report No.10, Arasli, Jahangir, 2011,”States vs.

Non-State Actors: Asymmetric Conflict of the 21st Century and Challenges to Military Trans-
formation”, Dubai: INEGMA, Special Report No.13., Addis,Casey L. and Christopher M.

Blanchard, 2011,”Hizbollah: Background and Issues for Congresss,” Washington: Con-
gressional Research Service, 7-5700, Hamzeh, Ahmad Nizar,2004,”In the Path of Hizbol-
lah”, Syracuse New York: Syracuse University Press; Jones, Clive and Sergio Catignani,

eds. 2010,”Israel and Hizbollah”, London: Routledg; Kechichian, Joseph A.,2008,”A strong

Army for a Stable Lebanon.. Biddle,Stephen D, Jeffry A.Friedman, 2008, “The 2006 Leba-
non Campaign and the Future of Warfare”, US-Army War College, 19.12.08. Salem, Paul

2011,”Lebanon after the Indictments – The Arab World ́s Next Crisis?”, Carnegie Endow-
ment, Beirut, July 2,2011.

Dertil kommer interviews i Beirut i foråret 2011 med centrale personer fra LAF og fra
Hizbollah. Fra LAF general Abdel Rhamen Chehaitli, Director General of the Administration,
member of the Military Commission (03.03.11, LAF Forsvarskommando) og fra Hizbollah

Ammar el Moussawi, Head of International Relations og Hussain Haidar (01.03.11, Hizbol-
lah hovedkvarter, Beirut).

2 Addis 2011:1
3 For yderligere oplysninger se Congress Research Service, CRS Report RL 31078, ”The Shib ́a
Farms Dispute and its implications
4 Salem 2011:32
5 Kechichian 2008:1-2.
6 Kahwaji 2010: 4 og Military Balance 2011, IISS, London 2011.

7 Addis 2011:11,
8 Addis 2011:13-14.
9 Interview med LAF-ledelse, Kahwaji 2011:2-4.

10 Kahwji 2011:4
11 Se også Addis 2011, Military Balance,IISS, Military Balance of the Middle East , Cordesmann.

12 Interviews i Beirut i marts-april 2011.
13 Det hævdes at IDF, Israel Defense Forces Military Intelligence ( May 4. 2010) at Hizbollah har
tusinder af raketter, inkl. ”solid fuel rockets” og at der er stor forskel på kapaciteterne i 2006 og i
2010. Men allerede i 2006 formodes Hizbollah at ”have managed to create an effective deterrent
capacity”, jf, Jones 2010:51.
14 Hirst 2010:350-53. Hist refererer til Hizbollah som ”By far the greatest guerilla group in the world”
(p.350)

15 Hirst 2010:352.
16 Udtrykket industrikrige er fra Schmidt, Rupert 2005, ”The Utility of Force. The Art of War in the
Modern World”, New York:Vintage Books.
17 Addis 2011:10-11.

18 Kechichian 2008:5-6. Se også Barak, Oren, 2006, ”The Transformation of the Lebanese Officer

Corps since 1945”, The Middle East Journal, vol.60, no.1, Winter 2006, 75-93. Oren Barak frem-
hæver vedr. LAF: “no societal sector is dominant”.

19 Jf. Kahwaji 2010.
20 Addis 2011:19.

21 Fremgår af interviews med militærfolk og parlamentarikere i Beirut, marts 2011.

22 Udtalelse af Timur Goksel, http://blogs.law.harvard.edu/mesh/2008/07us_support_for_le-
banese_army

23 En omfattende redegørelse findes i Addis 2011: 3ff.
24 Kahwaji 2010: 4.

25 Addis 2011:14.
26 Se ikke mindst redegørelsen om “The policies of Lebanization”, Clive 2010:127ff. Denne politik
er “not about to adapt to an already given national identity... but rather it tapped into a historical
contest over that very national identity of Lebanon which still remains unresolved”. Der refereres til
begrebet “ Islamico-nationalism”. ( ibid).
27 Se bl.a. Jones 2010:63-65.

28 Generelle oplysninger se Addis 2011:9ff.
29 Tilbagetrækningen af de israelske tropper i 2000 kan ses som at tæppet blev trukket væk under
Hizbollahs raison d ́etre, som jo netop var modstand mod de israelske styrker i Sydlibanon, jf. Jones
2010:51.
30 Jones 2010:63.

31 Kahwaji 2010:3.
32 Kahwaji 2010:3
33 Schenker, David, “Who will command Lebanon ́s Army?” (www.mei.nus.edu)

34 RSSC-LAF: The First Regional Conference on Regional Emerging Issues: Challenges and Future
Prospects”,
Monroe Hotel, Beirut, 29.March-1 April, 2011: Abstract Book.

35 Se fx Heurlin, Bertel 2001,”Global, Regional and National Security”, Copenhagen: Danish Institute
of International Affairs.

36 Matts Wärn skriver i Jones 2010:146: ” As Hizbollah probably is banking o nits own ideological
assumption of the ”ontology of violence” it is confident that Israel never will offer the necessary
conditions to please the more demanding pragmatists. Therefore the Resistance will continue. Hiz-

bollah will be promoting the “istinhaad” (awakening) persistently weakening the regimes opting for
US-hegemony.”
37 Se fx. Heurlin, Bertel, red. 2005,”Det 21 århundredes trusler”, København: DIIS.

38 Biddle 2008:1
39 Barak, ”The Lebanese Army”:6.
40 Ibid.:3.