Her ses personel fra II/LG under en terrænvandring.
Af Johan-Emil Moltke Vecht & Johan M. Tranberg. Begge premierløjtnanter ved Den Kongelige Livgarde.
Føringsuddannelse spiller en fundamental rolle i opbygningen af alle militære enheder og finder som regel sted sideløbende med den daglige tjeneste igennem enhedernes uddannelsesforløb. Føringsuddannelse er ikke ”bare” uddannelse af førerne - det er et særdeles vidtfavnende begreb. Er du soldat og har din daglige gang inden for rammerne af en bataljon eller en underafdeling, er det nok ikke usandsynligt, at ordet ’føringsuddannelse’ leder dine tanker i retning af noget, der finder sted forud for en uddannelsesaktivitet. Ofte er formålet med dette ’noget’ at klæde enhedens førere på til efterfølgende at kunne varetage uddannelsen af deres undergivne inden for et afgrænset emnefelt. Vi vil naturligvis ikke anfægte den situationsbestemte nødvendighed af dette, men føringsuddannelse er også meget mere og begrebet rummer måske et uudnyttet potentiale. Hvorfor vælges netop den ene eller den anden aktivitet, når førerne skal klædes på? – og stemmer vores valg af uddannelsesaktivitet altid overens med den effekt, vi ønsker at opnå? Ved II/LG har vi i løbet af år 2022 og 2023 haft som ønske at undersøge et større spektrum af læringsaktiviteter til brug for føringsuddannelse og vi har gjort os erfaringer, som vi ikke tidligere har draget i vores tjenesteforløb. Disse erfaringer har vi forsøgt at kortlægge i nærværende ’idekatalog’ og vi ønsker, at det må blive et konstruktivt indspark til en debat om uddannelse af vores enheder.
Begrebsafklaring og afgrænsning
Fører- og befalingsmandsuddannelse er begge fællesbetegnelser for uddannelse af førere på alle niveauer. Indholdet er de fag og emner, som soldater i førerfunktioner skal og bør uddannes i. Indhold og niveauet afhænger af, hvor i organisationen føreren er placeret og har til formål at styrke føreren i sit daglige virke. Føreruddannelsen kan blandt andet indeholde: uddannelseslære, ledelse, taktik, føringsvirksomhed og særlige funktionsfag. Denne artikel vil være fokuseret på taktik- og uddannelse i føringsvirksomhed. Taktik er principper for anvendelse og føring af enheder på kamppladsen med henblik på at nå stillede mål. Taktik udspringer af vores doktrin kombineret med de situationsdannende faktorer (Egen situation, fjenden og terrænet). Føring er groft at applikere taktikken på kamppladsen. Uddannelse i føring eller føringsuddannelse understøtter evnen til at føre enheden under hensyn til foresattes hensigt, befaling og situationens udvikling. Taktikuddannelse er en forudsætning for føringsuddannelse og taktikuddannelse fylder en væsentlig del af de institutionaliserende uddannelser.
Idekatalog med læringsaktiviteter
Vi har undersøgt og/eller gjort os erfaringer med otte forskellige aktivitetsformer; Overvejelsessæt, kortøvelse, dilemmaspil, wargaming, TEWT, terrænvandring, samt stabs- og slagmarksrejser. I tilknytning til beskrivelsen af aktiviteterne vil vi forsøge at redegøre for deres formål, egnede undervisningsmetoder samt ressourcekrav.
Overvejelsessæt
Overvejelsessættet står øverst i kataloget, fordi det nok er en af de bedst kendte og mest italesatte aktiviteter blandt danske officerer og de fleste husker det tydeligt fra taktik-uddannelsen på Hærens Officersskole. Overvejelsessættet er ofte en taktisk problemstilling formuleret i en befaling og ledsaget af en mængde kalker eller ark, der beskriver og former situationen. Eleven skal nu på baggrund heraf udvikle sin egen løsning på den taktiske problemstilling og måske formulere en tilhørende befaling. Formålet med overvejelsessættet er at styrke førerens analytiske evner ved at træne hans metodik og for den aspirerende delingsfører har denne metodik i mange år været OPTISIMU’en[1].
Selvom overvejelsessæt og –øvelser kan gennemføres i andre rammer end på Hærens Officersskole, vil scenariet oftest være hypotetisk og mod en fiktiv modstander, hvis type og sammensætning også kan formidles igennem en almindelig fempunktsbefaling. Overvejelserne gennemføres pr. opgavemetoden, hvor føreren eller hans team må stå på egne ben, når opgaven er modtaget – og herfra udvikle en plan ud fra de værktøjer, der er stillet dem til rådighed.
Personel fra II/LG gennemfører hastige overvejelser.
Planen udføres sjældent i praksis. I stedet opnås læring ved tilbagemelding fra underviser eller ved drøftelse mellem kolleger. Selvom overvejelsessættet sjældent praktiseres i terræn, er det alligevel ofte ressourcekrævende. For at opnå kvalitet og bredde i analysen kræves der en rimelig grad af forberedelse fra lærerens eller instruktørens side, hvis han skal kunne opstille en troværdig og detaljeret udgangssituation. Netop ønsket om en grundig analyse betyder også, at tidsforbruget oftest skal opgøres i timer eller sågar hele dage, hvis setuppet er større og overvejelserne eventuelt gennemføres af en stab. Man skal dog gøre sig det klart, hvad man ønsker at opnå med overvejelserne. Hvis udgangssituationen er et oplæg til drøftelse, kræver det mindre forberedelse. Hvis det er foresatte, der vil afprøve sine underførere, kræver det en stor grad af forberedelse og tid til at rette og kommentere de enkelte løsninger.
Kortøvelse – eller terrænbordsøvelse
For at gennemføre en kortøvelse starter man med at skabe et taktisk scenarie på et kort eller terrænbord. Deltagerne i øvelsen anvender derefter markører eller brikker på terrænbordet til at symbolisere deres respektive enheder og beslutninger. Som facilitator udvikler du derefter situationen, så du tvinger dine undergivne til at træffe beslutninger og udgive ordrer. Derefter kan det diskuteres, hvad der er blevet nedskrevet, befalet eller gennemført af aktioner - her kan du som facilitator have fokus på tankeprocessen og overvejelserne. Dette er en nem måde at diskutere taktiske problemstillinger og mulige løsninger. Målet er ikke nødvendigvis at udvikle løsningen til en specifik situation, men til at anvende grundlæggende principper og diskutere forskellige løsninger. Der kan være en meget læring i, som chef, at vide hvordan og hvorfor ens underførere tænker som de gør. Ved at have indsigt i tankeprocessen er det nemmere at kunne give en konstruktiv tilbagemelding på den udførte handling – lige så meget som at kunne rette op på eventuelle doktrinfejl eller afvigelser.
Billede stammer fra en kortøvelse omkring "Broen over Arnhem".
Dilemmaspillet
Et dilemmaspil[2] kan ligne både et overvejelsessæt og en kortøvelse – og kan indeholde flere af de samme grundelementer; et kort, en skitse, en beskrevet udgangssituation, etc. I et dilemmaspil plantes deltageren i en uklar taktisk problemstilling og med modsatrettede delkonklusioner. Ofte er dette rigeligt til at skabe et udfordrende dilemma – eller flere. Hvor kortøvelsen typisk udfolder situationen fra udgangslinjen, starter dilemmaspillet med et øjebliksbillede, et vilkårligt sted i den beskrevne operation og i modsætning til overvejelsessættet er dilemmaspillets scenarie kortfattet og overfladisk beskrevet. Spilleren får altså til opgave at træffe sine valg på et ufuldstændigt beslutningsgrundlag, som netop er et væsentligt element i spillets formål; at træne hans beslutningstagning. Der er sjældent liv på spil i et undervisningslokale, men det kan være en udfordring for alle skulle vælge a frem for b – og stå på mål for valget, når analysevilkårene er dårlige. Derfor er netop denne øvelse særdeles relevant for den militære fører, der ultimativt skal kunne navigere sikkert i uklare situationer, hvor hans folks liv kan afhænge af hans beslutning, eller bare af at han træffer en.
Analyseprocessen udgår ikke, men bliver mere grovkornet og vil ofte hvile tungt på de mest situationsdannende faktorer. Netop dette aspekt betyder også, at instruktøren i højere grad har mulighed for at skræddersy sine dilemmaspil til at belyse specifikke læringsmål. Dilemmaspillet har imidlertid også den store lighed med kortøvelsen, at det i udgangspunktet kan afvikles når og hvor som helst, hvis blot man har en blyant og et scenarie til rådighed og fordi emnet for de enkelte scenarier typisk er skåret ind til benet eller opsummeret i et konkret dilemma (måske er det sågar blot formuleret på en skitsetegning), kan den efterfølgende diskussion forberedes på forhånd. Forberedelsestiden er dermed også kortere end til overvejelsessættet og selve opgaven kan løses på alt fra fem minutter til et par timer. Ressourcekravet for at kunne afvikle et dilemmaspil er altså forholdsvis lille.
Eksempel "Platoon Ambush".
Hvis man er ny i dilemmaspil, men interesseret i at træne sin beslutningstagning kan vi anbefale at hente ’Mastering Tactics – A Tactical Decision Game Workbook’ fra The Marine Corps Gazette, som er tilgængelig på internettet. ”Mastering Tactics” giver en god indføring i konceptet. Ved II/LG har vi ved et par lejligheder gået igennem nogle af de indeholdte scenarier og opnået gode og relevante diskussioner deraf.
Wargaming
”Wargaming er en scenarie- og spilbaseret metode, baseret på konflikt mellem stridende parter, der ikke involverer anvendelsen af virkelige styrker. Metodens mål er at tilbyde spillerne erfaring med og mulighed for at udforske beslutninger og handlinger inden for militære operationer, hvor spillets forløb former, og er formet af, spillernes beslutninger.” (Forsvarsakademiet, 2021)
Målgruppen for krigspillet er bred og beror mere på hvilket spil, der vælges end på begrebet i sin helhed. Scenarierne kan både være hypotetiske eller historiske og kan i fagligt øjemed både bruges til at træne spillerne i specifikke taktiske aspekter eller til at afprøve koncepter. Åbenlyst adskiller krigsspil sig fra de to tidligere beskrevne aktiviteter ved, at spilleren har en levende og tænkende modspiller, som aktivt og kontinuerligt reagerer på de trufne beslutninger og forsøger at bringe ham ud af balance (man må antage, at han spiller for at vinde). Dermed får spilleren en markant anderledes og måske mere realistisk, men i al fald mere kontant tilbagemelding på sine dispositioner. Resultatet på ”kamppladsen” lader sig ikke længere skjule af gode argumenter eller analyser. Altså bliver læringsprocessen også mere erfaringsdrevet og mindre teoretisk end overvejelsessættet og dilemmaspillet.
Officerer fra LG gennemfører krigspillet ”Litteral Commander”.
Ved II/LG har vi så vidt afprøvet tre forskellige spil; ’Crossfire’ et figurspil på KMP-niveau, hvor trækretten løbende tildeles den spiller, der tilkæmper sig ’initiativet’ i spillets aktioner. På den måde bliver OODA-loopet på en simpel måde gjort til et centralt element og en enkelt fejlagtig disposition kan gøre en spiller reaktiv igennem det meste af et spil. I alle aspekter af krigsførelse har du en fordel, hvis du kan træffe dine beslutninger hurtigere end fjenden og dermed gøre ham reaktiv til dine handlinger. OODA-loopet, som står for Observe, Orient, Decide, Act er groft sagt opskriften på en beslutningsproces, der skal opnå netop dette, og i Crossfire, er det forsøgt simuleret i et figurspil.
’Main Battle Tank’ er som navnet antyder fokuseret omkring pansrede enheder. Dette spil synes at kunne visualisere, hvordan standartfremgangsmåder og styrkeforhold relativiseres i terræn, når der kæmpes enten offensivt, defensivt eller i mødekamp.
Det tredje spil ’Littoral Commander’ er et spil, der handler om samvirke mellem værn og tjenestegrene og som breder kampen ud i flere domæner. Eksempelvis kan man i dette spil opleve, hvor nytteløst det er at prøve at luftlandsætte sine specialoperationsstyrker bag fjendens linjer, hvis man har sprunget shaping-fasen over og derfor ikke forinden har tilkæmpet sig den fornødne luftrumskontrol.
For at spillene kan opleves så virkelighedstro som muligt, kan regelsættene være relativt komplicerede. Den mest omfangsrige forberedelse ligger i at lære reglerne. En session Crossfire kan afgøres på en time, hvorimod der til de øvrige spil skal afsættes flere timer. De helt store scenarier kan vare over et par dage afhængig af hvor mange timer, man kan afsætte pr. dag. Til de gode nyheder hører det, at alle spillere ikke behøver at kende reglerne indgående, hvis blot en ’gamemaster’ styrer spillet.
Man kommer naturligt til at spørge sig selv, om man bedst vinder spillet ved at anvende de standarder og den doktrin, man er uddannet på, eller ved at lære hvordan man udnytter spillets unikke egenskaber. Vores oplevelse er faktisk, at det sidste er tilfældet. Det er svært at gengive den militære virkelighed på en spilleplade. Men det er også vores indtryk, at hvis man benytter sin doktrin og sine standarder, kan man faktisk udlede en kvalitativ ”evaluering efter indsættelse” efter endt spil og mange gange behøver man ikke spille mere end et par runder, før de taktiske læringspunkter er synlige.
Tactical exercise without troops
TEWT, der står for TACTICAL EXERCISE WITHOUT TROOPS eller Feltøvelse med reduceret styrke (FØRS), er en føringsuddannelsesaktivitet, hvis hovedformål er at gennemføre operationsplanen eller dele af den i praksis med henblik at erkende eventuelle friktionspunkter samt at ensrette eller at drøfte taktikker, teknikker eller procedurer. Læringsaktiviteten gennemføres alene med førerpersonellet og kan gennemføres via signalspil, eller ved at førerpersonellet gennemfører standardfremgangsmåderne i terræn. Læringsaktiviteten tager udgangspunkt i et hypotetisk scenarie og denne kan foretages på en historisk kampplads, uden at aktiviteten har sammenhæng med historiske begivenheder. Læringsaktiviteten kan bruges til at forventningsafstemme chefens hensigt samt udføre SOP’er. TEWT er også et godt værktøj til kontrol af undergivne. Ved at føreren ser sine undergivne i deres organisatoriske roller og ved at lade aktiviteten udspille sig over længere tid - eksempelvis ved at gennemføre fremrykning i reelt terræn - har både fører og undergivne mulighed for at gennemføre deres reelle førervirksomhed og ikke blot en forhastet proces, som de spilbaserede aktiviteter fordrer. Vi anvendte denne læringsaktivitet med stor succes under vores fornyelige gennemførte næstkommanderende deling kursus. Her lod vi eleverne gennemføre en fremrykning i terræn, der blandt andet havde til hensigt at visualisere slutopstillingen for delingens grupper i forbindelse med iværksættelse af en storm på et mål. Det viste sig at være både tidsbesparende samt at skabe rammerne for et trygt læringsmiljø.
Terrænvandring
Formålet med denne læringsaktivitet er at træne beslutningstagning og aktiviteten har stærke ligheder med en TEWT. Aktiviteten gennemføres ved, at eleverne får udleveret et operationskort, en udgangssituation og en stillet opgave. Ligesom på en kortøvelse skal eleverne herefter opstille to muligheder. Efter at man har valgt den ene mulighed, begynder eleverne at vandre i terrænet i planens fodspor. Undervejs vil eleverne møde uforudsigeligt terræn og hindringer, imens instruktørerne introducerer fjendtlige handlinger. På denne måde lærer eleverne forskellen mellem kort og det faktiske terræn. Iblandet dette er det kaos og den uforudsigelighed fjendtlige handlemuligheder skaber, som det vil ske i rigtige operationer. Øvefasen er opgavemetoden og er baseret på et hypotetisk scenarie. Den gennemføres uafhængigt af andre læringsaktiviteter og tager højst én dag. Aktiviteten har visse ligheder med en TEWT, men hvor TEWT’s primære formål er at indøve SOP’er eller operationsplaner før øvelse, er formålet med denne aktivitet beslutningstagning. Det er en god måde at indarbejde friktionsbegrebet, som er vigtigt for beslutningsprocessen og muligheden for at udføre opgaven. En særlig disciplin er her, at gradvist gøre opgaven så svær, at man beder sine undergivne om at anmode om støtte fra hinanden og dermed viser man den undergivne, hvor vigtigt samarbejde er. Førerne skal kunne se og anerkende sin egne roller i enhedens plan og for fokuseret at kunne træne det, kan man presse sine undergivne ud i en række dilemmaer i forbindelse gensidig støtte, der tvinger dem til at træffe et valg. Heri ligger læringen også i, at man får indsigt i hvilke konsekvenser, det har for ens kollegaer, at man enten kan afgive støtte eller ej.
F.eks. kan aktiviteten gennemføres, som kaptajn von Schell beskriver det i en sine lektioner på General Staff College i 1933.
”Go out on the ground with your platoon commanders, your sections leaders, your squad leaders. Tell them: “You are marching with your platoons on this road”. After marching awhile, give the leaders a bit of information or an impression. March quietly on and then give them another bit of information. Build up your problem in this manner. Never ask them for a decision. Tell them that they must decide not only what to do but when to do it. You will then see how terribly difficult it is. To make a decision.” (Schell, 1933)
Stabsrejse (staff ride) og Slagmarksrejse (Battlefield tour)
Formålet med denne stabsrejse er todelt;
1) At gøre deltagerne fortrolige med specielle stykker terræn og 2) at gennemføre contigency planning. Læringsaktiviteten tager udgangspunkt i et hypotetisk scenarie og kan foretages på en historisk kampplads, men aktiviteten har ingen sammenhæng med historiske begivenheder. Målgruppen for denne type læringsaktivitet er Generalstab. Øvefasen er opgavemetoden og aktiviteten er delvist afhængig af et foregående stabsarbejde. Aktiviteten kan gennemføres over én til flere dage. Navnet på læringsaktiviteten kommer fra det tyske ”Stabs-reise” og henviser til en teknik brugt i den tyske generalstab under Moltke den ældre. Moltke tog sine undergivne med på rideture i de områder, hvor der i tilfælde af krig var en reel mulighed for, at troppeenheder skulle deployere eller kæmpe. Termen ”stab” henviser til, at det var den tyske generalstab, der foretog disse øvelser (G.Robertson, 2020).
I modsætning til stabsrejsens formål, som er at studere et specifikt terrænområde i en fremtidig konflikt, har slagmarksrejsen til formål at studere de situationsdannende faktorer omkring et slag eller en kampagne i historisk kontekst. Læringsaktiviteten tager derfor udgangspunkt i et historisk scenarie og foretages på en historisk kampplads. Læringsaktivitetens indhold kan tilpasses målgruppen, men generelt henvender denne type læringsaktivitet sig til en målgruppe med en taktisk uddannelse. Den primære undervisningsmetode på denne type læringsaktivitet er foredrag, der enten afholdes af deltagerne selv eller af en lærer. Aktiviteten kan gennemføres uafhængigt af andre aktiviteter og kan gennemføres over én til flere dage.
Billedet viser personel fra LG ved ”Broen over Arnhem”.
II/LG gennemførte i efteråret 2023 en slagsmarksrejse til Holland med henblik at studere Operation Market Garden. Den efterfølgende rapport viste, at vi havde stor succes med at kombinere kortøvelser og dilemmaspil undervejs.
Afslutning
Opsummering og konklusion
At planlægge føreruddannelse kan hurtigt tage lang tid i en allerede travl hverdag, hvor man skal være en nærværende, resultatorienteret, fremadsynet og faglig kompetent leder. Derfor er vi kommet frem til, at der allerede ligger mange gode inspirationskilder på internettet og på FIIN, der kan anvendes.
Læringsaktiviteterne har ofte fællestræk, hvorfor at de kan være svære at skelne fra hinanden. Ofte findes forskellen i formålet og det udbytte, der søges med den pågældende aktivitet. For eksempel tager både kortøvelsen og dilemmaspillet udgangspunkt i, at spilleren stilles over for et dilemma. Hvor kortøvelsens fokus er planlægning, skal dilemmaspillet udvide elevens evne til at håndtere friktion. TEWT og terrænvandringen ligner også hinanden ved, at begge aktiviteterne finder sted i et terræn, hvor en beskrevet plan udfoldes. TEWT-modellen vælges, hvis man vil belyse sin SOP eller sin foresattes hensigt, hvor terrænvandringen i lighed med dilemmaspillet skal træne beslutningstagningen under krigens tåger.
Vi har i vores artikel beskrevet læringsaktiviteter, der efter vores mening, kan fremme beslutningstagning, forståelse for taktiske principper, terræn, historie og dannelse. De læringsaktiviteter vi har gennemført ved II/LG, har også muliggjort et fagligt fællesskab, hvor befalingsmænd af både sergent- og officersgruppen kan samles for at diskutere føring. Vi har i nedenstående skema opsummeret de mest markante delkonklusioner;
Inspiration
Dilemmaspil
Inspiration kan findes her: The company leader.
wargame
Du kan hente et gratis eksempel her: DK Wargame og du kan læse FAK’s rapport her.
Slagmarksrejse
Du kan finde vores erfaringer på II/LG Sharepoint side
Noter
[1] Opgave (OP) Tid (TI) Situation (SI) Muligheder (MU).
[2] Hvis engelske navn ’tactical decision exercise’, ’tactical decision game’, eller bare ’decision game’.
Bibliografi
Forsvarsakademiet. (2021). Wargaming. Kbh: FAK.
G.Robertson, P. G. (2020). The Staff ride: Fundamentals, Experiences and techniques. Washington D.C: Center of Military History.
Schell, A. v. (1933). Battle leadership. Fort Benning: The benning herald.
(u.d.). Uddannelsesplanlægning i Hæren. HRN.
