Rids af foreningens 100-årige historie
Af K.V. Nielsen
Indledning
Den 9. december 1991 kan Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste fejre 100-årsdagen for foreningens oprettelse. I forbindelse med 25 års jubilæet i 1916 udsendtes et fornemt, rigt illustreret Tillægsblad til Militært Tidsskrift, der opridsede foreningens tilblivelseshistorie, formål, aktiviteter og aktuelle medlemslister. Også i forbindelse med 50 og 75 års jubilæerne er foreningens aktiviteter blevet omtalt i artikler i Militært tidsskrift (henholdsvis i december 1941 og 1966). Formålet med nærværende artikel er ikke at give en tilbundsgående redegørelse for foreningens 100-årige virke, men alene at give et rids af den udvikling, foreningen har gennemgået, og nogle af de aktiviteter i foreningens liv, som en gennemgang af dens forhandlingsprotokoller og arkiv kan afsløre.
Oprettelse
Initiativet til foreningens oprettelse må tilskrives daværende løjtnant i Rytteriet Chr. Petersen-Dan,Århus, der i 1891 fik samlet 200 underskrifter på en opfordring til oprettelse af en Forening af Officerer udenfor aktiv Tjeneste. Petersen-Dan’s motiver var dels en konstatering af, at der med den reviderede Hærlov af 1880 ville være ca. 1200 officersstillinger, som i krigstid måtte besættes med de i fredstid hjemsendte (eller midlertidigt tjenestegørende), afskedigede og udenfor aktiv tjeneste værende officerer, dels at uddannelsen (og vedligeholdelse af uddannelsen) af disse var meget mangelfuld, samt endelig, som han skriver i sin opfordring: »Rustningerne drives fremdeles overalt i Europa, Krigsmagten styrkes, og Enhver søger at være beredt, Nogle vel til Angreb, Andre - de Smaa - kun til Forsvar. Vort Fædreland maa og vü naturligvis høre til de Sidstnævnte, men ligesaa lidt, som vi ville Krigen, ligesaa lidt ville vi dog vist prisgive vort Land og opgive os selv, hvis den bliver os paatvungen«.
Med henblik på at muliggøre fortsat fælles uddannelse, blev foreningen derfor oprettet; først ved etablering af kredse på møder i Århus, København, Fredericia, Maribo, Ålborg og Odense i løbet af sommeren 1891. Derefter afholdtes den 4. oktober en hovedgeneralforsamling i København, hvor sammenslutning af kredsene blev vedtaget. En vedtagelse, der blev stadfæstet på et fællesmøde, også i København, den 9. december. Her vedtoges også foreningens love, valgtes Overbestyrelse og formand. E t hverv, som generalløjtnant J. F. M. Emst påtog sig og varetog indtil sin død i 1897. I København afholdtes et orienterende møde den 16. august 1891, hvorunder Kaptajn, Tømrermester J. P. Nielsen blev valgt til formand for et forretningsudvalg, hvis opgave det var, dels at skabe forudsætninger for en forenings oprettelse, dels at finde frem til en person, der egnede sig til og ville påtage sig hvervet som formand. Valget faldt på chefen for Kjøbenhavns Væbnings 1. Bataillon, oberstløjtnant C.F. T. Zeilau, der indvilligede i at påtage sig opgaven. Han fandt, at Kredsen SjæUand (Kjøbenhavn), som foreningen kom til at hedde, burde indtage en ledende rolle i landsforeningen. Det hedder således i kredsens forhandlingsprotokol: »Lørdag den 29. August 1891 kl. 6% Aften samledes Forretningsudvalget med Oberstlieutenant Zeilau, Lieutenant Petersen-Dan og Lieutenant Sørup. Oberstlieutenant Zeilau meddelte Lieutenant Petersen-Dan, at den Maade, som han og Forretningsudvalget og den eventuelle Bestyrelse, ansaa for den rette til at føre Sagen frem paa, var at lade den Kjøbenhavnske Forening, som naturligt blev den største og den som under en Krig vilde faa mest Betydning, være Hovedforening, og saasnart den var blevet startet med endelige Love, fast Bestyrelse o.s.v., da at søge at få de andre Foreninger til at slutte sig til denne, som Filialer, med Indflydelse paa Bestyrelsen - Lieutenant Petersen-Dan erklærede at han godt kunde slutte sig til denne Tanke«. Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollen for kredsen Sjælland (Kjøbenhavn), hvorledes oberstløjtnant Zeilaus synspunkt er blevet modtaget på fællesmødet den 9. december. Da Fællesstyrelsens forhandlingsprotokol for årene 1891-1925 ikke har kunnet spores, er det således ikke muligt at finde et konkret svar på spørgsmålet. Det fremgår imidlertid af foreningens første love, vedtaget på de to hinanden følgende delegeretmøder den 9/12 1891 og 10/4 1892, at der må have været en kvalificeret opposition imod, at Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn) ville tiltage sig en overordnet stilling i forhold til de øvrige kredse, men at København trods alt fik en fremskudt placering. Det hedder således i lovenes pag. 3, 2 stk. bl.a.: »Forretningerne for de samlede Kredse ledes af en Overbestyrelse, der bestaar af 1 Formand, 1 Næstformand, der begge skulde have Bopæl i Kjøbenhavn, og de 6 Kredsformænd... Formanden for SjællandsKredsen kan tillige være Næstformand i Overbestyrelsen«. I pag. 13 hedder det tillige indledningsvis: »Der afholdes etDelegeretmøde aarligt i April Maaned i Kjøbenhavn...« Denne bestemmelse går igen i lovene, indtil lovændringerne i 1961, hvor stedet for Fællesmødets afholdelse ikke længere er lovfæstet. Det 1. fællesmøde uden for København blev afholdt i Ålborg den 29. april 1962. Siden 1989 har møderne fundet sted på Slipshavn ved Nyborg for at placere det nogenlunde bekvemt for alle kredse. Først med lovændringerne i 1988 er foreningens formeUe placering lovfæstet, idet det i pag. 1, stk. 2 hedder; »Hjemsted: København«.
Foreningens love
Ved lovændringer i 1912 fik Københavnskredsen yderligere indflydelse, idet der i de da vedtagne loves pag. 3 foretages den ændring, at Overbestyrelsen udvides med »2 i Kjøbenhavn bosiddende Lieutenanter, der ere Medlemmer af Sjællandskredsens Bestyrelse«. Og i pag. 15 foretages en tilføjelse; »De 2 Lieutenanter af Sjællandskredsen vælges af dennes Bestyrelse og have Sæde i Overbestyrelsen, saalænge de som Lieutenanter ere Medlemmer af Kredsbestyrelsen«. I lovene fra 1914 falder bestemmelsen om tilknytningen til Sjællandskredsen dog bort. Men den dukker op igen ved lovændringerne i 1961, hvor det fastslås, at Fællesstyrelsen omfatter » ... en af Københavnskredsen for 2 år valgt repræsentant«. Ved lovændringer i 1914 deltes den oprindelige pag. 3 i to, og en ny pag. 4 fastsatte alene regler for foreningens samlede ledelse, der skiftede navn fra Overbestyrelsen til Fællesstyrelsen. Det hedder nu i denne paragrafs stk. 2: »Formanden for Kjøbenhavns Kreds er fast Næstformand«. En regel, som også er opretholdt i de senest vedtagne love af 30. april 1988. Også i antallet af delegerede fra de enkelte kredse er der gennem årene sket ændringer. I de oprindelige loves pag. 4 fastslås det, at »Afgjørelser, der vedrører hele Foreningen, træffes paa et Delegeretmøde, der bestaar af Overbestyrelsens samtlige Medlemmer tilligemed Delegerede fra samtlige Kredse i et Antal af 1 for hver 50 Medlemmer ...«. I lovene af 1914 ændres Delegeretmøde til Fællesmøde og antallet af delegerede sættes til »1 for hver 20 Medlemmer, Kredsen tæller (dog mindst 1)«. En bestemmelse, som også er fastholdt i de senest vedtagne love fra 1988, der dog ændrer betegnelsen Fællesmøde til Årsmøde. Et særligt problem, som iflg. arkivalierne, har optaget foreningen og dens medlemmer gennem hele foreningens levetid, har været medlemskredsens sammensætning, og som følge heraf evt. sammenslutning med andre foreninger. Med loven om Hærens Ordning af 1909 indførtes begrebet Officerer af Reserven. Af Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn)’s forhandlingsprotokol fremgår det, at man i oktober 1912 nedsatte et bestyrelsesudvalg til at forhandle med initiativtagerne til en påtænkt Reserveofficersforening. Allerede 14 dage efter fremgår det af forhandlingsprotokollen, at »Departementschef Moltke har meddelt Formanden, at det er forbudt Reserveofficererne at danne en egen Forening«. Det allerede nedsatte udvalg bortfaldt derfor, men det af reserveofficererne udpegede forhandlingsudvalg blev indbudt til en forhandling med kredsens bestyrelse. Denne forhandling fandt sted den 4. december 1912. Her mødte reserveofficerernes forhandlingsudvalg, der repræsenterede ca. 7 0 reserveofficerer, op med et tilbud om at indtræde som medlemmer i kredsen under forudsætning af, at »denne undergik adskillige, væsentHge forandringer, hvoraf de vigtigste vare:
1. Den sjællandske Kreds maatte træde ud af Landsforeningen
2. Forandring af Foreningens Navn
3. Ophævelse af Øvelser og lign., medens der lægges større Vægt paa det kammeratiige Samvær, Foredrag o.desl.
4. Nøjere Angivelse af hvem, der kan optages
5. At der søges en højtstaaende Personlighed som Protektor
6. Forhandling om Kontingentet, der mulig kan forhøjes til 1 Kr. pr. M«.
Som man kunne forvente, kunne Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn)’s bestyrelse ikke uden videre godtage disse krav, men man afbrød dog ikke forhandlingerne. Sagen blev derimod i en årrække forhandlet såvel i kredsen som i Fællesstyrelsen, og problemet reduceredes efterhånden til et spørgsmål om ændring af foreningens navn. Ved Fællesmødet den 25. april 1920 ses det, at Fællesstyrelsen har meddelt de delegerede, at der nu er dannet en Reserveofficersforening, og spørgsmålet døde derefter hen for en tid. 1 1924 rejste Sønderjyske Kreds, der blev oprettet på et møde i Tinglev den 16. januar 1921 og stadfæstet på Fællesmødet 24. april samme år, spørgsmålet om optagelse af tidligere tyske officerer, som efter Genforeningen blev mobihseringsplaceret i den danske hær i officersstülinger. Efter nogen diskussion enedes man om, at dette kunne løses inden for de gældende lovbestemmelsers rammer, og at det næppe ville blive et afgørende problem. Derimod afviste Fællesmødet et samtidigt forslag fra Sønderjyske Kreds om at lade kornetter få adgang tü foreningen. Spørgsmål af denne art kom op flere gange senere. I foreningens forhandlingsprotokol kan man således i referatet fra FæUesstyrelsesmødet søndag den 28. april 1940 se, at 2den Jyske Kreds efter beslutning på sin generalforsamling fremsætter to forslag om, at foreningen dels søger optagelse i Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg, dels at man som overordentlige medlemmer - uden stemmeret - kan optage civile. På det efterfølgende Fællesmøde hedder det herefter herom: »Formanden (generalløjtnant E. With) satte derefter hvert af Forslagene til Afstemning og de forkastedes begge enstemmigt uden at nogen yderligere ønskede Ordet. Formanden foreslog derefter, at Fællesmødet vedtog, at da Spørgsmaalet om Optagelse af andre end Officerer o.l. nu for 4de Gang siden 1924 var paa Dagsordenen, vilde fremtidige Forslag af denne Art være at afvise. Vedtoges enstemmigt«. Men så let kom man nu ikke om ved problemet. Den 10. oktober 1940 udsendte Foreningen af Løjtnanter og Kornetter et detaljeret forslag om en sammenslutning af Reserveofficersforeningen, Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste og Foreningen af Løjtnanter og Kornetter til én forening med navnet Dansk Reserveofficers Forbund. Formanden, general With, synes nu ikke at være helt så afvisende, som hans udtalelse på årets Fællesmøde giver udtiyk for. I et blyantsnotat på sagens akter skriver han således: »Jeg synes nu ikke Tanken er så ringe. Jeg vil tro, at Res. Off. Foreningen ikke agter at opgive sin selvstændige Stilling - Men det ville være gavnUgt om den Ungdom, der repræsenteres i Foreningen af Løjtnanter og Kornetter, under en eller anden Form slut tedes til vor Forening - og jeg tror ogsaa gavnlig for vor Forening. - Det kræver økonomiske Overvejelser«. Stemningen i kredsene og i Fællesstyrelsen var imidlertid altovervejende negativ, og der kom ikke noget ud af det iøvrigt vel gennemarbejdede og detaljerede forslag. En medvirkende årsag hertil var nok også et nyt initiativ, som blev taget af kaptajnerne Kirstein, E. Møller, Thygesen, Hjalf og Lindhardt samt ritmester C.Friis i maj 1941 til dannelse af en landsforening for alle danske officerer af Hæren, benævnt Landofficersforeningen. Efter en omfattende høring på et landsudvalgsmøde den 15. december 1941 ændredes navnet tU Dansk Officersforening (D.O.F.), og der udarbejdedes love for en sådan. Det fremgår af det omfattende arkivmateriale om sagen, at de øvrige foreninger var lige så afvisende som Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste, og efter at sagen havde verseret helt frem til 1943 døde den af sig selv. Men hermed kan en omtale af problemerne om medlemskredsen ikke afsluttes. Ved en lovændring i 1945 vedtog man, at også »Mænd, der har haft særlig Tilknytning til Hæren og dens Officerskorps« kunne optages som såkaldte kategori II medlemmer. Denne formulering blev ved lovændringerne i 1988 gjort kønsneutral og mere rummelig med flg. formulering: »Andre med tidligere eller aktuel tilknytning til eller som har udvist særlig interesse for forsvaret og dets officerskorps« kan optages som medlemmer af foreningen. Alvorligere var problemerne i 1945 med de - fåtallige - medlemmer, der havde demonstreret unationalt sindelag og holdninger under besættelsen. Da de hidtidige love ikke indeholdt nogen eksklusionsparagraf, fandt man det nødvendigt at formulere en sådan. Dette skete ved en tilføjelse til den hidtidige paragraf 12, der behandlede udtræden på grund af restance i indbetaling af medlemsbidrag. Tilføjelsen kom til at lyde: »Et Medlem, som afskediges fra sin Stilling som Befalingsmand o.l. i Hæren (Flaaden), ophører dermed at være Medlem. E t Medlem, hvis Adfærd i eller udenfor Foreningen skønnes at skade Foreningen eller dens Anseelse, kan ekskluderes. Eksklusionen skal for at have Gyldighed vedtages af vedkommende Kreds’ Generalforsamling med mindst 2/3 af de afgivne Stemmer efter enstemmig Indstilling af Kredsstyrelsen, som ved enstemmig Beslutning straks kan suspendere den paagældende, indtil Eksklusion kan finde Sted. Afskrift af Beslutning om Eksklusionen indsendes til Fællesstyrelsen, der giver de øvrige Kredse fornøden Underretning«. Denne formulering går i uændret form igen som pag. 8 i lovene af 1961, medens den i de gældende love, vedtaget 1988, er kortet væsentlig ned, omend indholdet udtrykker det samme.
Foreningens aktiviteter
Som det fremgår af Petersen-Dan’s håndskrevne udkast til love for foreningen, var foreningens formål gennem en række forskellige aktiviteter at dygtiggøre medlemmerne til at fylde deres plads i den mobiliserede hær, uden at man derfor afskar sig fra andre aktiviteter, ikke mindst sådanne der kunne frermne kammeratskab og fællesfølelse. Ifølge det til bladene udsendte referat af Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn)’s stiftende generalforsamling den 29. august 1891 kl. 7 Aften i Concertpalæets Selskabslokaler fremgår det, at »Efter Mødet afholdtes en livlig Fest, ved hvilken Formanden udbragte en meget smuk Skaal for Kongen; hvorefter følgende Telegram afsendtes:
»Deres Majestæt, en Kreds af afskedigede og værnepligtige Officerer, som have dannet en Forening af Officerer udenfor aktiv Tjeneste, for i Krigens Tid at kunne staae som et veluddannet levende Værn om Konge og Fædreland, beder Deres Majestæt modtage en undersaatlig Hilsen
Allerunderdanigst
Zeilau
Foreningens Formand«.
Men foreningen og dens kredse kastede sig også straks over gennemførelse af foredrag og øvelser med henblik på medlemmernes videre uddannelse. Foredragsemneme strakte sig i Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn) fra »Det nye Skyts« til »Kjøbenhavns Landbefæstning«, »Nyere Befæstningskunst med særlig Henblik paa Kjøbenhavns Befæstning« over »Gevær 1889 og det røgfri Krudt« til »Det røgfri Krudts Indvirken paa Taktikken«. I København oprettedes endvidere et bibliotek, til hvilket der indkøbtes lOFelttjenestereglementer, lOExercerreglementer, 10 Skydereglementer, 2 Tjenestereglementer, 1 Ceremonielreglement, 10 Lærebog for Hærens Korporaler (Fodf.), 1 Lærebog for Hærens Korporaler (Ing.), 5 Lærebog for Hærens Korporaler (Art.) 1 Expl. af Militær Tidende 1ste Aargang, Kundgjørelse for Hæren. Til bibliotekar valgtes Lieutenant Sørup, GI. Strand 20, der husede biblioteket i sit hjem og holdt åbent - som der står i reglernes pag. 4 - »hver Søgneaften fra Kl. 6-7, paa Mødeaftnerne 1 Time før den til Mødet fastsatte Tid«. Også efter at løjtnant Sørup var udtrådt af kredsens bestyrelse, påtog han sig denne opgave. Men desværre kan bibliotekets videre skæbne ikke efterspores i kredsens forhandlingsprotokol. I juli 1892 arrangeredes en udflugt til Middelgrundsfortet. Den sluttede med landgang ved Bellevue, hvor der var fællesspisning. Det fremgår, at foreningen fra første færd har haft pressens bevågenhed og dermed mulighed for gennem notitser at meddele offentligheden om dens aktiviteter. I »Adresseavisen« for d. 7. juli 1892 kan man således bl.a. læse følgende:
»Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste Da Militair Tidende, under Redaction af Capt. Jensen-Tusch, udsendte sit første Nummer, bebudede det sig som Organ for mindre, originale Artikler og Diskussioner om Dagens brændende Spørgsmaal, samtidig med, at det lovede at viUe give Meddelelse om, hvad der foregik paa müitaire Omraader, i alle Lande samt levere Uddrag af læseværdige Afhandlinger i Fremmedlitteraturen og medvirke til at udbrede Interessen for og Kjendskabet hjemme til de militaire Forhold. At Organet opfylder sit Løfte paa en fyldestgjørende Maade, maa erkjendes, samtidig med, at det maa paaslgønnes, at det har stillet sig saa velviUig overfor »Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste«, idet det har tilladt Udgivelsen af »Tillægsblade« under særlig Redaction af Lieutenant i Rytteriet Petersen-Dan, og indeholder Artikler af særlig Interesse for Officerer udenfor aktiv Tjeneste. Dette er naturhgvis af Betydning for de ca. 400 Medlemmer, hvoraf Foreningen bestaaer, idet de paa en nem Maade opfriske gammel Lærdom og holdes åjour med alt Nyt, saa dette ved en Krigs Udbrud ikke er dem aldeles fremmed...«.
Den 23. juli 1892 meddeler »Kjøbenhavn« i en notits, at foreningen »har faaet udvirket Krigsministeriets Tilladelse til, at et Antal af dens Medlemmer maa gøre Tjeneste ved Kantonnementsøvelseme, der til E fteraaret VÜ finde Sted i Jylland...« .
Og i oktober 1892 sender sekretæren for Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn), Erik Most, flg. meddelelse til aviserne med anmodning om optagelse »i Deres ærede Blad med Velvülie«:
»Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste i København holdt Søndag den 25de September en større Rekognosceringsøvelse i det Terrain, hvor nogle Dage senere Hærens Efteraarsmaneuvre holdtes. Betydningen af de 2 nye Forter ved Bagsværd og Gladsaxe præciseredes og iøvrigt iagttoges den stærkt couperede Egn foran Fæstningens Nordfront. I Lighed med hvad der er sket i de andre af Foreningens Kredse i Landet afholdtes en Skydning med Gevær 1889 paa Hærens Skydebaner paa Amager sidste Søndag. Trods den stærke Blæst gav Skydningen et, hvad Træfningen angik, overordentligt tilfredsstillende Resultat; der blev skudt paa 150, 200 og 300 Meters Afstand, saavel Enkeltmandsskydning som Skydning fra Magasin, og den store Tilslutning, som denne Skydning havde, viste bedst den Interesse, som de udenfor aktiv Tjeneste værende Officerer have for alt det nye paa det militaire Omraade, som maa have Betydning for deres Brugbarhed under en Krig. Ved siden af ovennævnte Skydning holdt Kredsens Pistolskyttelaug en Præmieskydning med den reglementerede Officersrevolver, som Afslutning paa de i Somrens Løb afholdte Skydeøvelser...«.
1 1894 begyndte foreningen at arrangere et årligt, fælles og landsdækkende instruktionsmøde. De afholdtes normalt i slutningen af juli eller begyndelsen af august, og foregik allerede fra starten efter en ganske fast plan. Af programmet for instruktionsmødet i 1895, der er approberet af Krigsministeriet den 26. juli, fremgår, at mødet var opdelt i »Særlige Øvelser for Fodfolket«, »Særlige Øvelser for Ingeniørkorpset, Artilleriet og Rytteriet« samt »Fælles Øvelser for alle Deltagere«, ligesom der var arrangeret sammenkomster uden for den egentlige øvelsestid; bl.a. havde Officersforeningen »velvilligst givet Mødets Deltagere gratis Adgang til sine Lokaler; men da en Del af disse ere udlaante til Kvindernes Udstilling, aimiodes de ærede Medlemmer for Kontrollens Skyld at medtage deres Medlemskort«. I Meddelelsesblad nr. 5/1895 er optrykt en redegørelse for instruktionsøvelsen dette år. Det hedder heri bl.a.:
»Programmet omfattede ligesom forrige Aar dels Øvelser indenfor Foreningen, dels forskellige Medlemmers Instruktion ved Ingeniørregimentet, 1. Artilleriafdeling, 1. og 3. ArtiUeribataillon samt Gardehusarregimentet. De indenfor Foreningen afholdte Øvelser vare dels udelukkende for Medlemmer, som henhørte til Fodfolket (Ugens 5 første Dage), dels Fællesøvelser (Fægtningsskydning, praktisk Felttjeneste og Rekognosceringsøvelse). Til Øvelserne vare i 3 Dage afgivet 1 Kompagni som Øvelsesapparat, medens 1 Bataillon, 1 Batteri (4 Kanoner) og 3 Delinger Gardehusarer deltog i Felttjenesten den 10. August. Endelig omfattede Mødet forskellige Besigtigelser og Foredrag. Medens Foreningen i 1894 af den Raben-Leventzauske Fond erholdt et Tilskud til Dækning af en Del af Udgifterne ved Instruktionsmødet, var det i Aar udelukkende ved Krigsministeriets Hjælp, at Udgiften til et lignende Møde kunde afholdes. Den samme Imødekommenhed og Beredvillighed til at støtte Foreningen i dens Bestræbelser for paa en virksom Maade at arbejde for sit Formaal, som stedse er ydet Foreningen saavel af Krigsministeriet, som af andre militære Autoriteter, mødte Foreningen i fuldt Maal ved Ordningen af dette Mødes Øvelser, og naar disse have givet et saa gunstigt Resultat, som Tilfældet er, skyldes dette først og fremmest disse Myndigheders beredvillige Hjælp. Det samlede Antal Deltagere var 115 ... Deltagerne og de faste Officerer, som havde paataget sig at fungere som Instruktører, samledes Søndag den 4. August K1.12 Middag i Officersskolens Gymnastiksal, der tilligemed Ridehuset og den hosliggende Exercerplads var stillet til Foreningens Raadighed af Chefen for Officersskolen, Oberst Tobiesen. Foreningens Formand, Hs. Excell. Generalløjtnant Emst, aabnede Mødet, udtalte en Tak for den store Tilslutning og ønskede, at Øvelserne vilde give et godt Udbytte, saa at Instruktionsmødet maatte blive et virksomt Led i Foreningens Bestræbelser for at naa det Formaal, den havde sat sig. Oberstløjtnant N. R G. la Cour overtog for Øvelsernes Vedkommende at fungere som Næstformand for Foreningen. Øvelserne toge derefter strax deres Begyndelse ...«. Herefter følger en detaljeret gennemgang af de enkelte øvelsesaktiviteter, hvoraf blot skal nævnes, at den »sidste Fællesøvelse holdtes Søndag den 11. August og bestod i en Rekognosceringsøvelse under Ledelse af Chefen for 24. Bataillon, Oberstløjtnant H. W. Gerstenberg. Deltagerne befordredes med Jæmbanen til Lyngby Station; ved Byens nordlige Udkant begyndte Øvelsen og fortsatte over Brede og Lundtofte til Raadvad, idet Oberstløjtnanten paaviste, hvor og hvorledes de forskellige Afsnit under et eventuelt Angreb paa Fæstningen vel vilde blive forsvarede, hvilken Styrke der maatte anvendes, og hvilke offensive Bevægelser, der muligt kunde blive Anledning til at udføre«. Derudover skal også nævnes, at »Onsdag Eftermiddag den 7. August aflagdes et Besøg paa Middelgrundsfortet, der jo nu er arméret og har Besætning«, samt at »Fredag Formiddag den 9. August benyttedes til et Besøg paa Orlogsværftet«. Instruktionsmødet sluttede med en middag lørdag eftermiddag i Officersforeningens Festsal, hvor foreningens formand takkede instruktører og deltagere samt de militære myndigheder, der havde muliggjort øvelsens afholdelse ved deres støtte, samt Officersforeningen og »Det forenede Dampskibsselskab, der saavel iaar som forrige Aar havde ydet Moderation i Billetpriserne for Medlemmernes Rejser til Mødet«.
Fælles, landsdækkende instruktionsmoder efter denne faste plan foregik hvert år fra 1894 til 1909. Også for året 1910 var planlagt et lignende møde, som imidlertid blev aflyst efter at Krigsministeriet i juli 1910 meddelte foreningen, at der ikke kunne ydes foreningen hjælp til dækning af udgifterne. Denne oplysning gav iøvrigt anledning til en meget hed debat på Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn)’s ordinære generalforsamling d. 31/31911. Det århge tilskud fra Krigsministeriet beløb sig normalt til 2500,- kr. Udover dette tilskud nød deltagerne godt af rabat på billetprisen med Det forenede Dampskibsselskabs rutebåde. I de 16 instruktionsmøder, det lykkedes at gennemføre, nåede man ialt at samle 1657 deltagere, heraf 601 uden for København boende. Det blev herefter overladt til kredsene at arrangere lokale instruktionsmøder foruden de hidtidige krigsspil, foredrag og skydninger. Det fremgår af de årlige redegørelser på fællesmøderne, at der har været en livlig aktivitet på alle disse områder, specielt i Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn), men at det også visse steder har knebet med at få medlemmerne til at møde frem i større tal. Efterhånden ophørte instruktionsøvelseme, senest i Kredsen SjæUand (Kjøbenhavn), hvor det i referatet fra generalforsamlingen den 23/3 1917 bl.a. hedder: »Formanden omtalte m.H.t. Udrykninger til Instruktionsøvelser i det kommende Aar, at Vanskelighederne var særlig store paa Grund af Trafikforholdene, men ansaa iøvrigt ikke disse Øvelser for særlig paakrævede for Tiden, hvor saa godt som alle Medlemmerne havde været til praktisk Tjeneste i kortere eller længere Tid«. Og i referatet for samme Kreds’ generalforsamling den 15/3 1918 hedder det videre bl.a.: »Formanden (udtalte): der var gennem mange Aar rig Erfaring for, at Deltagelsen til de omtalte Instruktionsøvelser var saa ringe, at Ulejligheden og Udgifterne ikke stod i noget rimeligt Forhold til det Udbytte, der var naaet for Kredsen som Helhed. - Iøvrigt ansaa Obersten Øvelser uden Mandskabet for meget lidt værdifulde. - Oberst Muus var enig med Formanden. Det er kun faa, der forstaar at bringe noget ud af en Instruktionsøvelse(!)« I forbindelse med medlemmernes deltagelse i instruktionsøvelser og overværelse af fægtningsskydninger eller feltøvelser var det et problem, at hjemsendte officerer ikke måtte bære uniform. Dé fleste medlemmer var heller ikke i besiddelse af en sådan. Dette forbud viste sig i høj grad hæmmende for afholdelse af foreningens forskellige øvelser, og foreningen ansøgte derfor i 1894 Krigsministeriet om at få ændret dette forhold,
hvorefter ministeriet ved Kundgørelse Nr. 27/1894 bestemte: »Den ved allerhøjeste Anordning af 27. Februar 1880 (jfr. Kundgørelse for Hæren Nr. 15/1880) fastsatte Bestemmelse om, at det tillades Officerer, som i Naade er afskedigede efter mindst 16 Aars Tjeneste som Officerer uden at være Krigsinvalider, at bære Uniform, udstrækkes til desuden at omfatte enhver afskediget Officer, der har stillet sig til Raadighed for Krigsbestyrelsen i Tilfælde af Mobilisering, og hvis Tilbud er modtaget. Det tillades værnepligtige Officerer at bære deres Vaabens Uniform ved nationale, militære og kirkelige Højtideligheder, naar de med Tilladelse overværer militære Øvelser, ved Mønstringer samt ved Møder i »Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste««. Krigsministeriet tillod endvidere, at medlemmer af foreningen fremtidig til eget brug kunne købe forskellige uniformsgenstande ved Munderingsdepotet for »de til enhver Tid af Forplejningskorpset fastsatte Tarifpriser«. I Tillægsblad til Militært Tidende Nr. 157b af 7. juni 1897 kan man derfor læse følgende meddelelse til foreningens medlemmer: »Anskaffelse af Munderingssager fra Munderingsdepotet. Da muligt nogle af Foreningens Medlemmer i Anledning af Instruktionsmødet agte, at anskaffe sig Munderingssager fra Munderingsdepotet, henledes Opmærksomheden paa, at Rekvisitioner paa saadarme Sager maa indsendes til Foreningen (ikke direkte til Munderingsdepotet) mindst 6 Uger, før Levering ønskes. Forsaavidt den Paagældende ikke kan møde paa Depotet for at lade sig maaltage, maa Rekvisitionen ledsages af Oplysning om, hvilken Nummerstørrelse af samme Slags Sager for Menige, der passer ham, eventuelt, hvilke Afvigelser fra en bestemt Nummerstørrelse der ønskes (Forøgelse eller Formindskelse i Ærmelængde, i Brystvidde, i Halsvidde eller deslige)«. En af de aktiviteter, foreningen allerede fra sin start iværksatte, var skydning. Det er allerede nævnt, at Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn) afholdt skydning med gevær 1889 på Hærens Skydebaner på Amager den 25. oktober 1892. Såvidt det har kunnet spores, var det kredsens første geværskydning. Den var muliggjort ved en tildeling af ammunition fra Krigsministeriet. I Kredsen Sjælland (Kjøbenhavn)’s arkiv kan man se, at Overbestyrelsen har udsendt en skrivelse, dateret 1. september 1892, hvori det hedder: »Krigsministeriet har ved C. a. 1192 af 30’ f. M. bevilget Foreningen 3000 Patroner til Gevær M/1889 til Øvelse for deres Medlemmer med nævnte Gevær, hvilke fordeles saaledes
Kredsen Sjælland 1150 Patroner
Kredsen Lolland-Falster 250 Patroner
Kredsen Fyen 400 Patroner
Kredsen Sydl. Jylland 400 Patroner
Kredsen Mell. Jylland 500 Patroner
Kredsen Nordl. Jylland 300 Patroner
Patronerne ville blive udleverede Kredsene ved Henvendelse til nærmeste Fodfolksregiment, Sjællandskredsen: Laboratorieafdelingen i Kjøbenhavn. Kredse, der ikke ønsker at benytte de anviste Patroner, vilde behage at meddele Overbestyrelsen saadant inden den 15’ Ds.
E.B.
Zeilau/ (sign) Petersen-Dan«.
Det fremgår ikke, hvor man lånte geværer til brug ved disse skydninger. Geværskydninger fortsatte til efter 1. verdenskrigs afslutning. På dette tidspunkt var man også begyndt at afholde skydninger med det danske rekylgevær, der i hvert fald i Københavns Kreds fortsatte indtil 1940, hvor de i maj og juni berammede skydninger måtte aflyses og ikke blev genoptaget. Derimod har skydning med pistol været en fast aktivitet siden foreningens start. Om Københavns Kreds’ skydninger kunne man bl.a. den 27/5 1918 læse følgende enslydende notits i Vort Land og Nationaltidende: »Skydningen i Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste, der afholdtes i Gaar Formiddag paa Hærens Skydebaner paa Amager, havde samlet et i Foreningens Annaler hidtil ukendt stort Antal Medlemmer (ca. 80), der med den største Interesse fulgte saavel Skydningerne med det danske Rekylgevær, som Skydningen med Hærens Pistol Model 1910. Under Skydningerne med Rekylgevær - der lededes af en saa fremragende Ekspert paa dette Omraade, som den tidligere Chef for 4. Regiments Rekylgeværkompagni, nu Lærer ved Hærens Skydeskole, Kaptajn A. T. Knoblauch - havde hver enkelt Deltager Lejlighed til selv at skyde med Geværet, hvilket naturligvis bibringer betydelig større Begreb om Rekylgeværets Funktionering, end blot og bar teoretisk Instruktion. Skydningen med Hærens Pistol var to forberedende Skydninger til den store Præmieskydning i September, hvor der blandt andet skydes om Foreningens Ærespræmie«.
Og i Politiken oplyses det samme dag, at pistolskydningen blev vundet af »Kaptajn Busch og Løjtnanterne Brandt, Rosenøm og Rønnow, der alle fik 72 Points«. Den ovenfor omtalte præmieskydning refererer til, at Fællesstyrelsen i 1918 instituerede en landsdækkende præmieskydning med pistol. I en meddelelse fra Kjøbenhavns Kreds hedder det således bl.a.: »Af Foreningens Fællesstyrelse er der for 1918 udsat en Ærespræmie (Sølvpokal) og et Antal Flidspræmier for Skydning med Hærens Pistol 1910. Foreningens Ærespræmie vindes af den Skj^te, der i en nærmere fastsat Skydning (her i Kredsen bestemt til at afholdes den 8/2 d.A.) opnaar det højeste Antal Points efter i Forvejen at have deltaget i mindst 2 af Kredsens Skydninger. Foreningens Flidspræmier (der udsættes 2 for hver 10 deltagende Skytter) vindes af de Skytter, der hyppigst har deltaget i Kredsens Skydninger og opnaaet højst Points-Antal uden at vinde Præmie ...«. I 1924 og 1925 afholdtes en lands-konkurrence i henholdsvis Odense og Sønderborg. Om konkurrencen i Odense, der afholdtes Kr. Himmelfartsdag d. 29. maj, hedder det i en samtidig københavnsk dagbladsnotits: »I det pragtfulde Sommervejr, der selvfølgelig afgav fortrinlige Betingelser for en fin Skydning, afholdtes i Gaar i Odense et Pistolskyttestævne for Medlemmer fra hele Landet af »Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste« samt for Odense Garnisons Officerer. Der deltog ca. 50 Kapskytter fra hele Landet; her fra Byen deltog ca. 15, hvoriblandt Flyveren, Løjtnant Herschend, som tog Turen frem og tilbage pr. Flyvemaskine. I Konkurrencen indenfor Foreningens Medlemmer blev Løjtnant Herschend Nr. 1 med 161 Points ...«. Såvel af Fællesstyrelsens som Københavns Kreds’ forhandlingsprotokoller fremgår det, at et væsentligt forhandlingsspørgsmål har været reglerne for den landsdækkende præmieskydning med pistol. Gennem årene er der foretaget løbende justeringer i den hensigt at give flest mulige medlemmer mulighed for at kunne deltage i konkurrencen om præmierne, så det ikke blot er de dygtigste skytter, der løber af med dem. Københavns Kreds synes at have været blandt de mest aktive af foreningens kredse. Udover foredrag, instruktionsøvelser, skydninger med pistol, gevær og rekylgevær samt krigsspil, blev det således i januar 1904 foreslået at oprette en salonskydeklub, der skulle arrangere hyppige salonskydninger. Den etablerede klub fik dog en meget kort levetid, idet det allerede i maj samme år besluttedes at henlægge salonskydningeme, herunder den traditionelle fugleskydning, under et af bestyrelsen nedsat særligt udvalg. Senere på året fik dette udvalg også ansvaret for såvel kegle- som kortspil. Til brug ved sidstnævnte anskaffedes 6 spil L’hombrekort og 2 spil Whistkort, og udvalget blev pålagt at opkræve 10 øre pr. deltager i spillepenge pr. aften. I 1909 oprettede man endog »Bahnsons L’hombre Klub«, hvis formål, som det hedder i en udsendt tryksag, »er at hædre den afdøde Excellences Minde ved til Held for det kammeratlige Sammenhold indenfor »Kjøbenhavns Kreds« af »Foreningen af Officerer udenfor aktiv Tjeneste« at fortsætte det af Excellensen stiftede og i over 10 Aar personlig ledede L’hombreparti«. Klubben fungerede efter et regelsæt på 6 punkter. Det hedder heri bla.:
»2. Der spilles ikke højere, end at Omsætningen, der gaar i Klubbens Kasse, for hvert Parti gennemsnitlig ikke overstiger 2 å 3 Kr. pr. SpiUeaften.
3. Ethvert Klubmedlem, der en Foreningsaften i Vintersæsonen ikke møder for at deltage i Spillet, noteres for et Extra-Bidrag af 50 Øre til Kassen.
4. Spillet begynder Kl. 7%; senere ankommende Medlemmer bøder 25 Øre«.
Det var nu ikke alle, der var lige begejstrede for kortspilaktiviteten. Ved kredsens ordinære generalforsamling den 8. april 1910 er Løjtnant Heise således i protokollen noteret for at anke over, »at Kortpillet ved de ahn. Sammenkomster trak for længe ud, hvilket formentlig var Skyld i, at de som ikke spillede Kort kedede sig og derfor holdt sig borte fra Lokalerne«. Og i referatet af det 11. bestyrelsesmøde 1. september 1911 kan man læse, at »Kapt. Kofoed-Jensen henstillede, at Bestyrelsen vilde forsøge at formaa L’hombreklubben til ikke at spille Kort de Aftener, hvor der holdtes Krigsspil eller Foredrag«. Foreningen har ved flere lejligheder taget initiativ til indsamlinger blandt medlemmerne tü forskellige formål. Nævnes bør det således, at den i 1918 iværksatte en indsamling til et gravmæle for foreningens stifter, ritmester Chr. Petersen-Dan, som døde den 22/12 1917. Mindestenen, der blev opsat på hans gravsted på Vestre Kirkegaard, blev overdraget familien ved en højtidelighed den 16/4 1919, dagen hvor han ville være fyldt 63 år.
Også i forbindelse med indsamling til et gravmæle for foreningens formand fra 1907-1917, generalmajor V. H.O. Madsen, var foreningen aktiv sammen med bl.a. De danske Forsvarsbrodre. Dette gravmæle blev rejst på Garnisons Kirkegaard den 19. juni 1918. I november 1923 modtog foreningen fra »Den Delegerede for Russisk Røde Kors i Danmark«, generalmajor S.N.Potozki, en indtrængende bøn om hjælp til at lindre nøden blandt de officerer og krigsinvalider fra 1. verdenskrig, der på grund af forholdene i deres russiske fædreland, var udelukkede fra at vende tilbage til deres hjem. Det hedder i generalens henvendelse bl.a.: » ... Største Delen af dem er samlede i Serbien og Bulgarien, fordi det i disse Lande er muligt at underholde dem for mindre Beløb end noget andet Sted. I disse Lande er derfor samlet ca. 4500 InvaUder, hvoraf over 1000 er fuldstændigt arbejdsudygtige og slet intet kan fortjene til Livets Ophold, og de øvriges Arbejdsevne er stærkt nedsat... De midler, der behøves er forholdsvis smaa. - For tre Kroner kan det nødvendige tU Livets Ophold i en Maaned skaffes til en InvaUd i Serbien og Bulgarien. - For ti Øre om Dagen kan man frelse et Menneskeliv«! Foreningen tog straks initiativ til at iværksætte en indsamling blandt medlemmerne, og udsendte i december 1923 med foreningens formand, generalmajor C. Holm, som underskriver en opfordring til at yde et bidrag, ligesom medlemmerne indtrængende opfordredes til for det følgende år at tegne sig for et lille beløb til opkrævning sammen med kontingentet til foreningen. At denne opfordring blev en succes, kan man se af en trykt skrivelse, som foreningen i december 1924 udsendte med foreningens næstformand, oberstløjtnant A. R. HolbøU, som underskriver. Udover at referere et brev til generalmajor Potozki fra generalløjtnant LRoshin, dateret Sofia 28. Juli 1924, hvor denne takker for modtagelsen af 100 amerikanske dollars (ca. 570 danske kroner) til hjælp for de mere end 2000 invalider i Bulgarien, opfordres foreningens medlemer til at »se med Velvilje paa nedenstaaende Fortegnelse over 12 fader- og moderløse Børn af faldne eller dræbte russiske Officerer - da disse 12 Børn er særlig trængende. - Disse ulykkelige Børn lever i fremmed Land (Serbien) blandt fremmede Mennesker og under de fattigste Forhold, og Foreningen har derfor ikke ment at kunde undlade at henstiUe til Medlemmerne, at give et lille Bidrag, idet der udtrykkelig gøres opmærksom paa, at selv et lille Beløb har den allerstørste Betydning, da den svage serbiske Valuta og de tarvelige og billige Levevilkaar, gør det muligt at emære et Barn nogenlunde forsvarligt for 10 danske Kroner om Maaneden«. Herefter følger en fortegnelse på de tolv bøm, der er i alderen fra 3 tü 10 år, alle sønner eller døtre af officerer faldet i verdenskrigen eller borgerkrigen. - Fortegnelsen over børnene er underskrevet af oberst, Fyrst Andronnikov, Belgrad den 14. februar 1924. Efter at foreningen havde påtaget sig at sørge for disse bøm, modtog den igen i marts 1925 en ny henvendelse fra generalmajor Potozki, der bad om støtte til yderligere tre bøm, der, som det hedder i hans brev, er »i særhg grad nødlidende«; med brevet fulgte detaljerede oplysninger med fotos. Også disse bøm blev hjulpet. Foreningens arkiv indeholder en række tilkendegivelser fra taknemmelige forældre og bøm over den hjælp, foreningen ydede. Således finder man et dobbelt kvadreret stykke skolepapir, hvor en fader, løjtnant ved Don-kosakkeme, Theodor Potatoff, indleder med: »Jeg og min familie kan ikke sige Dem, hvor rørte vi er over Deres ædelmodighed, og vi formår ikke at udtiykke vor dybe taknemmelighed mod Foreningen af Officerer u. a. Tjeneste for den sum. De har haft den godhed at give min datter Olga«. På næste side af papiret har Olga selv skrevet sin tak, således som det fremgår af nedenstående.
At indsamlingen tilsyneladende var en succes fremgår af en rundskrivelse til medlemmerne, som formanden, generalmajor M. N. Nørresø, udsendte i december 1925. Det hedder i denne bl.a.: »Foreningen bringer Dem herved sin bedste Tak for den Støtte, De har ydet Indsamlingen til »Russiske Røde Kors« og skal meddele, at der til Fordel for de nødstedte russiske Officerer, Invalider og forældreløse Bøm af russiske Officerer, blandt Foreningens Medlemmer ialt er indsamlet og udbetalt 3120 K r.... Foreningen har gennem talrige Breve modtaget Beviser for den rørende Taknemmelighed, som disse ulykkelige Mennesker føler overfor Bidragyderne, og skal anføre et enkelt Eksempel paa, hvorledes man ved Fordelingen af Beløbene søger at mildne Nøden hos saa mange som muligt. Nogen Tid efter at Foreningen havde afleveret den første Sum til »Russisk Røde Kors« (1300 Kr.) kom der Brev fra »Foreningen af russiske Officerer i Chipka (Bulgarien) underskrevet af 5 højtstaaende russiske Officerer, der meddelte, at man her intet Beløb havde modtaget af Foreningens Indsamling, hvorom de havde læst i de russiske Emigranters Blad. Foreningen sendte da straks - for at de ikke skulde vente til næste Uddeling - 200 Kr. med Anmodning om, at fordele dem til nogle af de mest trængende blandt Officersinvalideme. Som svar modtog Foreningen en rørende Takkeskrivelse, ledsaget af en Udbetalingsliste med personlige Kvitteringer af 76 Officerer, hvoriblandt 3 Generalmajorer og 16 Oberster. De 76 Officerer havde saaledes modtaget - 2 Kr. 64 Øre hver. Et saadant Dokument taler jo mere end mange Ord om Savn og Nød, og da Tilstanden i Øjeblikket - af mange Grunde - er værre end nogensinde, tager Foreningen ikke i Betænkning endnu engang - paa indtrængende Opfordring af »Russisk Røde Kors« - at rette en Anmodning om Hjælp til de af vore Medlemmer, der ved tidligere at have ydet Bidrag, har vist Hjærte for disse ulykkelige Mennesker«. Foreningens aktiviteter til fordel for russiske officerer og invalider samt deres bøm begrænsede sig imidlertid ikke alene til organisering af omtalte indsamlinger. Pinselørdag den 22. maj 1926 kl. 3 eftm. afholdtes en stor havefest i Det kgl. danske Haveselskabs Have på Frederiksberg Runddel, arrangeret af en russisk komité med storfyrstinderne Xenia og Olga i spidsen i samarbejde med en dansk komité, bestående af ialt 66 personer, hvoriblandt man finder adskillige af Foreningens medlemmer med formanden, generalmajor M. N. Nørresø, i spidsen.
