Angrebet.
Saavel franske som tyske Forfattere peger paa det hensigtsmæssige i, at Folkene paa Angrebsdagen forplejes ekstra godt: det giver Humør og gør veloplagt. Som Regel en halv Time før Angrebstidspunktet skal alle være paa Plads paa de fastsatte Steder, og Føreren for c. d. m. inspicerer om alt er i Orden. Det efterfølgende Eksempel viser, hvor nødvendig denne Inspicering er. Alle Ure maa være nøjagtig regulerede. Hvis der er gaaet en Artilleriforberedelse forud for Angrebet, sættes dette an paa et bestemt Klokkcslet, ellers er en Salve fra et 75 mm Batteri paa det bestemte Klokkeslet Angrebssignalet. Man opnaar ved denne sidste Anordning, at alle stormer frem i samme Sekund (Urene kan svigte), og at Føreren, hvis der i sidste Øjeblik viser sig Hindringer, blot ved Signal til Artilleriet kan stoppe Angrebet. Men en Gang sat an maa Angrebet føres med yderste Voldsomhed og med den indøvede Hurtighed. Førernes Eksempel er under saa kortvarige og voldsomme Foretagender som disse af største Vigtighed. Man huske dog, at Formaalet er at tage Fanger mere end at dræbe! Man bør ikke gaa ind i Hulrum, undtagen i Kommandorum, hvor der kan findes vigtige Papirer, men sprænge dem udefra. Der maa være aftalte Lyssignaler, hvis en Gruppe ikke kan udføre sit Hverv. Føreren for c. d. m. vogter Tiden med Uret i Haanden, og paa det givne Klokkeslet giver han Signal til Tilbagegang, hvis Operationen ikke er lykkedes forinden. For at undgaa den fjendtlige Spærreild maa der være fastsat et bestemt Tidspunkt, da alle skal gaa tilbage, selv om Hvervet ikke er lykkedes. Reservegruppen modtager Fangerne og leder egne Folk gennem Aabningerne i Hegnet: fortumlede af Kampen og seende Terainet fra modsat Side er Fejltagelser ofte mulig. Naar alle er kommet tilbage, maa man vogte sig for den fjendtlige Spærreild.
De i det foregaaendc nævnte Erfaringer og Principper fra fransk og tysk Side gælder for en Del c. d. m. i Almindelighed, men er i Særdeleshed knyttet til de c. d. m., som det af Kaptajn Callies omtalte „compagnie d’élite" foretog. I Løbet af de fire Krigsaar udførte dette Kompagni niante (Tallet opgives desværre ikke) c. d. m. op; intet mislykkedes. Man tog ca. et Hundrede Fanger og dræbte ligesaa mange, medens egne Tab ialt var 1 Dræbt og en lialv Snes Saarede; naar c. d. m. mange Steder i den franske Hær var Infanteristens Skræk, „sa bête noir", saa mener Kaptajn Callics, at dette skyldes, at de ikke var nøjagtig forberedte og gennemtænkte. Clausewitz Ord: „Kun det lykkes i Krigen, som er blevet modent overtænkt" gælder ikke mindst c. d. m.
Til Slut hidsættes følgende c. d. m., som blev udført i Four-de-Paris-Afsnittet i Argonne den 11. Maj 1917. Kaptajn Callics’ Regiment havde Ordre til at forberede et c. d. m. Det sidste i dette Afsnit var foretaget den 27. Marts. De to fjendtlige Linier var hinanden meget nær: fra 6 til 200 m., i Almindelighed 60— SO m. Skyttegravskonturerne var meget uregelmæssige, da Terrainet var ujævnt, og Minetragtene efterhaanden havde forandret det oprindelige Udseende. Afsnittet var roligt; der fandt kun faa Skærmydsler Sted mellem Skyttegravsposterne. Minekrigen var ret livlig, en halv Snes Minekamre sprang om Dagen, men - efter en stiltiende Overenskomst — fandt Sprængningerne Sted mellem Kl. 3 og Kl. 7, hvorfor man paa begge Sider rømmede de forreste Grave i de farlige Timer for at undgaa Tab. Da Afsnittet var „Hvile-Afsnit" („secteur de repos") for begge Partier, var Besætningen paa tysk Side medtagne Tropper eller Landstormsafdelinger. Aktionsomraadet var indskrænket til Regimentets Afsnit, og det Afsnit, der tilhørte en Regimentet midlertidig underlagt Territorialbataillon samt Afsnittet fra Duvrage de Durer til Højdedraget ved la Fille-Morte. (Se Plan 1).
I. Valg af Angrebspunkt.
Der var allerede tidligere udført c. d. ni. mod Taille Rougard, Ouvrage de Venise og mod Tr. des Bulgares. Med mindre man atter vilde foretage c. d ,m. mod et af disse Punkter, var der kun to Steder tilbage, man med Udsigt til Held kunde gaa imod: Saillant 8689 ved Fer-å-Cheval og 7589 ved Tr. tles Bulgares. Set fra et Terrainsynspunkt var begge disse Punkter gode: Afstanden til de fjendtlige Linier varierede fra 40 til 80 m.; begge to var de ganske vist lette at flankere, men ogsaa lette at isolere ved en omhyggelig „Cage d’artilleric". Endelig var der nogle svage Punkter i tle fjendtlige Hindringsbælter. Begge Punkter var besat. Om Natten steg Lysraketter op derfra. Man opdagede undertiden Udkigsposter, og der blev arbejdet meget saavel i de aabne Grave som i Minegangene. Oplysninger fra et — ganske vist to Maaneder gammelt — Forhør gik ud paa, at to fjendtlige Regimentsafsnit stødte sammen i Nærheden af Punkt 7589. Andre Undersøgelser bekræftede denne Oplysning: Arbejderne blev ikke udført ens paa begge Sider af Saillanten; Tyskernes Optræden i Ravin Intermédiaire var tydelig forskellig fra deres Optræden i Faux Ravin. Disse Hensyn førte saa til at vælge Saillant 7589 til Angrebspunkt, idet man da haabede dels at møde mindre Modstand, dels at faa talrigere Oplysninger ved at tage Fager fra to forskellige Regimenter. Tilmed laa denne Sailiant i Territorialbatailloncns Afsnit; Tyskerne vidste det, men ansaa denne Bataillon for ude af Stand til at udføre et c. d. m., saa der var al Grund til at antage, at Tyskerne her var mindre mistænksomme end andre Steder.
Der var endvidere godt Syn fra de franske Linier over denne Saillant, hvad der jo vilde lette Artilleriledelsen. Til syvende og sidst tillod de forreste franske Linier, der her var forladt m. U. a. enkelte Poster, et Udfald i 3 Kolonner, hvilket var en stor Fordel. Da Angrebspunktet var bestemt, blev Flyverfotografier og Flyverobservationer studeret.
Fotografierne viste en ret alvorlig Besættelse (se Plan II):
a) En første Linie med Skyttegravsposter; 15 m. bagved en Del af denne Linie gik en mindre Grav;
b) en anden Linie 25 m. bag første;
c) en tredje Linie 100 m .borte;
d) tre Forbindelsesgrave forbandt 1. og 2. Linie;
e) en Hovedforbindelsesgrav gik bag om Saillanten.
Talrige Indgange til Minegange og Hulrum fandtes forskellige Steder. Et særligt mistænkeligt Punkt, der kunde synes at være en Maskingeværrede, var synlig ved M. Netspærringerne var tætte og laa foran hver Linie. Skyttegravsposter var anbragt i p,, p„, p3 og p4. De synlige Netspærringer bestod af Spanske Ryttere og Harmonikanet (réseau Ribbard); det var solide Hindringer, ret brede, men viste en opmærksom Iagttager nogle svage Punkter. Man vidste endvidere, at der i dette Afsnit var i Aktivitet: i M og M1 Mitrailløser, i R et Batteri tunge Minekastere og endelig nogle Granatkastere, uden at man dog kunde stedfæste disse sidste. Da den almindelige Undersøgelse var endt, blev Planen sendt til Divisionskommandoen med samtidig Anmodning om: 1) Artilleri til at nedkæmpe de farlige Punkter, til „cage d’artillerie" og til „tir de diversion"; 2) at maatte blive underrettet nogle Dage før c. d. m. skulde finde Sted a. H. t. de Arbejder, der var nødvendige for at sætte de forreste franske Grave i Stand til at modtage og „huse" Angrebsstyrken. Der gik saa nogle Dage, og den 1. Maj kom fra Divisionskommandoen følgende hemmelige Ordre: „Foretagendet godkendt. Forbered c. d. m." For at hemmeligholde alt havde Føreren for c. d. m. personlig foretaget de forudgaaende Undersøgelser, og ikke en Gang hans Officerer havde nogen Anelse om det forestaaende Angreb. Han var ligeledes den eneste, der vidste Besked om det valgte Angrebspunkt foruden Regimentschefen, den kommanderende Infanterioberst (le colonel commandant l’infanterie divisionaire) og Divisionsgeneralen. Arbejderne blev begyndt saa diskret som muligt og betroet til en Sekondlojtnant. Alle Forsigtighedsregler blev foretaget for at undgaa Opmærksomhed fra Fjendens Side og — „hvad der var vanskeligst: fra Franskmændenes Side". Man udbad sig Divisionsafsnittets seneste Flyverfotografier. To Dage efter blev de modtaget, og ved at studere dem viste det sig, at der ingen Forandringer var sket i de fjendtlige Linier. Den 5. Maj indløb der Ordre til at være rede til at udføre et c. d. m. omkring den 10. Maj. Ordren fastsatte ligeledes det Artilleri, der blev stillet til Raadighed: 2 75 mm Afdelinger; 1 tung Afdeling bestaaende af: 1 Batteri „155 court", 1 Batteri „120 long" og et Batteri 95 mm, ramt desuden 1 Batteri „58 de tranchée".
II. Angrebsplanen.
1". Elitekompagniet skal paa Dagen I Kl. H udføre et c. d. m. mod Saillant 7589 ved Tr. des Bulgares. Opgave: Tage Fanger, ødelægge Indgange til Minegange og foretage nyttige Ødelæggelser.
2". Inddeling.
Kompagniet deles i 3 Angrebskolonner og en Reservegruppe.
a) Venstre Kolonne: Kolonnen samles i Forbindelsesgrav I, trænger ind i de fjendtlige Grave ved I og bestaar af:
a) 1 Spærregruppe ved A, 1 Sergent og 4 Mand;
b) 1 Spærregruppe ved B, 1 Sergent og 4 Mand;
c) 1 Reservegruppe til Forbindelsesgrav IS, 1 Korporal og 4 Mand;
d) 1 Reservegruppe til Skyttegrav !K, 1 ældre Underofficer („Adjutant") og 4 Mand;
1 Mand med Pigtraadssaks; 1 Mand med Stige; 1 Mitrailløsegruppe.
Ialt: 1 ældre Underofficer, 2 Sergenter, 1 Korporal og 20 Mand.
b) M id tekolonne: Kolonnen samles i Forbindelsesgrav 2, trænger ind i de fjendtlige Grave ved K og bestaar af:
a) 1 Spærregruppe ved D, 1 Sergent og 4 Mand;
b) 1 Rensegruppe til Skyttegrav CS, 1 Sergent og 4 Mand;
c) 1 Rensegruppe til Forbindelsesgrav CN 0, 1 Officer, 1 Sergent og 6 Mand;
d) 1 Rensegruppe til Skyttegravsposten ved K, 1 Korporal og 2 Mand; 1 Mand med Pigtraadssaks; 1 Mand med Stige; 1 Mitrailløsegruppe.
Ialt: 1 Officer, 3 Sergenter, 1 Korporal og 20 Mand.
c) H ø jre Kolonne: Kolonnen samles i Forbindelsesgrav 3, trænger ind i de fjendtlige ørave ved L og bestaar af:
a) 1 Spærregruppe ved F, 1 Sergent og 4 Mand;
b) 1 Spærregruppe ved H, 1 Korporal og 3 Mand;
c) 1 Spærregruppe ved 1, 1 Korporal og 3 Mand;
d) 1 Rensegruppe til Forbindelsesgrav FO, 1 Officer, 1 Sergent og 3 Mand;
e) 1 Rensegruppe til Skyttegrav LK, 1 Sergent og 3 Mand;
f) 1 Rensegruppe til Skyttegrav ET, 1 Korporal og 3 Mand;
1 Mand med Pigtraadssaks; 1 Mand med Stige; 1 Mitrailløsegruppe.
Ialt: 1 Officer, 3 Sergenter, 3 Korporaler og 23 Mand.
d) Reservegruppen: Reserven formeres med 1 Gruppe i hver af Forbindelsesgravene 1, 2 og 3.
e) Føreren s Pla d s : Den Løjtnant, der kommanderer Angrebsstyrken, følger Midtekolonnen. Han forbliver under Angrebet med en Hornblæser i Nærheden af Punktet T.
3". Forbindelse. Forbindelse mellem Kolonnerne skal ske i Punkterne S, K og O, T, K. Den skal etableres af de paagældende Gruppechefer selv.
4". Signaler. A ng re b sign al: 1 Salve med 75 mm Kanoner Kl. H.
O rd re til Tilb a ge g ang : Gul Røg; Fløjtesignaler, som gentages af Hornblæseren. Sign al: Foretagendet endt!: Elektrisk Chenille Raket. A nm od nin g om H jæ lp : Raket med 3 røde Kugler. A ng reb um uligt: 1 Raket med 3 røde Kugler.1)
løvrigt almindelig Brug af Signalkoden2).
5. Telefontjeneste. En Telefonforbindelse føres til Udgangsstillingen i Forbindelsesgrav 2.
6. Paa klæ dning , U d ru s tning og Materiel. Som sædvanligt.
7. H in d r i n g s b æ l t e r n e s F o r c e r in g . Hindringsbælterne overskrides v. H. a. Stiger paa 1 \'2 ni.s Længde.
8. Pladserne i Udgangsgravene. Skal være indtaget Kl. H -j- 30 ’.
9. Dagen 1: Fastsættes senere. Tim en H : Om Dagen; fastsættes senere.
10. Læ getjeneste : Større Forbindingssted med Ambulanceautomobiler i Chalet. Chef: Overlægen. Fremskudt Forbindingssted i Hovedforbindclsesgraven bag 3. Linies Skyttegrave. Chef: Reservelægen. I Udgangsgraven 1 Sygeplejer og 4 Sygebærere for hver Angrebskolonne.
11. Fanger. Fangerne skal under Bevogtning af Reservegruppen føres til Chalet, hvor Oplysningsofficeren (l’officier de renseignements) vil udspørge dem.
12. Sam lingssted efter Angrebet. Kommandostationen i Chalet. Enhver skal efter Tilbagegangen begive sig derhen.
13. Soldaterne maa hverken have Skilte (éeussons) eller Papirer paa sig. Førerne for Angrebskolonnen skal inden Afmarchen foretage en omhyggelig Undersøgelse.
14. Plan over Artilleriets Anvendelse.
A. Skydning .
a) „La cage" skal foretages af 3 75 mm Batterier.
b) Skydning mod Ouvrage des Croates: 1 75 mm Batteri „155 court".
c) Skydning mod Ouvrage de Venise: 8 Kanoner „58 de tranchée".
d) Skydning mod Angrebsomraadets Maskingeværstandpladser og Observationssteder: 1 Batteri de 95" og 1 Batteri „de 120".
e) „Tir de diversion": „Fausse cage" skal udføres mod Fer-å-cheval med 2 75 mm Batterier og 8 Kanoner „58 de tranchér".
B . Skudmaade.
Kl. H en Salve af Batteri 2. KL H -|- 1’ 75 mm Batterierne aabner Ilden. KL H -f- 90” Det øvrige Artilleri aabner Ilden. Skudhastighed for 75 mm:
KL H i l ’ (il KL II + ,T: 5 Skud pr. Kanon pr. Min.
- II 1 .T - - II L 7': 2 - - -
- II 7’ - - IL! 15’ : 4 - - -
- II 15’ - - II, : 1 — - ---- - -
Det tunge Artilleri: 2 Skud pr. Kanon pr. Minut. Ilden standses paa Infanteriets Signal: „Foretagendet en dt.
15. P la n over Anvendelsen a f Bombekastere.
1. T il a t lukke „la cage": 2 „obusiers Brandt" og „1 „Hachette" til højre, 1 „Brandt" og 2 „Hachette" til venstre. 2 „Hachette" mod de fjendtlige Mitrailløser veti M .
2. T ir de diversion: 2 „Hachette", 2 „Brandt" og „V. B." U mod Fer-å-Cheval.
16. Plan over Anvendelsen a f M itraUløscrne.
a) 1 Mitrailløsegruppe fra Naboregimentet til venstre mod Ouvrage des Croates.
b) 2 Grupper mod Ouvrage des Croates.
c) 2 Grupper mod Ouvrage des Venise.
d) 2 Grupper mod Tr. des Bulgares.
e) 2 Grupper mod Fer-å-cheval. Ilden aabnes, naar Artilleriet aabner Ilden. Skudhastighed: 200 Skud pr. Pjece pr. Minut.
17. Ingeniørerne. 1 lngeniørpatroulje paa 1 Sergent eller Korporal og 4 Mand følger hver Angrebskolonne for at foretage nyttige Ødelæggelser.
III. Forberedelser.
Den 5. Maj rekognoscerede man Valg af en passende Øvelsesplads, som saa blev indrettet fra den 6. til den 8. af Ingeniører og Arbejdssoldater. Samtidig udførte man de nødvendige Arbejder i Udgangsgravene; disse Arbejder endte ligeledes den 8. Maj, saaledes at Afsnittet var roligt de sidste Dage før Angrebet. Den 6. Maj foretog Tyskerne et c. d. m. og fangede en Mand fra Nabobataillonen. Paa Øvelsespladsen indstuderede alle deres Funktioner den 8. og 9. Maj. Dagen I blev fastsat til den 11. Maj, og KL H vilde antagelig blive KL 8 om Formiddagen. Men den 10. Maj KL 9 Formiddag skete der pludselig noget. Tyskerne sendte nemlig over til de franske Linier en Kat, som om Halsen i et Baand bar en Papirslap med følgende Sætning: „Kom blot! Vi venter jeres Elitegruppe!" Der var ingen Tvivl mulig: den Mand, som Tyskerne havde fanget den 6., havde røbet dem Franskmændenes Hensigt. Alligevel bestemte man sig til at udføre Angrebet, da Manden umuligt kunde have vidst det nøjagtige Angrebspunkt, og da dette laa i Territorialbataillonens meget rolige Afsnit. Af Forsigtighedshensyn forandredes dog Klokkeslettet for Udførelsen til Kl. 2 Eftermiddag, det varmeste Tidspunkt paa Dagen. Den sidste Nat bragte man Materiellet (Stiger, Raketter o. s. v.) til Udgangsgravene.
IV. Udførelsen.
Den 11. Maj Kl. 8 Formiddag fandt den sidste Indøvelse Sled. Kl. 9 samledes Cheferne for de forskellige til Foretagendet knyttede Enheder (Artilleri, Pionerer, Læge o. s. v.) for sammen med Føreren for c. d. m. at drøfte de sidste Spørgsmaal. Kl. 10 blev Urene regulerede. Kl. 1010 spiste Folkene Middag. Kl. 12 fandt Afmarchen Sted fra Lejren til Skyttegravene, som blev naaet KL 1 Eftm. Kl. 1 / j var alle paa Plads i Udgangsgravene. Kl. 1,35 gik Føreren for c. d. m. til højre Kolonne, hvor alt var i Orden, derefter til venstre Kolonne, hvor det viste sig, at Kolonnechefens Ur stod, tla denne havde glemt at trække det op. KL 1,50 vendte Føreren tilbage til Midtekolonnen; her opdagede han, at man havde glemt Angrebsstigerne, som straks blev hentede. KL 1,55 var alt endelig rede. KL 2 fandt saa Angrebet Sted og forløb godt. Venstre Kolonne, hvis Fører var en „midlertidig Chef" (un chef d’occasion) trængte dog ikke ret langt frem i de fjendtlige Grave. Midtekolonnen, hvis Fører var udmærket, trængte glimrende frem. Kolonnen fandt, at den fjendtlige Skyttegravslinie, som var tydeligt synlig paa Flyverfotografierne, ikke eksisterede mere. Den ødelagde flere Hulrum og tog Fanger. Højre Kolonne, ogsaa godt ført, ødelagde ligeledes Hulrum og tog t Fanger. KL 2,05 aabnede det fjendtlige Artilleri Ilden mod Angrebsomraadet, men forlagde den straks efter til Fer-åcheval-Omraadet. KL 2,07 ansaa Føreren for c. d. m. Angrebet for fuldført og gav Signal til Tilbagegang. Denne foregik uden Hindringer, og KL 2,10, da alle var tilbage, lukkedes Aabningerne i eget Hindringsbælte, Udgangsgravene rømmedes, og Føreren for c .d. m. gav Signalet: „Foretagendet endt". Det fjendtlige Artilleri reagerede hæftigt fra KL 2,15 til KL 3. R e s u lta te t : S a a re d e : 1 let Saaret (Strejfskud i Benet). F a n g e r : 7, tilhørende det 417de og 437te Infanteriregiment.
