I Bulletin des armées de la république for 12. Septbr. 1917 findes en Artikel om de taktiske Forhold, der synes al have Interesse for alle militære, og som derfor gengives her. Den lyder oversat som følger:
For hundrede Aar siden forandrede Takliken sig omtrent hvert 10. Aar. Under den nuværende Krig har den forandret sig hver 6 Maaneder.
Hele Krigskunsten hvilede i de Aar, som gik forud for 1914, paa den Tanke, at hum burde manøvrere imod Modstanderen. Paa Vestfronten søglc ogsaa i Virkeligheden indtil i November 1911 Cheferne for de 2 Partier at overfløje hinanden; men paa dette Tidspunkt viste idet sig, at ethvert af deir. havde faaet sin Front dækket af Værker og Pigtraødshegn med Flankerne støttede til llavet og til Schweiz. Initiativet, som i 1911 havde været delt mellem Modstanderne, gik i 1915 over til de franske.
De forsøgte at bryde Modstanderens Front ved Hjælp af store Angreb, der blev udførte med stedse flere og flere Kræfter, i Artois og i Champagne.
Disse Angreb gav fra først af glimrende Sejre; men det lykkedes ikke ved dem at trænge ind i Fjendens bagved værende Stillinger, der laa 3 eller 1 Kilometre bag de første, og som i Reglen for større Sikkerheds Skyld var skjulte paa Bagsiden af Højder.
Angrebstaktiken maatte altsaa ændres. Da Tyskerne igen optog Offensiven i 1916, var de de første til al anvende en Ændring. I Stedet for, at Angrebene tidligere havde haft et ubegrænset Maal, blev dette Maal nu Krobringen af el bestemt begrænset Stykke Terrain, som i Forvejen var blevet stærkt beskudt af Artilleriet. Det blev denne mere eller mindre fuldkommengjorte Fremgangsmaade, som derpaa anvendtes af de franske i Sommeslaget. Den blev bragt frem til en Ncjagtighcd, som man ikke tidligere havde forestillet sig, i den franske Offensiv i Oktober og især i December ved Verdun. De angribende Styrker gik frem bag en Spærreild, udført af Artilleriet, som flyttede sig med en forud bestemt Hurtighed, og som fik Navnet „Barrage roulant". Den 13. Decbr. blev ikke alene det foreskrevne Maal fuldstændig naaet, men i Løbet af 2 Timer faldt 11,000 Fanger, der blev tagne i deres Tilflugtssteder som Rotter i en Fælde, i de sejrendes Hænder. I Løbet af 1917 er denne Fremgangsmaade bleven yderligere fuldstændiggjorl, Spærringerne, Forberedelserne, den ledsagende Artillerivirkning, Flyvernes Medvirkning er gaaet frem. Den 16. April ved Vimy og den 7. Juni ved Messines opnaaede de engelske Tropper Sejre, som man næsten kunde kalde fuldkomne, med forholdsvis meget smaa Tab.
Efterhaanden som Arbejdsredskaberne hos de allierede franske og engelske er komne til al spille en større og større Rolle, og samtidig Angrebsplanerne er bievne nøjagtigere fastsatte, er Fodfolkets Tab, hvor Angrebene lykkedes, blevet formindsket.
Der kan fremsættes 2 Eksempler, hvoraf det ene angaar den engelske Ilær. Man har i den fremstillet 2 Film, der begge viser Angreb paa Beaunlont—Hamel. Med den udmærkede Aabenhjerlelhed, der karakteriserer Englænderne, viser den ene Film, hvad der skete under Angrebet den 1. Juli. Man ser Tropperne gaa ud fra Løbegravene uden tilstrækkelig Beskyttelse af Artilleriet, og de falder straks, ligesom de er komne ud af Gravene, mejede ned af Fjendens Mitrailløser. Den anden Film viser Angrebet den 1. November.
Paa dette ses Tropperne rykke frem, medens deres eget Artilleris Granater springer foran dem. De er i Stand til at rykke videre og videre frem uden Tab. Det andet Eksempel er en Sammenligning mellem Valpladsen ved Lorette og Valpladsen ved Somme, der indbyrdes kun er skilte ved en Strækning paa nogle faa Mil. Paa den første af disse, hvor man har kæmpet i 1915, findes endnu Landsbyerne Carency og Ablain næsten udskudte, og Kirken i Ablain viser sit høje, hvide Taarn ved Foden af den fremspringende Højde i Lorette. Paa den anden Valplads, hvor man kæmpede 1916, vil man forgæves søge de Steder, hvor Landsbyerne har staaet. De Punkter, paa hvilke de fordum fandtes, kan nu blot erkendes ved Vejenes Krydsninger. Med andre Ord: paa den førstnævnte Valplads er all næsten ganske ubeskadiget, dog erobrede i blodige Kampe. Paa den sidstnævnte er alt knust af Kano nernes Ild til Fordel for Fodfolket, som undertiden ligesom ved Dompierre har kunnet komme frem med overhængte Geværer.
Tyskerne har derpaa for at unddrage sig den frygtelige Virkning af Arlilleriilden forsøgt en ny sindrig Taktik, der syntes lovende paa Papiret. De har hver Gang, de har formaaet det, opgivet deres forste Stilling under Paaskud, at den ikke kunde holdes, og dernæst imellem den forsle og anden Stilling indrellel nogen Mods lamt ved Hjælp af smaa Hobe, som havde til Opgave at splitte Angriberne, for endelig, naar disse ankom adsplittede foran den anden Stilling, at foretage el Modangreb med friske Tropper.
Saaledes var Teorien, men i Virkeligheden har den kun givet ringe Resultater. I et af de sidste Slag standsede saaledes de allierede meget klogelig, da de havde taget den forsle Stilling. Deres Modstandere, der ventede dem foran den anden, blev nod le til at gaa frem fra denne og overskride Strækningen mellem Stillingerne under den mest morderiske Ild.
I Hovedsagen er det, som Tyskernes nye Taktik søger at forhindre ikke saa meget Modstandernes Sejr som den videre Udnyttelse af den. Paa den anden. Side giver de allierede, saaledes som Krigsministeren har udtalt del, Afkald paa at naa ubegrænset frem, idet Forfølgelsen af deres første Held baade var usikker pg kostbar, og de indskrænker sig til en begrænset Sejr, ved hvilken Offensiv, naar den er godt forberedt, ikke kan koste dem mere end Forsvaret. Man har set delte, baade hos den ene og hos den anden, ved Verdun, og den 7. Juni ved Messines, hvor de angribende Hugtændere sikkert havde færre Tab end Tyskerne.
Saaledes er altsaa Slagene i den nuværende Tid. De bestaar i en systematisk Ødelæggelse af den fjendtlige Stilling, som soges indtagen i en Dybde og Bredde, der forud er fastsat. Selvfølgelig udvikler Begivenhederne sig ikke stedse paa den ligefremme Maade, som her er angivet, og man vilde gøre Uret i ganske at se bort fra, hvad uforudset der kan indtræffe. Men man kan ikke betvivle, at den nve "Taktik, omhyggeligt anvendt, baade sparer Menneskeliv og giver gode Resultater. Ved Somme har de tyske, efter at den var benyttet i (i Maaneder, ikke vovet at risikere et nyt Slag, og de gik tilbage fra Linien Bapaumc—Péronnc til Linien Marcoing—La Catelet.
Ved Ypres og ved Verdun indloges hele Samlinger af Vierker paa en Gang. Endnu i den sidste uge af Juli bemægtigede Englænderne sig næsten uden Tab hele den første, fjendtlige Stilling i en Dybde af 700 Meter og med en Bredde, der var dobbelt saa stor. Stillingen laa paa en Bakke, der var dem lil Ulempe, og de indtog den.
