Log ind

Folkeforbundets Fredsværn

#

Minister Tardieu udtalte i Genève ved Forelæggelsen a f Frankrigs Forslag om en Folkeforbundshæ r sidste Februar, at man maatte vælge mellem et Forbund udstyret med udøvende Magt, eller et Forbund, der er hjælpeløst overfor umedgørlige Stater. De svundne Maaneder har vist Folkeforbundets Magtesløshed i Spørgsmaalet Mantshuriet— Japan, A frustningskonferencens samtidige Evneløshed har medført, at Tyskland talte om Udtrædelse. Under disse Forhold bør Fran k rig takkes, fo rdi det, trods den kølige Modstand det første Forslag (Tardieus) fik , frem ­ kommer med et nyt Forslag bygget paa de høstede E rfa ringe r og paa Hoovers Nedrustningsforslag. En Sammenligning mellem disse to Forslag viser Forbedringerne ved det sidste, der er originalt, rummer nye Tanker, der ikke bør afvises, men fortjener en grundig Drøftelse under de nuværende internationale Brydningstider med en økonomisk Verdenskrise som truende Baggrund. Begge Forslag bygger paa Overholdelsen a f Forbundspagtens A rtikle r 8 og 16, der kræver Solidaritet, alles Hjælp til den Overfaldne mod Fredsbryderen. Det nye Forslag (Herriots) støttes sikkert a f Polen, Belgien, Finland, den lille Entente, Estland, Letland, der støttede det oprindelige Forslag, medens de besejrede Stater med Tyskland i Spidsen kun tænker paa Ligeberettigelse og fryg ­ ter, at den foreslaaede Ordning formindsker Udsigten til deres ønskede Revision a f Versaillestraktatens Grænsebestemmelser. — Luftvaabnet, Hærenes M otorisering sætter Fredsbryderen i Stand til med tidligere ukendt Hastighed at oversvømme den afrustede Stat og stille Forbundet overfor en fuldbyrdet Kendsgerning. Med Rette kræver Fran k rig derfor en klar Fastsættelse af, hvilken A r t a f Overgreb der betragtes som et saadant A n ­ greb, at Forbundet griber ind, og Tiden, der forløber, inden Hjælpen kan ventes. Herefter maa Forbundshærens større eller mindre Styrke fastsættes. Luftangrebet søges afværget i begge Forslag ved, at Linie ­ lu ftfarten og Bombardementsflyverne underlægges Forbundet, der herved sikres Overlegenhed i Luften. Paa tilsvarende Maade sikres Forbundet Overlegenhed i svært A rtille ri og Kampvogne, paa Søen i Kampskibe. Alle Lande stille r Kontingenter til Raadighed fo r Forbundet i Forhold til Størrelsen a f Landets Udstrækning og Befolkning. I Tardieus Forslag opgiver Fran k rig denne Styrke fo r sit Vedkommende til 1 Division, 1 Flyvergruppe, Hærmateriel og Amm unition samt 1 Flaadedivision til Anvendelse i Europa. T il Anvendelse udenfor Europa stilles 1 Brigade, 1 Flyvera fdeling, Hærmateriel og en let Flaadedivision. Selve A frustninven berøres ikke, der tages kun Sigte paa at give Forbundet den fornødne Magt til at faa sine Beslutninger gennemført. Belært a f de mislykkede A frustningsforhandlinger og M istænkeliggørelsen a f det første Forslag udtaler Fran k rig i det Memorandum, der følger Herriots Forslag, at man hid til i Genève har arbejdet paa at styrke Forsvaret ved at svække A n ­ grebsmidlerne uden at kunne komme til Enighed om Hærenes Styrker eller Materiellets Indskrænkning. Skal Afrustningsbestræbelserne ikke strande, bør man lade Enkelthederne ligge og afgøre, hvilken Minimum sorganisation der løser de enkelte Landomraaders Forsvarsopgaver og sam tidig vanskeliggør en Angrebspolitik, og arbejde paa at faa Staterne til at indføre denne. Denne Løsning kræver nationale Hære med kort Uddannelse til Landets Sikring, supplerede a f en mindre Folkeforbundsstyrke med længere Uddannelse, fuld Krigsstyrke, stor Bevægelighed, svære Vaaben, klar til øjeblikkelig Anvendelse. Medens Tardieus Forslag kun opstiller en Folkeforbundshær, udvides Opgaven nu til at om fatte Nedrustningen a f de nationaleHære, der berøves langtrækkende Skyts, svære Kampvogne, Motoriseringen, og gennem kort Uddannelse kun gøres egnet til Forsvarskamp, medens ene Folkeforbundsstyrken raader over alle Angrebsm idler og herved sættes i Stand til som internationalt P o liti overalt at gribe ind mod Fredsbryderen.

Sam tidig oprettes et Folkeforbundstilsynsraad, der skal føre Kontrol med samtlige Hære, Flaader og Lufthæ re fo r at udelukke Misbrug. Folkeforbundshæren tilsig ter at standse Angrebet snarest og skabe en klar Situation, der belyser Angrebets A r t og Følger. I hvert Land nedsættes en Kommission a f Diplom ater og Militæ rattachéer, valgt a f Forbundet, underlagt Landets Regering, med den Opgave at konstatere, naar Fredsbrud finder Sted. Simpel M ajoritet i Folkeforbunderaadet bestemmer, om Hjælp skal ydes. I Modsætning til Tardieus Forslag, der var et rent fransk Forslag, er Herriots Forslag, som Poul Boncour udtalte i Genève, dels tilpasset efter Hoovers Forslag og de senere høstede E rfaringer, dels udarbejdet efter Forhandling med andre Landes Repræsentanter, blandt andre med Bénès og Politis, saa der herved er skabt Udsigt til forøget Tilslu tning til Forslaget. Folkeforbundstilsynsraadets Opgave bliver efter de tidligere høstede E rfa ring e r ikke let, vi fristes til at forudsige, at det vil svigte. H ar Forbundets Medlemmer ikke det faste Fortsæ t i F re ­ dens Interesse at overholde Bestemmelserne, kan intet Tilsyn hindre dem i at omgaa disse. Derimod er den i hvert Land nedsatte Kommission til Konstatering a f Fredsbrud, hvorved Grundlaget skabes fo r Folkeforbundets øjeblikkelige Indgriben, en uundværlig Forbedring, ligesaa Bestemmelsen om, at der kun kræves simpel M ajoritet fo r at Hjælp kan ydes. K rav om enstemmig Vedtagelse havde g jort Forbundsraadet magtesløs. Organisationstanken om at kombinere en national M ilitshær, begrænset bevæbnet og udrustet, med en moderne, hurtig bevægelig, fuld t m obiliseret Folkeforbundsstyrke, er original og tiltalende. Den vil volde mange Fødselsveer, inden den fuldbaaren ser Dagens Lys i Realiteternes Verden ; men engang undfanget vil den have sin store Mission ; thi Grundtanken er sund. Forbundet skal bestemme alt vedrørende Forbundstroppernes Organisation, Uddannelse, Anvendelse m. m. ; men den største Vanskelighed, det alt afgørende: Kommandoforholdet, berøres ikke. Hvem skal være Øverskommanderende? Hvor skal Hovedkvarteret være — Genève? Hvorledes skal Staben sammensættes, der skal udføre det uhyre omfattende Arbejde, der berører alle Stater og kræver talrige Kom binationer? M obiliseringsberedt er a lle ; m en: Koncentrationsplanen, Operationsplanen, Forsyningstjenesten, Efterretningstjenesten, Transport og Lægetjenesten m. m. kræver store Forarbejder. Grundtanken: øjeblikkelig Indgriben fo r at formindske Ødelæggelserne, ki’æver, at alt er ordnet fo r alle Landes Vedkommende til enhver Tid. Den angribende Stat vil, som i Ø jeblikket Japan, sam tidig med at den med Vaabenmagt søger at naa sit Maal, ad systematisk Vej stræbe at holde Forbundet hen med Forhandlinger og Undersøgelser fo r at skabe den gunstigst mulige Situation, inden Forbundet griber ind. Angriberens Hær glider ud a f Forbundshæren. Maaske har Føreren arbejdet i Forbundsstaben, er kendt med Planerne. Am erikas forenede Stater og Sovjet Forbundet staar udenfo r Folkeforbundet, hvis ene Del værner om Versaillestraktaten, medens den anden Del kræver Revision. Koalitionskrigenes Historie er rige paa bitre Erfaringer, der rummer megen Belæring, som overført paa Folkeforbundshæren vil kræve, at Stormagterne paa Tur vælger Overgeneralen fo r et fastsat Tidsrum . Overgeneralen bør selv vælge sin Stabschef, medens den øvrige Stab sammensættes af Generalstabsofficerer afgivne i Forhold til Landenes Kontingent. Han forhandler direkte med de enkelte Landes Øverstkommanderende om alt vedrørende det enkelte Lands Forhold ved Fredsbrud. — M istilliden til Folkeforbundet vil svinde, naar O ffen tligheden ser, at Ordene afløses af Handling, og at Forbundet evner at føre sin V ilje igennem, faa sine Bestemmelser respekteret. Danmark med sin forhastede Nedrustning og deraf fø lgende Værgeløshed er i højere Grad end noget andet Land in ­ teresseret i Herriots Forslag om at lade Nedrustningen foregaa parallelt med Opbygningen af Folkeforbundets Fredsværn, der vil skabe den Fredsgaranti, vor Regering sorgløst forhastet vil give A fkald paa gennem Afrustning. Det er stridende mod Folkeforbundsaanden at tale om fortsat Nedrustning som vor Regering, i Stedet fo r at stille os i Række med de mange Stater, der ønsker at skabe det Folkeforbundsværn, der ene kan sikre Freden under de nuværende sønderslidende Vei'densforhold.

Ivan Carstensen.