Den mindste Morterenhed er Gruppen, der bestaar af:
1 Gruppefører (Sgt. a f Res., Kornet, Kpl. eller Ukpl.)
1 Skytte
1 Hjælper 1
1 Hjælper 2
1 Hjælper 3
4 Forsynere.
2 Karremænd. ---------
1 pr. Karre.
2 Hestetrækkere. ---------
1 Vaaben karre og' 1 Ammunitionskarre.
Samlet Styrke : 1 Befalingsmand + 12 menige + 2 Heste + 2 Karrer.
Delingen bestaar af:
1 Delingsfører (Officer). Delingstrop. 2 Grupper à 1 Morter.
Delingstroppen bestaar af:
Delingens næstkommanderende (Sgt. a f Res. Vier Komet).
1 Telefonhold (4 Mand).
1 Afstandstager (Afstandsmaaler M . 1915).
1 Vinkeltager (Delingens Retter og Retterstativ).
2 Cykelordonnanser.
6 Sikrings- og Forbindelsesfolk.
Samlet Styrke: 4 Befalingsmænd + 38 menige + 4 Heste + 4 Karrer. Af Forbindelsesmateriel raader Delingen foruden over Telefon over 4 Sæt (2 Stk.) Forbindelsesflager.
Morterenhederne er gennem Skytskompagniet organisatorisk knyttet til Regimentet. Det er Meningen, at Skytskompagniet skal omfatte baade Fodfolkskanoner og Fodfolksmorterer; pien da som bekendt Fodfolkskanonen endnu ikke er indført, vil Skytskompagnierne indtil videre være rene Morterkompagnier, hvilket er underforstaaet i den følgende Udvikling. Medens Gruppe- og Delingsorganisationen har været prøvet i et Par Aar, og i det store og hele kan siges at ligge fast, er Kompagniorganisationen for første Gang til Prøve i A a r og svæver saaledes endnu i det uvisse. Jeg skal dog paa Grundlag af Morterbestemmelserne for 49144 søge at trække Rammen for Kompagniorganisationen op og for egen Regning fremsætte nogle Tanker i Tilslutning hertil.
Ifølge Morterbestemmelserne for 4934 bestaar Kompagniet af:
Kompagnichef ----------------------------
beredne.
næstkommanderende beredne. ---------
Kommandegruppe:
1 Fører
1 næstkommanderende Reservehornblæsere
6 Ordonnanser (Fod-)
6 Cykleordonnanser Oppassere Hestepassere
3 Morterdelinger å 2 Morterer, ialt 6 Morterer. Kompagniets Kampstyrke er saaledes: 5 O fficerer + 14 Underofficerer + ca. 130 menige + 14 Heste + 12 Karrer.
Man lægger Mærke til, at Kommando gruppen ikke har Felttelefoner. Denne Mangel er dikteret a f den øjeblikkeligt herskende „Felttelefonnød“ , og man regner med, at Skytskompagnichefens Telefonforbindelse med afgivne Delinger (overvejende a f taktisk A rt) vil kunne ske gennem Regimentets Net. — Delingernes Telefoner er „Skydetelefoner“ og bør ikke uden tvingende Grunde anvendes til taktisk Forbindelse.
Kommandogruppens Sammensætning vil muligvis blive ændret efter indeværende Sommers Erfaringer; Ordonnansernes Antal maa sikkert forøges — om ikke før saa naar K anondelingen kommer til. Til Skytskompagniet knyttes Fægtningstrain og Bagagetrain. Dette er kun nævnt i Morterbestemmelserne for 1931; men Arten og Omfanget a f Trainet er — mig bekendt — endnu ikke fastslaaet. Der er altsaa „ frit Slag“ i Henseende til Trainet, og jeg skal nedenstaaende fremsætte min personlige Opfattelse af Tingene, saaledes at Læserne i alt Fald faar et Begreb om de Dimensioner, det drejer sig om.
Fægtningstrainet omfatter først og fremmest Ammunitionstrain. Hvor megen Ammunition bør der være ved Kompagniet og i Reserveanstalterne, og hvorledes bør den føres? Ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal vil en Betragtning a f de tyske Minekasterformationer og deres Reserveanstalter være nyttig, hvorfor jeg kort skal omtale deres Organisation („Ausbildungsvorschrift fü r die Infanterie“ , Hæfte 1 og 4, 1922, og Oberstleutnant von Cochenhausen „Die Truppenführung“ , 1926). Det tyske Minekasterkompagni bestaar af 6 lette og 2 middelsvære Minekastere, hvis Projektiler vejer henholdsvis 4,6 og 53 kg. I Kampkompagniet — M. K.'ernes Ammunitionsvogne og „S ta ffel“ (Ammunitionsdeling) tilsammen — er der 732 lette og 40 middelsvære „M ine r“ . „S ta ffelten forsynes direkte fra Regimentets „Leichte Infanterie-Kolonne“ , der a f Minekasterammunition indeholde]- 368 lette og 40 middelsvære „M ine r“ paa 8 Vogne. „Leichte Infanterie-Kolonne“ forsynes fra „Nachschubkolonne“ , svarende til vore Ammunitionskolonner, og som „Munitions-Nachschubraten“ , svarende til vor Skudenhed, regner Tyskerne 120 for den lette og 30 Skud for den middelsvære Minekaster. Da man maa forudse, at der — grundet paa vort knapt tilmaalte A rtille ri — vil blive stillet store K rav om Morterhjælp i næsten enhver Kampsituation, bør vore Skytskompagnier være vel forsynede med Ammunition. Da vor Ammunition er lettere end den tyske, er Betingelsen til Stede fo r en Forhøjelse a f de tyske Tal overført paa vore Forhold. Det danske Skytskompagni har alene i Kampdelingerne 6><150 = 900 Granater.
Beholdningen ved Regimentet — i den tyske Organisation repræsenteret a f den lette Infanterikolonne, i den danske a f Skytskompagniets Fægtningstrain — bør bringes op til % af Forsyningen i Kamplinien, altsaa til ca. 600 Granater. Den ideelle Føringsmaade fo r Fægtningstrainets Ammunition er Ammunitionskarrer tilsvarende Gruppernes. Herved kan Ammunitionserstatningen til Kamplinien foregaa ved simpel Ombytning a f Delingernes og Fægtningstrainets Ammunitionskarrer, og bliver en Deling detacheret, kan den bekvemt forstærkes med Ammunitionskarrer. Til Føring a f Fægtningstrainets ønskelige Beholdning (600 Granater) kræves 6 Karrer (tager 612 Granater) o : 1 ekstra Ammunitionskarre pr. Gruppe. Ammunitionen kan ogsaa føres paa Trainvogne i Lighed med det almindelige Fodfolks Patronvogne ; men denne Føringsmaade bør kun være en Nødforanstaltning. Idet en Ammunitionskasse vejer 12,5 kg, kan 4 Trainvogne tage 256 Kasser = 768 Granater, 3 Trainvogne 192 Kasser = 576 Granater. Under Hensyn til ,at Skytskompagniet til sin Tid ogsaa skal have Fægtningstrain til Kanondelingen, kan man næppe regne med mere end 3 Ammunitions-Trainvogne til M ortererne o : 1 Vogn pr. Deling. Den samlede Ammunitionsmængde ved Kompagniet bliver da, eftersom der anvendes Karrer eller Vogne i Fægtningstrainet :
Karrer: 900 + 612 = 1512 Skud o: 252 pr. Morter.
Vogne: 900 + 576 = 1476 Skud o: 246 pr. Morter.
Til Sammenligning tjener, at der i et 75 mm Feltbatteri er 224 Skud pr. Kanon. Man maa oprigtigt haabe, at det lykkes at gennemføre Karreorganisationen i Fægtningstrainet, ikke paa Grund af det Par Granater mere pr. Morter, men fordi Karrerne giver den simpleste Fom fo r Ammunitionserstatningen, er langt mere bevægelige i Terrainet og lettere at skjule end Vogne. Hvis de økonomiske Forhold ikke tillader Anskaffelsen a f 6 Ammunitionskarrer til Kompagniets Fægtningstrain, kan man naturligvis skride til en Kombination a f Trainvogne og Karrer, f. Eks. 2 Trainvogne og 3 Karrer, hvilket giver 690 Granater i Fægtningstrainet. Herved opnaar Fægtningstrainet dog nogen Terrainsmidighed ; men Idealet er 6 Karrer. Fo r en Fuldstændigheds Skyld skal jeg oplyse, at der i England holdes Forsøg med Transport a f Morterer paa Carden-Loyd Vogne, smaa meget hurtige, terraingaaende Panserautomobiler. Mortererne kommer herved hurtigt og vel beskyttet frem i praktisk talt alt Te rrain ; men de kan ikke skyde fra Vognene og er saaledes ubeskyttede i Udstillingen. Denne Transportmaade er meget kostbar, og jeg skulde mene, at der foreløbigt findes Omraader inden for Hæren, hvor vore sparsomme Midler er mere tiltrængte, saa meget desto mere som Karretransporten har vist sig meget hensigtsmæssig. Lad os være glade for vore Karrer og stræbe efter snarest at faa K a rreorganisationen gennemført.
Det svage Punkt ved Morterorganisationen er Frem føringen af den tunge Ammunition til Kamplinien, en Omstændighed, der — i hvert Fald i Bevægelseskrigen — tvinger til streng Økonomi med Morterammunitionen og opfordrer Fodfolksførerne til nøje at afveje de Krav, de stiller til Mortererne. V il man derfor ofre noget ekstraordinært paa at øge Nyttevirkningen a f den enkelte Morter uden at flotte sig i den Grad, som Englænderne gør det, maa Kræfterne sættes ind paa at fo rbedre Villcaarcne fo r Ammunitionserstatningen til Udstillingen. I saa Henseende vil en Tilknytning af Carden-Loyd Vogne til hestetrukne Morterenheders Fægtningstrain være fortræffelig. A propos Motortransport a f M ortene: Mulige Tanker om Transport af Morteren alene med Ammmunition paa Lastmotorvogne vil jeg paa Forhaand stemple som taktisk' formaalsløse. Thi naar Lastvognene maa standse adskillige km fra F jenden, staar Mandskabet paa Landevejen med et Vaaben, der rækkei' knapt :» km, og flere Hundrede kg Ammunition uden andet Transportmiddel end Bæreseler og de bare Hænder. For det første vil det tage en urimelig og uberegnelig Tid at bringe Materiellet frem gennem Terrainet til de befalede Stillinger, som efter Omstændighederne kan ligge indtil ca. 400 m fra forreste Fodfolkslinie, for det andet vil Mandskabet, hvis det overhovedet naar frem, være aldeles udmattet, og for det tredje vil Ammunitionserstatningen under Kamp svigte komplet. Med andre O rd : Morterens Egenskab som det hurtigt virkende, artilleristiske Vaaben, Fodfolket skal have umiddelbart ved Haanden til øjeblikkelig Hjælp, vil være fuldstændig kompromitteret ved saadan Motortransport. Derimod er der naturligvis intet til Hinder for, at fuldstændige Morterenheder o: Morterer med Heste og Karrer kan transporteres paa Motorvogne ganske som f. Eks. Maskingeværenheder (operativ Transport).
Forsyning med Haaeidvuabenammumtion bør — som hos T y sk e rn e — ske ved det Fodfolksled, Morterstyrkerne i Ø je b lik ke t e r underlagt. Det erindres her, at Morterfolkene k u n g r ib e r til Karabinen i Nærforsvar.
Skudenhed ni bør næppe sættes lavere end 150 Skud pr. Morter. Regnes en Ammunitionskolonne at skulle tage en Skudenhed, vil det for en 4-Regimenters Division blive en Vægt paa 15 t for den lette Mortergranat. Indføres Mine graten, bør den som tidligere anført indgaa i Ammunitionskolonnerne, og idet Skudenheden sættes til mindst 50 pr. Morter, vil det for en Division som ovennævnte dreje sig om en Vægt af ca. 10 t. Den samlede Vægt af en Skudenhed Morterammunition bliver da 25 t o: 31 Færdselsvogne eller 1 0 21,4 Tons Lastmotorvogne.
T il Kompagniets Fægtningstrain bør der knyttes et Antal Reserveheste. Saafremt Maskingeværkompagnierne i Frem tiden skal have Karretransport, vil der være Rimelighed fo r at oprette en fælles I lestereserve for Maskingeværer og Morterer ved Regimentet.
Bagaget rainet, maa omfatte det sædvanlige for et Kompagni: 1 Køkkenvogn, 1 Forsyningsvogn og 1 Arkiv- og Bagagevogn, desuden Vogne til Transport af Tornystre. Ca. 90 Tornystre skal køres o: 1 Lastmotorvogn. Som man ser, medfører Skytskompagniet en klækkelig Fo røgelse a f Trainet — de moderne, stærkt specialiserede Enheders Smertensbarn.
BEVÆBNING OG UDRUSTNING
Uden at gaa i Detailler skal jeg kort berøre navnlig Førernes Udrustning, saaledes at Læserne kan danne sig et Skøn om de Hjælpemidler, Morterenhederne raader over. Delingsføreren: Pistol, Kikkert ( 8 Forstørrelse), Feltkompas, Feltlygte, Kort i 1:40000 og Kortmaal (Artilleri-). Gruppeføreren: Karabin, Kikkert ( 6 X Forstørrelse), Feltkompas, Feltlygte, Kort i 1:40000, Kortmaal (Artilleri-) og Pigtraadssaks. Under Fægtning bærer han tillige Retteren. Mandskabet er bevæbnet med Karabin og er udrustet som alm. Fodfolk. Tornystrene køres undtagen Hestetrækkernes, Karremændenes og Sikrings- og Forbindelsesfolkenes.
OPSTILLING, FORMATION, BEVÆGELSER M. M.
Det vil føre for vidt i denne Forbindelse at komme nærmere ind paa Morterenhedernes eksercermæssige Optræden. Jeg skal dog for Fuldstændighedens Skyld kort berøre Forholdet. Sluttet Orden. Gruppe, Deling og Kompagni kan opstilles i : Linie, Marchkolonne og Rodekolonne. Paa nedenstaaende Fig. 12 ses Gruppen paa Linie.
Skytten og Hjælperne er opstillet bag Vaabenkarren, Fo rsynerne bag Ammunitionskarren. Delingen paa Linie er Grupperne paa Linie ved Siden a f hinanden, Delingstroppen paa højre Fløj. Kompagniet paa Linie er Delingerne paa Linie ved Siden a f hinanden, Kommandogruppen bag Kompagniets Midte. Nedenstaaende Fig. 13 viser Gruppen i Marchkolonne. Kolonnedybde 15 m.
Delingen i Marchkolonne er Grupperne i Marchkolonne bag hinanden, Delingstroppen foran. Kolonnedybde 45 m.
Kompagniet i Marchkolonne er Delingerne i Marchkolonne bag hinanden, Kommandogruppen bagest. Kolonnedybde (uden Fægtningstrain) 160 m. Rodekolonne er som Marchkolonne, men med Mandskabet i Rodekolonne. Deling og Kompagni har en Formation, Dobbeltkolonne, hvor Grupperne optræder paa Linie, bag hinanden. Denne Fo rmation anvendes navnlig ved Frem rykning i sluttet Orden gennem Terrainet, naar Kolonnedybden ønskes forkortet. Kolonnedybden for Deling og Kompagni i Dobbeltkolonne er henholdsvis 25 m og 100 m. Kompagniet har endelig Formation: Feltkolonne, analog med Feltkolonne ved et alm. Kompagni. Kørsel. Der køres normalt i Skridt, men hurtigere Gangarter kan anvendes over kortere Strækninger. Karrerne kan passere Vadesteder med Vanddybde indtil 0,6 m. 15 cm tyk Is bærer K a rrerne. Selv om Karrerne maa siges at være velegnede til Kørsel i Terrainet, vil det dog knibe stærkt for Morterstyrkerne at følge det alm. Fodfolk, naar Fremrykningen gaar over blød Jordbund eller mange passive Hindringer. Dette maa Fodfolksførerne være klar over og tage Hensyn til, saafremt Samarbejdet med Mortererne ikke skal glippe.
Udfoldning og spredt Orden. For Morterernes Bevægelser under Fægtning gælder som Hovedregel, at Materiellet længst muligt holdes paa Hjul. Naar Karrerne ikke kan komme længere frem i Terrainet, gøres der „K la r til Kamp“ . Materiellet tages da a f Karrerne og bæres frem ved Hjælp a f Bæreseler, hvis Transporten skal foregaa
over en længere Strækning, eller i Haanden. Fig. 15-—21 viser Materiellets Anbringelse i Bæreselerne. Forsynerne medfører, naar andet ikke er befalet, hver 2 Ammunitionskasser o : Morterens første Ammunitionsbeholdning er 24 Granater, hvilket som Regel er nok til Opnaaelse a f Virkning mod et enkelt Punktmaal. Kniber det med Frem føring a f Ammunition, skal Fodfolket efterkomme Rekvisition fra en Morterfører om Afgivelse a f Bæremandskab.
Under Fremrykningen gennem Terrainet bevæger Mortergrupperne sig i samme Formation som det omkringværende Fodfolk (Rodekolonne, Enkeltkolonne eller spredt Orden) for ikke at blive erkendt a f Fjenden som Mortergrupper. Mortergruppen kan deles i 2 Hold: Morterhold (Skytte og Hjælpere) og Ammunitionshold (Forsynere), svarende til Holdene i en alm. Fodfolksgruppe. Karrerne efterlades i Skjul og Dækning under Kommando af en af Karremændene. Karremændene har forøvrigt til Opgave at værge Karrerne mod omstrejfende fj. Patrouiller o. 1. samt at hjælpe Hestetrækkerne under Bevægelser med de isolerede Karrer. Delingstroppen gaar frem paa lignende Maade som Grupperne. Ofte vil Delingsføreren med en Del a f Delingstroppen være forud for at rekognoscere, eller han følger Chefen for det Fodfolksled, Delingen er underlagt; det bliver da Delingens næstkommanderende, som leder Delingens Bevægelser gennem Terrainet efter Delingsførerens Ordrer.
T. Wagn.
