Log ind

Fodfolkets Uddannelse i Feltbefæstning og Feltbefæstningsøvelser

#

Under Verdenskrigen tvang de moderne Fodfolksvaabens Ildkraft og specielt de automatiske Vaabens uanede Styrker Par­terne over i Stillingskrigen; men nu efter Krigen hævdes fra næsten alle Sider, at i en kommende Krig vil begge Parter af al Magt søge at undgaa Stillingskrigen med dens umaadelige Krav til Materiel, Artilleri og specielt Artilleriammunition og forst og fremmest dens uafgørende Sejghed. Vil det da være muligt at undgaa Stillingskrigen? Er Fodfolkets Ildkraft blevet mindre? — Tværtimod. I alle Hære er Tallet a f automatiske Vaaben mangedoblet. Kan man da forudsætte, at Stillingskrigen kan undgaas? Kan man vente, at den ene Part vil opgive en god og gunstig Stilling eller Terrain, han har inde, bare for at undgaa Stillingskrigen? Det kan tænkes, at to Parter under en Mødekamp i Begyndelsen vil kæmpe aabent, men det vil kun vare, til de automatiske Fodfolksvaaben fo r Alvor griber ind, saa vil begge blive tvunget til at grave sig ned.

Under de daglige Øvelser — og under Manøvrerne — gennemfører vi nydelige Angreb paa en nedgravet Fjende. V i gaar gennem Ildangrebet over til Nærangrebet og gennemfører Stormen med Haandgranater, paasat Bajonet og Hurrahraab: alt særdeles smukt og reglementeret — og paa fantastisk kort Tid. Det ser storartet ud og gaar fortræ ffeligt takket være, at F jenden kun skyder med løst. Men havde der nu været skarpt i Geværerne. Hvorledes gaar det saa med et Angreb? Hvorledes vil den Ild, man faar fra Fjendens lette automatiske Vaaben — støttet a f Maskingeværer, Morterer, Fodfolkskanoner og A rtille ri — virke paa Angriberen? Det første, der vil ske, er, at han vil faa en knugende Respekt for Fjendens Ild, og dernæst vil han i de fleste Tilfælde opdage, at hvis hans A rtille ri ikke har været stærkt nok og Artilleriforberedelsen ikke grundig nok, saa vil Angrebet gaa istaa.

Spørgsmaalet bliver da: „Hvad kræves der fo r at faa en grundig Artilleriforberedelse?“ Fo r det første Materiel, Ammunition og endnu mere Ammunition, og for det andet et nøje Kendskab til Fjendens Stilling. Fjendens forreste Anlæg og de automatiske Vaabens Plads her kan vel for Flertallets Vedkommende erkendes fra egne forreste Linier, men Kendskabet til alle de Anlæg, der ligger længere tilbage, og som udmærket godt kan gribe aktivt ind i Kampen, naar Angrebet kommer, og vil standse dette, kan kun naas gennem Flyverfotografier. Dette tager Tid, og Opmarch a f A rtille ri og Fremførelse a f Ammunition tager ogsaa Tid. En grundig Artilleriforberedelse a f Fjendens Stilling er saaledes ikke gjort paa Timer, men den kræver Døgn. Kan vi selv stille et saa kolossalt Artillerimateriel, at vi hurtigt og grundigt kan forberede et samlet Angreb over hele Fjendens Stilling? Kan vi forvente, at en eventuel Modstander i første Omgang vil kunne præstere det? Nej, den sunde Fornu ft og Krigens E rfaringer siger os det modsatte. Kampen vil da forme sig som en afsnitsvis Indbrydning i og Nedbrydning a f Fjendens Stilling. Men hvad bestiller da vort Fodfolk, indtil dette Indbrud kan finde Sted? Det skaber sig en gunstig Udgangsstilling og forbereder sig paa at tage imod Fjenden, hvis han skulde bryde frem til Angreb; det vil sige, det indretter sig en feltbefæstet Stilling. Fo r at have saa kort Stormafstand som muligt, gaar det frem om Natten og graver sig ned saa tæt paa Fjenden, som Omstændighederne tillader det. Og hvad gør Fjenden? Han udbedrer sine Anlæg, bygger Pigtraadstegn, søger at skabe de bedst mulige Forhold for sine Folk, saa at de kan møde F jenden usvækket, naar Angrebet kommer, søger at skærme dem mod V e jr og Vind og Fjendens Beskydning og at genopbygge, hvad Fjendens A rtille ri ødelægger — kort sagt, han graver. Forsvareren graver, Angriberen graver. Nat og Dag høres under Kanonernes Drønen Klangen a f Hakker og Spader og Syngen a f Pigtraad, der spændes.

Og hvorledes er vort Fodfolk nu indstillet paa dette? Program fo r Fodfolkets Uddannelse kræver, at der skal graves: Fo r Sommerholdets Vedkommende: . 1 Gruppeanlæg pr. Kampgruppe. 1 Færdselsgrav a f en Længde i Meter lig Antal Mand. Under Fægtningsøvelser skal Spaden overalt, hvor Forholdene tillader det — altsaa ogsaa ved Øvelser i Mørke — anvendes til at frembringe Masker, Skjul og Dækning; disse A r ­ bejder udføres paa krigsmæssig Maade og ofte i liggende Stilling, og der skal opnaas stor Færdighed heri. Fo r Vinterholdets Vedkommende: Fo r saa vidt Forholdene tillader, Øvelser i Feltarbejder. Og hvorledes udføres det i Praksis? A lt for mange Steder indskrænker Uddannelsen sig til, at Kompagniet en Formiddag graver de befalede Skyttehuller -— mange Gange knap nok paa et taktisk Grundlag —- og om Eftermiddagen gaar ud og dækker dem til igen. Saa er Lovens Bogstav sket Fyldest, og man har Tid til at ofre sig for Præsentationsfægtning. Under denne regner man ganske vist ogsaa med, at man maa grave sig ned, men paa hvilken Maade? Man giver Soldaten Spaden i Haanden og lader ham plante den foran sig, hver Gang han falder ned. Man ser Angriberne komme løbende med Geværet i den ene Haand og Spaden i den anden, men hvor mange a f dem har den egentlige Forstaaelse af, hvad det betyder? Hvormange a f vore hjemsendte Soldater har under et Angreb prøvet at blive standset, maattet grave sig ned — begyndende i den liggende Stilling — og som en Muldvarp arbejde sig helt væk fra Jordens Overflade, maattet forberede sig paa ikke at komme hjem til den varme Belægningsstue om Natten, men indrette sig paa at blive, hvor han var, paa ubestemt Tid? Og er der mon mange a f Verdenskrigens Soldater, der ikke har prøvet det? Naar man læser de sidste Tiders Bøger fra Krigen — skrevet a f Soldaten, der laa i Skyttegraven — saa er der to Ting, der særlig slaar en Læser med militær Opfattelse. Fo r det fø rste den Rolle, Instruktionen — selv de aller mindste Detailler — spiller fo r den nedgravede Soldat, og for det andet den PAragt, med hvilken den gamle Frontsoldat ser paa Exercerpladsrekrutten, de første Dage denne er i Skyttegravene. Rekrutten fryser om Natten, for han forstaar ikke at indrette sig i Jo rden. Han paavirkes moralsk, ikke alene af Fjendens lid, men a f det uvante, stadig at maatte opholde sig mellem to lodrette Jordvægge. Og endelig bliver han lettere skudt, for han forstaar ikke at bevæge sig i Graven, at komme hurtigt i Dækning og fuldt ud benytte Gravens dækkende Evne.

E r det da muligt allerede i Fredstid at afhjælpe noget a f dette? Ja, paa den Maade Øvelserne i Feltbefæstning fo r Tiden drives, er det umuligt; men dette bør kunne ændres, først og fremmest ved, at der bliver ofret den nødvendige Tid paa denne Del a f Uddannelsen. Mange vil vel sige, at med den korte Uddannelsestid, vi har, er der ikke Raad til at ofre mere Tid paa Gravearbejder. Men saa kan man jo spørge: Har vi overhovedet Raad til ikke at beskæftige os med de Arbejder og den Kampform, som vi efter al Sandsynlighed i første Omgang vil blive tvunget til at udføre og anvende? Mange siger, at det er saa let at grave, saa det kan man sagtens lære Mandskabet. Ja, men de skal dog lære det, og det er ikke nok bare at gaa ud og grave et Skyttehul ved højlys Dag. Begynd i den liggende Stilling, eller gaa ud en mørk Nat 3— 400 Meter fra Fjenden, hvor man skal undgaa Støj, ikke maa bruge Lys og skal falde ned hver Gang, der afskydes en Lyskugle. Elle r prøv en mørk Nat at sætte et Pigtraadshegn, hvor Stolperne maa indsvøbes i Sække for ikke at gøre Støj under Nedramningen, og hvor man maa føle sig frem for at faa trukket Traaden, der har en nederdrægtig Tilbøjelighed til at filtre. Det er let, naar man kan det, men det skal læres. Prøv at minere et Skærmtag, og man vil opdage, at den første daarligt satte Ramme tager 4— 5 Timer, Nr. 2 2— 3 Timer, og de efterfølgende ca. 1 — og allerede den anden og tredie Ramme staar godt. Det er let som alt, naar bare man kan det.

Fejlen ved vore Øvelser i Feltbefæstning er, at de er anlagt alt for smaat. Øvelserne burde ledes a f Regimentet paa samme Maade som Fægtningsskydningerne, de burde strække sig over mindst 3 Døgn og udføres i nøje Samarbejde med Ingeniørtropper, A rtille ri og Flyvere, hvor det kan lade sig gøre. Der bør f. Eks. arbejdes uafbrudt i to Partier overfor hinanden, idet man kun behandler et bestemt lille A fsnit a f en større Front. H er gives der Fodfolket Lejlighed til at udføre alle de A rbe jder, det kan komme ud for: Gravning a f Skyttehuller og Fo rbindelsesgrave, Bygning og Minering a f Skærmtage — eventuelt Opholdsrum — Bygning a f Kompagnikommandostation, Rejsning a f Pigtraadshegn, Indretning a f Latriner, Afvanding, Telefon- og Signalforbindelse og alle de Smaaarbejder ,der kan forekomme. Arbejderne udføres uafbrudt Dag og Nat, hvorved der gives Førerne Lejlighed til at iværksætte en fornu ftig og økonomisk Arbejdsfordeling. A lt udføres fuldstændig feltmæssigt — der falder Skud, saa snart en Mand viser sig. Samtidig samarbejdes i størst mulig Udstrækning med andre Vaaben. Pionertropperne bygger Regimentets Kommandostation, Forbindingsplads o. s. v., Flyvere fotograferer daglig Arbejderne, Kopier a f Billederne gives dels til en Pioneroffieer til Raadighed for Regimentet, der paapeger Fe jl ved Sløring og kritiserer Arbejderne, dels til Artillerio fficerer, der stedfæster Anlæggene og beregner Skydninger imod dem. Samtidig bygger A rtillerie t selv Dækningsrum, slører o. s. v. (Skydningerne kan eventuelt senere udføres med Skarpt som Øvelsesskydninger) .

I Forbindelse hermed gives der Fodfolket Lejlighed til Øvelser i Frem føring a f Forplejning, Ammunition og Materiel, Tilbagebringelse a f saarede, Post- og Sikringstjeneste, Patrouilletjeneste ved Nattetid, Smaaangreb om Natten for at tage Fanger, og som samlet A fslutning: Gennemførelse a f et større A n ­ greb paa en a f A rtillerie t ødelagt Stilling. T il denne A fslutning kunde begge Partier samles paa een Side, idet der i den ene Stilling kun efterlades en passende „rystet“ Besætning. Og gennem det hele gaar det vigtigste a f alt: Der gives Befalingsmændene Lejlighed til under feltmæssige Forhold at udgive nøjagtige og rigtige Instruktioner for alle de Detailler, der kommer frem under saadanne Forhold. Omkostningerne ved saadanne Øvelser vil vel ikke være uoverstigelige. De Materialer, der skal anvendes: Minerammer, Rundholter, Pigtraad o .s .v. kan jo bruges fra A a r til Aar, naar de en Gang er anskaffet. Terrainet haves vel de fleste Steder. Nærliggende Garnisoner kan arbejde sammen. Kan fuldt udbyggede Anlæg ikke udføres p. G. a f Tiden, kan man jo lade enkelte Færdselsgrave blive staaende og næste A a r lade dem indgaa i Systemet, idet de kun er et Supplement til de A rbe jder, der skal udføres. Denne Art Øvelser vil sikkert — foruden at være lærerige for saavel Befalingsmænd som Mandskab —- være trættende, men til Gengæld fange Mandskabets fulde Interesse.

Dette er kun nogle enkelte Tanker, og meget kan siges for og imod, men har vi Raad til ikke at gennemtænke dem? Den sidste Del a f Verdenskrigen var Bevægelseskrig, men var den blevet det, hvis Tyskland ikke havde været i Opløsning? Hvis Moralen og Forsyningerne havde holdt, var det saa ikke blevet en sejg Tilbagegang fra Stilling til Stilling lige til Rhinen. V i kan ikke spænde fra Hav til Hav, vi kan manøvreres ud a f en Stilling; men vil det ikke blot sige, at vi bliver nødt til at indtage en ny Stilling og igen bliver nødt til at grave? Eller hvis vi manøvrerer Fjenden ud a f en Stilling, vil vi saa ikke igen løbe paa en ny, og atter faa tvunget Spaden i Haanden. Soldaten i den kommende K rig vil sikkert atter lære Sandheden i Sætningen: Soldaten slaas sommetider, men han graver altid.

V. Gyth.