Log ind

Fodfolkets Organisation

#

Næsten alle europæiske Hære har i Dag den samme Fodfolksorganisation, som Verdenskrigen endte med. Det er først nu i de allerseneste Aar, at man begynder at overveje en Ændring heri, baseret paa den tekniske Udvikling, der har fundet Sted siden Krigen. Forrest i denne Udvikling synes England at gaa. Dette er jo ikke tilfældigt. England som Kampvognenes Moderland har forlængst indset, at dets forholdsvis lille Ekspeditionshær vil faa forøget Kampkraft, hvis man gennem Mekanisering og Motorisering kan gøre Bevægeligheden større. Den mekaniserede og motoriserede Hær har tillige den Fordel, at man uden at lægge nye Byrder paa Infanteristen kan forøge Antallet af automatiske Vaaben meget betydeligt og samtidig som en Følge heraf formindske Mandskabsstyrken. Man mener i England, at Formindskelsen pr. Division vil blive ca. 1000 Mand. Jeg skal ikke her komme nærmere ind paa selve Spørgsmaalet Mekanisering—Motorisering. Det er et Emne, der ofte har været drøftet ogsaa i dette Tidsskrifts Spalter, men blot pege paa, at med Fordelene, man opnaar, følger ogsaa flere Mangler, bl. a. har Englænderne allerede nu ved de mange afholdte Forsøg konstateret, at en større mekaniseret eller motoriseret Enhed er meget vanskelig at manøvrere med og frembyder et meget saarbart Maal for fjendtlige Flyvere og Kampvogne. Det har ikke manglet paa Advarsler mod at gaa for vidt i Retning af at motorisere hele Hæren. Det fodfolksmæssigt interessante ligger imidlertid nok saa meget i den Organisation, som England i Sommeren 1935 agter at holde Motoriseringsforsøgene med. Efter nogenlunde samstemmende Oplysninger hentet fra Militär-Wochenblatt Nr. 23/1934, Deutsche Wehr Nr. 13/1935, Kungl. Krigsv. Akademiens Handlingar och Tidskrift Nr. 10/1934 samt ,,La Revue d’Infanterie“ af 1/5 1935 skal 6’ Infanteribrigade i Aldershot i 1935 forsøgsvis sammensættes saaledes:

1) Brigadestaben: 47 Mand, 14 Motorvogne og Motorcykler.

2) 3 Skyttebatailloner,

3) 1 Støttebataillon samt

4) Fægtnings- og Bagagetrain.

Hele Brigaden er motoriseret. ad 2) Skyttebataillonen skal bestaa af

Stab og Stabskompagni, hvori bl. a. indgaar

1 Morterdeling paa 4 Pjecer og

1 let M. G.-deling med

4 Pjecer i Luftvæmslavet, 4 Skyttekompagnier å 4 Delinger å 3 lette M. G.-grupper (hidtil 4).

ialt for Bataillonen: 732 Mand, 52 lette M. G., 4 — 7,7 cm Morterer, 67 Motorvogne og Motorcykler.

ad 3) Støttebataillonen skal bestaa af:

Stab med Stabskompagni. 3 M. G.-kompagnier å 3 Delinger å 2 Grupper å 2 M. G. 1 Artilleritankkompagni paa 4 Delinger å 4 Pjecer.

ialt for Bataillonen: 692 Mand, 36 t. M. G., 16 An ti tankpjecer, 71 Motorvogne og Motorcykler. Denne Organisation er bemærkelsesværdig i særlig Grad for os ved, at de t. M. G. fuldstændig er forsvundet fra Skyttebataillonen. Dette Tidsskrifts Læsere vil endnu erindre den heftige Diskussion herhjemme i Midten af 20?erne om den danske Bataillons Sammensætning, da vi stod overfor Indførelsen af vort Maskingevær. Nogle mente, at vi helt kunde undvære dette, naar vi havde vort gode Rekylgevær og Muligheden for at kunne stabilisere dette i et eller andet Underlag. Da Tilhængerne af Maskingeværet gik af med Sejren, fandt man snart Udveje til ad administrativ Vej at faa indorganiseret Maskingeværkompagniet som 2’ Kompagni af hver Bataillon, medens det i Hærloven 1922 fastsatte Maskingeværkompagni pr. Regiment omdannedes til et Skytskompagni. Hærloven 1932 har endelig fastslaaet Maskingeværkompagniet som en organisatorisk Del af Bataillonen og desuden forøget Bataillonen med et 4’ Rkg.-kompagni*). I ,,La Revue d’Infanterie“ af 1/5 1935 omtaler Oberstløjtnant Cazeilles den engelske Forsøgsorganisation, og han siger bl. a., at hvis det engelske lette M. G. ikke staar over det tilsvarende franske, hvad Stabiliteten angaar, synes det meget farligt at berøve Bataillonen de virkelig stabile automatiske Vaaben. At underlægge Maskingeværerne Brigaden (svarende omtrent til vort Regiment) sammen med Antitankskytset synes ikke at være nogen god Løsning. Det maa uvægerligt føre til øjeblikkelig Udstykning af Bataillonen ved Kampens Begyndelse eller ogsaa, at M. G.erne ikke bliver brugt. Om samlet Anvendelse vil der aldrig blive Tale. En anden Ting, som man bør lægge Mærke til ved den engelske Forsøgsorganisation, er Morterdelingen paa 4 Pjecer under Bataillonen. Denne Tildeling forøger selvfølgelig Bataillonens offensive Kraft, men Antallet af Pjecer er formentlig for ringe, særlig under Bevægelseskrig, hvor Bataillonen kan komme til at kæmpe paa ret udstrakte Fronter. Allerede i „La Revue d’lnfanterie“ September 1933 fremkom et Forslag til den ideelle Bataillon: Stab, 4 Rkg.kompagnier og 1 Støttekompagni omfattende 8 Morterer, 8 t. M. G. og et Antal An ti tankpjecer, medens Luftværnsgeværer henvises til Regimentet. Slutningen af Krigen i Frankrig 1918 viste tydeligt, at det er Bataillonen, som er Kampenheden. Det er ved Bataillonen, at Kombinationen af Ild og Bevægelse bør finde Sted. Resultatet af Forsøgene med den engelske Bataillon bør derfor imødeses med allerstørste Interesse.

A. E. G. Klein.