Af Kaptajn Halvor Jessen.
Kaptajn Wamberg bebrejder mig i M. T. Nr. 3/1919, at jeg ikke i mine Bemærkninger i M. T. Nr. 1/1919 til Kaptajnens første Artikel ogsaa har taget Hensyn til Uddannelsen. Men er det nu ikke aldeles urimeligt at forlange, at jeg skal besvare Spørgsmaalet om, hvad der er lettest at uddanne Mandskab i: Gevær 1889 og Rekylgevær M. 03/14 eller et Selvladegevær og et nyt Maskingevær, der endnu ikke er konstrueret færdigt, o g som jeg altsaa er afskaaret fra at have Kendskab til? Kaptajn Wamberg skriver, at han gerne vil have en Diskussion i Gang og vil have foranstaaende Uddannelsesspørgsmaal til al danne „Udgangspunktet for hele Sagen". Men paa denne Basis kan jeg ikke være med — den er mig for luftig, for blottet for Realiteter, og som Udgangspunkt for en Aktion mod Rekylgeværet derfor ikke heldigt valgt. Kaptajnen skriver i Nr. 3/1919:
„Det skal nu først bemærkes, al der ikke i den indledende Artikel er sagt ét ondL Ord om vort Rekylgevær.“ Rent bortset fra, at Kaptajnen i Nr. 23/1918 erklærede Rekylgeværet for at være „for kompliceret og saarbart“, finder jeg imidlertid, at det er en mærkelig Maade at tale godt om Rekylgeværet paa, naar Kaptajnen i Nr. 23 anbefaler at kassere Rekylgeværet som' Bevæbning for Fodfolket!
Der siges endvidere i Nr. 3/1919:
„Dernæst fremgaar det tydeligt af Indledningsartiklens næstsidste Stykke, at der kun var Tale om Indførelse af lette Maskingeværer".
Der findes imidlertid hverken i det paagældende Stykke eller noget andet Sted i Artiklen saa meget som en Stavelse, der tyder paa, al der kun! var Tale om Indførelse af lette Maskingeværer. Tværtimod skelnes der i nævnte Stykke bestemt mellem Selvladegeværel som „Haandvaaben“ i Modsætning til „Maskingeværet“. Men iøvrigt er det ogsaa ligegyldigt, hvilken Maskingeværtype der er tænkt paa; Hovedsagen er, al Kaptajnen vil kassere et allerede i Hæren indført let Maskingevær, der i Verdenskrigens sidste Aar af Maskingevær-Eksperter i Udlandet siges at være „det mest vidunderlige Maskingevær, der nogen Sinde er opfundet" (jvfr. M. T. Nr. 21/1918) — vil kassere dette Vaaben, blot fordi han paa en Tegnestue mener at have konstateret, at del er konstruktivt muligt at konstruere et nyt Maskingevær, der har en Del Mekanismedele fælles med et Selvladegevær!
I Nr. 3/1919 siger Kaptajnen, at Rekylgeværet Model 03/14 i Sammenligning med Model 1903 „er blevet noget forringet i Værdi“. 1 Nr. 23/1918 skrev Kaptajnen det modsatte, nemlig, at Rekylgeværet havde faaet „mange Forbedringer i de senere Aar“. Hvordan kan man faa disse to Udtalelser til al rime med hinanden? Det maa formentlig være en Trykfejl, naar Kaptajnen skriver, at el Selvladegevær kan afgive 65 Skud pr. Minut. Skydeskolen regner ved sigtet Ild c. 21 Skud pr. Minut for Rekylgeværet ved Enkellskydning (jvfr. Tillægshefte II til M. T. 1917), og Rekylgeværets Skudhastighed ved denne Skydemaade er som bekendt større end Selvladegeværets. Naar man i Verdenskrigen ikke har fundet sig foranlediget til at indføre Selvladegeværer som almindelig Bevæbning for Fodfolket, tror jeg, at man kan finde et Par af de væsentligste Grunde hertil i følgende f& Punkter, der staar anført i vor Skydeskoles Lærebog:
..Haaudskydévaaben“ Teknisk Del Side 121 som et Par af Manglerne ved Selvladegcværer:
1. „Selvladegeværel maa nødvendigvis have mindst 2 Laasedeleniere end Magasingeværet (med Drejebevægelse). Det er derfor i højere Grad udsal for al komme i Uorden. Den voldsommere Laasebetjening, som Krudtgassen udfører, vil gøre Hrud paa Laasedelene hyppigere (Udtrækker, Udkaster;.
2. Blinde Grel) vil oftere finde Sted. Under stærk Skydning lægger den ophidsede Skytte paa Grund af Laasens hurtige Bevægelser næppe Mærke til, at Magasinet er tomt; at Til hagestedet udebliver, er ikke en tilstrækkelig virksom .Underretning, fordi det kun er ringe.“
„Lydhør overfor Fremtidens Krav“ spaar Kaptajn Wamberg, at de Haandskydevaahen, de krigsførende Landes Hære er bevæbnet med her ved Verdenskrigens Slutning, vil være forældede oni nogle Aar. Med samme Bet tør jeg spaa, at del Selvladegevær.-j- Maskingevær, som! Kaptajnen interesserer sig for, ogsaa vil være forældet om nogle Aar. Alle Vaaben forældes om „nogle Aar“, men vé det Land, der paa denne Konto forsømmer at holde Hærens Bevæbning i forsvarlig og tidssvarende Stand! I Gevær 188t) og vort udmærkede danske Rekylgevær har vi 2 Fodfolksvaaben, der er tidssvarende for Bekvlgeværets Vedkommende endda i fremragende Grad -, vi har blot endnu for faa af sidstnævnte Vaaben til, al Bevæbningen kan kaldes forsvarlig. Intet er imidlertid lettere end al forøge Antallet af disse Vaaben, i hvis Brug vi gennem 1 Aars Sikringssiyrke har faaet uddannet et meget betydeligt Antal Befalingsmænd og menige, og hvis Holdbarhed og hele militære Værdi vi har gode Erfaringer for, dels gennem de samme 1 Aars opslidende daglige Anvendelse under Mandskabets Liddannelse og dels ved den indgaaende videnskabelige Undersøgelse, Vaabnet blev underkastet ved Skydeskolen i 1916 (jvfr. Tillægshefte II til Militært Tidsskrift 1917). Kaptajn iWambergs Selvladegevær-f- Maskingevær, der mig bekendt endnu ikke har visl sig udenfor Konstruktørens Værksted, er og bliver „Fremtidsmusik“, hvor meget Kaptajnen saa end protesterer. Kaptajnen vil ikke have flere Rekylgeværer, men en Kommission ja vel!
„engang da Fanden vilde ha’,
at intet maatte ske,
da satte han i Verden ind
den første Komité“.
