Del er kun godt, at det i Artiklen med ovenstaaende Titel i Tidskriflels AT. 23/101-8 rejste Sporgsmaal underkastes Diskussion, men del vilde være meget heldigt. øm denne kunde blive af en nøget mindre ensidig Art end del Indlæg. Kaptajn II. Jessen har givet i Sagen ved sin Artikel i Tidskriftets Xr. 1 lttlil.
Kaptajnen har opfattet den indledende Artikel som et Angreb paa de lette Maskingeværer særlig del danske Rekylgevær og søger, tildels udfra en Række Gitater af Reglementer øg rosende Udtalelser, at godtgøre, at der ingen Anledning er til at ændre vort Fodfolks Yaabentyper, ja, han stempler endog Forsøget paa al laa Spørgsmaalel om nye Vaabenlyper optaget lil Undersøgelse som en Restræbclse efter „at forhale vort Fodfolks forsvarlige- Bevæbning med Rekylgeværer“. Del skal nu forst bemærkes, al der ikke i den indledende Artikel er sagt ét ondt Ord om vort Rekylgevær. Delte blev, som bekendt, for over 150 Aar siden søgt indfort netop som S c l v l a d e g e v ær til almindelig Bevæbning af vort Fodfolk, men viste sig uskikket hertil. Siden har del, efter adskillige Ændringer, tilkæmpet sig Blads som le t .Maskingevær, forst i Artilleriet og Rytteriet Rekylgevær M. 15)03 — og siden i Fodfolket Rekylgevær M. 11103 11 —, i hvilken sidste Skikkelse del forovrigl er bleven noget forringet i Værdi, bl. a. ved Tilføjelse af ,,1'remlohsslopperen", der dog ikke skyldes Hærens Konstruktører.
Dernæst fremgaar det lydeligt af Indledningsartiklens næstsidste Stykke, al der kun var Tale om Indførelse af lette Maskingeværer, altsaa behøvedes der intet Forsvar i saa Henseende, da der intet Angreb forelaa. Men Kaptajnen har ganske overset eller forbigaael Udgangspunktet for hele Sagen, nemlig Sporgsmaalel om, hvorvidt del vil være muligt al uddanne den menige Infanterist forsvarlig! i Brugen af to saa forskellige Yaabenlyper som Devier 1885) og Rekylgevær M. 15)03 11 i den nuværende Tjenestelid. der ikke kan venles forlængel. Saalænge Uddannelsen er foregaael i sierlige Rekylgeværkompagnier med lang Tjenestetid og udsøgt Personale har del maaske vierel muligt at opnaa el forsvarligt Resultat, men i Fremtiden, ved hele Fodfolkel. med (i 7 Maaneders Uddannelse!
Kaptajn Jessen antyder nu rigtignok, al Fodfolkel i Fremtiden slet ikke vil bruge almindelige Geværer men Milrailleuser lil Ildkampen! Mon ikke der her foreligger en Forveksling af Aarsag og Virkning? Den Bevæbning, som var i de krigsførende Landes Fodfolk ved Krigens Begyndelse, og som e r der endnu ved dens Afslutning, tillod ikke. al del almindelige Fod folksgevær kunde gøre sig gældende søm Skydevaaben overfor Maskingeværerne, hvorfor disse i mange Tilfielde praktisk lait maatle overlage hele Udkampen. Havde der ved Siden af Maskingeværerne været Selvladegevierer. der i Henseende lil Ildkraft Usaml lel og farefri Betjening nærmer sig væsentlig lil de lelle Maskingeværer, vilde del sikker! ikke i saa boj Grad have vierel nødvendigt al forlade sig lu-ll paa Maskingeværerne.
Denne sidste Udtalelse fremsættes paa Trods af Kaptajn Jessens kategoriske Bemærkning, om al de med (Maskingeværerne i Krigen opnaaede Resultater „skyldes udelukkende disse Vaahens automatiske Ild", hvortil der føjes den ,,Oplysning“, al der med Selvladegevierer- ikke kan afgives andet end Fnlu-llskud. Der er nu i Virkeligheden kun en Gradsforskel mellem de lelle Maskingeværer og Selvladogoværerne, og der er konstruktivt intet i Vejen for at afgive aulomalisk Ild med disse sidste. Del skyldes kun praktiske Betænkeligheder, al man i de sløre Staters Kommissioner lil Undersøgelse af Selvladegevierer hidtil har ment al maalte se høri fra den automatiske Skudafgivelse;. (Men dernæst er del tvivlsomt, om der ikke naar ganske bestemte Kampforhold midtages — ved en Bække meget hurlig efter hinanden følgende, retlede Skud, der afgives uden anden Anstrengelse for Skyllen end Sigte og Aftræk, og uden al Skyllen behøver at blotte sig, opnaas nøk saa god Virkning som ved automatisk Skudafgivelse, der navnlig i Kampens Ophidselse foranlediger en meget betydelig Spredning. Undertegnede har praktisk Kendskab til ia 11 fald lo færdige Konstruktioner, der skønnes egnede bande til lelle Maskingeværer og lil Selvladegevierer. og saadanne Konstruktioner er ikke i den Forsland „Fremtidsmusik". al en eventuel, dansk Kommission til Undersøgelse af Sporgsmaalet om vort Fodfolks Fremlidsbevæbning behøver al savne „Realiteter" lil praktiske I’orsog; men hverken den indledende eller nærværende Artikel tilstræber at gøre Propaganda for en bestemt Konstruktion, og som lidligere udlall — vi 1 der fremkomme mange andre Konstruktioner, naar forsi Fflersporgslen er der.
Kaptajn Jessen docerer, at den. der paa de indikere Omraader forlanger for meget, lel risikerer intet al opnaa. Ak ja. Kompromisernes Vej har jo allid vieret den mest farbare uden derfor al være den rette, men for Kaptajnens Vedkommende resulterer Doktrinen i el Forlangende om snarest mulig Indførelse af lli Rekylgeværer lil hvert af vor Hiers 21)8 Kompagnier. Del kan dog være Tvivl underkastet, om del virkelig er forsvarligt uden niermere Undersøgelse i en dertil egnel Kommission al søge flere AI i 11 ioner Kroner udgivet lil en saadan Foranstaltning, der vil lage nogle Aar. og som. naar den er gennemfort, eller al Sandsynlighed vil vise sig ikke blot utilfredsstillende men ogsau forældet, fordi andre Lande har vierel mere lydhore overfor Fremtidens Krav og ikke har slaael sig li! Ro med de Resultater, der under Verdenskrigen er opnaael med de for denne gangbare Fodfolksvanben, men bar byggel videre paa Krigens Hrfnringcr og er fulgi med i Udviklingen.
H. Wamberg.
1) Dei.i største Skudhastighed er ved vort Magasingevær c.a. 18, ved de nyeste Selvtadegeværer ca. 65 og ved de lette Maskingeværer — med ‘1 3 Mands Betjening - ca. 250 Skud pr. Minut.
