Log ind

Flyvning ved Hæren gennem 25 Aar

#

Den 2’ Juli 1937 er en Mærkedag for Hærens Flyvertropper, idet det da er 25 Aar siden, Flyvningen ved Hæren paabegyndtes. Den 2’ Juli 1921 afgik der nemlig fra Krigsministeriet til Generalstaben en Skrivelse, ved hvilken Hærens Flyveskole faktisk oprettedes, idet denne Skrivelse bemyndigede Generalstaben til at meddele Kaptajn af Ingeniørkorpset T. Grut, at Krigsministeriet med Tak modtog Kaptajnens Tilbud om vederlagsfrit at overlade Hæren det ham tilhørende B. & S.-Monoplan, som saaledes blev Hærens første Flyvemaskine. I samme Skrivelse blev givet Bemyndigelse til at paabegynde Flyveruddannelsen samt til at leje en Hangar. Maskinens Vedligeholdelse skulde bestrides af Hærens tekniske Korps, der i denne Anledning engagerede nuværende Feltværkmester af 1’ Gr. P. Nielsen, der dog ogsaa vh’kede som Flyver. Inden Verdenskrigen udbrød, blev der fra Frankrig anskaffet to udmærkede Flyvemaskiner, men under Krigen, hvor Pengemidlerne blev relativt rigeligere, var det fuldstændig umuligt at faa fat i første Klasses Materiel. Der blev dog anskaffet en Del Flyvemaskiner, men Motorerne var meget daarlige, og Flyvningen med en stor Del af dette Materiel kan bedst karakteriseres som Træning i Nødlandinger. Da Krigen holdt op, blev der pludselig rig Lejlighed til at købe første Klasses Materiel, endda til yderst lave Priser; men nu var der ingen Penge at købe for, idet Flyveskolen ikke havde nogen lovfæstet Plads indenfor Hæren og følgelig heller intet ordinært Budget. De Midler, som hidtil havde været anvendt paa Flyvningen, var ekstraordinære — for en stor Del frivillige Bidrag, — og de holdt op at flyde, da Krigen var forbi. Under Krigen var der blevet uddannet en Del Flyvere, men da der mod Slutningen af Krigen og kort efter dens Ophør indtraf en Række Ulykkestilfælde, blev der nedsat en Kommission, som foranledigede, at Flyvning med praktisk talt alt det under Krigen tilvejebragte Materiel blev forbudt. Uddannelsen af Flyvere standsede nu af sig selv. Ved Hærloven af 1922 fik Flyvningen for første Gang en lovfæstet Plads indenfor Hærens Rammer — en meget ringe Plads. For det fastsatte Budget kunde der kun opretholdes een Eskadrille samt noget Skolemateriel. Nogen Forstaaelse af Flyvernes militære Betydning fandtes altsaa ikke hos de ansvarlige, der dog havde Krigserfaringerne at støtte sig til. I Bemærkningerne til Hærloven stod at læse, at man var klar over, at det militære Flyvevæsen ikke uden en meget betydelig Støtte af det civile kunde løse sine Opgaver. Der fandtes ikke paa daværende Tidspunkt noget civilt Flyvevæsen, som kunde yde Støtte, men maaske har man levet i Ilaabet. I saa Fald er dette dog blevet beskæmmet. Materielanskaffelserne og Flyveruddannelsen kom nu saa smaat i Gang igen, men meget kunde det jo ikke blive til med det latterligt ringe Budget. Da der i 1932 skulde udarbejdes en ny Hærlov, var man da ogsaa klar over, at det ikke kunde blive ved med at gaa som hidtil, men at det militære Flyvevæsen maatte bringes op paa en langt større Styrke, selv om denne Udvidelse maatte købes med en Indskrænkning af de gamle Vaaben. En Ejendommelighed ved den militære Udvikling er det jo desværre, at alle gamle Vaaben stadigt bliver dyrere, og at der ustandseligt dukker nye, dyre Vaaben op. Hvis Budgettet derfor holdes konstant i en Aarrække, foregaar der i Virkeligheden i Løbet af denne en rivende Nedrustning. Man planlagde i 1932 Opstillingen af 5 Eskadriller, nemlig 1 Rekognosceringseskadrille til Overkommandoen og 1 til hver af Hærens to Divisioner samt en Jagereskadrille til Støtte af hver Divisionsekadrille. Bombeeskadriller blev ikke oprettet, skønt de allerede dengang var ubetinget nødvendige for en Hær. Hærlovens Budget var imidlertid for knapt beregnet, og Flyvertroppeme kom til at fungere som Sikkerhedsventil; de fik bl. a. kun Raadighed over yderst faa af de Midler, der tilgik Hæren som Godtgørelse for Valuta- og andre Fordyrelser, der var faldet paa Flyvertroppemes Anskaffelser m. v. Det lykkedes derfor ikke at gennemføre den lagte Plan, men i 1937 var dog efterhaanden yderligere 3 Eskadriller blevet forsynet med Materiel, saaledes at man havde 4 ialt. Ballonparken var i 1932 blevet lagt ind under Flyvertroppeme. Hærloven af 1937 var haard ved Flyvertroppeme. Som det eneste af Hærens Vaaben fik de deres Budget sat ned, saaledes at de 4 Eskadriller ikke i Længden kan opretholdes, i hvert Fald ikke med deres nuværende Maskinantal. Ved visse Lejligheder er Hæren af 1937 blevet betegnet som en Modernisering af Hæren af 1932. Hvorledes denne Betegnelse kan forliges med Indskrænkningen af det Vaaben, der i Tiden siden 1932 er gaaet mest frem i Betydning, er ikke umiddelbart forstaaeligt.

Mangelen paa Bombeflyvere vil blive særlig følelig. Saa længe den danske Hær ikke raader over Bombeeskadriller, er vore Soldater haabløst handicappede i Forhold til den Fjende, der raader over saadanne. Vore Soldater møder til Kampen med slidte Nerver, fordi de Dag og Nat har været udsat for Bombeangreb. Fjendens Soldater møder med friske Kræfter, fordi de er i Salveten, saa snart de blot er uden for vore Kanoners Rækkevidde. Bombeeskadriller er lige saa nødvendige for en Hær som Artilleri. Det er mit Haab, at den Forstaaelse, som praktisk talt alle andre Lande er naaet til, — nemlig, at en Hær overhovedet ikke er kampdygtig uden et relativt stærkt Flyvevæsen, — ogsaa engang maa vinde Indpas herhjemme.

C. Førslev.