Af Kaptajn H. O. Hansen.
De første Eksperimenter med Flyvemaskiner fandt i England Sted paa Salisbury-Sletten i 1908 ved Ingeniørernes Ballonafdeling. Omtrent samtidig foretog 3 Mand, Kaptajn S. F. Cody, A. V. Roe og Moore Brabazon, ligeledes Forsøg med Flyvemaskiner, og denne Begyndelse er Roden til den Organisation, som 10 Aar senere bestod af en Styrke paa ca. 300,000 Mand.
Myndighederne saa ret hurtig de militære Muligheder, som Flyvemaskinerne bar i sig, og i 1911 blev Ballonafdelingen reorganiseret under Navn af Luftbataillonen, men allerede Aaret efter, den 13’ Maj 1912, formeredes the Royal Flying Corps (R. F. C.) med en Militærafdeling — military wing — og en Flaadeafdeling — naval wing — . R. F. C. optog nu i sig Ballonafdelingen. Som Chef for Hærafdelingen blev beordret den nuværende Leder af det civile Luftværn i Luftministeriet, Generalmajor F. H. Sykes. Uddannelsen af Flyvere og Observatører skete paa en Centralskole — Central Flying School — , der oprettedes den 16’ Juni 1912; den første Klasse begyndte den 17’ August samme Aar og talte blandt sine Elever de senere saa bekendte Generaler Trenchard og Salmond.
Centralskolen skulde aarlig uddanne 180 Elever (60 i hvert af Aarets 3 Kursus); af disse tilhørte 40 Marinen, og 15 var civile. Hvert Kursus varede 4 Maaneder. Til Skolens Raadighed var til at begynde med 25 Maskiner, senere forøgedes Tallet til 131. Af det forhaandenværende Personale og Materiel skulde der ved Mobilisering oprettes 7 Flyveeskadrer (aeroplan squadrons), 1 pr. Armékorps ialt 6 — og 1 til et Kavallerikorps. Hver Eskadre skulde bestaa af Luftskibe Balloner og Flyvemaskiner; af disse sidste skulde der i Eskadren være 3 Eskadriller (flights) å 8 Maskiner, hvoraf 4 i Reserve. Ved Udgangen af 1912 var Antallet af Flyvere ca. 275, Antallet af Maskiner ca. 100. 1 Løbet af 1913 skred Tilvejebringelsen af Materiellet fremad, og der foretoges kun den Ændring i Planen, at Antallet af Eskadrer, der skulde formeres, forøgedes til 8. I Løbet af Aaret lykkedes det at organisere 5 af de 8 Eskadrer; de blev garnisonerede i South Farnborough (2), Montrore (1) og paa Salisbury Sletten (2). Personel og Materiel blev forøget og bestod nu af 284 uddannede Flyvere samt 148 M askiner. Udgifterne til Flyvevæsenet beløb sig i 1913 til ca. 3 Millioner Kroner.
1 1914 fandt der i den tilsyneladende Enhed, der var i Organisationen, en Spaltning Sted, som vedvarede til April 1918, og som kom til at koste England betydelige Pengebeløb, Spild af Tid, Spild af Kræfter. Luftskibene blev skilt ud fra Hærafdelingen og underlagt Marinen og kom her til at danne en særlig Eskadre. Ballonerne kom inden for Hærafdelingen til at danne en særlig A fdeling, oe Hærafdelingen blev fuldkommen adskilt fra Flaadeafdelingen. Da Krigen brød ud i August 1914, bestod de engelske Luftstridskræfter altsaa af 2 af hinanden uafhængige Luftafdelinger, 1 under Hæren og 1 under Marinen.
Hærafdelingen, som blev kontrolleret af Krigsministeriet, omfattede 4 Eskadrer (squadrons) med ialt 179 M askiner, Flaadeafdelingen omfattede en Luftskibeskadre og 3 Aeroplan- og Hydroeskadrer med ialt 93 Maskiner. Eskadren var, som den Dag i Dag, taktisk Enhed. Erstatning af Materiel skete fra private Fabrikker, idet the Royal Aircraft Factory i Farnborough hovedsagelig beskæftigede sig med Forsøgsarbejder.
Mobiliseringsforberedelsen synes ikke at have været gennemarbejdet i alle sine Detailler, thi først den 13’ August var Hærens Eskadrer mobiliseret og koncentreret i Dower med 4 Eskadrer paa 56 Maskiner samt en Luftpark. Materiellet blev landsat ved Amiens, fløj til Maubeuge og paabegyndte herfra Samarbejdet med Ekspeditionskorpset. Eskadrene deltog i Kampene fra Mons og til Marne og led meget alvorlige Tab saavel paa Personel som Materiel, men det energiske Arbejde, der blev udført i England for at erstatte, hvad der gik tabt, bevirkede dog, at der i Slutningen af November 1914 var 6 fuldtallige Eskadrer i Frankrig, indordnet i 2 lige store Afdelinger („wings“). „W ing“systemet blev opretholdt under hele Krigen, og efterhaanden som nye Eskadrer blev sendt til Fronten, dannedes nye „wings“. Administrationen af disse var koncentreret i Royal Flying Corps’ Hovedkvarter i Frankrig. Da Antallet af Eskadre voksede og dermed Antallet af „wings“, blev Organisationen for tung; for at lette Administrationen samlede man flere „wings“ i en Brigade. Den første af disse blev formeret i Januar 1916; da Krigen sluttede, bestod den britiske Lufthær i Frankrig af 6 Brigader, der omfattede 17 „wings“ med 84 Eskadrer; hertil kom 5 særlige Eskadriller af 26 blandede Enheder (Parker, Reparationsværksteder m. m.). Eskadren var normalt delt i 3 Eskadriller („flights“) å 6 Maskiner.
Fiaadens Luftafdeling blev ved Krigens Udbrud hurtigt mobiliseret, og 2 Eskadrer blev sat over Kanalen til Belgien for sammen med „the naval Division“ at forsvare Antwerpen. Disse Eskadrer kom til at danne Stammen i den Styrke, som senere blev formeret i Dunkirke, og herfra foretog de talrige Angreb paa Tyskernes Basis i Zeebrügge og Ostende.
(Fortsæltes)
